{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.193 visninger | Oprettet:

Albusandme
Albusandme
Tilmeldt:
10. aug 2016
Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245

Post puppy depression {{forumTopicSubject}}

Hej,

Jeg tænkte på om der var nogle af jer andre hundeejere der oplevede at det var ekstremt overvældende at få den lille hvalp hjem?

Jeg synes det var en ekstrem omvending, trods mine mange forberedelser. Der har ikke været de store udfordringer med ham, og træningen har kørt fra day one. Han er en hvalp, bevares, men hvad jeg har læst af skrækhistorier, så er han en nem en af slagsen.

Så hvorfor tilbragte jeg de to første uger i fosterstilling? Og endte med at flytte hjem til min mor for at komme ovenpå igen? Jeg talte med min hvalpetræner om det, fordi jeg følte at ligegyldigt hvad jeg gjorde, så var jeg igang med at ødelægge det her lille uskyldige væsen for evigt, og når jeg engang (uundgåeligt) ville give op og bede opdrætteren finde et nyt (ansvarligt) hjem til ham ville han ikke stå til at redde. Hun beordrede mig til at stoppe med at Google alting, fordi jeg altid kunne finde nogle der fortalte mig at det jeg gjorde MÅTTE MAN ALDRIG GØRE!

Knuden i brystet er heldigvis forsvundet, jeg har haft ham i 6 uger nu. Efter vi kom ind i en rutine jeg ikke hele tiden ændrede på grund af tvivl begyndte det at gå rigtigt godt fremad. Jeg tuder nu kun over ham, hvis jeg ser en WSPA reklame, Venner for Livet eller Marley and Me(JA.. jeg kan ikke afvise at jeg har vækket ham mere end en gang med tårerne rendende ned af kinderne, for at kramme ham og give ham en lækker godbid og lidt kærlighed, fordi jeg kom i tanker om at han ikke er hos mig forevigt - SÅ væk med den tanke igen!)

Han er den sødeste (og dygtigste) lille prut der findes, vi har ikke haft et uheld i to uger, og det sidste uheld vi havde var 100% min fejl, han havde fortalt mig mange gange at hvis jeg ikke snart stod op og tog ham udenfor så ville han tisse i min seng. Touche min lille ven, touche!

Er der andre som kæmpede med en knude i brystet, og følelsen af at det at få drømmehvalpen var den største, og mest uoprettelige fejl i nogensinde havde begået?

Puppy blues SUCK! Men de varer gudskelov ikke forevigt!

/Claudia


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Post puppy depression
  • #1   12. aug 2016 Du milde!
    Ja, overvældende, det har det været at få hvalpe hjem, men jeg har aldrig oplevet det som du beskriver.
    Du forekommer mig at være et meget tænkende og bekymret menneske som du beskriver din start som hundemor smiley

    Jeg var ung, da jeg fik min første hund, bare 20 år. Flyttet hjemmefra for 4 måneder siden og under rekonvalescens efter en voldsom trafikulykke. Selvom det VAR overvældende at få en hvalp hjem og at han i den grad udfordrede mig på alskens områder, så tror jeg ikke jeg på nogen måde havde overskuddet til at bekymre mig i det omfang, du beskriver.

    Og med de øvrige hvalpe havde jeg jo prøvet det før, så selvom der også her var udfordringer, så vækkede det ikke de bekymrede følelser i det omfang.

    Jeg vil dog sige at bekymring ER kommet ind i mit liv med hunde, det kom snigende da vores første hund fik Cauda Equina og vi i 4 år faktisk dagligt måtte træffe en afgørelse om hans liv var med eller uden tilstrækkelig kvalitet til at fortsætte.
    Det har sat sine spor - og da vores hund nr. to fik en alvorlig knæskade blev der sat endnu mere ar i bekymringscenteret smiley

    Så nej - ikke de store problemer i forbindelse med hvalpetiden, men der har sneget sig ting ind, som hører hundens voksenliv til og som jeg mærker hver gang hundene bevæger sig lige friskt nok.

    Jeg kommer heller ikke udenom at jeg knytter mig voldsomt til hundene og tanken om at de en dag er væk er ofte nærværende. Ikke så det er altoverskyggende, men den er der.


  • #3   12. aug 2016 Jeg bliver SÅ stresset af at have hvalp at jeg aldrig skal have en igen. hvis jeg skal have hund bliver det en voksen

  • #4   12. aug 2016 JA har den største knude i brystet, er så træt så træt.

    Min hvalp er fantastisk, har ventet på ham så længe, fulgt hans mor i over 2 år, glædet mig og forberedt mig, min nye træningshund med alen lang stamtavle osv.

    Jeg er velsignet med en turbo hvalp der det sekund jeg vender ryggen til laver det ene vandvittige stunt efter det andet. Har monster ulvetime hvor han bare bider og bider.

    Hvis han er sat i hvalpgården, hyler, hopper, bider og skriger han, ikke pga. adskillelsen (står 1 meter væk) men fordi han ikke vil være spærret inde! De andre hunde flygter når han begynder på han skrigeri.

    Tirsdag aften, jeg gik ind for at hente en trøje, er lige kommet ind, så høre jeg ham ligge og skrige midt på græsplænen og han kan ikke støtte på sit ene bagben. Han har været ved dyrlægen, der er en inflammation i han højre bagknæ, hvorfor ved de ikke, han skal holdes i ro, er på smertestillende og inflammationshæmmende, får is på og skal til en specialist på mandag. Men han er fuldstændig umulig at holde i ro, træner og træner alle mulige rolige ting, pludselig eksplodere han i glæde og vildskab og styrter rundt men jeg panisk løber efter.

    Føler mig som verdens dårligste hvalpeejer, hvordan kunne jeg lade ham komme til skade, FUCK hvor er det hele noget lort smiley

    Har dårlig samvittighed over for de gamle, tuder hele tiden og lige for at toppe det, så har mine forældre slået hånden af mig fordi de mener jeg er ansvarsløs at købe en hund mere. Måske har de ret, synes sgu ikke jeg håndtere det særlig godt smiley

    Er så bange for, at han skal blive bange for at være alene, aldrig lærer at være i ro i hans kasse, hans ben skal opereres og at han bliver ved med at bide som en sindssyg, at han kommer yderlig til skade osv.

    Jeg håber alt snart bliver bedre og måske forhåbentligt lidt nemmere for nøj hvor jeg elsker den lille fyr, han er så lækker at træne med, elsker han udtryk, elsker den måde mine gamle hund passer på ham smiley

    Linus din lille kamikaze puppy, please grow up smiley


    profilbillede
  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #5   12. aug 2016 *CH* - JA! Jeg lever hele mit liv inde i mit hoved! Også en af grundene til at jeg tog hjem til min mor i 10 dage:) Fordi min tankestrøm kan tale alting op til at blive uoverskueligt. Det hjalp også meget at have min mor der, når der skete noget som jeg bekymrede mig om, kunne jeg vende det med hende i stedet for at Google det og finde ud af at han led af separationsangst eller aldrig ville blive en velfungerende hvalp.

    Jeg tror mit liv havde været meget lettere uden Google:)


  • #6   12. aug 2016 Claudia, det er hårde forhold at have hundehvalp under, for vi kan jo ikke nægte at der sker noget hele tiden, hunden laver småskader på sig selv, reagerer på ting konstant og man ved, at de ting man gør, har konsekvenser resten af hundens liv.

    Jeg føler med dig - det må være hårdt. Jeg forestiller mig, at med bekymringerne kommer en hulens masse selvbebrejdelser når tingene så ikke virker eller hunden, trods diverse forholdsregler, alligevel kommer galt afsted.

    Det er vist noget af en læreproces - sikkert meget sundt, men barsk mens det står på.
    Godt du har din mor - og ja - google må lige være ensom i en periode smiley


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #8   12. aug 2016 @Tine G - Hold kæft hvor er han sød. De ører der. Men det hører du vel også hele tiden. De første to uger blev folk ved med at sige til mig at jeg måtte være SÅ lykkelig hver gang de hilste på mig. Og det er jo ikke at jeg ikke var lykkelig, som jeg stod der med røde ophovne øjne, men SÅ overvældet.

    Jeg blev enig med Albus' brors mor(Ja... det er langt ude) at det jo kun er fordi at vi bekymrede os, at vi havde det på den måde. Og det betyder jo bare at vi holder sindssygt meget af dem.

    Hvor er det ærgerligt at han kom til skade i den alder, men det er da på ingen måde din skyld! Tror du ikke bare han har lavet et eller andet sindssygt hvalpe-move og forvredet knæet?

    Krydser fingre for at han lærer at slappe lidt af:) Hvor meget sover han? Og hvor gammel er han?


  • #10   12. aug 2016 Tror man skal huske at hunde er lidt ligesom børn..
    Det er DIN hund, ergo også DINE regler..
    Også selvfølgelig tage højde for at følge det lovmæssige, og huske at der er ting hunde ikke kan tåle (ligesom børn)...

    Ingen har hunde eller børn på samme måde som deres nabo smiley


  • #13   12. aug 2016 Enig, CF - mavefornemmelse, instinkt og intuition må ikke underkendes når man har hund, det er virkelig sundt at lære at lytte til sig selv og ikke hver gang søge svar andre steder.



  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #15   12. aug 2016 @Lenschow - JA, man skal efterhånden være ufejlbarlig for at få en velfungerende hund. Har tit måtte tænke på min barndomshund. Han var HELT perfekt i mit hoved, men blev opdraget efter den gamle skole. Jeg opdrager hovedsagligt kun positivt, men har simpelthen måtte lave nogle modifikationer, også mentalt. VIL have lov at sige NEJ når den lille mand samler en smadret flaske op med munden. Eller gør anstand til at løbe direkte ud foran en cykel.

    Det er altså også uheldigt med boksen, men som du selv siger, der er ingen der er perfekt. Albus startede ud med at spise ALT hvad der lå på jorden! ALT! Tror ikke jeg kan nævne noget jeg IKKE har hevet ud af kæften på ham. Skodder, tyggegummi, plastik, burgerpapir, hundelort, ALT! Så jeg besluttede mig for at vælge mine kampe fordi jeg kunne se at han begyndte at sluge tingene hele når jeg nærmede mig. En af de ting jeg ikke ville inkludere i kampen fra start af var snegle i alle afskygninger. Indtil han begyndte at raspe når han trak vejret, og jeg læste i en bisætning på dyrefondet at snegle kunne smitte med hjerteorm. Har aldrig nogensinde haft så dårlig smag i munden som til vores tur til dyrlægen. Han testede heldigvis negativ, men for satan altså. Tænk hvis han havde haft hjerteorm? Vi begyndte også at træne med det samme, at snegle lader man ligge!

    @*CH* - Det bliver heldigvis lettere hver dag. Selvom jeg må indrømme at jeg har brugt 3 dage på at slå mig selv i hovedet over den hjerteorms-scare vi lige har været igennem!



  • #16   12. aug 2016 #14 CF Ja han er så fuldstændig umådelig lækker, det er måske derfor det gør så umanerlig ondt at han er kommet til skade, afventer en specialist tid på mandag og uvisheden er ved at gøre kål på mig smiley

    Vi havde lige fundet en god rytme, jeg havde lige fået styr på alle de praktiske ting, hvem er hvor når der fodres, 10 min. luftetid på turen sammen med de andre, hygge i haven osv. og så sker dette, som bare fuldstændig har slået luften ud af mig smiley


  • #17   12. aug 2016 Jeg har samme tanke som CH. Jeg har altså aldrig gået og bekymret mig helt vildt over noget som helst.
    Vi har haft Clinton i nu 8 uger og vi har egentlig bare nydt ham og hans påfund. Sådan har vi haft det med alle vores hvalpe. Man kunne sikkert finde noget at bekymre sig om hele tiden og vi har da haft vores andel af alvorligt syge hunde og uheld. Men det hjælper da absolut ikke nogen og det forebygger heller ikke noget at rende rundt og bekymre sig. Og ja, vores hunde dør en dag; de lever jo altså ikke helt så længe som os smiley Og ligefrem at vække dem og give dem en kiks med tårene trillende ned af kinderne over at have fået den tanke synes jeg måske er lidt i overkanten....


  • #18   12. aug 2016 Åh hvor kan jeg godt følge dig, måske har jeg ikke haft det i så voldsom en grad som sig, men jeg har helt sikkert haft hvalpe blues!
    Jeg har også haft Atlas i 6 uger. Han er den dejligste hund i hele (min) verden, men han har indimellem givet mig lyst til at lægge mig ned og tude af frustration. Når andre har spurgt om jeg ikke er glad osv., har jeg ofte svaret med at jeg er glad, men at det også er hårdt! Han har ellers været en utrolig nem hvalp, renlig fra dag to, går pænt i snor osv., men han gør, især i starten var det så slemt, at jeg indimellem bare måtte forlade rummet for ikke at begynde at skælde ham ud.

    Og jeg har ligesom dig googlet og fulgt HG alt for meget. Jeg har de samme følelser med, at jeg er bange for at ødelægge ham eller at gøre al ting forkert, men det er jo også det man som træner lærer af. Jeg følger også en kvinde på Facebook, hvis jævnaldrende hvalp er så langt foran os, at jeg får det træls af at se hendes videoer. Pyt skidt med at hun er en anerkendt hundetræner, som selvfølgelig ved hvad hun laver og har sine egne rutiner.

    Men det går så meget bedre nu. Atlas er fantastisk og nem på de fleste områder. Han elsker at træne og er lige den makker jeg håbede på at få. Hvalpe bluesen er næsten forsvundet, selvom han stadig kan sætte min tålmodighed gevaldigt på prøve.


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #21   12. aug 2016 @ CF - Sådan har jeg altid været:) Er hamrende introvert, og bruger ENORMT meget tid på at tænke. Arbejder løbende med det, men tror desværre aldrig at tankerne går helt væk. Tilgengæld vil jeg give jer helt ret i det med intuitionen, efter jeg har lyttet til ham, og mig selv, og lavet vores egen lille rutine er han så velafbalanceret og dejlig at være sammen med. Det inkludere f.eks. at jeg er fra ham 2x5 timer om dagen for at arbejde.
    Men kunne simpelthen mærke på ham at det var ALT for meget for ham at komme med på arbejde. Der skete alt for meget, og han endte med at holde sig i 8 timer om dagen fordi han ikke turde tisse udenfor. Dengang var han kun 11 uger. Tror indledningsvist at det var sværere for mig end for ham. smiley Han lægger sig bare til at sove, og bliver lige glad for at se mig hver gang jeg kommer hjem i min pause for at lege med ham:)


  • #22   12. aug 2016 Sådan havde jeg det mere eller mindre også da vi fik Milo. Jeg var knust - ikke over at vi have fået ham. Men fordi at jeg simpelthen satte så høje krav til mig selv. Og gør det stadigvæk somme tider.

    Herhjemme er det mig der træner Milo, men også mig som har de lange 10 timers vagter. Og jeg kunne slet ikke tillade mig selv at at jeg var træt når jeg kom hjem. Selvom min kæreste er hjemme langt før mig, og selvfølgeligt passer ham.
    Og ligesom dig, overvælder min lykke mig sommetider så meget at jeg også bare MÅ være tæt på Milo, mens jeg tuder.

    Og det er ikke forkert! Jeg tror bare at du så gerne vil gøre det bedste. Men vi er altså alle sammen bare mennesker. Nogle dage har vi bare ikke overskud til at kun fokusere på vaps, hvor end vi gerne ville det. Der er trods alt også de huslige pligter, job, familie... Vi er desværre ikke blæksprutter smiley

    Jeg er forøvrigt det man kalder særligt sensitiv. Så mit lille hovede og alle mine sanser kører ofte meget på højtryk. Bare husk at de ikke bære nag. smiley


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #24   12. aug 2016 @Isabelle - Albus fik også lige et burst hvalpeenergi imorges inden jeg skulle på arbejde:) Styrtede frem og tilbage på sine små korte ben, fik fat i en strømpe og blev så lykkelig at han bare sprang frem og tilbage mens han ruskede i den. Jeg kommer nok til at fortryde det senere, men kunne ikke andet end at grine højt og lade det ske.

    @Julie - Det er lige nøjagtigt sådan jeg har det når det sker. Jeg ser et et eller andet sørgeligt, eller kommer i tanker om hvor heldig jeg er, og hvor meget jeg allerede knuselsker ham. Tror også jeg er særligt sensitiv, har bare aldrig rigtigt fået det undersøgt sådan rigtigt:)


  • #25   12. aug 2016 Claudia - jeg har i alle mine barndomsår og tidlige teenageår været hende den mærkelige. Troede jeg. Jeg ville så godt de andre børn, men jeg kunne ikke rumme al den klike, smådrama osv der nu er. Jeg var sikker på at jeg ikke hørte til. Jeg havde hestene og senere hen hundene, da jeg kom i praktik på en hundepension. Da jeg var 14 gik jeg for alvor ned med stress, men blev fejldiagnosticeret med angst. Og hvad fik jeg, fordi jeg blev ved med tro på det - angst. Det der særligt sensitiv ville de bestemt ikke høre tale om smiley

    Jeg fik kæmpet mig liiiigeså stille op, og skiftede tilfældigvis læge. Efter næsten ingen samtale siger han "ved du hvad Julie. Jeg tror altså at du er særligt sensitiv, og blev fejldiagnosticeret. Det er ikke en diagnose, det er et karaktertræk og nogle helt andre til vi skal fokusere på. Tillykke, du har fået en gave." WHAT tænkte jeg. Men manden har sgu ret. Idag er jeg lykkelig for at mærke det lille ekstra. Jeg har efterhånden så også lært at lukke af for "negative energier". smiley

    Idag møder jeg mine gamle klassekammerater, som fortæller mig hvor fantastisk det var at have mig i klassen. Jeg var altid så klog, og selvom jeg på et tidspunkt røg på et skråspor og bestemt ikke havde det godt, var jeg der altid.

    Og ja, det kan jeg da godt se nu. Jeg arbejder i en skoforretning, og jeg er sgu ikke nogen god sælger. Men jeg taler med personen i øjenhøjde, lader dem fortælle mig at de har haft en skod dag/en god dag, taler med børnene, og sommetider virker de helt mærkelige over at de lige har fortalt mig de ting de nu har fortalt. Og det er det jeg scorer point på i sidste ende. Og hvor er jeg lykkelig for det! Tænk at jeg, i så overfladisk en verden(som det jo egentligt er at stå i butik), rent faktisk stadigvæk kan være mig selv. Det er jo fantastisk smiley

    Det er bestemt ikke alle læger, der er som min. Og da det ikke er en diagnose, kan den heller ikke stilles som sådan. Men gå eventuelt ind og Google - du vil lynhurtigt mærke om det er noget, du kan genkende! smiley


  • #26   12. aug 2016 Var faktisk i biografen for at se "Bad Moms" igår.
    Det omhandler tre mødre, der er så forbandet træt af at stresse og stræbe konstant efter at være de perfekte mødre. Så de satte bremserne i og kaldte sig selv for "Bad Moms", og fandt ud af at det faktisk var bedre. For dem selv og børnene. I sidste ende vinder den ene forældrerådsvalget på at erkende sine fejl - og med de andre mødres indvendinger viste det sig så også, at ingen af dem i virkeligheden var så perfekte som det så ud.

    Selvom jeg ikke har nogle børn, kom jeg sådan til at tænke på mit eget liv. Der behøver sgu ikke altid at være støvsuget, aussieglimmer er vel også slags pynt. Pyt med at opvaskemaskinen ikke altid er tømt. Og sommetider nyder Milo altså ligeså meget som jeg, at tage en slapper på sofaen. Det hele skal nok gå. En dag ad gangen smiley


  • #27   12. aug 2016 Claudia, jeg kan sagtens følge dig. Jeg har fået en hvalp, som overhovedet ikke passer på den opdragelsesmetode, jeg har brugt til min voksne hund. Min voksne tæve er født opdraget, så derfor mærkes forskellen nok også så tydeligt. Nu er jeg blevet bedre til at håndtere hvalpen og acceptere, de ulykker han nu end måtte lave, og over længere perioder kan jeg mærke fremskridt heldigvis.
    Jeg brugte lang tid på at finde den rette opdrætter i udlandet og glædede mig til at få en hundehvalp og se hvordan han ville udvikle sig. Men helt ærligt den første måneds tid fortrød. Jeg fortrød noget så grusomt og anede ikke mine levende råd. Han sov max 3-4 timer ad gangen og i alle hans vågne timer bed han i noget - helst noget levende. Der var meget blod hos os i den periode, fordi han bed heller ikke blidt. Jeg har kun trænet med positiv træning, det fungerede fint med min tæve. Men hvalpen kunne ikke være mere ligeglad med mennesker, så jeg skal love for, at der er blevet afprøvet forskellige former for opdragelse, og der har været MEGET tvivl om det.
    Ligesom du har jeg brugt mange timer på nettet for at læse om det for bare at blive endnu mere forvirret og tvivlende. Det har hjulpet meget at skubbe "det må du ikke gøre" og "den fejl må du ikke lave" væk og kigge på hunden "Har han det godt, trods jeg gør den her "fejl"? Fungerer mit hushold bedre nu?".

    Men det er godt at være næsten ude på den anden side - jeg glæder mig stadig, til han bliver voksen smiley

    Claudia, du lyder som en der virkelig gerne vil din hund det bedste. Så pyt med om man laver et par fejl, så længe du forholder dig, til det du laver og husker at nyde din hund, så er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal blive godt smiley


  • Lars N
    Lars N Tilmeldt:
    nov 2008

    Følgere: 7 Hunde: 2 Svar: 440
    #28   12. aug 2016 Ja det kender jeg godt.

    Vores er nu små 14 måneder gammel, og jeg har det faktisk stadigvæk sådan.

    Måske går vi af med ham, hvis vi ikke får held med at lærer ham og være mere rolig..


  • #29   12. aug 2016 Ja, sætningen "hvad har du gjort????" har altid ligget i baghovedet når jeg har fået hvalp (og også nogle gange killing). Første gang var især hård fordi jeg var fuldstændig uforberedt på min egen reaktion, efterfølgende gange har jeg taget det roligt, fordi jeg ved at følelsen går over på et tidspunkt.

  • #30   12. aug 2016 Lars N - han er i lømmelalderen. Hvis I kan holde det ud ville jeg give ham et år eller to til at bevise at det rent faktisk nok skal gå. Det er først der, man får den rigtige belønning for sit hårde arbejde. smiley

  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #31   12. aug 2016 @M.I - Jeg tror også min reaktion ville være mere afdæmpet såfremt jeg får en hvalp i fremtiden. Der er man ligesom forberedt på at den første tid ikke er en Disneyfilm:)

    @Mira S - Jeg var fuldstændigt uforberedt på de følelser jeg oplevede de første par uger. Og nej hvor jeg skammede mig. Kunne overhovedet ikke bære at jeg havde begået så grel en fejl hvor der nu også var en lille hundehvalp involveret der ikke havde bedt om at komme med mig hjem! Jeg har heldigvis udviklet et Google filter efterhånden, det bliver også nemmere og nemmere at bruge sin sunde fornuft efterhånden som man kender hans signaler:) Og ja, han skal bare have det godt, skal han!

    @Julie - Det har jo lidt med perfektionisme at gøre. Min mor og bror kommenterede også på min frygt for at gøre noget forkert. Som sagt blev der begået mange fejl med min barndomshund, og han endte alligevel med at være PERFEKT som han var.

    Men det har været så dejligt at komme ud på den anden side. Så man kan nyde hans hvalpetid i fulde drag. Havde han snuppet min sok i de første fjorten dage havde jeg ikke anet mine levende råd, i morges kunne jeg le af det, og så må jeg bare lære at samle op efter mig selv engang imellem:)


  • Lars N
    Lars N Tilmeldt:
    nov 2008

    Følgere: 7 Hunde: 2 Svar: 440
    #32   12. aug 2016 Julie - Det er der så mange der siger til os. Der er os det vi siger til os selv, så prøver vi og hold ud..

    Hans største problem er hans glæde.
    Ja det er skrækkeligt og sige det, for det er jo en god ting.

    Men når han ser mennesker og hunde, så går han helt agurk på alle måder.

    Nå, men vi er udover træning lige startet til svømning os.
    Vi må se tiden an..



  • #33   12. aug 2016 Lars, det har vi også arbejdet rigtig meget på med Milo. Du er meget velkommen til at skrive, hvis I har brug for fif. Jeg ved hvor frusterende det kan være - men jeg lover dig at hele besværet bliver det værd i sidste ende. smiley

    Og vi havde bøvlet med Milo på tre år, som aldrig har lært andet. smiley


  • Lars N
    Lars N Tilmeldt:
    nov 2008

    Følgere: 7 Hunde: 2 Svar: 440
    #34   12. aug 2016 Tusind tak Julie!

    Det vil jeg nok benytte mig af næste gang jeg går i sort smiley


  • #35   12. aug 2016 Det er helt i orden! Du er så velkommen. smiley

  • #36   12. aug 2016 Jeg havde en lignende periode dog lidt senere da jeg var ny med mynte. Tvivlen på om man er god nok til hunden! Jeg havde heldigvis nogle gode hundevenner der bad mig kigge hunden dybt i øjnene og spørge den om den ville skifte mig ud. Og det ville hun selvfølgelig ikke. Tvært i mod fortalte de glade kærlige øjne mig at jeg var hendes et og alt, og jeg kunne lige våge på at give hende op..

    Så jeg måtte jo tage mig sammen..


  • #37   12. aug 2016 Jeg tror at hele det der "du må ikke sige nej til dit barn" er kommet lidt for meget ind i hundeverdenen. Jeg mener jo, at både børn og hunde har brug for struktur og at vide hvad de må og ikke må.
    Jeg er sikker på, at der er nogen der nogle gange tænker "er hun ikke lidt streng ved den hund" når vi går tur. Jeg har en hund på 1 år, og jeg lader den vide når den gør noget jeg ikke vil have. Han æder ALT! Og jeg må nogle gange råbe højt "nej", "ad", "det gør du bare ikke" på turene hvis den er ved at æde en snegl eller en lækker kattelort. Men hvis ikke jeg gør det, så gør jeg den kun en bjørnetjeneste. Jeg siger bestemt "nej" når vi går forbi en cyklist, en der bare går forbi eller lignende, fordi den skal lære, at ikke alle vil snakke. Det går super godt, så nu er den da ikke ved at jumpe ud foran en cyklist når de kører forbi.
    Har tit tænkt "er det nu ok?", "gør jeg det godt nok", "skulle jeg have gjort noget anderledes?" Osv osv. Og ja! Det ér ok. Jeg gør det godt nok, jeg skulle sikkert have gjort et eller andet anderledes tidligere i forløbet. Men min hund trives, og jeg trives med min hund.
    Kig på din hund - er den glad? Så gør du det godt nok. Ingen af os gør tingene ens, for hundene er ikke ens. Vores hjem og forhold er ikke ens smiley
    Er glad for du har fået dig et google filter smiley det er det samme med sygdom - aldrig google. Så fejler man pludselig alt muligt smiley


  • #38   12. aug 2016 Det værste er den dårlige samvittighed hvis jeg en dag er mere træt end andre, og jeg ikke føler jeg har en helveds masse overskud til aktivering eller de helt lange ture. Men de dage skal der også være plads til, og hunden dør altså ikke af det. Så gør jeg det bare godt igen dagen efter, og får derved gjort op med min dårlige samvittighed smiley

  • #39   12. aug 2016 Faktisk har jeg lidt dårlig samvittighed lige nu, efter skolestart og manglende energi til vores daglige 3-4 km tur... Men den ligner ikke en der er frisk på tur alligevel smiley

    profilbillede
  • #40   12. aug 2016 Som et særligt sensitivt og meget følende menneske har jeg også tendens til at tænke alt for meget og bekymre mig alt for meget.
    Årene har lært mig, at jeg gør det for at forberede og beskytte mig selv i tilfælde af at det værste skulle ske.
    Heldigvis sker det værste meget sjældent smiley


  • #44   13. aug 2016 ..... Og ikke tænke for meget smiley ;) smiley ...

  • #47   13. aug 2016 Fokuserer på noget helt andet Isabelle. Da jeg for nogle år siden gik på et kursus for angstramte unge, fik vi at vide at vi skulle kigge på noget konkret. Feks sidder jeg pt i bilen som er parkeret op ad en rød murstensvæg.. Og der er sådan noget sort noget på, forskellige små nuancer, nogle af stenene er også større end de andre.


    Så ud og tæl nogle mursten smiley smiley


  • #48   13. aug 2016 Isabelle - ved at lade være med at lade tankerne køre ud af en tangent og stoppe dem, aflede sig selv, når de er på vej derud af smiley

  • #50   13. aug 2016 Prøv med Frolic, det virker for de fleste!

  • #51   13. aug 2016 Jeps - Frolic er fantastisk smiley smiley

  • #52   13. aug 2016 Lige indtil man læse indholdsfortegnelse på dem
    Ad
    Og det skulle være et fuldfoder smiley smiley


  • #53   13. aug 2016 Aldrig om jeg ville lade noget levende æde sig mæt i Frolic. Vi bruger det i nødsituationer som godbidder.

  • #54   13. aug 2016 Men ja. AD! smiley

Kommentér på:
Post puppy depression

Annonce