{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.033 visninger | Oprettet:

Nogen gode bud på, hvad Lanka fejler? {{forumTopicSubject}}

Lanka er ved at være en gammel tøs, men udover, at hun har nedsat nyrefunktion (det er der helt styr på, med den rette diæt) så er hun fuldstændig fit for fight. Der er ingen tegn på gigt, hun er i forrygende form, hendes syn og hørelse fejler ikke noget, og hun er i det hele taget utroligt glad og frisk.

MEN - nu har hun to gange på det sidste fået en slags "anfald", hvor hun ligesom mister kontrollen over bagparten. Hvis hun er på blødt underlag, kan hun ikke rejse sig, hun vælter, hvis hun skal sparke bagud eller strække sig, hun slingrer, når hun går, og hun "svajer", når hun står stille, for at holde balancen. Det virker fuldstændig som om, hun ikke kan kontrollere musklerne.

Første gang (sidste lørdag) varede det max 10 minutter. Jeg sad ude på terrassen, og inden jeg kom op/ind/fik tøj på, og var klar til at køre på Dyrehospitalet, så var det overstået, og hun løb rundt, som om intet var galt. Jeg holdt hende selvfølgelig under skarpt opsyn, men fik nok overbevist mig selv om, at hun havde haft en nerve i klemme, eller sådan noget.

De kommende dage, var der intet at mærke på hende. Tværtimod syntes jeg, at hun spurtede endnu mere rundt både på gåturene og derhjemme, så det bekræftede mig i, at der nok var noget, der havde drillet i ryggen/hoften op til anfaldet, men at det var væk nu.

Torsdag eftermiddag var vi ude og gå laaannng tur. Så kørte jeg på træningspladsen en time, og da jeg kom hjem igen, kom hun ikke ud og tog imod mig. Hun stod så inde i sengen, og kunne slet ikke få kontrol nok over kroppen til at kunne hoppe ned - og kunne faktisk slet ikke holde balancen, til at stå op.

Jeg ringede med det samme til Dyrehospitalet, puttede hende i bilen, og kørte derud. Men inden vi kom ind, så var det igen, stort set overstået. Det var kun mig, der kender hende, der kunne se, at hun stadig ikke var 100% rentgående - dyrlægen syntes faktisk, at hun bevægede sig fint for sin alder.

Nå, men vi tog en god lang snak om symptomerne, og de mulige årsager, og jeg endte med at køre hjem igen, med en ny tid til fredag morgen, hvor hun så skulle undersøges yderligere og have taget prøver.

Fredag blev hun så undersøgt, fra snude til halespids, og de kunne INTET finde. Hun fik taget udvidet blodprøve, og blev bla. tjekket for hjerte/lungeorm.

Alle de neurologiske årsager, der kunne være, blev også udelukket. Ok - ikke HELT udelukket, fordi hun ikke blev CT-scannet, men alligevel usandsynliggjort, fordi de ikke kunne finde nogle af de andre symptomer, som det ellers ville give.

Så dybest set, blev jeg sendt hjem igen, uden at kende årsagen. Jeg er selvfølgelig bange for, at hun går hen og får anfald, når de er alene. Og jeg er bestemt også bange for, at hun får det på en gåtur, hvor jeg er flere kilometer fra bilen, og ikke rigtigt kan komme til at bære hende, når jeg har de to store med også....

Er der nogen af jer, der har hørt om noget tilsvarende? Som har en idé til, hvad man evt. kan undersøge eller teste hende for, som dyrlægen ikke har haft med i overvejelserne?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Nogen gode bud på, hvad Lanka fejler?
  • #2   1. aug 2016 Det er der tjekket for (hendes værdier af natrium, kalium og chlorid var i orden) For han forklarede også, at en ubalance her kunne give tilsvarende symptomer. Men at de så oftest ville ses i kombi med andre symptomer..

  • #4   1. aug 2016 Hun blev mærket igennem i alle led - også i ryggen.
    Der er ingen ømhed overhovedet, og hun virker heller ikke som om, det gør ondt, når det står på.
    Det er SÅ underligt.


  • #5   1. aug 2016 Det var sådan Luas anaplasmose viste sig første gang. Nervebanerne var ødelagte i bagparten

  • #6   1. aug 2016 En lille hjerneblødning , måske


  • #8   1. aug 2016 Hvad med wobblers syndrome?

  • #9   2. aug 2016 Maj-Britt - en hjerneblødning talte de også om, men de mente, at der så ville være andre symptomer også.

    Birgitta - Lanka bliver bestemt trænet endnu. Hun er bare pensioneret ift. konkurrencer. Men udover lange gåture (hun er stadig med på husky-turene) så træner vi dogparkour, lydighed - og her under sommertræningen har hun også fået lov, at løbe en lillebitte smule agility på helt lave spring. Tror sgu hun er i bedre form end drengene smiley

    Anaplasmose og wobblers må klart undersøges!


  • #10   2. aug 2016 Anaplasmose - så burde de kunne have set det i blodprøven, så vidt jeg kan læse mig frem til? De tjekkede nemlig bla. for blodprocenten, fordi lav blodprocent kombineret med et evt. lavt blodtryk også ville kunne have givet symptomerne. Og mht. blodplader, så er det noget af det, som var påvirket, da hendes nyrer var "værst", men som har rettet sig igen...

    Wobblers - det blev faktisk også tjekket, kan jeg se. Hendes reflekser var superfine, og der var intet der tydede på nogen som helst nedsat refleks. Den kliniske neurologiske test vist intet som helst.


  • #11   2. aug 2016 Synes det lyder mest som en disk der lige smutter ud og ind igen eller nogle små hjerneblødninger.

  • #12   2. aug 2016 Tjekkede dyrlægen for korsledsinstabilitet? (Cauda Equina)

    Prøv at kig på kløerne på bagpoterne - er der tendens til meget nedslidsning af dem, eventuelt lidt slid på oversiden af kløerne?



  • #13   2. aug 2016 CH - hun "slæber" ikke på fødderne, så der er ikke noget slid, hverken på bagpoterne eller på oversiden.
    Hun har de flotteste frie bevægelser normalt, og selv da anfaldet stadig var lidt i gang, mente dyrlægen ikke, hendes trav "fejlede" noget.

    Mette Marie - en disk "burde" give smerter, men det er der overhovedet ingen tegn på. Hjerneblødning blev også overvejet, men eftersom der ikke var nogle som helst af de andre symptomer, man normalt ser, så mente de ikke det var sandsynligt.


  • #14   2. aug 2016 Da vi første gang opdagede at vores hund havde problemer varede det kun et øjeblik.
    Jeg stod ved døren, vi var på vej ud og han sank meget kortvarigt sammen i bagparten. Der gik en rum tid før der skete mere.
    Over tid udviklede de øvrige symptomer sig - det det neglene blev slidt var noget der kom snigende, vi lagde faktisk ikke mærke til det før det blev påfaldende at han ikke var rengående længere.

    Det er om at holde øje med de små bitte ting smiley


  • #15   2. aug 2016 Jeg er også sindsygt opmærksom på det lille pus.
    Det har jeg været siden hun fik det med nyrerne for godt et år siden.
    Men hun ER superfrisk, resten af tiden.
    Hopper stadig rundt og leger med Zeven.
    Kommer spurtende, hvis hun er kommet bagud på gåturen.
    Hopper ubesværet op i seng, bil, sofa (også når hun indimellem er nødt til at hoppe over én af drengene på vejen)
    Kommer dagligt med legetøj og vil trække, ruske, lege vildt, hvis hun får lov til det.


  • #16   2. aug 2016 Måske er hun bare blevet gammel og organismen er ved at være slidt. Jeg kom til at tænke på at jeg har kendt en tudsegammel Irsk Setter, der også fra tid til anden havde lidt svært ved at styre bagkroppen. Den var også undersøgt i hoved og popo, og der var intet at finde. Konklusionen blev at nervesystemet bare ikke altid reagerede særlig godt mere.

  • #17   2. aug 2016 Mette Marie - det er faktisk et rigtigt godt bud! smiley

  • #18   2. aug 2016 Da Jonas fik sin hjerneblødning, var eneste symptom, at han hikkede i 1½ time. Han blev hverken skæv eller mistede noget af sin førlighed. Han mistede appetitten sådan on and of.

Kommentér på:
Nogen gode bud på, hvad Lanka fejler?

Annonce