{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.858 visninger | Oprettet:

Kim N
Kim N
Tilmeldt:
12. aug 2016
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1

Engelsk Bulldog - ja eller nej? {{forumTopicSubject}}

Hej folkens.

Jeg har i snart 20 år været lun på en engelsk bulldog. Min helt klare favorit hund over dem alle. Og jeg har altid tænkt, at sådan en skulle jeg have når jeg fik tid, plads og penge til det. Og det er efterhånden ved at være tæt på synes jeg.

Men desværre bliver man ved med at læse triste ting om dem. Syge rigtig tit, vejrtrækningsproblemer, hofteproblemer, hudfoldsproblemer og en masse andet.
Hudfolder vil jeg ikke have noget imod at gøre rent 100 gange om dagen, hvis det var det der skulle til, men de andre ting, ja, det er jo genetik. Og selvom de for mig er de sødeste hunde i verden, så vil jeg simpelthen ikke kunne bære at have en hund, som kommer til at have et rigtig lorte liv med smerter og mange problemer, bare fordi den er blevet avlet til "døde" så at sige.

Så ja, er det bare skrækhistorier og måske en storm i et glas vand, eller er dette faktisk realiteten, og man derfor nok ikke burde anskaffe sig sådan en?
Jeg har set, at man er begyndt at rebreede dem, så de ligner de helt gamle engelske bulldogs, men desværre synes jeg også at charmen er forsvundet ved disse.

Så hvad gør man? Holder sig væk fra en engelsk bulldog, eller hvordan og hvorledes?


På forhånd tak.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Engelsk Bulldog - ja eller nej?
  • #1   12. aug 2016 Jeg ville holde mig langt væk , og jeg ville også holde mig fra old english bulldog , i hvert falde herhjemme fra dk af . Håber du finder din drømme hund ! Er sikker på nogle repræsentanter fra racen nok skal kunne vejlede dig her senere på dagen smiley

  • #2   12. aug 2016 Man skal virkelig se sig for, når man køber EB. Personligt ville jeg nok kun købe fra kennel Molosshuset.

  • #3   12. aug 2016 Man beslutter sig for, hvilke sygdomme man på ingen måde kan og vil byde hunden, og hvilke man evt. Mener hunden og en selv kan leve med.
    Og så vælger man kun at kigge hos opdrættere som tester for hele paletten, fortæller ærligt om egne hundes sygdomme - for de er der!
    Efter min mening, så vælger man at købe en syg hund, hvis man køber en engelsk bulldog. Spørgsmålet er hvilke sygdomme man får med..
    Personligt kunne jeg ikke købe en sådan hund. Hvis man ser på racen helt objektivt, så kan man jo godt se det der ikke kan være sundt..


  • #4   12. aug 2016 Jeg vil aldrig eje en EB.. en hund med både vejrtrækningsproblemer, hudproblemer og problemer i forhold til bygning er ikke noget jeg ville anskaffe mig.

    Der findes meget få "raske" og jeg ville aldrig satse.. en syg hund er det værste at leve med og se på hver dag.

    Jeg ville så heller ikke støtte de som avler på syge hunde.

    Der findes så mange andre racer, så det burde være muligt at finde et sundt alternativ.


  • #5   12. aug 2016 Hvis du skal møde avler, så er Molosshuset stedet.. Mette er ærlig og laver få kuld.

  • #8   12. aug 2016 Jeg har selv EB og jeg elsker racen. Men det er ikke en race jeg nogensinde til anbefale til andre. Thor er 2 år gammel, og har pt. ikke symptom på noget, heller ikke vejrtækningsproblemer (han larmer ikke når han trækker vejret) Men det betyder ikke der ikke dukker noget op på et tidspunkt.

    Jeg vil sige at hvis du absolut vil have en EB, så køb et sted hvor de tjekker for mere end PL og HUU. Og som ikke laver de der rigtig ekstreme udstillingsmodeller.


  • #10   12. aug 2016 Jeg har også været vild med EB i mange, mange år, og har indtil videre styret mig med at få sådan én, netop pga. alle deres helbredsproblemer smiley
    Hvis jeg en dag beslutter mig for at skulle have EB, så ville jeg kontakte Molosshuset, da det pt. er den eneste opdrætter i Dk. der har seriøs fokus på sundheden hos EB. Hun kan evt. hjælpe med at finde en hvalp i udlandet, hvis ikke hun selv har hvalpe på programmet.

    Vær obs på at EB opdrættere her i DK. skilter med et såkaldt "sundhedscertifikat", dette certifikat er ikke et bevis for at hunden er sund og rask, men kun et bevis for at hunden er undersøgt for visse sygdomme. Dvs. at hunden kan sagtens være møgsyg, men stadig have et sundhedscertifikat smiley

    Hvis du virkeligt ønsker dig en EB, så skal du selvfølgelig have sådan én, men gør dit forarbejde grundigt. Så du får den sundest mulige hund, og sørg for at få den sygeforsikret !


  • #11   12. aug 2016 Det er ikke en sund hund, og jeg ville aldrig selv eje en.
    Jeg har haft old english bulldog - sund og rask med tavle mens jeg havde den.
    Nu har jeg fransk bulldog - uden tavle og med hudproblemer der har kostet dyrlægeregninger langt over indkøbsprisen. Heldigvis er den godt forsikret. Men de døjer altså bare med mange ting, og af hvad jeg forstår, så er eb'en ligeså hvis ikke mere udsat end fb'en ..

    Når Uffe en dag forlader denne verden skal jeg ikke have bulldogs igen. Så skal jeg have mig en en sundere race jeg ikke skal frygte at miste i en tidlig alder.


  • #13   12. aug 2016 Min mor har haft engelsk bulldog og jeg fransk.
    Begge blev seks år gamle.
    Jeg elskede Arne( min franske her på billedet) af hele mit hjerte... Men! Jeg skal ALDRIG have bulldog igen, ingen fortjener at lide så meget for udseende og det er det samme med den Engelske.
    De har så mange sygdomme tilknyttet hver race, at det i mit hovede er uetisk at avle dem.
    Arne lød hver sommer, som om det var hans sidste.
    Han fik problemer med ridser på hornhinderne, hvilket er meget almindeligt grundet de udestående øjne
    Ligeledes var der andre ting med ham.
    Jeg var heldig, han var hverken ramt af HD, ad, hjerteproblemer, hudproblemer eller allergi, men dette rammer mange af dem, herunder også den engelske.

    Jeg forstår sagtens, at man falder for deres udseende, men gør dig selv en tjeneste og find en anden og sundere race smiley


    profilbillede
  • #17   12. aug 2016 Det er vist så en OEB det der.. men ja det er for ekstremt.

  • #18   12. aug 2016 Jeg har både set smukke EB'er og FB'er men de kan tælles på meget få hænder.

  • #20   12. aug 2016 Jeg tænker det der billede muligvis er Scarface og det er noget af det mest groteske, som nogle OEB avlere ynder at bruge i deres avl.. skræmmende.

  • #21   12. aug 2016 Jeg tror også, at det er bullforce scarface og han er ganske rigtig OEB. Det ændrer dog ikke på, at den er meget lidt køn.

    Arne var jo i mit hovede en smuk Fransk, men det er nok bare fordi, jeg elskede ham så højt. smiley


    profilbillede
  • #23   12. aug 2016 Arne var en fantastisk gut og er i den grad savnet. smiley
    Jeg elskede ham, men han er grunden til, at jeg ikke vil have fransk igen.


  • #24   12. aug 2016 Jeg kan sjældent se det kønne i OEB'er.. de er bygget helt underligt og ikke en sund race, selvom avlere vil påstå noget anet.

    Udstillings EB'er er lige så skræmmende som Scarface....


  • #25   12. aug 2016 Det tragiske er også at OEB faktisk havde et rigtig godt grundlag. Men i løbet af 10 år ca. er det ellers fine avlsarbejde blevet jordet rimelig grundigt af en flok tosser, der ikke kunne få det ekstremt nok. smiley

  • #26   12. aug 2016 Anne Julie: Kunne ikke være mere enig ! Jeg overvejede også OEB, da det lød fantastisk med en sundere udgave af EB. Det gør jeg så ikke længere ! OEB er nøjagtigt lige så usund som EB, forskellen er bare at der absolut intet styr er på sundheden i OEB. Skræmmende at læse at de fleste OEB opdrættere stadig påstår at "racen" er sund og rask smiley Skal man gøre noget ved sundhedsproblemerne, så kræver det som et minimum, at man erkender at der er et problem.
    Jeg har som sagt altid været vild med EB, ikke så meget pga. deres ekstreme udseende, men mere pga. deres egenrådige og sjove sind. Og rolige gemyt. Hvis man er til den type hunde, så er det godt nok vanskeligt at finde en erstatning for EB.
    Kan sagtens forstå at man ønsker sig en EB, og så længe at man erkender at racen har problemer, og udvælger opdrætter nøje, så mener jeg også at man, med rimelig god samvittighed, kan anskaffe sig en EB. Hvis racen skal blive sundere, så kræver det også at hvalpekøberne støtter de opdrættere, som gør et seriøst arbejde, for at få en sundere EB.


  • #27   12. aug 2016 Ny kunne jeg blot uploade et foto af Chili for at vise hvordan, at en RIGTIG bulldog ser ud. Men pral og selvhævdelse ligger mig uendeligt fjernt, så derfor et billede af en dejlig sydstatsbulldog ved navn 'Uncle Cracker'.
    EB og FB har intet som helst med en bulldog at gøre.
    Nå, men tilbage til 'Uncle Cracker' smiley .


    profilbillede
  • #28   12. aug 2016 Søren: smiley smiley smiley
    Ville nu heller have set et billede af Chili, der svingede dig rundt smiley


  • #29   12. aug 2016 Chili svinger ikke mig nogen steder. Hun har/havde kun respekt for the late Homer, undertegnede og til dels min gl. borehammer smiley

  • #30   12. aug 2016 Er bulldogs ikke bare skønne, og selvstændige smiley

  • #31   13. aug 2016 Jo da. Rigtige, ulovlige bullere smiley

  • #32   13. aug 2016 Din bundkriminelle jyde smiley smiley

  • #33   13. aug 2016 Jeg er for helvede da ikke jyde (eller jøde). Du må forstå, at som Vendelbo så vil man så nødigt slås i hartkorn med jyder (eller jøder). Vi er så meget bedre mennesker på alle måder.

  • #34   13. aug 2016 Undskyld, højt ærede Hr. Vendelbo, skal gøre mit bedste, for aldrig, aldrig, aldrig nogensinde igen, at kalde dig jyde smiley smiley

  • Kim N
    Kim N Tilmeldt:
    aug 2016

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1
    #35   13. aug 2016 Det et tydeligt der er mange forskellige holdninger i hvert fald smiley
    Jeg siger mange tak for svarene, og så må jeg nok til at undersøge dette fuldstændig før jeg afviser det 100%.


  • #37   13. aug 2016 Den amerikanske bulldog er delt op i flere linjer med gårdhunden (Scott) og vagthunden (Johnson) som de mest udbredte. Den oprindelige sydstatsbulldog er stadig at finde i USA, hvis man ser sig lidt for. Her er der ikke tale om fci eller kvinder i spadseredragt, men derimod hunde der er avlet udelukkende på brugsegenskaber. Altså sund og ikke-deform smiley

  • #38   13. aug 2016 Altså nu findes der jo oeb'er der ikke er efter scarface. Scarface og hele bullforce er familien er ikke i nærheden af hvordan min elvis så ud. Mange troede han var leavitt.
    Så rolig med at fordømme en hel race - man kan vælge at undgå visse linjer. Og man burde.


  • #40   13. aug 2016 Så kan man jo undersøge hvad der er på tavlen og ikke bare købe en hund fordi der er tavle på..

  • #42   13. aug 2016 Ja man kan få en sund OEB, Isabelle.

  • #43   13. aug 2016 En EB er langt fra en pæn atletisk OEB. En oeb har ben, hale, længere snudeskaft og hvis man sætter sig ind i linjerne inden køb, så er det bestemt muligt at anskaffe sig en sund oeb.

  • #45   13. aug 2016 Isabelle - fordi jeg ikke vil have oeb igen. Racen var ikke, i hvertfald ikke på daværende eller nuværende, en race der rent energiniveaumæssigt passer ind i vores liv. Jeg kunne enormt godt ønske mig en oeb hvis jeg havde pladsen, tiden og muligheden for at aktivere den som den bør.
    Men det har jeg ikke, og lige nu passer den franske rigtig godt til os. Men jeg troede ikke engang Uffe ville fylde et år, og det er svært at gå og frygte at miste den hver gang der kommer en ny knude. Og en EB ville jeg aldrig vælge. Så ikke flere bulldogs herhjemme.


  • #47   13. aug 2016 Lisa Det er lidt sjovt.. eller nej det er det ikke.. men at du nævner manglende tid til en OEB og så at du har tiden til en FB... jeg vil mene begge racer kræver det samme, hvis de er raske.

    De raske EB'er og FB'er jeg kender er ret energiske hunde... ja nogle af dem har næsten været nogle energibundter som har krævet en del.


  • #48   13. aug 2016 Tja , min eks har en tæve efter scarface , og utrolig nok har hun lange ben , slank krop og snude ! Samt er helt i orden i røntgen .. MEN jeg ville aldrig turde købe sådan en hund , og især da ikke efter disse linjer ! Men det kan lade sig gøre at få en rask oeb.

  • #50   13. aug 2016 Præcis , jeg bør måske også nævne at den tæve her , er en af de eneste fra kuldet som ser bare tilnærmelsesvis alm ud .. de andre har ganskevist opnået avlsgodkendelse længe før hun gjorde , men vi ved jo godt at de mest ekstreme går sig bedst ved team old english bulldog .

  • #51   13. aug 2016 Naturligvis er der opdrættere der sundhedstester deres OEB. Men en del af dem er så "grønne" at de simpelthen ikke har erfaring nok til at se deres hunde objektivt nok. Og det viser sig fx. ved at man vælger at parre en tæve med utrolig dårlige bagbensvinkler, med en han der har lige så dårlige vinkler.
    Begge hunde er bedømt godt på udstillinger og har ok sundhedsresultater. Men gode vinkler er vigtige ift. hundens bevægelse og holdbarhed.


  • #52   13. aug 2016 Louise har du ejet begge racer? Uffe er også energisk. Men han kræver rent fysisk ikke samme stimulans som Elvis gjorde. Kan ikke udtale mig om de hunde du har mødt, og kender, men der er stor forskel på de to hunde jeg har haft.

  • #53   13. aug 2016 Nu møder man sjældent to OEB'er som er ens mentalt, da man avler i nord/syd/øst og vest uden egentlig at gå efter nogen rød tråd.. bare de er mega brede og seje, så er det vist fint (der er selvfølgelige enkelte undtagelser)

    Men jeg mener helt klart at to sunde og raske FB'er og OEB'er kræver nogenlunde det samme som udgangspunkt.

    Nu er det bare svært at spørge hunde om de har ondt, og dårlig vejrtrækning og ondt og vupti tror mange ejere, at deres hund er doven.


  • #54   13. aug 2016 Min oeb var ikke tung og bred og så farlig ud. Som skrevet blev den tit skudt til at være leavitt.

    Jeg brydes mig ikke om, at du nærmest har konkluderet at min hund har dårlig vejrtrækning, og jeg anser den som doven. Den er alt andet, der er power i ham. Samlet på en gennemsnitsdag går vi nok mellem 4 og 6 km med ham. Han leger med andre og kan holde til det. Men han bliver fysisk træt når det så er. den anden blev ikke fysisk træt med overstående. Den kunne mental stimuleres lige så fint som den franske, men det var det fysiske vi ikke kunne give oeb'en i det omfang den havde brug for.


  • #55   13. aug 2016 Lisa .. min mening behøver du ikke tage personligt... Det er min mening, og har aldrig mødt dine hunde.

    De sunde franske jeg kender har jeg feks løbet med en.. ikke i 30 grader sol, men i ca 20 grader overskyet og 10 km... den er 9 år nu, og kan stadig følge med min lab.

    5 km er ingenting i min verden og hvis det er kriterie for en sund hund, så er det lidt trist.

    Nu har du så selv nævnt, at du bøvler med meget sygdom med din franske.. ergo er det svært at sige, hvordan han ville have været, hvis han var helt ok.


  • #56   13. aug 2016 Min EB kan gå 15 km uden at blive synderlig påvirket af det. Og jeg tænker at det burde en almindelig sund hund på den størrelse kunne.

  • #57   13. aug 2016 Vi var på vandreferie med 2 Chihuahuas og de gik fint min. 15 km pr dag.

    Hunde fødes ikke dovne, men nogle er måske mere energiske end andre... Vi mennesker kan være dovne.


Kommentér på:
Engelsk Bulldog - ja eller nej?

Annonce