{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.033 visninger | Oprettet:

Utilregnelig og en snert af agressiv... {{forumTopicSubject}}

Vi har i vores hus været igennem et noget tumult år...
Nu er vi så kommet et skridt i den forkerte retning igen...

Kort fortalt så har vi Nikki der altid har været lidt speciel og somjeg plejer at sige "utilregnelig" ... I 2011 fik vi Zeus, glad GD på to år ind i dameflokken på to damer på hhv to og ti år... I 2012 aflivede vi vores gamle tæve, som nok var at betegne som alfa alfa alfa dame... Det betød at Nikki (hende vi havde da vi fik Zeus) måtte træde i karakter og styre flokken, for Zeus gjorde det absolut ikke... (Tøffelhelt)...
Nikki ændrede sig og blev en snert af agressiv overfor Zeus og specielt andre hunde... Hun lavede udfald mod andre hunde og fremmede mænd... Det gør hun stadig...
Sidste år mistede vi så Zeus, på mystisk vis (han forsvandt i løbet af natten) og Nikki gik helt i sorg/depression/sort... Hun gemte sig i soveværelset, hun ville ikke ud, vi måtte slæbe hende ud for at tisse og hun kunne endda finde på at knurre af os når vi tvang hende udenfor...
Så var vi så heldige at få lov at adoptere vores lille Tia-pommes-frites...
Med hende fik vi vores gamle Nikkis tilbage, den Nikkis der komme frem efter vi kom af med gamle vaps (alfadamen)...
Nu er problemet så at Nikki igen er på vej ind i sin skal... Hun vil gerne være ude, men laver udfald mod Tia hvis Tia forsøger at komme først ind, hvis hun går mod foderskålen før Nikki... Hvis hun går forbi Nikkis bur/hule og her til aften fordi Tia lagde sig i sit ejet bur ( de står lige op ad hinanden)
Nikki har de seneste dage eller uger vist samme adfærd overfor mig... Og for et par dage siden valgte hun så at lave udfald mod mig hvor hun sprang frem med blottede tænder og rejste børster...
Nikki er den type hund der ikke bider og rusker, men kun, hvis man kan sige kun, hakker... Håber at det giver mening...
Hun slapper aldrig rigtigt af... Hun er altid på stikkerne, og hun virker stresset og opkørt ved den mindste forandring i hverdagen, fx hvis en af ungerne har en legekammerat med hjem og de løber i haven... Eller hvis jeg får gæster, eller bare postbilen kommer... Der går langt tid inden hun er faldet til ro igen...

Og så er det så jeg er kommet frem til pointen...
Vi har næsten besluttet at Nikki skal have fred, men det er samtidig også en utrolig svær beslutning at træffe om en hund der er rent fysisk er sund og rask og i sine bedste år (7 år).
Det er bare en stor beslutning at skulle "lege Gud" men det er bare så vigtigt at min hund ikke mistrives... Og hun virker ikke til at have det godt som hun har det nu...

Og så er det vi kom til at snakke om muligheden for en omplacering...
Et sted hvor hun måske ville kunne få en fantastisk fremtid og nyde livet som den enspænder med seprationsangst hun nu engang er... smiley

Jeg er helt klar over at i ikke kan træffe beslutning her, men jeg vil gerne høre jeres mening om for og imod... smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Utilregnelig og en snert af agressiv...
  • #1   14. jun 2015 Nyde livet som enspænder med separationsangst? Det lyder lidt selvmodsigende i mine ører?
    Men nej, sådan en hund sender man ikke videre. Sorry to say.


  • #2   14. jun 2015 Jeg vil sige som nu som kongelig
    Enten arbejder I med det, eller afliver
    Man sender ikke sådan en hund videre


  • #3   14. jun 2015 Ja det er meget selvmodsigende... Hun kan kun lide sig selv, men hun er rigtig rigtig skidt til at være alene... Derfor den sætning.. smiley

    Og det er bare vigtigt for mig at træffe det rigtige valg for min hund,.. Og for mig...
    Det med at arbejde med det, har vi prøvet og gør stadig men synes ikke vi kommer videre, snart nærmere den anden vej..

    Jeg har altid sagt at Nikki er så speciel at hun ikke skal omplaceres uanset hvad der måtte komme op, men når vi så snakker om aflivning så kan jeg ikke bare helt udelukke andre alternativer... Alt skal vendes og drejes...


  • #4   14. jun 2015 Hvis I ikke kan eller vil beholde hende, så er det godnat. Hårdt, men sandt.

  • #6   14. jun 2015 Ville du nogensinde kunne tilgive dig selv, hvis du havde omplaceret hende og hun skambed et barn ?

    En hund som går til angreb på sin egen ejer, den ville jeg aflive. Jeg ville ikke turde sende den videre, hverken for hundens egen skyld eller for andre menneskers skyld.



  • #8   14. jun 2015 Anni; det er også min tanke...
    Og nej Nikki ville aldrig blive omplaceret via en annonce på dba el lign... Ingen af mine hunde ville det...


  • #9   14. jun 2015 Svært at sige hvad der er den rigtigr løsning for jer. Hvis det var mig, der stod i jeres situation, ville jeg enten prøve at løse problemerne med proffesionel hjælp, eller give hende fred. Kun jer der kan vurdere hvor slemt det er, og hvad der er den rigtige løsning.
    Har den klare holdning, at det ikke er en god idé at omplacere en problemhund af den kaliber (sende problemet videre). Det ville kræve en helt særlig og dygtig hundeejer, for at der skulle være en chance for at det lykkes.


  • #10   14. jun 2015 En hund der laver udfald mod andre hunde, andre mennesker og ejeren? Ej der er intet at overveje. Ærlig talt.

  • #11   14. jun 2015 Hvis jeg havde børn, så turde jeg slet ikke have sådan en hund.

    Endvidere, så har hunden det jo hellere ikke godt når den reagerer på den måde.
    Det må være frygteligt for den at leve på den måde.


  • Hunden
    Hunden Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 492
    #12   14. jun 2015 Har i snakket med en adfærdsspecialist? Det er jo en stor og svær beslutning at skille sig af med en hund.
    Men har fuld forståelse overfor jeres overvejelser, det er ikke sjovt med en hund der gør udfald.


  • #13   14. jun 2015 Jeg ville enten vælge at give hende fred eller arbejde vanvittig hårdt med hende..

    Umiddelbart virker det på mig som om, at hun er blevet usikker på et eller andet efter jeres gamle tæve blev aflivet og at det så blev forstærket yderligere da jeres hanhund forsvandt..

    Omplacering er for mit vedkommende, fuldstændig udelukket med en hund der laver udfald..

    Husk at kun du ved hvad der er bedst for din hund.. Vi andre kan kun råde og vejlede..


    Jeg har selv fået aflivet en hund, der var blevet så usikker at det eneste rigtige at gøre for ham var, at give ham fred (han var blevet overfaldet 4 gange på under 10 mdr)..
    Men føj det var det mest ubehagelige i hele mit liv..
    Den værste beslutning nogensinde..
    Jeg kunne tilgive den hund for alt.. Selv da han bed mig i ansigtet (igennem over- og underlæbe på samme tid) tilgav jeg ham..
    Savner til ham er enormt og jeg har fortrudt det uendeligt mange gange igennem det sidste 1 1/2 år..
    Men det var det bedste for ham..


    Jeg håber på det bedste for dig og din hund..


  • #14   14. jun 2015 Linda... Hun er en sød og kærlig hund på rigtig mange områder, hun er bare så usikker og nervøs omkring alting...

    Konkret var der en episode hvor hun står ved mit venstre ben imellem trappen og mig, jeg har ikke set hende og idet jeg går et skridt frem for at gå til venstre op at trappen går hun frem og kommer "i klemme" da hun sikkert forventede at jeg gik mod højre... Det reaulterede i at hun stod i forsvars/angrebs position... Sænket hoved rejste børster og helt sorte øjne... Jeg stod helt stivnet og fik lige trukket vejret helt ned i maven trak mig så langsomt tilbage og så gled hun tilbage til hyggenikki igen... Men hvis nu jeg havde mistet balancen eller læst situationen forkert kunne det måske være gået galt... Det er sådanne situationer der går at jeg har svært ved at stole på hende... Og jeg har altså to børn i huset (store børn).

    Hun kan ligge for enden af sofaen helt fladet ud, men hvis vi så sætter fødderne ned og ikke har set hende og får sat fødderne så hun måske føler sig klemt/fastholdt, så knurrer hun med det samme Og springer op...

    Men jeg kender desværre ikke nogen der har den fornødne kendskab og erfaring til at arbejde med Nikki i håbet om at hun kan få et nyt godt hjem... smiley


  • #15   14. jun 2015 Og så er vi tilbage til... Hvornår er nok nok...?

    Det her er jo en optrapning gennem flere måneder nok nærmere år der så lige fik et ryk i den rigtige retning efter vi fik Tia i januar, men hvor det så stille og roligt går den forkerte vej igen...


  • #17   14. jun 2015 Linda... Og det er vigtigt for mig at mine hunde har det godt...!



  • #18   14. jun 2015 Jeg kan slet ikke forstå at du tør have den hund når nu du har børn.

    Jeg ville til enhver tid sætte mine børns sikkerhed over en utilregnelig hunds liv.
    En ting er, at den måske skambider dine børn, men hvad, hvis den skambider børnenes kammerater ?

    Og synes du virkelig at hunden lever et godt liv ?
    I mine øjne må det være et frygteligt liv at leve i evig angst, aldrig at kunne slappe ordentligt af.

    Børns sikkerhed burde ALTID komme i første række


  • #19   14. jun 2015 Afliv. Det gør pisse hamrende ondt, men man sender ikke sådan en hund videre. Jeg har selv lige været det igennem og du kan tro mit hjerte gør ondt. Kan stadig tude ved tanken.

  • #20   14. jun 2015 Jeg har en aggressiv hund. Men kun ift andre hunde og fremmede mennesker. Aldrig selv det mindste mod nogen i husstanden. Jeg holder hende fra andre hunde, nemt nok. Mht gæster, så aldrig uventede. Her får de ikke gevalia. Ventede gæster møder vi ude ved deres bil, hilser og vi går ind praktisk talt uden problemer. Men så er det jo også "noget", hun selv har været med til at slæbe ind. smiley
    Æh det jeg ville sige: "tilpas forholdende om muligt".


  • #22   14. jun 2015 Der sker da noget hjemme hos jer ... med jeres hunde ... smiley
    Det der undrer mig mest er ... hvordan en stor GD kan forsvinde på mystisk vis ... ud i den blå luft ... midt om natten ... smiley


  • #23   14. jun 2015 Først skal lige siges at børnenes kammerater aldrig er blandt vores hunde... Eller jo når vi sider i stuen og ser tv - men der ligger Nikki i sit bur/hule og kommer kun ud når vi siger hun skal ud i haven...

    Vi kan godt blive enige om at hun har et måske stresset liv, men hvornår er nok nok... Var det for en måned siden eller er det imorgen... Det er jo svært at se det når man er i det... Vi har jo mest bare set hende som værende lidt sær og småtosset... Nu er hun jo på randen af bindegal... smiley

    Hun har knurret af min datter en gang, fordi hun havde stillet sig ovenpå hendes hale... Ud over det har hun ikke vist samme adfærd overfor dem... Hun kan finde på at brumme hvis min mand kæler for hende og Tia går forbi... Og hun direkte knurrer ad mig... Det gør jo at jeg har opbygget en eller anden form for frygt for hende...
    Og vi er nu nået dertil hvor jeg ikke længere tror på at jeg kan hjælpe Nikki tilbage til ro og harmoni...
    Professionel hjælp er ikke en mulighed at økonomiske årsager... (5 år på dagpenge/kontanthjælp grundet en skade min kommune ikke vil anerkende - alt for stort evne til at uddybe nærmere her ...)

    Havde nok også bare mest brug for at få mine tanker skrevet ned... Og få nogle andres ord sat på...


  • #24   14. jun 2015 Nitte...

    Jo ser du... Vi sagde godnat til hundene tirsdag aften for 8mdr siden... Og onsdag morgen var den ene væk... Intet spor efter ham sidenhen... Intet... I tre måneder kæmpede vi for at holde humør på Nikki der bare blev mere og mere indelukket og Tom i øjnene... Som sendt fra himlen fik vi Tia i pleje, og efterfølgende adopterede vi hende...

    Nikki kan ikke være alenehund, hvilket er grunden til at vi fik Tia (eller den ene grund...)


  • #25   14. jun 2015 Søren... Skal jeg så flytte...? Altså fra familien... For Nikki udviser jo den aggressive adfærd overfor mig...

    Ang andre hunde, ja den er nem nok... Hun omgåes kun en anden hund ud over Tia og det er min venindes hun har kendt i seks år..

    Fremmede kommer ikke til hende,,. Hun kommer til dem, og kun kvinder... Mænd skal bare ignorere hende ellers stresser hun helt op og gør og gør og gør og knurrer og har i flere tilfælde lavet udfald (altid i snor dog)



  • #27   14. jun 2015 Det er meget vigtigt for mig at gøre alle det klart at når jeg nævner omplacering er det ikke med tanke om at så kan det være de næste ejere er heldige... Og så er jeg af med problemet... Nikki er ikke et pøblen hun er min hund...!
    men jo mere jeg skriver og tænker jo mere bliver jeg klar over hvorfor jeg hele tiden har sagt at hun ikke skal/kan omplaceres... For hun har altid været meget speciel... Nu er det så optrappet igen og så er det vi må finde den bedste løsning for Nikki og for os...


  • #29   15. jun 2015 Nittib ... Kig her, det forklarer lidt mere...

    Vi har gjort alt hvad vi overhovedet kan for at finde vores kejser igen, men han er pist borte væk fluf...

    http://www.hundegalleri.dk/forum/generel-diskussion/576789-efterlysning_af_grand_danois_____dusoer_udloves___


  • #30   15. jun 2015 Jeg skrev tilpas om muligt. Kan du ikke det, så få den aflivet. Jeg er selv gået langt mht min hund. Der er personer, som ikke kommer her pga angst. Chili har aldrig bidt, fordi jeg har styr på hende, men angst kan være en irrationel størrelse.
    I den sidst ende kan kun du/I afgøre hundens skæbne.


  • #31   15. jun 2015 Rynke... Det var ikke specielt til dig... Bare en generel besked...
    Det var en tanke der kunne redde hendes liv, men måske er det ikke det bedste for hende...
    Og en omplacering ville kun kunne komme på tale til en der kender racen og lign. Problemer/adfærd, for hun er en kæmpe mundfuld og nok også farlig mundfuld, hvis, man ikke kender til problematikken...


  • #33   15. jun 2015 Lige præcis Søren... Det er bare nogle gange rart at høre andres erfaringer og meninger... Jeg ved i sidste ende at det er mit valg for det er min hund... Og jeg ikke have en hund der er bange for at være i sit eget skind... Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det bunder i en form for usikkerhed, angst... Og vi har med rigtig mange øvelser forsøgt at finde roden til det uden held... I korte perioder ser det ud til at lysne men så vender det og bliver en grad værre hver gang... Og nu er jeg nået dertil at jeg ikke tror på at jeg kan hjælpe hende mere...

  • #34   15. jun 2015 Jeg synes faktisk, at det er meget enkelt, selvom det sidste skridt er svært.

    Død hund lider ikke.


  • #37   15. jun 2015 Stemmer i med de andre, hunden bør aflives hvis I ikke selv formår at beholde hende.

    Du skriver selv at hun er ene hund, men at der skal være en anden hund omkring hende, hvordan kommer det til at gå op? Jeg ville da aldrig selv udsætte en af mine hunde for at tage sådan en hund ind i flokken.

    I forhold til en adfærdsdims, så har DCH en gratis ordning med hundekonsulenter, hvor man kun betaler kørerpenge og man behøver ikke en gang at være medlem.

    Men som sagt lige i forhold til den hund I har nu, ser jeg kun en vej. Og lad så værd med at skynde jer at anskaffe en hund mere, lad der komme ro på hjemmet.


  • #39   15. jun 2015 Set fra mit synspunkt så vil det være direkte synd og uansvarligt at forsøge at omplacere en hund som den beskrevne. Kan man ikke selv beholde den så vil jeg mene at det bedste for alle parter er en aflivning. Man skal jo regne med at når man omplacere en hund, så giver man ansvaret fra sig og mister kontrollen. Dvs. du kan risikere at din hund ender som kastebold. Kan du leve med det ?
    Man ville sagtens kunne give hunden en tåleligt liv, men det kræver en meget dedikeret indsats. Jeg har selv haft sådan en hund. Jeg overtog hende som unghund og fik en ganske udmærket hund ud af hende, men det krævede planlægning, forudseenhed, træning, træning og mere træning i at tackle det i alle de 12½ år jeg havde hende til hund døde mæt af dage.
    Har man ikke lyst/evner/økonomi til at yde sådan en indsats så hunden nok bedst tjent med at få fred. Det kræver jo fx at man sørger for at hunden ALDRIG bliver sat i situationer, hvor den bliver nødt til at reagere aggresivt. Sker det bare en gang så er man sat ti skridt tilbage i træningen. Dvs. der skal ikke lige være en datter der står på halen af hunden eller et postbud der kommer og man ikke lige er forberedt.
    Når alt dette er sagt er hunden så blevet ORDENTLIGT undersøgt for om adfærden måske i virkeligheden skyldes smerter ?


  • #40   15. jun 2015 Først skal jeg lige pointere at vi ikke overser hende og vi går ikke ind i hende på må og få...
    En episode hvor jeg står med hænderne fyldt op under næsen er det svært at se hun står lige ved siden af... Hun er bestemt ikke overset...! Det er ingen af mine to hunde...
    Nikki har aldrig været alene hund og hun kommer fra en hvalpefabrik... Hun var den lille der sad i hjørnet og næsten halv størrelse af de andre... Jeg vidste ikke det var de forhold hun gik under inden jeg kørte turen efter hende for snart seks år siden... Jeg tog hende med hjem, jeg betalte ikke for hende for jeg ville ikke støtte op om den måde at avle på og gjorde sælger det meget klart... Så Nikki havde en dum start på livet...
    Vaps var hendes klippe og meget tydelige leder... En rolle vi ikke har kunnet udfylde efter at vi måtte aflive hende efter mere end 11 fantastiske år... En rolle som Zeus under ingen omstændigheder havde tænkt sig at påtage sig heller... Så Nikki stod tilbage uden hende hun havde haft den største del af sit liv...
    Og hun ændrede sig selvfølgelig derefter... Ikke meget men lidt... Ikke noget vi ikke kunne klare og ikke noget vi ikke kunne hjælpe med...
    Da Zeus forsvandt ændrede alt sig meget dramatisk... For Nikki og for os... Vi er stadig ramt af det og formoder at Nikki også er på en noget anden måde dog... (Hun er jo ikke et menneske smiley )
    Tia havde en positiv indvirkenpå hende og hun fik sit gode humør igen og legede i haven, ville gerne ud og har da også været med på flere ture i skoven med løftet hale og virkede ok tilpas... Hun er dog utrolig meget på mærkerne så snart vi forlader grunden...
    Men de seneste uger er hun begyndt at trække sig ind i sig selv... Ind i sin hule hvor hun bare vil være i fred... Præcis som perioden efter Zeus forsvinden...

    Ang økonomien... Ja det kan jeg ikke bruge til så meget... Jeg har gennem en lang periode været i konstant kamp mod en kommunen for at få dem til at anerkende min nedsatte arbejdsevne... Derfor er min økonomi utrolig presset pt... Jeg er for under en måned siden overgået til kontanthjælp med den nye reform til følge...

    Vi har solgt vores ponyer, og indgået behandlingsaftale med vores faste dyrlæge netop for at vi ikke var tvunget til at finde nye hjem til hundene (eller aflivning)...

    Vi vil selvfølgelig ikke anskaffe os en hund mere hvis vi afliver Nikki... Så vil vi bare nyde at vi stadig har Tia...

    Men jeg sætter stor pris på alle jeres input... De bliver læst hvert og et...


  • #41   15. jun 2015 Dyrlægen er inde over og hun er udredt...


  • Irene L
    Irene L Tilmeldt:
    mar 2011

    Emner: 2 Svar: 120
    #42   15. jun 2015 Det er en rædselsfuld situation I står i.

    Som du beskriver Nikki, f.eks. at hun er meget lang tid om at slappe af efter gæster og andre episoder, tænker jeg på, hvordan hun vil reagere på en flytning fra de vante omgivelser..
    Uden at have set din dejlige hund, tænker jeg, at hun vil være bedre tjent med at slutte sit liv end med en omplacering. Men, har du overvejet, om Nikki og behandling af hende kunne blive meget billig/gratis, hvis det blev som led i en persons uddannelse til adfærdsbehandler? Ikke som prøveklud for en elev, men med supervision fra uddanneren eller i undervisningsøjemed? Det er værd at undersøge.
    Da jeg selv uddannede ville en hund med Nikkis problemstilling være som sendt fra himlen ift, undervisning

    Jeg håber du ikke misforstår mig.


  • #43   15. jun 2015 Jeg har ikke læst alle indlæg Men jeg ville give hende fred .Hvis hun var min, ville jeg sige til mig selv, at jeg gjorde det bedste for min hund Ja det lyder hårdt og er hårdt, men en død hund har det godt Sådan går jeg og siger til mig selv ang. min Argo, som desværre også måtte ha fred, fordi han var for beskyttende og agrasiv .
    For mig at se, vil du hjælpe din hund ,ved at give den fred ,hun har det jo ikke godt med sig selv Håber du forstår


  • #45   15. jun 2015 Inger; ja det er hårdt, men det er trods alt mindre hårdt end at sende hende ud til nogen der så ikke kan magte hende og hun så ender som kastebold eller andet skidt...
    så hellere vi ved hvor hun er og at hun hygger sig sammen med sin klippe, Vaps, igen...
    Vi må holde familiemøde idag så vi kan få gjort det på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt og så alle får den bedst mulige oplevelse igennem forløbet...
    For Nikki skal have fred, inden det ender galt...


  • #47   15. jun 2015 Fint med familiemøde i dag, for jeg tænker altså lidt. Hvad venter du på? Forstå mig ret. Jeg ved det er svært.

  • #48   15. jun 2015 Nu har jeg ikke læst hele tråden, men bare indlægget, sorry. I kunne jo også rette op på hunden, for mig lyder det som om I ikke har været leder overfor hunden, det har den gamle hund så. Da den så blev aflivet, stod I og manglede en leder, og da ingen andre tog posten, gjorde hunden. Det skal den ikke have lov til, det blandt andet stresser den. Jeg vil ikke tro, at jeres hund er aggressiv, men frustreret. Når man så har en hund, der tydeligvis ikke har det godt, bør man arbejde med den istedet for at tage en ny ind i huset, den nye kommer jo ikke til et harmonisk hjem.

    Når det så er sagt, skal I have ros for at forsøge at gøre det der er bedst for hunden, hele vejen igennem.

    Mit råd ville være, at vise hunden hvem lederen er, hvis I kan, ellers så find et hjem til den, hvor dens nye mennesker kan. Jeg håber, at det var til at forstå.

    Hilsen Annette, hundetræner og -psykolog
    (Jeg lånte min datters profil, må nok hellere få min egen smiley )


  • #50   15. jun 2015 Kristine
    Som hundetræner og psykolog, burde du så ikke lige læse hele tråden igennem inden du kommer med de udtalelser du kommer med ?

    Du er en af de hundetrænere jeg ville gå i en stor bue udenom


  • #51   15. jun 2015 Kongelig... ; det er nemmere at sige hvad venter du på når det er en pludselig opstået situation... Lad os sige et brækket ben eller et bid fra en kærlig familiehund der aldrig har vist tegn på noget der minder om, hverken mod mennesker eller dyr... Men det her er jo noget der er kommet over tid, men hvornår er nok nok... Hvad venter vi på...? En forbedring eller en forværring, og er forværringen kommet snigende eller har den været der hele tiden og har vi så ikke set den... Der er jo mange ting i det... Vi har jo arbejdet benhårdt med Nikki gennem primært de sidste 8 måneder, efter Zeus forsvinden... Og også før der, men på en anden måde...

    Det skal lige påpeges at Nikki altid har været en meget sensibel og speciel hund, med en snert af "utilregnelighed".. En del af hvem hun er... En del som altid har været sådan hverken mere eller mindre... Og det har aldrig voldt os problemerfordi vi netop vidste det og forholdt os til det og arbejdede med det...
    Nu aflønner det arbejde sig bare ikke mere...


  • #54   15. jun 2015 En 7 årig dobermann/rottweilertæve der altid har været sådan ja... Min GD var det blideste væsen... Et udfald fra ham og han var blevet skudt, for det strider mod alt han er/var... Det er ikke at sammenligne med Nikkis natur og væremåde... smiley
    Men tak for input...


  • #57   15. jun 2015 Lige præcis Isabelle... Hun har i min verden været lidt undskyldt i sine forkerte handlinger ud fra at hun altså også har mistet og stået midt i vores gråd og frustrationer... Og det er ike bare lige at sige farvel bare fordi... Vi har jo hele tiden håbet at vi har kunnet hjælpe hende til et bedre liv, men jeg må erkende at det tror jeg ikke længere er muligt ... Alt taget i betragtning...

    Det er selvfølgelig svært for udenforstående at sætte sig ind i det tumult og kaos der har hersket igennem et halvt år og den tomhed vi sad tilbage med... De søvnløse nætter og tudeturerne (hvor Nikki har siddet ved min side og slikket mig på hånden, i et forsøg på at trøste)
    Hun har været med i marken for at lede utallige timer uden held... I sne regn slud og sjap... Gennemblødt af regn og bladr er vi kommet forfrosne hjem til et savn og en magtesløshed hun helt klart også mærkede...
    Derfor har vi nok ventet og ventet... Nu må vi bare erkende at vi ikke har det der skal til for at give Nikki et godt liv, og jeg kan slet ikke se hvordan jeg kan sende hende til en ny familie, der måske ikke kan magte det arbejde der ligger i hende...

    Så det er sikkert og vist, Nikki rejser ikke fra mig, i live...! Så langt er vi nu kommet... Nu skal vi bare i fællesskab finde ud af hvornår hun skal op til Vaps...


  • #58   15. jun 2015 Men altså - Nikki er en rottweiler/dobermann blanding...
    Det er jo alligevel en blanding af to aktive brugshunderacer med talent for forsvarsarbejde...
    Hvad har I gjort for at stimulere hende fysisk og mentalt? Bliver hun brugt som en hund som hende skal for at kunne trives?

    Jeg kunne næsten ikke forestille mig at man kan holde sådan en blanding som "familiehund" (sofakartoffel) og så komme godt fra det?


  • #61   15. jun 2015 Minimum fire lange cykelture om ugen minimum en gang i skoven med mandenpellehey løbeturen, med min datter som løbe uddy og i haven når hun havde lyst 3000kvm have på landet... Hun har været med på rideture og oplevet en masse spændende gennem sit liv... Et aktivt liv...

    Mentalt er hun stimuleret ved sporarbejde, træning i diverse øvelser, leg og hygge... Svømmeture (eller nærmere soppeture) ved vandet og mentale tænke løsningsspil...
    Hun har aldrig været god til at søge fodret i græsset.. Så vi har brugt at gemme guf i forskellige ting og træer (så hun kunne nå selvfølgelig) og vi har gemt os og hushyar fundet os...
    Mere træning... Og ellers bare kørt på med hvad vi kan finde på af hjernetræning...
    Vi har Tia der er lab/rott og før der havde vi en schæfer/lab blanding, vi havde en overgang en amstaff/bulldog, men han var så understimuleret og havde flyttet fem gange i sit korte ni måneders liv da vi fik ham... Vi aflivede ham efter et halvt år i samråd med læge og adfærdsspecialist...

    Nikki er ikke understimuleret og hun bliver trænet med hver dag både i hoved og krop... Vi ved jo godt at det kræver mere en en nussetur på sofaen at have hund...


  • #62   15. jun 2015 så kan det jo være, at det ikke er derfor, at hun altid har været utilregnelig smiley men understimulation kunne have været en almindelig årsag.

    hvad med smerter i kroppen - har I tjekket det? Det er jo en af de andre typiske årsag til ændring af adfærd, typisk mod det mere aggressive?


  • #63   15. jun 2015 Isabelle - jeg prøver at gennemgå ting, TS måske ikke har tænkt på, i stedet for at skrive hunden af med det samme - "afliv kræet!" Er det mangel på empati? Sandsynligheden er lille, men der kunne jo være et eller andet obvious som der ikke lige var blevet tænkt på i kampens hede.

  • #66   15. jun 2015 Vi er ikke dårlige hundeejere fordi vi ikke kan hjælpe Nikki... Vi er nået et punkt hvor vi må gøre hvad der er bedst for hende og for os...

    Og ja der er squ nok noget om at den blanding kan være... Hmm... Spændende... Hun er bare lidt for spændende nu...
    Vi er fuldt indforstået med de komplikationer der kan opstår når man blander to hunderacer... De får jo lidt fra hver og nogle gange bliver plus og plus ikke godt...
    min mand er opvokset med dobermann og han oplevede lign adfærd ved deres da hun var ved at blive gammel... Nikki er jo bare ikke gammel endnu, i den forstand...


  • #67   15. jun 2015 Jeg ser ikke nogle af opslagene som en løftet pegefinger, det skal i vide... Jeg ved hvad jeg står for og jeg tager genre imod bud ...

    Hun er tjekket og udredt af dyrlægen og han siger at hun bare er en sur gammel kælling (vi er jo nordjyder)
    Vi har prøvet med en form for lykkepiller, men uden effekt, og der er ikke andre medicinske muligheder vi kan gøre brug af...
    Og når hun ikke er understimuleret ser jeg heller ikke mere træning som en mulighed...

    Det skal også lige siges at hun lystrer på ALT vi siger.., uanset om det er mig eller ungerne... Eller manden... Hun gær Sohn får besked på... Selv det at tisse på kommando kan hun klare... Så jeg ser det heller ikke som et spørgsmål om mangel på respekt... I den forstand...


  • #70   15. jun 2015 C F
    Du er inde på noget af det rigtige og hun har altid været sådan lidt lunefuld...
    Hun vogter super godt og markerer hvis der er folk på vejen...
    Hun har aldrig bidt nogen...! Og håber heller ikke at hun når det...!

    En dårlig hundeejer er i mine øjne en der tror at alle hunde kan omdannes til sofakartofler og så smider håndklædet når problemet opstår... Eller som du siger, ikke tager vare på hundens tarv,,,
    Vi har kæmpet og må erkende at vi har tabt kampen...

    Hun er sund og rask i kroppen, lidt lange negle og kunne godt trænge til en tandrensning ved næste besøg var seneste besked ved dyrlægen.
    Komplet massage og røntgen er gennemført uden anmærkninger... Ingen kiropraktor, da hverken dyrlæge eller massør anså det for værende nødvendigt...
    Som sagt er hun helt udredt for fysiske skavanker...


  • #71   15. jun 2015 Vi vil bruge de næste dage på nogle hyggelige timer med vores lille madamme...
    Jeg kan godt mærke hvad der er bedst for os alle sammen... Havde bare brug for at få det bekræftet, måske, ved ikke...

    Men husk nu at plus og plus ikke altid giver plus...
    Vaps var et særligt godt tilfælde på at hun fik alt det gode, og blev en fantastisk hund...
    Nikki fik lidt af det hele og har også været en fantastisk hund... men med komplikationer der virkelig giver stof til eftertanke...
    Vi har lært rigtig meget af Nikki... Om omgangen med hunde på et helt andet niveau end normalt... Om træning i et helt andet univers end vi havde troet muligt...
    Og at ikke alle kampe kan vindes med vilje og tro alene... Nogle gange taber man og sådan er det bare...

    Tusind tak for alle jeres tanker og råd... Jeg vil bruge dem konstruktivt fremadrettet også, for jeg er jo ikke færdig som hundeejer, og bliver det nok heller aldrig...


  • #74   15. jun 2015 Nu er der meget fokus på, at problemet er, at det er en blandingshund. Måske er det som CF siger ikke den heldigste mix, men jeg tror snarere, at dens første 8 uger var under kummerlige forhold. Det kan være vanskeligt at redde uanset race og tavle.
    Palle det lyder til, at I har gjort alt, hvad man med rimelighed kan forlange af en hundeejer. Nogle kampe kan ikke vindes. Min døve Homer var een af dem smiley smiley


  • #76   15. jun 2015 Jeg skal være helt ærlig jeg har ikke læst hele tråden. Men har i fået hende undersøgt ved en dyrlæge..

    Den beskrevne adfærd med at hun pludselig har ændret sig og er agressiv minder mig ufattelig meget om en hund jeg kendte hun havde en kæmpe svulst i hjernen, sommetider var hun helt normal for pludselig at vende på en tallerken og bide og knurre af den der nu var nærmest hun blev lagt til at sove efter aflivningen lavede de en obduktion og fandt så den her kæmpe svulst i hjernen på hende ..


  • #81   15. jun 2015 Jeg vil nok stadig åbne mine arme for et væsen der behov for hjælp uanset race... (Når jeg har økonomisk overskud til mere end en hund...)
    Det er sådan jeg har fået alle mine hunde...

    en stod ikke til at redde og vi aflivede ham efter vi havde haft han i et halvt år... Han var 9 mdr da han kom til os og vi var hans 6. Hjem... Skilsmissehund, han skulle ikke flyttes igen...
    Vaps fik vi som hvalp og aflivede da hun var 11,5 og hendes krop var ædt op af kræft (fandt vi først ud af da hun skulle aflives) jeg var på en gård hvor en kom hertil mig og sagde; hvis ikke du tager den afliver jeg den, og vupti så havde vi hund.
    Zeus havde vi i fire år inden han forsvandt. Fjerde hjem hos os... Han blev jo stor og voldsom (meget legesyg hund på 75 kilo) han kunne med fordel have været omplaceret hvis det havde været nødvendigt... Han tog gerne med andre hjem hvis de spurgte ham... Han hyggede sig i alt selskab...!
    Og Nikki har vi haft i over 6 år og hun bliver nok aflivet inden denne måned er omme. Hentet på en hmm hvalpefabrik, kan det vel kaldes
    Så har vi Tia som vi har adopteret gennem NordJyskDyreredning... Fjernet fra kummerlige forhold hvor hun ikke kom udenfor... Hun skulle gerne blive gammel hos os..
    Det er derfor vi har hund... Fordi vi nyder at se dem vokse både i krop og sind... Gennem hele livet...

    Tidligere var det samme historie med heste, dog solgte jeg dem når jeg vurderede at jeg havde bygget deres grundsten op så de var klar på andre udfordringer...
    De sidste måtte jeg sælge af helbreds og økonomiske grunde... Mod min vilje... Men i erkendelse af at jeg ikke havde råd til at fodre dem eller helbred til at passe dem ordenligt... Jeg har stadig kontakt til de nye ejere, da det betyder meget for mig at kunne følge deres udvikling...


  • #82   15. jun 2015 Palle - du er bare ramt af det, mange dyreejere er. Nemlig at hjertet er større end hjernen smiley Det var altså ikke negativt om din hjerne - snarere positivt om dit hjerte. Du vil redde alt. Den slags har dk brug for. Men som jeg skrev før, vil man uvægerligt tabe nogle kampe.

  • #83   15. jun 2015 Border... Jeg har haft næsten 6 fantastiske år med Nikki dem kan ingen tage fra mig igen... Jeg havde da håbet på mange flere men skæbnen vil det anderledes...
    For mig handler det ikke om min, men om man er klar til de udfordringer måtte dukke op hvis mixet fik alle de knap så gode sider...
    Det handler om at man må være sig ansvaret voksent og gøre hvad der tjener hunden bedst...

    For Nikkis vedkommende handler det ikke så meget om pludselig adfærdsændring men en stigning i hendes i forvejen lunefulde væremåde, som så er belevet mere end vi kan afhjælpe med træning og klø bag øret... smiley

    Som sagt så har ingen af mine hunde været noget jeg har gået at overvejet gennem laaaang tid inden vi tag beslutning om overtagelse... Vi har altid været enige om at det er det rigtige vi kan tilbyde, vi har altid i stort omfang været enige om måden at gøre det på... Og vi er også enige om at hvis jeg er bange for min hund så skal hun videre, i dette tilfælde ikke til anden familie, men op til sin ven Vaps i himlen...

    Intet tidspunkt har jeg tænkt billig hund uden tavle... Intet tidspunkt hat jeg forsøgt at springe over hvor gærdet er lavest... Jeg har gjort hvad jeg kunne for at hjælpe en hund til et godt og værdigt liv... smiley på godt og ondt...


  • #84   15. jun 2015 Og Søren der har du helt ret...

    Jeg kan vil altid hjælpe hvis det er mig muligt... Det har fået mig i klemme mange gange og jeg er ikke så god til at hjælpe mennesker mere, desværre så jeg holder mig til dyrene, de taler ofte tydeligere... smiley


  • #85   15. jun 2015 Border jeg har nu læst den meget lange tråd igennem du reffererede til ... Det er meget tydeligt at du ikke ser en uerfaren avler som værdig, men hvordan mon man får erfaring...
    Jeg har fra dag et som hundeejer været kar over at når du mixer racer mixer du også risici...
    Ja jeg ville nok sætte mig en del mere ind i diverse racer hvis jeg stod overfor at skulle købe mig en ny hund... Men sagen er den at det kommer aldrig til at ske...
    Vi vil hjælpe de foreninger der hjælper hunde der ikke har det godt, og derfra vil min hund efter NJD Tia også komme...
    Ikke fordi jeg er imod tavlehunde, for det er simpelthen et fantastisk stykke arbejde der ligges i de kære hunde fra parring til hundens sidste leveår...
    Det er så fantastisk at nogle vil bruge så meget tid og energi for at sikre sig at det de har sat i verden har det som det fortjener,,,
    Det er så der jeg kommer ind i billedet... Jeg hjælper de hunde hvis avlere ikke havde samme intentioner... Hvis jeg kan ...

    Jeg overvejede selv avl engang, men erkendte hurtigt at jeg ikke havde det der skulle til på sigt, og fravalgte det derfor... Jeg er bedst til lidt ad gangen og 4-10 hvalpe vil helt klart være mere end lidt.... smiley så stor ros til jer der har det der skal til...!

    Men tilbage til Nikki så har det heldigvis vist sig at selv med en rigtig skidt start på livet så kan man godt få en fantastisk hund ud af det... omend for en årrække...

    Jeg vil vende tilbage efter familiemødet idag med hvad vi bliver enige om og hvornår...

    Og endnu engang tak for alle jeres indspark...


  • #87   15. jun 2015 Nikki trives ikke alene under nogen omstændigheder... Og jeg kender hende nok til at vide at hun ikke vil kunne bo uden selskab af anden hund... Desværre

  • #88   15. jun 2015 Hun kan dog sagtens bære alene hjemme og alene i bilen... Ja alene i haven... Bare ikke altid alene...

  • #89   15. jun 2015 Okay, jeg har lige skimmet hele emnet igennem så godt jeg kunne, og kan man konkludere at i er sikre på, at Nikki skal aflives? Men bare ikke ved tidspunktet? Er i SIKRE på, at det er hjernen, den er gal med?
    For hvis man bare går og prøver at tage en beslutning om, hvornår hunden skal herfra, så ville jeg se sådan på det... har hunden angst, kan den aldrig rigtig slappe af, måske lidt melodramatisk sagt men kan den ikke være HUND, fordi den lider dagligt i sit hoved.. så skulle man måske stoppe, mens det endnu ikke er blevet værre.

    Jeg ville gætte på, at det er hvad jeg ville gøre. Er det psykisk den er galt og kan det ikke forbedres, så hellere tage afsked nu end for sent.
    Uden at kende din hund og uden at have stået i situationen, selvfølgelig. Men hvis i ved at hunden går rundt med en angst hele tiden, så ér det mest kærlige måske at tage afsked med hunden før det bliver endnu mere?
    Jeg kunne forestille mig at en hund, der går rundt med angst og hele tiden og er nervøs, bange og har alarmklokkerne i gang, må have et opslidende liv. Jeg tror, jeg ville stoppe, inden det slider endnu mere på hende smiley


  • #91   15. jun 2015 Birgitta: jeg bed bare mærke i at hun skrev "Så det er sikkert og vist, Nikki rejser ikke fra mig, i live...! Så langt er vi nu kommet... Nu skal vi bare i fællesskab finde ud af hvornår hun skal op til Vaps..." som om den eneste "beslutning" der var tilbage - fordi fysiske skavanker er udelukket - er tidspunktet hvorpå hunden skal herfra.

  • #92   15. jun 2015 Funke...
    Jeg forstår ikke helt dit indlæg...
    Nikki har altid været en lunefuld lille dame der gerne vil have alting i faste rammer. Det har hun som udgangspunkt også altid fået. For det var og er det der giver hende mest tryghed.
    Hun har dog på det seneste vist en tiltagende tendens til at "fare op" som vi ikke har observeret før i den grad.
    Hun er jo ud af to brugsracer og masser af vagthund så selvfølgelig skal hun være vågen og det er hun... hun har dog brug for længere og længere tid til at falde ned igen... hun har svært ved at skelne grænsen mellem leg og alvor. Men det har hun nu altid haft svært ved... sådan er hun nu engang... smiley
    Det er de små ting der stødt og roligt er vokset og vores træning kan ikke holde adfæren i skak mere...

    Som skrevet flere gange så er denne adfærd normal for nikki men har altid været under kontrol fordi vi ved det og har taget forholdsreglerne
    .. nu er det bare mindre og mindre kontrol vi har over det...
    Og jeg håber ikke på at flere siger at jeg skal aflive hende igår. For vi er jo nødt til at se den reelle "fare" for at reagere og det er først nu den er blevet rigtig åbentlys for mig... og for resten af familien... det er jo over en meget lang perioden ændringen eller stigningen er kommet....
    Håber at det giver mening.

    Nikki får fred i denne måned når det passer med vores og dyrlægens planer... det er besluttet og vi herhjemme er enige om den beslutning...!


  • #93   15. jun 2015 Det kan være at jeg har misforstået det, så smiley

  • #94   15. jun 2015 Det var netop ikke ondt med hvad I venter på.
    Jeg har selv lige stået i situationen, jeg aflivede en dag for sent.
    Min hanhund nåede at bide.
    Derfor spørgsmålet om hvad I venter på.
    Jeg ved det er pisse svært.


  • #95   16. jun 2015 Jeg ville ikkke være i tvivl . Aflivning. Også selvom det er svært.

  • Irene L
    Irene L Tilmeldt:
    mar 2011

    Emner: 2 Svar: 120
    #96   16. jun 2015 Palle Pophår, jeg er nødt til at skrive dette: At din hund er blevet gennemgået på kryds og tværs samt blevet røntgenfotograferet udelukker ikke smerter/irritation som en årsag eller medvirkende årsag.
    I dit sted ville jeg lade en kiropraktor gennemgå min hund for at se, om der var noget som skulle justeres, bare for med ro i sindet at kunne sige, at alt var prøvet.

    3 af vores hunde har været undersøgt og undersøgt igen af fagdyrlæger uden de har kunnet finde noget. Jeg vidste med mig selv, at der var noget galt og søgte kiropraktor som fandt endog temmeligt graverende ting som løst bækken, låst nakke "sublukseret" skulder og skæve ryghvirvler. Jeg har brugt kiropraktor rutinemæssigt efter den første oplevelse. På nær i to tilfælde gennem årene har hundene fungeret som dygtige konkurrencehunde og de har hele tiden været dejlige familiehunde.
    En kiropraktor har mulighed for at se og finde ting en dyrlæge ikke har lært at forholde sig til.
    Så om ikke for andet så for min egens freds skyld, var det kiropraktor, jeg ville prøve som det næste.


  • #97   16. jun 2015 Nikki er udredt ved dyrlæge og massør ogder er intet der indikerer at der skulle være noget fysisk galt mmed.hende.
    Jeg giver hende fred fordi det er det der skal til for at hun har det godt.

    Igen. Nikki har altid vætet sådan her. Det er bare blevet mere en vi kan hjælpe hende med at holde i skak.
    Nikki er bange for en loftlampe der bliver tændt. Hun farer sammen hbis vi vælter noget og hun er på stikkerne i langt tid efter.
    Der så meget der skyldes hendes vagtinstinkt som bare er så udbredt at vi med træning og tryghed ikke kan give hende rigtig ro...
    Her til morgen har hun været ude at tisse og så vil hun ind igen. Det er ikke sådan en hund skal leve... ikke min hund ihvertfald.
    G jeg har helt ro i sjælen med at give hende fred. Ja det er forfærdelig hårdt at skulle igennem men hun får ro...!ig det er hendes ve og vel det handler om...


  • Irene L
    Irene L Tilmeldt:
    mar 2011

    Emner: 2 Svar: 120
    #98   16. jun 2015 OK, jeg havde ikke læst det med massør og ville bare lige...
    Gode tanker herfra


  • #100   16. jun 2015 Tusind tak c f... Jeg prøver alt jeg kan for at give mine hunde et godt hundeliv... Og en god afsked...

  • Cie T
    Cie T Tilmeldt:
    apr 2013

    Følger: 1 Svar: 60
    #103   22. jun 2015 Tak for din besked, Birgitta L.
    Jeg undskylder, og har slettet indlægget.


  • #104   23. jun 2015 Vi har snakket med dyrlægen og jeg tager den lange tur torsdag i næste uge...
    Der er flere ting der lige skal passe sammen og det er det fungerer bedst i forhold til børnene, job og dyrlægens tider...


  • #106   23. jun 2015 Vi brugte også en times tid med at tage billeder af gamle vaps inden jeg kørte afsted til dyrlægen med hende... Det bliver det samme her...
    Børnene gav tydeligt udtryk for at de meget gerne ville være færdig med skolen først, så deres sidste uge ikke ville blive fyldt med den sorg også... Specielt min datter, der rykker op i 9. Skal sige farvel til en masse klassekammerater i den her uge også...
    Derfor valgte vi i samråd at vente og vi blev enige om torsdag og så smutter vi på camping fredag så vi lige er et par dage væk fra vanerne bagefter...

    vi tager Tia med til alt hvad vi laver... For at de langsomt tilbringer mindre og mindre tid sammen... Vi håber det kan gøre overgangen blidere for Tia...


  • #108   23. jun 2015 Pia ja det er hårdt , men jeg syntes det er den rigtige beslutning i har taget
    Tænker på dig og din famillie smiley


  • #109   23. jun 2015 Stod med den beslutning sidste år, med en fysisk sund hund, som i den grad var upålidelig overfor alle andre end mig. Hun var også "en kælling".
    Havde gået med de samme overvejelser, som i nu går med - i flere år, men det er så svær en beslutning at tage smiley
    Vendepunktet for mig var, da min dyrlæge, som også er adfærdsbehandler sagde:
    Har du levet med det i 8 år? Den hund kan du da ikke have, hun er jo farlig!

    Og ja, jeg vidste det jo godt, men havde nok bare brug for at få sat ord på.
    Ligesom i også gør nu med denne tråd.

    Og selvom det er en svær beslutning, så er det den rigtige.


  • #110   23. jun 2015 Inger, du har jo fulgt med på sidelinien siden Zeus forsvandt og med i Nikkis totale nedtur, vores kamp for at hjælpe hende, vores succes de små skridt i rigtig retning og nu må vi erkende at vi kan ikke gøre mere... Og det har vi erkendt...



  • #111   23. jun 2015 Helle ... Præcis...

  • #112   23. jun 2015 Det er svært at sige at igår var det ok idag er det ikke...

  • #113   24. jun 2015 Tak for opdatering. Føler med jer, det bliver en hård tid. Men er sikker på at I har taget den rigtige beslutning, respekt for det !

  • #114   24. jun 2015 Tak... Det føles som den helt rigtige beslutning...

  • Irene L
    Irene L Tilmeldt:
    mar 2011

    Emner: 2 Svar: 120
    #115   24. jun 2015 Gode tanker herfra

  • #116   15. jul 2015 Nikki har fået fred. En svær men rigtig beslutning.


  • #119   16. jul 2015 Tak for opdatering. Føler med jer, for jeg ved hvor svært det er at skulle sige farvel smiley Er sikker på at det var den rette beslutning, både for jer og for Nikki. Trøstekram her fra.
    RIP Nikki


  • #121   25. jul 2015 Vi er lige hjemvendt fra en helt igennem fantastisk ferie, og har lige hentes vores lille bandit, Tia som også har nydt en uge med ren forkælelse... Nu står den på en uges ferie mere hjemme...

    Nikki snakker vi meget om men det er med en god mavefornemmelse og smil på læben


  • #122   12. aug 2015 Så er det snart en måned siden nikki fik fred og jeg vil nu komme med den sidste opdatering på denne tråd...

    Vi savner hende urørlig meget og er stadig kede af at det var den vej det skulle gå...
    Vi snakker tit om hende og siger stadig hundene og dem om alting,.. Det har vi jo gjort i knap syv år... (Hvor vi har haft to eller flere hunde ad gangen)
    Ungerne virker meget afklaret, hvor jeg stadig kan tænke, gjorde vi nu nok, hvad nu hvis eller kunne vi måske... Jeg kan jo selv svare på det, men det skyller ind over mig fra tid til anden...

    Vi har dog fået mere frihed efter at hun er væk... Vi er ikke så afhængige at at skulle være hjemme eller af at nogle skal komme ud at passe dem, og det er kun nogle få personer der kan det... Tia tager nu op til min veninde hvor hun er mere end velkommen hvis vi vil på en heldagstur... Ellers tager vi da bare hunden bag i bilen og så afsted... Ingen hylen ingen forholdsregler i den forstand, bare ind i bilen og så afsted... Det vidste vi slet ikke at vi savnede... Ha ha ha...
    Så med tanke på at Nikki har fået ro i hovedet og krop og vi har fået en frihed tilbage vi ikke følte vi havde mistet må det jo siges at trods savn og sorg så er det en "lykkelig" afslutning på et smukt liv...!


  • #123   12. aug 2015 Dejligt at hører

  • #125   17. aug 2015 Jeg har haft det på nøjagtig samme måde med min den gamle hund og også følt lettelsen (med lidt dårlig samvittighed) over, at livet blev så meget lettere.



Kommentér på:
Utilregnelig og en snert af agressiv...

Annonce