{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.026 visninger | Oprettet:

Hvorfor har du hund? {{forumTopicSubject}}

Ingen tvivl - hvis man er på HG, er man sikkert en af dem, der har nogen gode grunde til at synes, at det er skønt - måske ligefrem et must - at have hund.
Men hvad betyder det for dig, at have hund og hvorfor har du valgt at have en eller flere hunde i dit liv?

Jeg har selv haft hund det meste af mit liv, og i de få år, hvor jeg ikke havde det, kunne jeg virkelig mærke at det trak, når jeg så andre gå med deres hunde.
Godt selskab, udfordringer og nogen der ALTID er glade for at se mig, er en del af forklaringen på hvorfor jeg har hund, men den sociale del, er også en stor del af forklaringen. Det er også en god undskyldning for at komme ud, og få rørt sig hver eneste dag, og selv om det kan være surt med regn og slud, så er der også en vis charme ved at komme hjem fra sådan en regn-og-rusk-tur, som man med sikkerhed ikke var kommet op, hvis ikke hunden skulle ud.

Nå ja og så er der alle kagerne.... smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor har du hund?
  • #1   16. feb 2017 Fordi de to møjunger bare gør mit liv så meget sjovere. smiley

  • #3   16. feb 2017 Jeg har altid elsket hunde, så lang tilbage jeg kan huske. Da jeg så endelig fik Queenie som 12-årig vidste jeg, at hunde altid ville komme til at fylde meget i mit liv.

    Jeg fik Atlas, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg savnede at have hund så meget! Derudover læse jeg husdyrvidenskab og vil gerne ende med at arbejde med hunde, og så er det bare nemmere at komme ind i den verden, når man selv har hund og erfaring. Jeg ville også gerne tage instruktør- og adfærdsbehandler uddannelserne, og de kræver jo også adgang til en hund.

    Og så har jeg hund, fordi det er for kedeligt at gå tur alene, jeg synes træning er skide skægt og en firbenet bedsteven giver mig noget, som mennesker ikke kan smiley


  • #4   16. feb 2017 Jeg plagede og plagede min mor da jeg var lille, om at få en hund.
    Jeg er født multi allergiker, og derfor har det ikke været muligt..

    Da jeg blev 10 år, fik jeg lov at passe en lille puddel min mor havde hentet. Og ja. Hun var så ikke kun til låns.

    Vores første hunde har "bare" været hunde.
    Vi flyttede på en stor gård, hvor de ligsom kunne passe sig selv.

    Da jeg blev 18 fik jeg Alvin. Og jeg blev meget aktiv her på HG.
    Det gik op for mig, at hunde er meget mere end bare sofa kartofler der kommer når man kalder på dem...

    Da min mor døde, og jeg mistede Alvin kort efter, gik det op for mig, hvor meget det betyder for mig, at have hund.

    Det er ikke længere bare en hund. Det er en partner, en ven, en støtte.

    Jeg blev meget syg, og det hjalp Baby mig igennem. Og det gør han stadig.

    Hundene er grunden til jeg står op om morgenen. De sørger for jeg kommer ud. Jeg har skabt nogle rigtig gode venskaber, ud fra det at have hund.

    På de dårlige dage, er hundene de eneste der "forstår" mig. De lytter og jeg er sikker på de ved og fornemmer meget mere end vi tror.

    Jeg ville vælge hundene frem for langt de fleste mennesker.
    Det kommer der ikke altid noget godt ud af, men det er nu engang sådan jeg lever mit liv.

    Hundene er min verden!


  • #5   16. feb 2017 Fordi jeg ikke kan leve uden. Har prøvet det et par år mens jeg læste og det var forfærdeligt!

  • #6   16. feb 2017 Den der med, ikke at kunne leve uden - den kender jeg!


  • #8   16. feb 2017 Jeg har ikke min egen, kun mine forældres. De havde hund inden de fik børn, så jeg er opvokset med dem, og har ikke levet en dag i mit liv, uden hund.

    Efter jeg er flyttet hjemmefra, og kun ser hundene i weekenderne, kan jeg virkelig mærke at jeg savner dem. Jeg kommer tit på en ide til et eller andet trick eller en øvelse, og så kommer jeg i tanke om, at der går en hel uge, før jeg kan afprøve det. Eller når jeg ser en hvad pude i sofaen, ud af øjenkrogen, tror jeg i et splitsekund, at det er en hund smiley

    Så nu er det virkelig gået op for mig, hvor meget jeg savner det i hverdagen.


  • #9   16. feb 2017 Jeg savner utroligt meget at have hund.. For mig er hunden selvskab hjemme så min angst ikke går i selvsving..

    Den får mig op og ud af døren..

    Den får mig til at turde at snakke med fremmede og til at støtte mig når jeg handler (selvom den ikke er med inde)

    Min bostøtte har sagt når der er styr på min lejelighed vil hun hjælpe mig med at finde en almen bolig og derefter hjælpe mig med at søge en socialhund (servicehund)


  • #15   16. feb 2017 Ganske enkelt fordi de bringer så meget sjov og glæde med sig ind i vores hverdag!

    Der går ikke én dag, hvor vi ikke griner over hvor fjollede og søde de er.

    Jeg elsker den ubetingede glæde de har over selv er mindste ting, det smitter af, og gør mig glad.

    Og så får de en til at lette røven, og få en masse motion smiley og en masse søde nye bekendtskaber!


  • #16   16. feb 2017 Jeg har bare fra helt lille af været helt vildt med hunde. Ønskede mig i flere år i træk en hundehvalp og min lykke var gjort, hvis vi skulle besøge nogen med hund. Da jeg så var 10, fik vi hund, og jeg havde så hund indtil jeg var 19. Så gik der et år uden hund og Nøj, hvor jeg savnede selskab og nærvær fra en hund. Min kæreste er heldigvis lige så vild med hunde som mig, så vi var enige om, at der skulle en firbenet en i vores verden igen - og det har vi ikke fortrudt - og nu er der så to smiley tror ikke jeg kommer til at leve uden hund igen - dertil holder jeg simpelthen for meget af deres nærvær, deres personlighed og mulighed for at få nye oplevelser og ikke mindst bekendtskaber

  • #17   16. feb 2017 ... fordi jeg havde en alt for stabil økonomi før i tiden. smiley det var kedeligt. Så anskaffede jeg mig hund.. Nu er min økonomi meget sjovere smiley


    Ej jeg anskaffede mig hund, da jeg blev kronisk syg. Det har vist sig at være den bedste medicin. Uden hund (Fella!) ville jeg sikkert ikke engang kunne gå i dag smiley smiley


  • #18   16. feb 2017 Fordi jeg ikke kan lade være smiley jeg har altid været tosset med hunde, og det går næppe nogensinde over. Jeg ville leve et kedeligt og inaktivt liv uden. De sørger for, at jeg får grinet og gået mine 10.000 skridt hver dag.

  • #19   16. feb 2017 Jeg fik min egen hund, fordi efter jeg droppede hestene, der havde jeg altså for meget tid til overs smiley

    Jeg vil absolut ikke undvære det for noget - at få hund er det bedste valg, jeg nogen sinde har truffet!


  • #20   16. feb 2017 Jeg er vokset op med hund, så jeg kan ikke leve uden smiley En hund gør bare hverdagen meget sjovere og det er en super hjælp til at komme ud af døren og røre sig.
    Jeg har før levet et par år uden hund, sammen med en kæreste hvor der ikke var råd/tid. Det var skrækkeligt smiley Heldigvis havde begge sæt forældre hund som vi kunne besøge/låne.
    Jeg kan ikke forestille mig at leve mit liv uden hund igen smiley Samtidig har min hund været en kæmpe hjælp i forbindelse med min depression og angst.


  • #22   16. feb 2017 Fordi de er de mest kærlige, loyale venner, som altid giver være udendørs med mig... Det er bare hyggeligere at have nogen at gå ture med og lave udendørs ting med smiley

    Og så er jeg generelt bare bedre tilpas med dyr end med andre mennesker smiley Og hunde er jo skønne.


  • #26   17. feb 2017 De er altid glade, det er derfor jeg har hund. smiley

  • #27   17. feb 2017 En hund er for mig en træningsmakker, en bedsteven, der altid er der, en grund til at komme ud i naturen, en kæmpe stor glæde.
    De er ubetinget kærlighed på 4 poter - Og de små fodtrin kan jeg ikke undvære.


  • #30   17. feb 2017 Sjovt nok var jeg også bange for især store hunde da jeg var barn. Det var med livet som indsats og tæt på et hjertestop at man besøgte sin veninde der havde en golden. Da jeg så ville have hund nyttede det jo ikke noget at være bange for den, og jeg overkom faktisk min skræk.
    Men da jeg var omtrent 10/11 år lød baggrunden for at få hund sådan cirka: så har jeg altid en at kunne løbe om kap med!!

    Jeg skal have hund igen, og jeg skal helst ikke vente 4 år før jeg er færdig med min uddannelse. En hund bringer bare noget helt specielt ind i hverdagen som et menneske ikke kan. Man får en bestemt følelse af at være knyttet til et andet væsen. Man kan grine bare fordi de ruller sig på turen. Tænk at så lidt... kan gøre så meget smiley

    Der er så mange småting, men all in all må det nok overordnet være fordi: man kan ikke beskrive følelsen. Hunden hører bare hjemme i min hverdag smiley


  • #33   17. feb 2017 Jeg er aldrig alene smiley

  • #35   17. feb 2017 Fordi jeg på ingen måde kan undvære at have hund smiley

  • #36   17. feb 2017 Jeg har ikke hund, men grunden til at jeg gerne vil have en, er især det med at de altid er der for dig, samt at det ville være en hjælp til at få mig selv mere ud af sengen, både om morgenen, på de dårlige dage, og bare når jeg burde i det hele taget.
    Og så er det fordi jeg altid har elsket hunde
    Har leget så meget med hunde omkring i nabolaget, og hver gang jeg ser en hund, hvis ejer ser venlig ud, kan jeg ikke dy mig for at spørge om jeg må hilse.
    Jeg har læst alle de hundebøger jeg kan finde, og har været herinde i et godt stykke tid efterhånden.
    Jeg tager med til hunde arrangementer bare for at få lov ti lat kæle med hundene, og i det hele taget, så er vovser bare det bedste jeg ved! smiley


    Forhåbentlig får jeg egen hund indenfor de næste par år smiley


  • #37   17. feb 2017 Jeg kan godt lide at hovedargumentet er: Jeg kan ikke leve uden smiley

  • #40   17. feb 2017 Da jeg var lille, var bange for hunde.. jeg var absolut kat pige..
    men min bror (der er 10 år ældre end mig) skulle bruge en jagt hund, og han boede på det tidspunkt hjemme.. måtte jeg se frygten i øjnene..
    den største frygt var sorte labrador.. min bror's valgt sjovt nok på en sort labrador..
    men efter mødte med Den sorte labrador vendt min verden!
    Den da i dag, kunne jeg ikke drømme om, ikke at have hund.
    Jeg fik min første egen hund som 16-17 årig et godt stort gadekryds..
    nu er jeg ejeren af en racehund også..

    Hund er bare skønno smiley


  • #41   17. feb 2017 Jeg har altid elsket hunde. Jeg er så også vokset op med allemuglige forskellige hunde lige fra ruhåret hønsehund til dansk svensk gårdhund og så en masse blandinger. Og jeg har altid ønsket mig min egen hund og helst en slags collie. Så da jeg endelig blev konfirmeret i 2014 og jeg fik lov til at købe en hund så jeg købte Kato som jo er en border collie og han er bare min drømmehund. Og nu kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden hund specielt Kato.

  • #42   18. feb 2017 Jeg fik første hund nok fordi mine forældre syntes det var meget godt hvis jeg fik en hund med på alle de eventyr og ture ud i naturen jeg dyrkede som barn.
    -meget mærkeligt barn ja. Men jeg cyklede og gik ture i timevis og brugte dage på at bygge dæmninger og fange haletudser osv. I det lokale naturområde.
    Det var nok meget sundt at have en hund at snakke med undervejs.

    Og ja så gik der ligesom hund i det hele..
    Nu ved jeg ikke helt hvordan man gør hvis man ikke har hund. Hvad man så bruger tiden på. Snakker om. Hvem skal man så skælde ud eller kramme godnat. Hvem skal så slikke tallerknerne af, ødelægge staudebedet og tisse op af bilen?


  • #43   18. feb 2017 Fordi jeg er bidt af en gal schæfer.
    Da jeg var ganske lille, havde vi to schæfere, de måtte desværre lade livet inden jeg blev ret gammel.

    Vi havde så en anden schæfer i familien, som egentlig hadede børn. Men jeg forgudede den, vil nærmest kalde ham min første forelskelse. Hunden hadede mig så meget(jeg var ca.4 år gammel), men jeg gav ikke op. En dag gik det galt, jeg blev bidt, rimelig kraftigt, men stædig og forelsket som jeg var, så gav jeg ikke op.

    Efter ca 1 års kamp gav hunden op, og vi blev de bedste venner.

    Sådan har jeg været igennem hele mit liv, gik som ganske lille hen til hunde der stod bundet, og min mor har mange gange måtte vente på at ejeren kom ud af butikken, fordi jeg ikke ville forlade hunden, og min mor ikke kunne gå hen til den.

    I dag er jeg ganske enkelt Tom uden hund i mit liv, den forstår mig på en hel særlig måde. Behøver ikke at forklare mig, eller være noget jeg ikke er.


  • #44   18. feb 2017 Miss... ehh... det lyder da egentlig pænt foruroligende smiley Eller har jeg misforstået noget?

  • #45   18. feb 2017 Funke - hvad er foruroligende??


  • #46   18. feb 2017 At man accepterer at et lille barn går hen til fremmede hunde der står bundet; eller en hund man ved hader børn, bider en 4-årig kraftigt, efterfulgt af vendingen "men stædig og forelsket som jeg var, så gav jeg ikke op. Efter ca 1 års kamp gav hunden op, og vi blev de bedste venner."
    Jeg mener - det var ikke for at ødelægge tråden eller dit indlæg, men det lyder da umiddelbart pænt foruroligende smiley


  • #47   18. feb 2017 Miss - No offence.
    Jeg er enig med Fünke, det er en smule foruroligende, at du der ikke er nogen, der har stoppet dig, når du har bevæget dig hen til fremmede hunde, eller har søgt at begrænse din tilgang til en hund, der ikke har været tryg ved dig.
    Du fortæller at du oven i købet er blevet bidt af den hund?
    Det kunne være gået grueligt galt. Heldigvis for dig, er du sluppet med skrækken, men jeg ville fandme være ked af at have været den hundeejer, der kunne have været nødsaget til at aflive en hund, fordi du var trasket over til den, selv om den evt havde forsøgt at signalere at den ikke brød sig om det.


  • #48   18. feb 2017 Rolig nu, de har flere gange forsøgt at stoppe mig. Og afskærmede altid hunden fra mig. Den blev lukket væk når der var børn, inkl når jeg var der.

    De bundne hunde havde en tiltrækning på mig eller rettere alle hunde havde en tiltrækning på mig, men folk med børn ved hvor hurtigt de kan "blive væk". Et sekund og jeg var smuttet.

    Ja, biddet kunne være gået rigtig galt, og heldigvis for alle skete der intet alvorligt.

    Mange ting burde være gjort anderledes, det var i virkeligheden nok mig der burde havde været i snor den gang. (Ironi kan forekomme)

    Ej forstår jeres tanker, og gør alt for at mine unger forstår spille reglerne omkring dyr.

    Tror nu egentlig også de gjorde alt dengang for at holde mig væk, de gjorde helt sikkert hvad de troede var nok.


  • #49   18. feb 2017 Miss - du får mig til at tænke på sådan en sele, man havde til småbørn en gang for længe siden, måske det var sådan en de skulle have haft til dig smiley

  • #50   18. feb 2017 Åhh ja, den husker jeg tydeligt... haha den havde nok været nyttig i mit tilfælde.

  • #51   18. feb 2017 Jeg var personligt blevet stikragende tosset, hvis jeg var kommet ud af en butik, og der sad en lille unge og påduttede min hund selskab - hun er bange for børn, og helt ærligt, så vil mine tanker være frygt for, at hun kunne finde på at bide og måske blive forlangt aflivet. På grund af en lille ***unge og dennes forældre, som ikke har haft evne til at styre det..!

    Det kommer så ikke til at ske, da jeg bor i Kbh og dermed aldrig kunne finde på at efterlade min hund foran en butik. Alligevel kommer jeg lidt op i det røde felt her, for det er simpelthen ikke en fair indstilling at havd overfor hunde..!


  • #53   19. feb 2017 Som så mange andre, jeg kan ikke leve uden. Jeg har godt nok aldrig prøvet det, men min fantasi rækker ikke til at forestille sig, hvordan ville føles.

    Jeg har været på ferier uden mine hunde og det er alt rigeligt, jeg føler der mangler noget, når jeg ikke har en hund ved min side.


  • #54   19. feb 2017 Lens - hahahaha hvor er det sjooooovt.... glemte dine forældre børne træningen om lørdagen...

  • Magnus  J
    Magnus J Tilmeldt:
    feb 2017

    Følgere: 20 Emner: 3 Svar: 247
    #55   19. feb 2017 Lige pt. er jeg uden hund, men, min tidligere tæve fik jeg fordi at jeg er 'født' ind i hundeverdenen.
    Det skal ikke forstås som at jeg nogensinde har været tvunget til at træne hund, men, min mor har trænet, og min far træner stadig hund, så helt naturligt har jeg en gang i mellem været med til træning, og konkurrencer..

    Da jeg så blev lidt ældre 14 år cirka, så begyndte det lige så stille at fange min interesse, jeg begyndte at figurere lidt, deltog i lidt træning..
    Da jeg så blev 16 så var jeg fast med til træning, fordi jeg havde fået en oprigtig interesse i også at træne hund, og jeg både er, og var overbevist om det bare at sidde, og kigge gav mig en forståelse, så det gjorde jeg, uden hund.

    Da jeg var 17 ½ fik jeg da min første træningsmakker, egentlig fordi jeg seriøst ville figurere, min daværende tæve, som jeg så fast kørte ned og trænede, først var det i bus, senere blev det i bil. Jeg boede nemlig ikke hos hende, jeg boede hos min mor.. Der måtte man ikke have hund, øv!
    Hende og jeg har kørt landet tyndt for at opleve træningspladser, hyggelige skove, og hvad ved jeg.

    Nu har jeg da valgt at få en hvalp efter hende, som jo nok bliver min aller godeste træningsmakker..

    Jeg er dog nok ikke en af dem der tilskriver mig, "jeg kan ikke leve uden", for det har jeg gjort langt det meste af mit liv.. Måske jeg kan en dag?
    Men mine forældre blev skilt da jeg var ganske ung, og min mor stoppede da alt med hund, og derfor har jeg ikke haft en fast hund i mit liv.
    Hundene har været en ting hos min far, og hos min moster.

    Men jeg har altid plaget min mor om en hund siger hun smiley


Kommentér på:
Hvorfor har du hund?

Annonce