{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.521 visninger | Oprettet:

Racernes aktivitetsniveau/krav? {{forumTopicSubject}}

Rigtig mange tråde herinde kommer på et eller andet plan til at handle om, hvor "krævende" de forskellige racer er ift. motion, træning, aktivering generelt osv.

Men er det bare mig, der synes det er et meget meget relativt begreb?

Mange anser huskyen for virkeligt krævende, men jeg synes egentlig ikke, det er så slemt. Til gengæld "bør" lille Lanka ikke kræve ret meget, men hun er jo med på lige så mange og lange ture, bliver trænet fuldt ud lige så meget, og trives fint med det.

Personligt vælger jeg racer som Border Collie og Aussie fra, fordi jeg synes, de virker til at kræve ALT for meget. Og alligevel kender jeg adskillige hunde af de racer, der trives fint, selvom der bruges væsentlig færre timer, henover en uge på træning og aktivering af dem, end jeg bruger på mine...

Pudler og mellem/dværg-schnauzere er nogle af de racer, som "vi" indimellem anbefaler, som værende rimeligt nemme, og ikke så krævende, og alligevel er der adskillige pudler der stortrives, med at være konkurrence-agility-hunde, og én af de hunde, jeg kender, der bliver trænet flest timer på en uge, er en schnauzer, som nærmest lever for det.

Hvordan er jeres hunde/racer? Lever de op til de almindelige opfattelser? Og oplever I andre også indimellem de her "paradokser" (i mangel af et bedre ord :-))?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Racernes aktivitetsniveau/krav?
  • #1   11. jul 2016 Jeg tror ofte det kommer an på, hvad man vænner dem til.. Ja der er forskel på Mops og Husky, men mange hunde affinder sig med det de bliver budt.

    Jeg kender folk med "dovne" hunde.. hvor ejerne har gjort dem "dovne" med deres kedelige hverdage og korte ture.



  • #2   11. jul 2016 Indenfor den enkelte race varierer det jo fra det ene individ til det andet, at angive energiniveau for en race kan kun være vejledende.

    Jeg har haft schæfere, der helst ville føre en tilværelse som dagdrivere afløst af en lille hyggegåtur og andre, der krævede masser af aktivering og motion for at trives.

    Mine to bernere nu er totalt modsætninger:
    Den ene synes at motion og aktiviteter er en stærkt overvurderet ting, hygge/nusning, korte gå/snuseture og det at ligge og iagttage verden, der passerer, det er hendes nr. 1. Den anden har krudt i røven og skal have aktiviteter at bruge hovedet og kroppen på, lange gåture og ud at have nogen på opleveren, så er hun lykkelig.

    Men vi kan selvfølgelig altid selv påvirke dem og "finpudse" deres behov i en vis grad.


  • #3   11. jul 2016 Nej, det er ikke bare dig smiley Det med aktivitetsniveau er et meget relativt begreb og jeg synes generelt der er en tendens til at gøre det 'værre end det er' smiley
    Min ene race; Irsk Terrier er det altså ikke raketvidenskab at aktivere. De elsker at gå laaange ture og er rigtig gode vandremakkere, men de trives altså også fint med et lidt mere 'normalt' hundeliv med fx en kort morgentur og en lidt længere eftermiddagstur på fx 1 times tid. Bare man giver dem lov at bruge deres næser og lade dem tjekke musehuller osv så behøves man altså ikke at træne en hel masse med dem. MEN giver man dem tilbuddet er de friske på det - til en hvis grænse; det er jo selvstændige terriers smiley Til gengæld så gør man dem rigtig glade, hvis man vil gøre sig den ulejlighed at træne spor med dem smiley Issuet med racen er at de kan være noget ufordragelige med andre hunde, når de er kønsmodne, og at egetkønsaggresivitet er mere reglen end undtagelse. Men kan man tackle det, så er det faktisk en ret ligetil hund at have.
    Min anden race - Dobermann - er derimod noget mere krævende hvad angår træning og aktivering. Jeg har meget svært ved at forestille mig at de vil trives særlig godt uden temmelig meget fysisk aktivitet og aktivering i form af træning. Min lå grundet en skulderoperation, stille fra midt i maj til midt i juni. Hun blev rimeligt belastende trods aktivering i form af næsearbejde. Til sidst følte jeg at jeg havde en hund, der spontant kunne eksplodere hvert øjeblik det skulle være. Det var meget svært at afholde hende fra at sprinte rundt og hoppe og springe omkring som hun plejer. Hun er heldigvis blevet helt i orden igen så hun igen kan fjante rundt i høj fart smiley


  • #4   11. jul 2016 Helt enig Kirsten. Der har godt nok også være meget stor forskel på mine pyreneeres energi niveau og aktivitetsbehov.

    Jeg har så kunne se hvordan det i høj grad har fulgt linjerne, jeg har haft.


  • #5   11. jul 2016 ... og som Kirsten siger så er der jo også forskelle inden for racer. Jeg har haft en enkelt Irsk Terrier, der slet og ret var doven. Hendes foretrukne beskæftigelse var - ud over rottejagt - at ligge og slumre i en solstråle. Lange gåture var i hendes optik absolut ikke nødvendige. Og så var der Stormy, der meget tydeligt gjorde opmærksom på hvis han synes han havde fået for lidt motion i et par dage; han blev ekstremt trippende og rastløs.
    Min lille Clinton op 12 uger nu hører vist også til i den meget aktive ende af racen smiley


  • #6   11. jul 2016 Jeg havde altid fået af vide, at Boxeren var en hyperaktiv lalleglad jubelidiot af en race.. smiley


    Lalleglad - Jeps..

    Jubelidiot - Til tider, men det er jeg som ejer altså også.. smiley

    Hyperaktiv - På ingen måde ! Ja der kan da være knald på Costa, men det er KUN når vi træner.. Han er hurtig til at falde ned igen.. smiley

    Ja han har da sine boxer-flip ind i mellem.. Og synes at det fedeste i verden, er at fange sin egen hale.. smiley

    Han har arvet en stor del af sin mors meget rolige sind, så i forhold til f.eks. Krummes tæver, så er Costa en ret kedelig boxer.. smiley
    Men det er jeg nu godt tilfreds med, især da han er min første boxer.. smiley


  • #9   11. jul 2016 Det afhænger af flere ting, linjer, tilvænning og det enkelte individ.
    Jeg har fx haft 4 boxere, alle forskellige, en var en knaldhat, en bar præg af at have været parkeret 24/7 i en hundegård i årevis (hos tidligere ejer) og var nærmest mentalt slukket, en var en usikker en, men fuld af humbug, og den sidste var lige dele af det hele.

    Mine nuværende to cairner er vel som de bør være, kræver en vis konsekvent og kærlig opdragelse og passende motion, så er de i ballance.

    Mine irske ulvehunde får jeg ofte kommentarer på, om de får speed i deres mad, de ER meget aktive, og med i hvad der sker , jeg slæber dem ud på gode lange ture, strandfræs osv, de ligger ikke passivt og feder den.
    Men de løber heller ikke på væggene, er i ro når det kræves - for det meste smiley


  • #10   11. jul 2016 MLA - jeg får omvendt tit kommentarer på, hvor rolige mine husyker er, fordi folk netop opfatter dem, som en aktiv/livlig race.
    Men en velaktiveret husky skal (IMO) være fuldstændig rolig og velafbalanceret, når der ikke lige sker noget.


  • #11   11. jul 2016 Sådan bør det være smiley

  • #12   11. jul 2016 Jeg tænker også det kommer an på hvad meget er. For mig kunne fem km gåtur tre gange om dagen være meget, for min nabo kunne det lyder af meget at gå mere en en gang om dagen. For nogen er to ugentlige træningsdage meget. Så når jeg tænker på en krævende race, så kan det jo være helt almindelig hverdag med eller uden hund for en anden person. Jeg synes mine hunde er glade for at røre sig. Men der hvor de virkelig får noget ud af det, er det oplevelser, gågaden, skoven stranden ovs.:)

  • #13   11. jul 2016 Michelle jep... Dem jeg møder med små selskabsracer går ofte kun meget korte tis/skid ture...

    Jeg synes 10 km pr dag er helt alm og egentlig minimum for mange racer, men der er vi nok meget forskellige...


  • #14   11. jul 2016 Du har helt ret Michelle. Vi talte om det til sommertræning den anden dag. Én af kursisterne spurgte til en hvalp af "deres" race, som de ikke mente de havde set, siden hvalpeholdet. Og det er helt rigtigt, for ejerne tog bare et hvalpemotivationskursus, og et kort unghundekursus, og mente så, at det var "nok".
    Det er jo svært af forstå for os, der har hundene som fritidsinteresse, og glad og gerne træner adskillige forskellige discipliner igennem hele hundens levetid smiley


  • #15   11. jul 2016 Karina.. Jeg har også kun været på få hold, da mine arbejdstider er umulige... og jeg har ikke råd til enetimer. Jeg mener dog, at meget kan gøres selvom man ikke går til alm træning.

  • #16   11. jul 2016 Altså mine hunde er ret meget som dag og nat.
    Samme race, 2 år imellem.
    Men mens Zenta følger racestandarten (Grå Schæfer), der er Laika helt i modsatte boldgade.
    Det er sjovt at der kan være så stor forskel på racen. Der er selvfølgelig også en del punkter hvor de er meget ens, de har bare stadig forskellige måder at vise det på.

    Selvom Schæfer er en aktiv race, så tænker jeg altid at Husky og Mallen feks., er alt alt for aktive til mig, det er lidt det billede jeg får af især de to racer.

    Labradoren er tilgengæld en af de mest misforståede racer.
    Folk ser den som en stille og rolig familiehund der intet kræver, og ja sådan lever en del af dem også, men da kun fordi mennesket formår at slukke dem.
    Man glemmer at det samtidig er en hardcore jagthund.


  • #17   11. jul 2016 Lige præcis.. ? Lige nu synes jeg det er langt at gå rundt i huset, jeg elsker normalt ellers at gå ture, men mine fødder gør så sindsygt ondt?? Så lige nu er jeg glad for mine hund har det ok, og at vi har fået stor have. De er klart mere afbalanceret når der bliver gået gode ture. Synes problemet med mine og andre racer er at de bare bliver passive, de løber ikke på væggen så man er nødt til at gøre noget. Desværre for hundene der bare bliver rost for at ligge i kurven dagen lang.. ??

  • #18   11. jul 2016 Louise - det har du HELT ret i. Det var slet ikke sådan ment, at jeg ikke tror, hunde bliver aktiveret, bare fordi de ikke træner på hold. Men vi har mange i klubben, der kun tager basishold, for at lære det hele grundlæggende, og mener, at det så er "nok".

    Og hvis de så dukker op på et hold igen 2-3 år efter - ja, så er det ret tydeligt, at de ikke har lært andet/mere i mellemtiden.

    Det er helt fint. Der er ingen kritik i det overhovedet, for jeg tror bestemt, at mange hunde nyder, bare at være hunde, uden at skulle lære og præstere. Jeg kan bare slet ikke selv forestille mig, at have hund, uden hele tiden at holde træning ved lige OG lære nyt smiley


  • #19   11. jul 2016 Karina netop smiley

  • #21   11. jul 2016 @Lenschow: Sådan er det også at have en Dobermann; de glor! Og de stopper gerne op for at glo på folk smiley

  • #22   11. jul 2016 Mht til det med f.eks pudlen og schnauzere , så er der jo heller ingen der siger, at hunde ikke kan trives og elske mere aktivering og motion, end det de som minimum har brug for . Det er jo ikke sådan at man siger hunden har brug for det og det, og man må for guds skyld ikke give den mere end det, for det kan den ikke smiley

    Selvfølgelig har alle hunde deres begrænsninger på den ene eller anden måde, det har vi mennesker jo også smiley


  • #30   11. jul 2016 Jeg synes det der med motion og aktivering er svært. Nu er man jo meget opmærksom på, at det er vigtigere at hunden får brugt hovedet fordi det trætter mere, så hvorfor er det stadig "nødvendigt" at trave 10-15km om dagen med hunden?
    Jeg kunne godt engang tænke mig en Border eller en Aussie, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad der reelt skal til for at hunden trives, fordi man hører så mange forskellige ting og nærmest bliver "skræmt væk".

    Jeg har en selskabsrace, dog en af dem som måske kræver lidt ekstra. Han er ikke en passiv hund der bare er møg doven og slukket. Og det er på trods af at vi går måske gennemsnitligt 5km om dagen - som mange får til at lyde som alt for lidt. Vi træner lidt på turene og lidt derhjemme og så går vi på 2 hold om ugen. Jeg har en glad hund der trives. Kunne han gå 15km om dagen? Ja sagtens, ville det gøre en stor forskel i hans hverdag? - det tror jeg ikke.


  • #31   11. jul 2016 Det er også min opfattelse at der kan være forskel på aktivitetsniveau selvom det er samme race. Min golden retriever er af udstillingslinier. Vi har gået til agility med en golden af jagtlinier, og der var godt nok forskel på aktivitetsniveauet. Min golden tager det stille og roligt på banen, løber ikke hurtigere end mig og skal have godbidder for at forblive motiveret. Den anden golden har meget mere energi/arbejdsiver.

  • #32   11. jul 2016 Det er jo også forskelligt fra hund til hund hvad de fortrække. Vores hunde ville kede sig ihjel hvis de ikke kom ud på deres tre daglige ture, og rigtig fik lov til at læse avis, men mest bare blev mental stimuleret. Det vores hunde elsker allermest, og som de bliver mest trætte af, det er altså at gå tur hvor det er på deres præmisser, og vi ikke bare slæber dem afsted fordi de ikke må snuse osv.

    Hvor mange af de hunde jeg møder når vi går tur ( ikke at jeg møder vildt mange), jamen det forgår i helt kort snor, og så går det ellers bare fremad, ikke rigtig tid til at stoppe op og snuse. Men jeg går udfra de så laver noget andet med deres hund, som den får glæde af, det håber jeg da i hvert fald.


  • #33   11. jul 2016 Altså, nu har jeg fx en dværgschnauzer, som jeg laver en del med, dog i perioder. Som jeg kender racen er den ENORMT tilpasningsvenlig. Og det tror jeg også pudlen er.
    DS'en ejes ofte af mennesker som er 50+ og mange tager som udgangspunkt at disse mennesker ikke laver noget med hunden. Men som jeg oplever det, går rigtig mange spor med deres DS og det er jo virkelig deres element. Og derfor ikke noget, som kræver den store træning sådan til husbehov i hvert fald. smiley
    Men jeg oplever også, at mange ser DS som en hysterisk, gøende og til tider meget skrap hund. Det er ikke en dyrlæge, som med hænderne ned langs siden, tilbageholdende har spurgt, "hvordan er hun med fremmede?" Og jeg tror det kommer sig af at det er sådan den her race reagerer, når den misforståes (gammeldags hundefilosofi) og understimuleres, og det er nok i høj grad den her aldersgruppe (50+) som har mest tendens til begge af ovenstående.. Generelt set altså. Og så er det nok en race, som bare aldrig rigtig bliver "værre" end det, altså måske i modsætning til en husky, som efterhånden nok bare ville blive mere og mere besværlig.
    Er en DS vant til et varieret liv, vant til at omgås fremmede hunde, vant til at blive trænet med, så er det en utrolig dejlig (stille!) hund.

    Og umiddelbart tror jeg det samme gælder for pudler. Det er en meget tilpasningsvenlig race. Men uanset, et inaktivt kedeligt liv producerer små hysteriske gøende bæster...


  • #34   11. jul 2016 Selvfølgelig er der forskel på individet i hver race. Jeg ville bare sådan ønske at folk købte hund efter hvad den skal bruges til og ikke efter hvordan den ser ud. Og derudover indser at ligegyldig hvilken race man vælger så har man pligt til at opfylde hundens behov mht motion og mental træning. Jeg tror desværre at langt de fleste dovne familiehunde i dk er blevet gjort dovne af ejere der ikke opfylder dens behov.


  • #35   11. jul 2016 Og i forhold til nogle af de andre indlæg i tråden, så er noget af det der kan gøre mig mest ked af det, er at se en labrador som familiehund ligge i som kurv med slukkede øjne og bare vente på at livet er forbi smiley

  • #37   11. jul 2016 Det er selvfølgelig ekstremt forskelligt fra race til race, men bestemt også fra individ til individ inden for samme race. Som nævnt ofte før, så kan der også være store forskelle på individerne fra samme kuld.

    Tolleren, som vel er "min" race, er et rigtig godt eksempel på enorme forskelle inden for samme race. Linierne har rigtig meget at sige her. Udstillingslinierne er utrolig meget anderledes fra de aktive linier, og det er her muligt at finde hunde som ikke har ret meget drift eller drive og som trives fint med gåture og sofatid. Samtidig findes der blandt disse hunde og eksempler på hunde, som efterhånden har problemer med at bære en stor fugl, så det handler selvfølgelig ikke kun om forskelle, men lige så meget om retningen avlen her går i. At der selvfølgelig også er udstillingsmodeller med energi og drive, skal også nævnes.

    Min egen er fra meget aktive linier, solgt af en opdrætter som kun sælger til folk der vil bruge hundene på en eller anden måde. Selvom alle hundene i kuldet hvor min er fra, er aktive og energiske hunde, er der dog store forskelle. Nogle har en enorm ro og afslappet tilgang til tingene og tilpasser sig fint til et normalt aktivt liv med gåture, frit løb og lidt forskellig træning.
    I den anden ende af kuldet finder man så min, som er meget driftig og med et energiniveau der virkelig vil noget. Som bare vil fremad og ikke altid har hovedet med sig. Han vil på ingen måde kunne trives som familiehund med gåture og et par ture i skoven engang i mellem. Han skal virkelig ud og bruge hovedet og have daglige opgaver. Hvis han blot får gåture, uagtet om det er lange gåture igennem i en periode på mere end to til tre dage, så bliver han virkelig pisse irriterende, for at sige det rent ud; det kan vel bedst beskrives som om at hovedet er ved at koge over på ham. Han skal ud og have lov til at gå et spor, lave nogle feltsøg eller apportere i vand, noget hvor han virkelig får lov til at udfolde sig. Det er ikke noget der behøver tage flere timer, da det her virkelig et kvalitet over kvantitet. Det er ikke som sådan mængden af aktivering eller træning der gør udslaget, men korrekt aktivering og træning, noget som formentlig er gældende for langt de fleste aktive hunde.
    Når han får lov til dette, er han en utrolig skøn hund der hviler i sig selv, er afslappet indenfor og rigtig gerne vil kæles for og er rigtig social. Hvis ikke, så er han som sagt pisse irriterende og faktisk ganske usocial.

    Så det er meget forskelligt om racen lever op til den almene opfattelse af den, fordi den variere utrolig meget. Mange, som ikke kender racen, tror at den på grund af størrelsen og udseendet, er en mindre udgave af en afslappet Golden, og hvis ikke de er heldige at ramme et meget afslappet individ, får de sig et chok, og det er ofte her man se de eksemplarer af racen, som kan være skarpe og usikre, og som har givet racen et lidt blakket image blandt nogle. Blandt dem som kender til racen, så lever de ellers generelt meget godt op til den opfattelse der er af racen.

    Jeg er meget enig med Labben i, at problemet ofte er, at hunde ikke bliver købt efter hvad de skal bruges til/hvilket liv de skal have, men efter nogle helt andre kriterier som køberne har. Der findes heldigvis så mange forskellige racer i alle størrelser, at man kan finde en race der passer, uanset om man ønsker en hund som ven i sofaen og til nogle skønne gåture, eller om man vil have en hund der virkelig vil ud og være aktiv; det handler bare om at kigge sig for.


  • #38   11. jul 2016 Jeg har puddel, som jo oprindeligt var en jagthunderace...
    Vi lever en "almindelig" hverdag. Baby bliver luftet ca 3 gange om dagen, (alt mellem 1,5 og 3 timer) og så leger vi ellers herhjemme, hvis han gider.
    Han er bestemt ikke en "slukket" hund.
    Meget vågen og vil hellere end gerne med ud og lave noget, og skal nok selv sige til, hvis han keder sig!

    En dag som idag, hvor vi har været i skagen og kigge på kaniner, og derefter en lille tur ude og gå, ja sådan en dag eller 2 kan han sagtens klare...

    Jeg ser mange pudler på diverse udstillinger, hvor de til hverdag lever et lidt "kedeligt" liv, men stadig er glade, livlige og fjollede.
    De er tilpasnings dygtige, og det kan man jo så selv bestemme, om er en skidt, eller god ting smiley


  • #39   12. jul 2016 Vældig, vældig interessant debat!
    Rigtig meget kommer jo an på, hvad man selv lægger i ordene og hvad ens referenceramme er.

    Er indehaver af en af de racer med ry for at skulle aktiveres nærmest nat og dag, for at trives. smiley
    For nogle vil en bc af de linjer jeg har, da også føles som om den aldrig får nok. Andre vil synes at "rygterne" er stærkt overdrevet.
    Og så er der de individuelle forskelle på hundene, så nogle lever op til de værste fordomme, andre vil være meget mere laid back.

    Langt de fleste hundefolk, der træner et par gange om ugen med deres hund og går nogle daglige ture, hvor hundene både får lov at snuse og strække ud alt de kan, vil kunne passe til de fleste bc'er.
    Det er ikke så meget mængden af træningen, som kvaliteten af den - At den bliver udfordrende i takt med, at hunden lære.
    For du kan lave en times "Sit, giv pote, dæk" og når hunden kan de ting, så gør det udelukkende pr. automatik og det trætter ikke det fjerneste.
    Men et kvarter med rigtig hjernegymnastik kan trætte trippelt så meget.

    Det samme med gåture. 10 km. i alm. gangtempo, samme rute to gange om dagen i snor..... Mine ville ikke være det mindste trætte.
    Men 3 km forskellige steder med meget variation, med indlagt snus og frit løb, så kan de være trætte.

    Så synes måske ofte at der fokuseres meget på kvantiteten og mindre på kvaliteten og jeg tror det er der den kan gå galt.

    Og så er der igen hvad man lære hundene fra hvalp. Nogle lære simpelthen, at der skal ske noget hele tiden og lære aldrig at der er perioder hvor der ikke sker en skid.
    Det tror jeg ikke bare er gældende med min race, men med mange af de racer der er aktiveringskrævende - De ER jo som oftest aktive hunde, det er bare et spørgsmål om KORREKT aktivering, ikke konstant aktivering.


  • #41   12. jul 2016 Tak for alle jeres gode input! smiley
    Tror Menellis opsummerer det hele meget godt med "Det er bare et spørgsmål om korrekt aktivering" smiley


  • #42   12. jul 2016 Interessant emne smiley

    Tror som så mange andre i tråden at der er stor forskel i mellem hundene inden for den enkelte race, ja selv inden for det enkelte kuld.

    Jeg har en race der er skabt til at jage med fart og store vider. De er aktive og kloge. Deres dagligdag i hjemlandet er i kenneler og måske i perioder med mindre aktivitet. Men der er godt nok også meget larm smiley Dem jeg kender til har dem enten med ude på tur hvor de kan løbe og snuse eller i større løbegårde i løbet af dagen. Og så er der fuld knald på i jagt sæsonen.

    Mine egen har jo et helt andet liv. Det er 2 gode ture i skov og strand hver dag, med masser af tid til snus, små træning og hygge. De har adgang til stor have hele dagen og så træner vi stor set hver dag.

    Kan mærke på dem hvis vi har holdt en pause i træningen på nogle dage. De bliver mere intense på gå turene, trækker og farer rundt efter det mindst duft spor. Hjemme er der meget mere gøen og graven i haven, destruktiv adfærd over for ugeavisen, andet papir og legetøj, jagt på fugle og deres interne leg bliver mere voldsom. Så snart de får love til at bruge hovedet til træning igen så er de til at have med at gøre igen smiley

    Kan se at der er flere der har racen som hygge og udstillingshunde som ingen problemer har med dem. Men igen, det er jo også forskellig fra hund til hund. Men der er dog også en del der har store issues med racen, dels med deres jagtadfærd (hvilket ikke burde komme som et chok, da det er en jagthund) Men også deres øvrige opfindsomme adfærd, hvor de for afløb for deres energi.

    Tror os der træner en del med vores hunde ikke tænker over hvor meget energi en hund f.eks. bruger til en ½ times træning eller lige det at give den en lille opgave på turen. Men tror det betyder rigtig meget i det store regnskab. Nogle racer kan opgive og bliver passive og andre bliver en pain in the a.., og igen der er stor forskel inden for racerne smiley


  • #43   12. jul 2016 @Menillis: Dejligt indlæg smiley Ja, korrekt aktivering er jo nok hele humlen smiley
    Man kan ikke gå en Irsk Terrier i bare nogelunde god form træt. Stormy blev på ingen måde træt af vores 10-12 km skovture. MEN efter 15 min spor så trængte han altså til en lur smiley Min gamle Daffy blev brugt til rottejagt og var hun afsted et par timer en aften på et høloft så sov hun nærmest hele den næste dag smiley
    Min Dobermann er godt nok også træt hvis hun kommer hjem efter en aften med 1½-2 timers træning med frit søg og rondering. Og hun kan også godt være træt af en tur hvor hun har fået lov at bruge sig fysisk og fx lege med andre hunde.


  • #44   12. jul 2016 Jeg har ikke læst hele tråden, men skal da gerne indrømme at jeg gennem de sidste måneder har opdaget hvor stor forskel der kan være på aktivitetsniveauet inden for samme race.
    Mit eget opdræt har usædvanligt afbalanceret aktivitetsniveau set i forhold til Penny, som er importeret. Sådan en bred lille showhusky kan åbenbart have langt mere energi og meget større behov for aktivitet og træning. Og det kommer seriøst bag på mig.
    Men det er hende, der bedst passer på racestandarden. Hun giver os lidt at se til smiley


  • #45   12. jul 2016 Hæhæ Malene. Godt hun holder dig/jer til ilden smiley

  • #46   12. jul 2016 Malene, det synes jeg egentlig er fedt at høre. Det er da dejligt ? Men det er også interessant da en del bliver anbefalet at kigge på udstillings varianterne når der bliver kigget på mere krævende racer.. smiley

  • #47   12. jul 2016 I mit tilfælde er udstillingsmodellen i hvert fald sværere at håndtere. Hun er overhovedet heller ikke lige så trænbar som de andre.
    Men løbstypen er uden tvivl værre, i hvert fald i de tilfælde hvor forældrene har energi og drive som de bør.

    Alfa og Omega er at vælge hvalp efter forældredyr man kan lide. For energi nedarves som alt andet. Penny's opdrætter bruger sine showhunde til løb også, så de HAR energi og hun beskriver sit opdræt som meget 'levende'. Og det må jeg give hende ret i smiley
    Mit opdræt bruges også til løb, men de har en tænd/slukknap, som jeg elsker smiley

    Så research af både race og linjer er et must forud for valg af hvalp .


  • #48   12. jul 2016 Og så er det, at man bliver glad for, at der stadig laves all-round´ere smiley

  • #49   12. jul 2016 God pointe at have med..
    Det er egentlig ikke underligt at mange taber pusten ved at skulle finde den rette hund. Det må da være sindssygt svært hvis man skal kende til forældrene og alt det andet. Men det giver måske i sidste ende et bedre match:)


  • #50   12. jul 2016 Jeg synes det er lidt svært det der med, om hunden er doven fordi det er sådan den er, eller om den er doven, fordi dens ejere har vænnet den til det. For hvordan ser man forskel? Hvordan kan man se, at ens hund oprigtigt ikke gider en masse aktivitet - og hvordan kan man se, at det er ejeren der har gjort den doven? Hvordan kan man se, om den trives med det liv den har?

    Ligesom hunde kan gøres dovne, kan det jo også gå den anden vej - man kan vænne dem til en masse aktivitet og stimulering, måske mere end de i virkeligheden har behov for?

    Vi har samojede, og folk spørger altid, om hun ikke er helt vildt svær at motionere, for slædehunde skal jo løbe mindst 20 km om dagen (åbenbart). Det gør vores slet, slet ikke, og jeg synes da, at hun fungerer ret godt alligevel. :o)


  • #51   12. jul 2016 Mht. det med at gå til træning, og folk der mener det er "nok" at tage hvalpekursus.

    Med Chessie har vi taget to hvalpemotivationshold (det ene var meget kort og vi fik ikke meget ud af det, og det andet var for lidt større hvalpe/unghunde). Og det var dét. Vi bor et sted, hvor der er ret langt til alle træningssteder, så det har bare ikke været så praktisk at gå til træning. Og så har jeg på begge hvalpehold erfaret, at jeg hurtigt bliver overladt lidt til mig selv. Jeg er ikke typen der hele tiden hænger op ad træneren for at få hjælp eller ros, så jeg tror hurtigt, at jeg bliver "glemt" i mængden (vi var 5-6 på hvert hold). Det er jo gået fint alligevel, og til afsluttende prøve har min hund alligevel været den "bedste". Så jeg er egentlig kommet frem til, at jeg måske ikke får mere ud af træningen, end hvis jeg gør det selv derhjemme. Men at jeg ikke går til en fast ugentlig træning, betyder jo ikke, at jeg ikke træner videre selv. Vi mødtes på et tidspunkt med en fra hvalpeholdet, der var fortsat på et nyt hold. And guess what - min hund var faktisk helt fint med i forhold til hendes hund (tænk, den kunne faktisk også lidt ekstra). Så hvalpehold er fint for mig (hvis det kan lade sig gøre), og så kan jeg godt klare resten selv. Støder jeg på problemer så spørger jeg de hundefolk jeg kender, spørger herinde, kigger i bøger, googler det eller ser videoer på youtube. Som regel finder jeg en løsning på det. :o)


  • #52   12. jul 2016 Vores hunde har ALDRIG gået til træning, heller ikke Ozzy da han var hvalp , og de er altså også ganske fint socialiseret, trygge i diverse omgivelser osv smiley

    Der er helt sikkert nogen af de ting vi giver vores hunde lov til, som folk vil mene er unoder og uopdragent. MEN det er ting vi holder af eller der ikke genere os, og de ville have fået lov til helt præcis det samme selvom vi så havde gået til træning smiley

    Hvad der er for den ene er total no-go , kan være helt okay for den anden, for vi som ejere er jo også forskellige. Hos nogen skal hunden f.eks ligge i kurven når man spiser, hos nogen skal hunden nærmest spørge om lov til alt, og får ikke lov at tage initiativ , hos nogen må hunden ikke komme i møblerne, hos nogen må hunden sove i sengen osv osv, igen vi er alle forskellige, og har derfor forskellige krav og ønsker til vores hunde smiley



  • #53   12. jul 2016 Det er i det hele taget en super spændende debat det der med arv vs. miljø ifht. aktiveringsbehov.

    Man kan helt sikkert lære sin hund aldrig at slappe af og jeg får nærmest stress over alt det nogle hvalpe og unghunde skal slæbes med til.
    Nogle har nærmest ikke en eneste fridag de første uger i deres nye hjem, fordi de i socialiseringens navn, skal nå at opleve ALT!!!
    Og så skal de samtidig lære uendelig mange ting, både alm. opdragelse og sørme også træning fordi de jo er så modtagelige i den alder.
    Stakkels små hvalpe-hjerner - Alt det de bliver bombarderet med, som de knap kan nå at fordøje.

    Tror vi på den måde, uforvarende og i den bedste mening, kan få skabt nogle virkelig aktiverings krævende hunde, som jo fra starten har lært der skal være fuld fart over feltet - Altid.

    Nu er tingene sat på spidsen her og der er da heldigvis ikke mange jeg ser tage den helt derud. Men de ses desværre engang imellem indenfor især den race jeg arbejder i.

    Omvendt har arv også rigtig meget at sige.
    Min ældste bc har virkelig skulle lære at slappe af, noget vi har været obs på fra starten og det skal vi hele tiden minde ham om - For han vil gerne være med i alt, hele tiden og skulle nødigt gå glip af noget.
    Den yngste er vokset op i et (for hende) voldsomt stressende miljø, men har alligevel en helt anden evne til at slappe af og ignorere alt der ikke vedrører hende.

    Så en kombi af min ældste og førstnævnte socialiserings-scenarie.... Puha... Så er der skabt et monster. smiley


  • #55   13. jul 2016 Menellis - du har ret.
    Man kan SÅ nemt få skabt et monster.

    Jeg bliver ærligt talt også helt ked af det, når der indimellem bliver delt videoer på FB af små hvalpe på måske 10-12 uger, der allerede har en perfekt plads, kan lave elefant, target, apport, bakke, sit, dæk, stå, bliv, twist, pote, cirkle, osv. osv.
    Hvornår er det lige, de har haft tid til at sove? Hvile? Fordøje? Lege? Og bare være babyer?



  • #56   13. jul 2016 Menellis, jeg er simpelthen så enig mht. socialisering af hvalpe, ikke bare i forhold til aktivitetsniveau senere men i det hele taget.

    Ja, hvalpe skal opleve adskillige forskellige ting inden for en kort periode, men ind i mellem lyder det som om folk tror, at de skal prøve alt, inden de bliver 3 mdr.

    Sådan er det jo slet ikke. De skal vende sig til at lære nye ting og møde nye ting og typer mennesker, og når der så er lagt en fornuftig grund, kan der fyldes mere på resten af livet.
    Og det er så vigtigt, at de også får tid til at være hvalpe. lege, sove, slappe af m.m. Al for intens socialisering, oplevelser og træning giver risiko for dårlige oplevelser for hvalpene i stedet for at være givende og postivt.

    Hellere lidt færre oplevelser i den periode end dårlige oplevelser, fordi de er for stressede til at kapere mere.


  • #57   13. jul 2016 Jeg startede på et hvalpehold igår aftes med Clinton (som fylder 13 uger i morgen). Clinton har ikke rigtigt lært noget endnu og han brugte meget af tiden igår på at sætte sig på sin lille numse og kigge betaget på de andre hvalpe. Vi har brugt tiden på at lære hinanden at kende, lære lokalområdet godt at kende, lave lidt miljøtræning, lave lidt alenehjemmetræning og at lære de hunde, han kommer til at være meget sammen med, godt at kende. Det er dælme meget sådan en lille hund pludselig skal forholde sig til: nye hunde, nyt sted, kaninerne, renlighed osv osv. Jeg har ikke følt at han havde overskud til også at skulle lære en hel masse. Det eneste 'træningsagtige' vi har lavet er at han er blevet introduceret til spor (hvilket han tilsyneladende virkelig finder virkelig interessant smiley ), vi har leget lidt med byttedriften (som der vist er temmelig meget af i den lille herre), betinget ham på clickeren og så har jeg arbejdet lidt med shaping (sætte forpoterne på en balje for at lære ham at lære på den måde).
    Så igår til træningen var det eneste, hvor han virkelig fængede og kunne abstrahere fra de andre hvalpe, da vi skulle starte op med lidt trækkeleg. Det skulle være forsigtigt, pas på tænderne, ikke decideret trække, kun ganske kort tid osv. Min lille røde djævel så sin bold, huggede til den, ruskede i den, trak selv meget hårdt og havde i det hele taget en fest. Smed jeg bolden knapt 1 m væk hentede han den promte og ville mere af den sjove leg smiley smiley smiley smiley Men det er alt rigeligt for mig. Alt det andet skal nok komme og vi har oceaner af tid til at lære ham alt muligt; han skulle jo gerne blive mindst 15 år gammel smiley
    Selvfølgelig var der andre på holdet der havde lært deres hvalpe betydeligt mere og der da er givetvis også meget forskel på hvor meget forskellige racer og individer kan kapere. Min erfaring med min race siger mig at man ikke skal forsøge at proppe for meget på for hurtigt, så brænder de sammen og checker ud.


Kommentér på:
Racernes aktivitetsniveau/krav?

Annonce