Et godt råd.. Et godt råd..

Jeg har hidtil været så priviligeret, at kunne tage min hund med på arbejde. Det sker sådan et par gange om måneden nu, og Daisy æææælsker det! Hun ligger meget pænt og stille på min lave mappereol, som er lige ved siden af mig. Og når det er toilettid, smutter vi ud på græsset et smut. Hun løber aldrig løs, og genere aldrig mine kollegaer. Det er nok nærmere dem der ikke kan lade Daisy være :o)

På mandag. Der starter der en ny, som skal sidde ikke alt for langt fra hvor jeg sidder. Hun har ved jobsamtalen sagt til vores direktør, at hun er Manisk bange for hunde. Jeg ved ikke hvordan de er kommet ind på det under samtalen - men jeg fik selvfølgelig beskeden viderebragt - da jeg jo har Daisy med på arbejdet i ny og næ. Beskeden var ret klar. Damen er Manisk bange for hunde, derfor er det ikke så godt at du tager Daisy med på arbejdet mere.

Hvad gør jeg? Kan jeg tillade mig at spørge hende - efter noget tid selvfølgelig- (man skal jo lige lære hinanden at kende), om hun hvad hun ville sige til at jeg tager Daisy med på arbejdet.

Og er der nogen der kan fortælle mig, hvad det vil sige at være manisk bange for hunde? Er det ligesom en fobi?

Jeg har fuld respekt for folk der ikke kan lide hunde og andre dyr osv. Men ja, jeg mener samtidigt at vi alle skal kunne være her. Og så længe min hund holder sig væk fra hende - er der mon så noget problem?

Jeg venter spændt på hvad I har at sige :o)

Mvh,
Kathrine