{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.333 visninger | Oprettet:

Mærkelig kræsenhed {{forumTopicSubject}}

Mine hunde er normalt ikke kræsne. De får lov til at smage mange forskellige ting. Men Nessie, vores Border Collie, har altså nogle sjove ting som hun nægter at spise. F.eks. "rå" bacon. Er det stegt, så bliver det spist med stor fornøjelse. Det samme er det med røget laks. Ad bad! Men hun er vild med rå fisk og tigger voldsomt når manden spiser sushi.
Når hun får noget hun ikke kan lide, spytter det ud, snuser til det og vrænger på næsen. Beder vi hende om at spise det alligevel, så løfter hun læben og tager det forsigtigt med fortænderne og spytter det ud igen. ?? Hun er altså lidt mystisk. Til gengæld, så elsker hun lakrids og stjæler det, hvis hun kan komme af sted med det, hvilket ikke sker særlig tit. Men man skal ikke være for uopmærksom, hvis man sidder og spiser en lakridsstang. Den kan forsvinde ud af munden på en.
Har jeres hunde også mærkelig madvaner?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mærkelig kræsenhed
  • #1   13. aug 2015 Thor er helt pjattet med ærtebælge.... Meget mærkelig vovse.

  • #2   13. aug 2015 Herhjemme spiser vi økologisk.
    Min veninde havde en dag koventionelle gulerødder med. Hun gav en til Fenris, som normalt elsker gulerødder. Han tog den i munden og spyttede den ud. Jeg tog en øko fra køleskabet og han spiste den fornøjet. Skøre hund..


  • #3   13. aug 2015 Stine: man skal da heller ikke gå ned på kvalitet ??

  • #4   13. aug 2015 Enig, men alligevel ret bestemt herre.. smiley

  • #5   13. aug 2015 JA!
    Laika kan spise ALT slik. (Nej det er selvfølgelig ikke noget de normalt får.)
    Hun er ligeglad om det er surt, skum eller hvilken slags det er. Hun spiser også alle slags chips.
    Men stik hende en kogt kartoffel, frugt som feks. melon der er sødt, en endeskive af brødet og hun nægter at spise det. Hun spytter det ud, vrænger på næse og til sidst går hun.

    Zenta derimod er med på frugt og grønt vognen, hun spiser også det sure frugt som klementiner , elsker melon osv.

    Tøsen kan ikke lide rejer. Du kan ikke få hende til at spise en uanset hvad du gør.

    Derimod hører jeg af og til fra folk der barfer at der er ting der hunde som er vant til råt, nægter at spise.
    Men indtil videre spiser mine hunde ALT råt. De får tørfoder, men får af og til et måltid skiftet ud med råt.
    De spiser alt lige fra hele rå ørreder til agerhøns.


  • #6   13. aug 2015 Godt at hører at det ikke kun er min der har tossede madvaner.

  • #7   13. aug 2015 Fenris elsker clementiner. Ja faktisk det meste frugt og grønt.
    Til gengæld kan han ikke lide tørret kallun. Faktisk synes han det meste af de der tørrede hundesnacks man kan købe er kedelige. Pånær tørret lever og hestelunge..


  • #9   13. aug 2015 Nelly rør ikke hundekiks og andre tørrede sager, hun snuser til det, og nægter at tage det. Hvis man inisterer tager hun det forsigtig med fortænderne, og smider der fra sig og skrider smiley :D smiley
    - til gengæld er hun ELDEVILD med popcorn Hahahaha smiley :)
    Vi kan ikke spise popcorn, uden hun sidder med en vandpyt af savl foran fødderne, skøre hund smiley


  • #11   13. aug 2015 Lia er ret typisk hund. Alt slags kød glider ned, men frugt og grøntsager er hun straks mere kritisk med - her er hun nok lige som stine s' Fenris, gulerødder fra haven og gode gulerødder fra butikkerne kan fint spises, men er det sådan en lidt halvkedelig gulerod på bliver den gnasket i tusinde stykker og spyttet ud.

  • #12   13. aug 2015 lady (da hun levede) spiste ALT på nær tomater, det nægtede hun og spise, og de kunne få lov til at blive liggende til VI fjernede den

  • #14   13. aug 2015 Max elsker stort set alt grønt og det meste frugt. Giver man ham derimod en hundekiks, så kigger han på en, som om den var forgiftet. Hundemad gider han grundlæggende heller ikke at æde - dog har vi efterhånden fundet noget, som han dog nedværdiger sig til at spise lidt af dagligt.

    Dentasticks, bacongodbidder og en slags med lam, det gider han, men alle andre godbidder må man godt beholde.


  • #16   13. aug 2015 Max elsker iøvrigt også popcorn, chips og hans favorit er flæskesvær. smiley

  • #19   13. aug 2015 Cala spiser alt, har endnu ikke præsenteret hende for noget, der ikke glider ned.
    Næste år er vi nødt til at indhegne jordbær, ribs, hindbær, tomater mv. for det er ikke meget vi selv har fået i år, det har Cala sørget for smiley

    Yota spiser næsten alt, dog undgår hun visse former for grønt bl.a tomater og salat.

    Ghini er husets kræsenpind. Hun spiser stort set kun råt med pels (rådyrben, kaninlår, mus), kød uden pels skal have ligget nedgravet en rum tid og må gerne være både stinkende og slimet.

    Friskhakket højlandskvæg spiser hun gerne, og rå sild er et hit.

    Kunne hun selv bestemme tror jeg dog hun levede af hjemmebagte vaniljekranse og kyllingenuggets fra mac D, det er absolut favoritterne.

    Vi er på mac D 2-3 gange årligt, altid i forbindelse med at vi har været på udstilling og hundene plejer at dele en portion nuggets.
    Sidst spurgte ekspedienten, hvilken slags sovs, der skulle med, jeg sagde ingen. Han fortsatte jamen den er gratis og jeg svarede jeg skal stadig ikke bruge noget.

    Hvortil han svarede, det er da en tør omgang. Han var ved at tabe underkæben da jeg svarede, at det var jeg sikker på, at mine hunde ikke ville synes smiley


  • #21   13. aug 2015 Mine tøser er ikke labber for ingenting. ALT glider ned. Dog er Kaido ikke fan af salat og agurk.

  • #22   13. aug 2015 Louie spiser ikke banan om morgenen. Men han tigger og labber det i sig senere på dagen.

    Rå bacon spiser han som en delfin, der får fisk


  • #23   13. aug 2015 Jeg havde heller ikke forventet andet med dine labber Mette smiley

  • #24   13. aug 2015 Min hund elsker ærter,hun savler bare hun ser posen smiley og så min mands frikadunser-men hvis jeg laver frikadeller,så vil hun ikke have dem smiley og så er solbær også et hit ....

  • #25   13. aug 2015 Mine forældres gravhund SKAL ha ost inden sengetid når min far får en ostemad, ellers vil han hunden ikke i seng. Men han rynker på næsen af ost på alle andre tidspunkter på dagen. Det er også skørt..

  • #26   14. aug 2015 Alt glider ned herhjemme hos tøserne - der er ikke det, de ikke spiser - altså lige bortset fra salat. Bodil kan godt lige tygge lidt på det og spise lidt, men det meste bliver efterladt. Berta kan lige snuse til det og så ellers bare fnyse og komme med blikket: Kom igen, fister, og denne gang noget lidt bedre, tak!

  • #29   14. aug 2015 Her hos os er det nemt. Pælse spiser alt inklusiv chili osv videre. Sherlock er mega kræsen indtil Pølse ankommer så ryger alt ned.

Kommentér på:
Mærkelig kræsenhed

Annonce