{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
373 visninger | Oprettet:

Rikke
Rikke
Tilmeldt:
12. okt 2011
Følgere: 5 Hunde: 5 Emner: 46 Svar: 1.542

Benbeskyttere til sne {{forumTopicSubject}}

Pelsmonsteret, Milas, var nærmest én stor snemand, da vi var i skoven for nogle dage siden. Det var logisk nok ret problematisk, og vi måtte bære ham de sidste par km. tilbage til bilen. Jeg har i nogle år overvejet de der "benvarmere", som man kan give hunden på, så fanerne på benene ikke bliver én stor snebold, men er aldrig kommet videre til selve købet. Jeg har set, at Hurtta har lavet nogle, så det er vel bare at kaste sig ud i det - MEN......er der nogen herinde, som har prøvet dem - eller andre mærker ? Virker de? Ryger de ned? Jo jo....jeg kunne bare købe dem, og selv prøve, men jeg har efterhånden en hel udstyrsbiks af fejlkøbte ting og sager smiley

Pawz til poterne er et hit, så han ikke står på stylter af is/sne, der hober sig op under fusserne smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Installation kogeplade 600 kr.
  • Min cykel er punkteret. Jeg har brug for hjælp til at fikse det i dag? 300 kr.
  • Hjælp til at montere fjernsyn på på væggen. 890 kr.
  • Opsætning af reol og billeder 750 kr.
  • Fikse geberit væghængt toilet, der løber 1.000 kr.
  • montering af gardiner 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Benbeskyttere til sne
  • #1   10. jan 2017 Kender ikke noget til ben-varmere smiley
    Men Coco har hurtta's regnheldragt, den er super tynd i stoffet og varmer slet ikke, men den forhindrer sne i at sætte sig og genere. Det er det den er købt til, og den fungerer perfekt.
    Dog har hun kun haft hendes fleeceheldragt på de sidste to år, da hun har været trimmet helt ned, når sneen var kommet, så der har været brug for polstring smiley


  • #2   10. jan 2017 Ja - heldragten har også været oppe at vende her, men jeg vil så nødigt putte noget på kroppen, for han elsker at rulle rundt i sneen, når vi er på tur. Det er jo kun ben og brystkassen der suger nok sne til at det giver problemer.
    Generelt er jeg lidt imod, at han skal have noget på hele kroppen, for han er en varm fyr, så jeg tvivler på, han vil klappe i poterne over sådan et tiltag smiley Vi skal i hvert fald nok prøve de der benvarmere først.


  • #3   10. jan 2017 Ja, så kan jeg sagtens forstå det. Coco kunne aldrig drømme om at begynde at lægge sig ned for slet ikke at nævne at rulle sig i noget som helst udenfor smiley

  • #4   10. jan 2017 Jeg følger lige med her, jeg har nemlig selv det problem når sneen er der.

    Super ærgerligt at være nødt til korte ture, så hunden ikke klumper til, når den nu elsker at være ude i sne smiley


  • #5   10. jan 2017 Nu bliver jeg nok til grin....
    Men når nu han har de der sko på, kunne du så ikke lige rulle et par kondomer op af benet inden han får sko på?

    Da min havde brækket benet måtte det ikke blive vådt. Det var ret irriterende at pakke benet ind hver gang hun skulle ud og tisse.
    Men kondomerne var et hit, hurtig, nemt og de blev siddende.

    Dyrelægen grinede godt nok, men nu anbefaler hun dem selv til patienterne.

    Du kunne også prøve med et par billige børnestrømper først, klip foden af og brug skafterne.

    Hvis benvarmerne rutscher ned, så kan du tage et stykke bredt elastik, sætte det fast på ydersiden af benvarmeren, op over ryggen og sætte det fast på ydersiden af den anden benvarmer.


  • #6   10. jan 2017 HA smiley ....Det skal afprøves næste gang, der kommer et drys sne.

    Det er Thomas, der plejer at gå med Milas, når han i snor, så jeg kigger bare den anden vej, hvis vi møder nogen på turen smiley

    Så er der lidt nyt at sladre om her på øen smiley


  • #7   10. jan 2017 Ha ha ... ang. kondomer ....

    Da jeg var på hunde udstilling i Ballerup for nogle år siden ... var der en stand , der solgte de der gummi-fingertutter man bruger når man trimmer hunde .

    Der stod en ganske ung mand i boden .... og jeg kiggede rundt på varerne og spurgte HELT " alvorligt " ... om det var kondomer til små hunde ... og om de ikke havde dem til store hunde også ...... for DET var da en smart ide' ....

    Han så SÅ sjov ud i hovedet , da han begyndte at forklare ..... men så kunne jeg ikke holde masken mere .... smiley .... ha ha ha


  • #8   10. jan 2017 Hvad med at bruge selvklæbende forbindinger ?

  • #9   10. jan 2017 Ja, jeg prøvede hestens selvklæbende sidste år, det var ikke nogen succes. Det var umuligt at få til at sidde ordentligt, når han har så tykt hår, de glider ned. Han går jo altså ikke pænt og stille, når vi er på tur i sne. Han giver den hele armen og kaster sig i snedriverne smiley


  • #10   10. jan 2017 Så er den bedste løsning nok en heldragt, som han bliver pillet ud af sidst på turen, så han også får mulighed for at rulle sig, til han ligner den afskyelige snemand smiley

  • #11   10. jan 2017 Jeg må simpelthen bare kaste mig ud i at prøve de der bendimser, for en heldragt er jeg altså ikke med på endnu smiley

    Med tanke på hvor lidt sne, vi plejer at få her i DK, så er problemet vel egentlig også overskueligt. Nu var det bare skide irriterende at vi endte med at skulle bære ham et par km. tilbage - det var hårdt smiley


  • #12   10. jan 2017 Du må lige vende tilbage hvis bendimserne bliver en succes smiley

  • #13   10. jan 2017 Ja - nu må vi se om dette bliver året, jeg får dem købt smiley
    Men skal nok huske det smiley


Kommentér på:
Benbeskyttere til sne

Annonce