{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.013 visninger | Oprettet:

Sikke en væmmelig hund... {{forumTopicSubject}}

Jeg synes lige jeg vil fortælle om en oplevelse jeg havde for nogle år siden med min tidligere hund Raki.

Når jeg gik tur fik vi meget opmærksomhed som " neeejjj en flot hund.. Må jeg snakke med den ? " Og ja det måtte de da meget gerne, for Raki var en glad og venlig hund, selv om han kunne blive noget overstadig og dermed virke voldsom med sine 72 cm..
Efter at have småsludret lidt som man nu gør spørger en dame der har klappet Raki om hvilken race han er og da jeg svarer "han er en dobermann", springer hun forfærdet tilbage og udbryder " nej da sikke en væmmelig hund... Hvordan tør du have sådan en ?"

Raki lignede nok ikke lige den farlige dober fra amerikanske film, for han var brun med lang hale og hængeører.Og jeg havde bestemt ikke regnet med den reaktion.
Jeg blev faktisk ret sur og såret over den reaktion... Idag synes jeg det var lidt komisk og kan kun grine af det.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sikke en væmmelig hund...
  • #1   13. okt 2006 Jeg ville helt klart blive super irriteret over sådan en kommentar...

    Mennekser der er sådan går mig bare på nerverne.


  • #2   13. okt 2006 Ja... Jeg mener.. Hun havde lige snakket med hunden og sagt at den var vel nok sød.....

  • #3   13. okt 2006 hun skulle have haft en kæmpe sviner, godt det ikke var mig hun sagde det til...

  • #4   13. okt 2006 tror heller ikke jeg var blevet glad

  • #5   13. okt 2006 du er helt sikker på hun ikke sagde venlig hund, ikk smiley

  • #6   13. okt 2006 May-Britt
    Ja det er jeg ret sikker på.. Hun skulle ihvertfald ikke snakke med ham mere og hun skyndte sig at gå


  • #7   13. okt 2006 Og den klassiske, som vi tit har fået smidt i hovedet, når vi kom med vores grand danois på 70 kilo og barnevogn;
    "Hvordan TØR i ha sån en kamphund, når i har små børn??!!!"
    Kamphhund? Grand danois? Ja, så er der noget jeg er gået glip af!!!
    Gå hjem og slå op i et hundeleksikon inden i gør jer "kloge" på andre folks racer!!!




  • #8   13. okt 2006 jeg har også oplevet et par gange at folk er bange for Tølfi en mops hihi
    og kalder ham for en dræber hund *gg*
    ja det skal sikkert nok passe *loooool*


  • #9   13. okt 2006 Nichole : Er han da ikke også det ???
    Ej............. det er gas............

    Synes det er smadder ærgeligt at filmindustrien kan ødelægge en races omdømme som den har gjort med dobermann..
    Man ser jo aldrig en dobermann som familiehund i en amerikansk film


  • #10   13. okt 2006 jeg vil da sk... på om det hjælper på forståelsen for racen, det er en misforståelse at hvis man har en hund der ikke er en golden el. lab el. lign så skal man forsvare sin hund på en pæn måde så man ikke er en dårlig ambassadør for racen... ikke om jeg vil!!! er træt af og blive dømt af tosser der ikke ved bedre...

  • #11   13. okt 2006 Har oplevet noget af det samme med min "nye" Rotte .. Folk sys han er ihh og åhh så sød lige nu .. Men de husker så også lige at sige at de om et års tid, ikke vil snakke med ham ... Øhhhhh ...

  • #12   13. okt 2006 MGP: Det er rigtigt at den FØR har været brugt til de ting, og at det naturligvis hører med til deres historie, men samtidig står der: Og jeg citerer fra FCI-standarden: "venlig, kærlig og hengiven...en ubekymret SELSKABS-hund..."
    Det der med kamp- vagt og krigshund, det er der skisme da så mange racer, der "oprindeligt har været". Så man kan jo bare håbe at folk gir sig tid til at læse hele afsnittet om denne skønne blide kæmpe...

    De fleste folk man møder, er med på, hvad racens kendetegn er mht temperament osv., når man bare kan få lov at få nævnt at det er en grand danois.

    Dér, hvor det "går galt" ,er når folk ikke ved hvilken race det er, der kommer spankulerende dér med en skulderhøjde på 95 og et hoved på størrelse med en kalv. :o) :o)

    Så blir hunden "skuet på hårene"...- i bogstaveligste forstand!!!


  • #13   13. okt 2006 Berit :
    Har jeg også oplevet med min ambull/bullmastiff hvalp. Den er godtnok sød men jeg tør ikke snakke med den når den er voksen.... Øhh. Okay
    Når det kommer til det så er min belgier nok mere farlig, men hun ser jo så sød ud...


  • #14   13. okt 2006 Iben/Martin: Ja lige præcis!!!!!!
    Man kan jo SAGTENS sidde på skødet af far og mor (eller Cecilie på blot 4 år) selvom vægten sniger sig op på de 70 kilo. Thihi.
    En grand danois ER nemlig en skødehund...blot proppet i den helt forkerte krop.


  • #15   13. okt 2006 Det skal så også lige nævnes at jeg har været ude for det stik modsatte. Meget MEGET skæg situation!

    Vi bor i en lille jysk by, og sidste sommer mødte vi på én af vores gåture en familie fra Sjælland. Mor, far, (meget kloge) storebror og lillesøster. De stoppede op og de hilste på Hector. Efter lidt tid siger "brormand Klåge-Åge:(med herlig accent og det hele): "Far, dét dér, ikk? Dét er edderma´me den største cocker spaniel jeg nogensinde har set!!"
    Behøver jeg nævne, at vi var døden nær af grin!!!
    Så dén vej KAN det altså også gå... :o) :o) :o)


  • #16   13. okt 2006 Alex,
    "Synes det er smadder ærgeligt at filmindustrien kan ødelægge en races omdømme som den har gjort med dobermann..Man ser jo aldrig en dobermann som familiehund i en amerikansk film"

    Hvor så du først en dobermann.
    Hvorfor valgte du en dobermann?

    Folk der vælger dobermænd er da nemlig dem som gerne vil have den der majestætiske dont come any closer udseende hund

    Intet ondt i det. Jeg er selv pjattet med dobbere smiley
    Men altså - Rent udseendesmæssigt udstråler den jo ikke ligefrem amerikansk familie hund eller det syns du? Var det "familie hunde udstrålingen" du faldt for, da du første gang så en Dober? smiley


  • #17   14. okt 2006 May.Britt.
    Den første dober jeg så var da sådan en farlig en i en film.

    Jeg faldt for den smukke atletiske "stramme" hund, med tydelige muskeler lige under huden... Og så ville jeg have en hund, som kunne sige vov når der kom nogen. Jeg boede alene ude på landet med langt til naboerne.
    Desuden ville jeg have en hund, som man med en vis sikkerhed kunne træne til en stor grad af lydighed


Kommentér på:
Sikke en væmmelig hund...

Annonce