Spørgsmål/tanker om avl {{forumTopicSubject}}
Jeg er ret fascineret af opdræt, altså hvordan man sætter mål for avlen, sammensætter avls partner og vurdere om en given tæve/han er egnet som avls emne.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres tanker omkring jeres valg, prioriteter og mål for racen.
I sær er jeg interesseret i, at hører, jer der opdrætter en race uden brugsformål, hvilke kriterier stiller i op når der ikke er et konkret formål, som jagt, hyrde, brugssport mm. med dertil hørende prøver, at vurdere sin hund ud fra.
Jeg tænker også lidt på at selv inde for brugs racer er der jo meget delte meninger om hvad der er den optimale udgave af racen, og i nogle racer er der jo ret store forskelle på linier, så tænker på hvordan passer man på en race og forbedre den, hvis man ikke er enige om hvordan den givne race skal se ud og hvilke kvaliteter den skal besidde.
I min egen race Tysk pinscher, er der jo ingen brugsprøve eller udstillings krav, kun Hd krav og øjenlysning (mener jeg det er) Hvordan sikre man sig så en ensartet genkendelig population?
Læste lige raceportrættet på DKK (tysk pinscher) der er selvfølgelig en del jeg kan genkende, men der står altså også sludder som "hunden vil overtage verdensherredømmet" passer DKKs raceportræt på din race?
jul 2015
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 77
okt 2006
Følger: 60 Følgere: 48 Hunde: 7 Emner: 335 Svar: 14.015
jun 2008
Følger: 1 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 170 Svar: 1.891
For i langt de fleste racer er der vel krav om at avlsdyrene ikke er nervøse og kan håndteres af fremmede.
Der bliver ofte spurgt, i tråde om folk der vil have hvalpe på deres hund, hvad er det der gør at lige din hund er værd at bruge i avl og det er lidt det jeg søger svar på, hvad skal der til før en given hund, i en given race, er værd at benytte i avlen.
Synes ofte det bliver sådan et vagt svar jeg får når jeg snakker med folk omkring avl.
Hvordan ved jeg om f.eks. min tæve er værd at bruge? (Hun skal ikke ha hvalpe, bare et eks.)
aug 2013
Følger: 8 Følgere: 15 Hunde: 1 Emner: 50 Svar: 984
Det er meget nemt at stirre sig blind på ens egen hund, og overbevise sig selv om, at de fejl/mangler ens egen hund har er små, og de positive ting er langt større.
Derefter kan man begynde at overveje om det er fornuftigt.
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 47 Hunde: 10 Emner: 77 Svar: 7.941
Vi kan bruge Lure coursing som erstatning, men det samme bliver det aldrig.
For mig er det vigtigt at jagtinstinktet er til stede, det er det der i høj grad, kendetegner en mynde, så må jeg som ejer tage de forholdsregler det kræver, at have en hund, som jager med synet, det samme må mine hvalpekøbere være indstillet på.
Jeg vil have et stabilt sind. En hund med en god afreaktion, som ved hvornår den er på og hvornår, der skal slappes af.
Racestandarden siger om temperamentet: En ideel ledsager. Tilpasser sig særdeles godt under både hjemlige og sportslige forhold. Blid, hengiven og ligevægtig karakter.
Det rammer ganske fint essensen af hvad en whippet efter min mening skal være, det skal være en hund, der uden problemer kan følge sin ejer i dagligdagen og kan omstille sig.
Jeg vil ikke acceptere egetkønsaggressivitet, det anser jeg som uønsket i racen. Der er nok ikke mange andre racer, hvor man uproblematisk kan have 5-10 hanner gående sammen.
Fysisk skal hunden ligne en whippet, være harmonisk bygget og have racetypiske bevægelser.
En whippet i trav har et bevægelsesmønster som ingen anden race og det synes jeg er væsentligt at bevare. På engelsk beskrives de som "daisy cutting", dvs. i billedsprog at poterne i trav skal bevæge sig så tæt over underlaget, at de kan klippe hovederne af tusindfryd.
Harmonisk helhed og korrekte bevægelser er essensen for mig.
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.494
Samtidig er det også en race med meget store udseendemæssige forskelle, og også en vis forskel på, hvad der anses for korrekt. Forskellige standarder i forskellige dele af verden har skabt store forskelle. De sidste mange års brug af internet og mere kontakt internationalt, har dog gjort meget for at ensarte både hunde og opfattelse.
Jeg forsøger at lave velafbalancerede hunde temperamentsmæssigt såvel som udseendemæssigt. Mon ikke alle opdrættere siger sådan, og mon ikke også alle mener det
Med hensyn til temperament går jeg efter hunde, der er venlige, gerne med noget vagtinstinkt, som racen jo skal have, men ikke en hund, der er for meget fremme i skoene på det punkt. Dvs. en pyr bør være god til at skelne mellem ven og fjende, og bør ikke skrue bissen på, hvis det ikke er nødvendigt. Hundene skal hvile i sig selv, dvs. hverken skarpe eller usikre.
De behøver ikke elske andre hunde - specielt ikke hannerne, men igen også på det punkt foretrækker jeg en hund, der ikke er for langt fremme i skoene. Det er rart med en hund med så meget selvtillid, at den ikke behøver at demonstrere sine kræfter hele tiden.
Pyreneere kan være ret gøende, det ligger til racen og er en direkte følge af det arbejde, de er lavet til. Men der er selvfølgelige individuelle forskelle inden for racen, og da jeg mest sælger hunde til familiehunde, foretrækker de ikke er alt for gøende. Men man kan ikke få al ting, og jeg har et par ret gøende hunde pt. og det i sig selv vil ikke hindre mig i at bruge dem i avl, de har andre kvaliteter, jeg gerne vil se gå videre, men det vil være noget, jeg ser på, når jeg vælger avlspartner.
Sundhed er vigtigt, og jeg følger med så godt jeg kan i de forskellige linjer. Da jeg normalt bruger udenlandsk hanhund, kan jeg ikke bare tjekke hundewebben, men må selv holde mig opdateret på diverse linjer, der kunne være interessante for mig.
Udseendet er væsentligt for mig også, og jeg har et billede på nethinden af hvordan, jeg synes den perfekte pyreneer ser ud. Der er næppe nogen opdrættere, hvor velbyggethed og bevægelse ikke er vigtigt, og det er det selvfølgelig også for mig. Jeg vil dertil have type, og når vi snakker pyreneere er det i høj grad hovedet. Og så ønsker jeg en pels, der er nem at holde.
Type er nogen gange et omdiskuteret begreb, fordi man let tænker på de racer, hvor god type er lig med usund bygning, hoved eller andet. Det er det så ikke hos pyreneere.
Type for mig er det, der gør forskellen på en pyreneer og en stor hvid langhåret hund. Og efter som der er adskillige store hvide vogterhunde racer fra hver deres geografiske område, er type også det, der udseendesmæssigt adskiller de racer fra hinanden.
Som du TS er inde på er der meget fokus herinde på at kun toppen bør gå i avl, men i en talmæssig lille race kan enhver gennemsnitlig pæn, sund og temperamentsmæssig god hund bidrage til at opretholde en vis genetisk variation. Hvis kun toppen blev brugt, ville vi ende op med et meget lille avls materiale.
Ironisk nok kan de store forskel i typer være en fordel i forhold til den genetiske variation. Jeg ville jo normalt aldrig drømme om at gå ud og bruge en hund med typisk gammeldags amerikansk eller engelsk type, men de er der som en reserve genpulje.
okt 2006
Følger: 60 Følgere: 48 Hunde: 7 Emner: 335 Svar: 14.015
En hver hund der kan dokumenterer den er en Bolognese, som ligner en Bolognese, med et sundt sind og med en dokumenteret sund og rask krop er et avlsemne. Har hunden været på en udstilling eller to er det fint men i minoptik ikke et krav.
Sådan var det i hvertfald for 5-10 år siden.
Racen har rigtig mange typer og førhen på de store udstillinger var typerne meget synlige. I dag er racen ved at være mere ensrettet - den moderne Bolognese er ved at fylde udstillingsringene ud. Avlen bliver mere ensartet og racen ligeså. Og genpuljen er ved at være sådan man godt kan vælge fra.
I dag kan man godt mærke opdrætterne Vægter udstillingen som andre racer vægter brugsprøver og lignende.
Det er jo ligesom det man har der adskiller Bolognese fra andre små hvide hunde. Temperamentet - det er ikke så populært at lave selvstændige og reaerverede selskabshunde - køberne vil hellere have en klappekage vaps. Så mange opdrættere vægter et glad og udadvendt sind over et korrekt reserveret sind. Og ja så er det kun tilbage udseendet der adskiller Bolo fra malteser og frise...
Nu har jeg ikke lavet kuld i mange år snart.
Men jeg ved godt hvad jeg vil have, næste gang jeg skal ud og have en ny tæve
Jeg er dum nok til at det er den gamle italienske type jeg er faldet for. Jeg vil have lang pels! Lidt grovere end den moderne type og mere kreppet i krøllerne. For jeg vil have en pels der kan holdes af alm. Mennesker - for sådan en er jeg. Jeg kommer til at stå med målebånd for kvadratisk skal den være. Jeg vil ikke have overvinklede bagparter, overtypede korte snuder ( ej hellere for lange selvfølgelig) eller usunde poppede øjne. Hvis det på nogen måde kan støves op vil jeg have reserveret sind. Det var hvad jeg valgte racen på i sin tid. Det valg står jeg ved - ellers kunne jeg skifte race. Men jeg tvivler på jeg kan få både det og mine ønskede sundhedsresultater.
Jeg vil have linier der er testet fri for pra og karterat. Og selvfølgelig sund Patella. Og så skal vægten være under 4 kg.
Det bliver et mareridt at sælge mig min næste Bolo...
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.494
okt 2006
Følger: 60 Følgere: 48 Hunde: 7 Emner: 335 Svar: 14.015
Racen var historisk forbeholdt adlen og det rigere herskab. Og den fik hurtigt ryet af at være herrens lille hund. De andre selskabshunde løb rundt og legede og nedværdigede sig selv til tricks og alt muligt. Der skulle bolognesen være den noble tilbageholdende mere adle hund, der godt vidste den var mere værd and alle de andre.
Jeg tolker det som om det er ren italiensk selvforståelse... Man spejler racen i en nationalforståelse.
jun 2008
Følger: 1 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 170 Svar: 1.891
Nu skal jeg jo ikke selv opdrætte, men hvis jeg ønskede det, ville jeg jo f.eks. vurdere at min egen tæve har et supert temperament, i forhold til at fungere som almindelig familie hund og trænings makker, hun er enormt ukompliceret, ingen problemer med andre hunde, fremmede mennesker/børn mm. hun er bare en kærlig lille krudtbombe.
Hun har fået excellent på den ene udstilling hun har været stillet på, dog er hun en ret lille tæve, har nogle skønheds fejl (i udstillings øjne)
Jeg synes jo selv hun er en super dejlig hund, men hun er nok ret atypisk for racen på en del områder. Så tænker jeg på skulle man avle på hende fordi hun er "perfekt" som familie hund eller skrotte hende fordi hun jo ikke er ret typisk tysk pinscher?
Ved at bruge typer som min tæve risikere vi jo at racen rykker sig meget i forhold til den oprindelige type, men er det sådan det er?
risikere vi ikke at alle racer ender ret ens blot i forskellige farver/pels/størrelse?
og hvad er så problemet med at lave blandings kuld, vi ændrer jo allerede racerne så de ikke minder ret meget om de oprindelige alligevel, så snakken om at bevare/beskytte racerne er vel slet ikke aktuel?
jan 2012
Følger: 13 Følgere: 13 Hunde: 2 Emner: 8 Svar: 228
Jeg har Japansk Spids, og det er jo ikke en brugshund. Mine hunde bruges dog til agility, og jeg vil derfor gerne være med til at bevare, at en Japansk Spids godt kan være en lettere hund end flertallet er i dag. Dét går hverken mod racebeskrivelse eller avlsskik, men i udstillingsverdenen er det typisk de lidt tungere og mere maskuline typer der klare sig godt. Jeg synes dog, at når stadigt SÅ mange vælger en Japansk Spids til agilitybrug, må vi sørge for at de ikke bliver for tunge.
Derudover går jeg selvfølgelig op i proportioner, tænder, pigmentering og pelskvalitet (hellere en kvantitet).
Sidst, men bestemt ikke mindst, synes jeg især at sind er vigtigt. En Japansk Spids er en sensitiv hund, og må aldrig være aggressiv. Det synes jeg er vores pligt som avlere at bibeholde, da det er noget af det racen specielt elskes for.
jan 2012
Følger: 13 Følgere: 13 Hunde: 2 Emner: 8 Svar: 228
Hvis hun har fået excellent på en udstilling har dommeren jo vurderet hende egnet til avl. Jeg ville selvfølgelig tage dommerens ord til efterretning. Så hvis han havde sagt (hvad ved jeg) at hun var for lang i kroppen og havde for store ører, så bør du selvfølgelig tænke over dét, når du vælger hanhund, at han skal være kort og have mere tilpas ører.
(INGEN KRITIK AF DIN HUND, MEN FOR AT MIN POINTE FORSTÅS
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.494
Det er klart at i racer, hvor der ikke findes måder at teste hundene i forhold til deres oprindelige formål, så påhviler der opdrætterne et ansvar for at man ikke ændrer for meget. Men meget kommer vel også an på, hvilket arbejde racen er skabt til. Noget mister man måske lettere end andre.
For pyreneere har der været en periode på måske 40-50 år, hvor racen ikke eller næsten ikke er blevet brugt, fordi ulv og bjørn var udryddet i pyrenær bjergene, og racens formål var at beskytte fåre- og gedeflokkene mod primært ulv og bjørn.
På et tidspunkt begyndte man så i USA lige så småt at arbejde med vogterhunde, Noget der ikke var den store tradition for i USA, men det viste sig at hundene stadig duede til deres job på trods af, at de i mange generationer ikke havde været brugt til andet end udstillings- og familiehunde.
Brugen af dem som vogterhunde har så bredt sig meget, så det i dag er rigtigt udbredt i USA og Canada. I Frankrig har man genindført ulv og bjørn i Pyrenærbjergene og bruger pludselig hundene igen. Også i lande som Sverige, Norge og Tyskland bliver de brugt som vogterhunde.
Racen er ikke splittet i en brugstyper og udstillingstyper, og det er ikke ualmindeligt, at nogen hvalpe i et kuld sælges til vogterhunde og andre til udstilling.
Det jeg vil sige med det er, at man fjerner ikke nødvendigvis racens instinkter selv om de ikke bliver brugt. Jeg har solgt en hund til Norge, som endte som vogterhund i et ulveområde sammen med en halvsøster (tæve efter min hanhund). Forældrene til ham var højt præmierede udstillingshunde, og der var ingen arbejdshunde i generationer bag. Jeg kender ikke detaljerne, men ejeren (norsk opdrætter, der har arbejdet meget med brug af vogterhunde) fortalte mig, at hundene fra min linje var rigtig gode vogterhunde. Og det er da sjovt selv om jeg ikke bruger mine hunde sådan.
Det kan være, det er anderledes i racer, hvor man netop tester hundenes funktioner i konkurrencer. Måske udvikler brugs hundene sig også via målrettet avl og selektion, så de i dag er meget bedre end de var for 50 år siden.
jun 2008
Følger: 1 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 170 Svar: 1.891
Men jeg forstår godt hvad du siger.
Lene N: Jeg tænker at min race er bla. ved at udvikle sig til en selskabshund, med et noget blider og fjollet sind, det er der som sådan ikke noget i vejen med, men tænker bare om det er det man ønsker for racen.
Jeg synes det er en enormt spændende debat, og i må endelig ikke tage det som kritik, det er bare nogle tanker jeg går med og ikke rigtig kan få styr på. Tak for jeres bidrag, det er spændende at hører om jeres tanker/viden vedrørende jeres race.
jun 2008
Følger: 1 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 170 Svar: 1.891
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.494
Racen blev etableret i DK i slutningen af 1960'erne, og jeg ved at af de første 10 hanner, der blev importeret til DK, blev 8 aflivet på grund af dårligt temperament (aggressioner), og i hvert fald op gennem 70'erne var aflivninger af samme grund noget, der skete i de fleste kuld. Jeg synes, det er dejligt, at man i dag har en hund, der både kan bruges som vogterhund og også fungere som familiehund.
Jeg går ud fra, at tysk Pinscher er en gårdhund brugt bl.a. til at holde vagt samt holde mus og rotter nede. Er der ingen, der bruger dem som sådanne, så man kan have en fornemmelse af, om de stadig er effektive til det ?
Med mindre man tidligere har ønsket at de skulle være skarpe overfor mennesker, så vil jeg ikke tro, at deres instinkt forsvinder udelukkende, fordi de bliver lidt blidere, afhængigt af niveauet før og nu.
Jeg synes også, at det er vigtigt, at racerne fortsat kan bruges til deres formål, men vi må også se i øjnene, at der er en del typer hunde, der ikke er behov for mere i deres helt oprindelige formål.
Der er f.eks. ikke særlig stort behov for meget skarpe racer i vores tæt befolkede lande og moderne samfund. Er vi villige til at lade racer uddø, eller vil vi hellere moderere et meget skarpt temperament til noget, der passer bedre ind i vores samfund ? Og hermed mener jeg ikke, at alle racer skal ende som labber.
Jeg er da heller ikke interesseret i at pyreneerhunde skal blive til forstørrede goldens eller hvide newfoundlændere.
feb 2013
Følger: 9 Følgere: 24 Hunde: 3 Emner: 79 Svar: 7.333
Meget meget enig! Jeg har jo selv to racer, der ikke bruges til sit oprindelige formål mere. For min Dobers vedkommende er der i en moderne vestlige verden ikke rigtigt plads til en virkelig skarp (usikker!) hund, der har let til at bider. Avlen har siden firserne flyttet racen meget og avlet på byttedrift fremfor forsvarsdrift. Det giver hunde, der er ret velegnede til moderne træningsmetoder og som ikke 'spiser' husets gæster eller dem man møder på gaden til mellemmad. Det kunne være en rigtig god sportsrace, hvis ikke det så lige var at størstedelen af opdrætterne begyndte at fokusere på eksteriør og totalt glemme brugsegenskaberne
Min anden race - Irsk Terrier - er der ikke rigtigt ændret på. De er stadig daredevils med et 'headless, reckless pluck'. Der er masser af jagtinstinkt i dem og de er ganske udmærkede vagthunde. Akurat som da typen/racen blev til i tidernes morgen. Racen er skabt som jagthund (støver, apportør, krypskyttehund og skadedyrsudrydder). Den har været brugt til gravjagt efter grævling, hvilket kræver en rimelig sej hund. Fortiden som krypskyttehund gør at racen jager totalt tavst. De elsker spor og i sverige er der en del der bruges som schweisshunde. Enkelte linier har været brugt som vandapportører (Clinton har en af disse linier i sig og den er slået vildt meget igennem; han er frygtløs hvad angår vand og han har fra dag 1 hentet og afleveret alt hvad der er blevet kastet). De er stadig rimelig effektive rotterjægere. Som vagthunde fungere de akurat som de altid har gjort; de giver lyd, hvis der er noget (men ellers ikke) og de er ikke blege for at forsvare deres hjem og familie. Jeg ved at Clintons opdrætter (og de fleste andre svenske opdrættere) tænker meget over at bevare racens brugsegenskaber. I fx Sverige mentaltestes racen og dette er faktisk et af kriterierne, hvis man vil stå på den svenske specialklubs hvalpeliste at en vis procentdel af kennelens afkom er blevet testet (I DK er der ikke rigtig noget opdræt af racen). Det er en af de racer, hvor den oprindelige hund stadig fungere i et moderne samfund.
jun 2008
Følger: 1 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 170 Svar: 1.891
Hvis man begynder at gå på kompromi der, risikere man så ikke en race der er hverken eller?
Jeg synes allerede man oplever det hos labberne, oversexede, stressede hanhunnde der ikke rigtig fungere som man ville forvente af en lab. Forstyrrede ukontaktbare bullebasser.
Det er lidt det jeg frygter hos min egen race, det der gør en pinscher til en fantastisk pinscher er vel at det er en pinscher med alt det indebærer.
feb 2013
Følger: 9 Følgere: 24 Hunde: 3 Emner: 79 Svar: 7.333
Og jo, begynder man at gå på kompromis så vil racerne ændre sig. Om det er et problem afhænger meget af racen og det man bruger den til nu. Og - IKKE MINDST - af om ændringen er noget der bliver gjort med omtanke som fx Lene fx skriver om Pyreneerhunden. Det der sker med labberne er noget der sker fordi racen er voldsomt populær som 'familiehund' og der avles ukritisk på alt hvad der er ligner en lab - og især hvis den er brun.
Jeg tror ikke du behøver at frygte for Pincheren. Den 'lider' sikkert af det samme som mine Irske Terriers: Det er en hund, som kun har en lille tilhængerskare, der så tilgengæld værner om racen
jun 2008
Følger: 1 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 170 Svar: 1.891
Spørgsmål/tanker om avl