{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.643 visninger | Oprettet:

Dorthe M
Dorthe M
Tilmeldt:
20. maj 2015
Emner: 1 Svar: 2

Aggressiv adfærd {{forumTopicSubject}}

Hej
Jeg har lige tilmeldt mig for at kunne spørge på vegne af en bekendt, der har nogle store vanskeligheder med sin hund. Min bekendte er en dame på over 80 år, der for nogle år siden tog en terrier (hanhund) til sig, der akut manglede et nyt hjem. Hunden er nu ca 6 år gammel. Problemet er, han bliver mere og mere aggressiv over for andre hanhunde. Jeg ved godt, en terrier er kendt for netop det, men det er blevet meget slemt. Han farer efter dem, gør vildt og bider dem, hvis han kan komme til det. Han kan heller ikke lide børn.
Ejeren har på grund af sin alder meget svært ved at holde ham og er begyndt at overveje, om hun ikke længere kan have ham. Hendes store frygt er, han bider et barn eller en anden hund.
Hun bor i en stor lejlighed med hunden. Han får megen opmærksomhed og tre gåture om dagen på samlet 2-3 timer. Oftest mere, fordi hun står og snakker undervejs.
Har I nogle gode råd? Jeg har set ham styrte afsted, når der dukkede en anden hund op på stien i skoven foran ham. Han er ved at rykke sin ejer omkuld, og det sker så hurtigt, ingen når at reagere.
Jeg ved godt, en mundkurv ikke løser problemet.... men hvis den kunne gøre, hun kan beholde ham.....
Jeg håber på nogle gode råd. Hun holder så meget af sin hund, og hun gør alt det, hun kan for ham.
På forhånd tusind tak.
Hilsen Dorthe


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Aggressiv adfærd
  • #1   20. maj 2015 Jeg ville HELT klart få omplaceret hunden til en ejer, der har overskuddet og kræfterne til at arbejde med den. Hun kan jo ikke selv løse problemet smiley

    PS. hov, måske kunne det misforstås - jeg mener selvfølgelig ikke, at egetkønsaggressivitet er et problem der skal løses, men at han bliver så ustyrlig og farer over til de andre hunde så ejeren nærmest ikke kan holde ham smiley


  • #3   20. maj 2015 Jeg tænker det samme som de to andre.
    Adfærden er ikke unormal, og man må forvente at arbejde på sådan et problem, når man vælger den slags hund.
    Hunden skal afledes og trænes - den skal have brugt sin energi på anden vis. Og det magter damen formentlig ikke.


  • #4   20. maj 2015 Og i er sikre på at hunden ikke fejler noget , det lyder til, at den ikke altid har været sådan


  • #5   20. maj 2015 Bare fordi man er over 80 behøves man ikke være så afdanket at man ikke kan fx træne med sin hund og aktivere den smiley Hvad er han for en slags terrier ? Egetkønsaggresivitet er bestemt ikke unormalt hos alle terrier racer, men nogle er altså lettere at lære at ignorere andre hunde end andre.
    Kan din bekendte evt. komme til en adfærdsterapeut/træner med hunden ? Det kan være meget svært at se præcist hvad problemet er og finde den rigtige løsning når man ikke har set hvad det er der sker.
    Og ja, hvis ikke hunden altid har været sådan og hvis det er noget der er kommet pludseligt så ville jeg bestemt også få den tjekket ved dyrlægen. Smerte kan godt give en meget udfarende adfærd.


  • #6   20. maj 2015 Nu kommer jeg til at skære rigtigt mange (ældre) over én kam - beklager.
    Men hvis hunden nu er sådan lidt overvægtig, stiv i ryggen og mentalt uudfordret/understimuleret, som de desværre ofte er når de bor ved ældre mennesker, så er sådan en udfarende adfærd ofte set. Så der kan være nok at tage fat på.
    Få hunden stimuleret mentalt - ikke kun fysisk! - få den tjekket for smerter og stivhed - hold hunden slank - arbejd på ignorering af andre hunde.


  • #7   20. maj 2015 Nej mette - man BEHØVER ikke - men mange ER opgivende, svagere i musklerne og sjældent opdateret omkring træning og adfærd når man har rundet de 80 år.
    Hjernens celler fornyer sig ikke så godt længere, og alting bliver bare sværere.


  • #8   20. maj 2015 I bund og grund strander det vel på hvor 'rask og rørig' lige netop denne 80-årige er. Vil vedkommende være i stand til at efterkomme den træning som hunden kræver (evt via adfærdsdims) og er villigheden der osse.
    Hvis der er nej på, så bør hunden omplaceres, og vedkommende kunne måske istedet få en tussegammel og flink internathund, hvor de kan nyde et otium sammen.
    Hvis der er ja på, så er det bare at komme igang.


  • Dorthe M
    Dorthe M Tilmeldt:
    maj 2015

    Emner: 1 Svar: 2
    #9   20. maj 2015 Tak for jeres svar. Jeg har kun erfaring med samojede, som jo er et lidt andet gemyt:-) Jeg skal have spurgt hende lidt mere til, hvordan det har udviklet sig. Jeg ved, han altid har været meget aggressiv over for hanhunde.... men også afvisende over for børn. Mit indtryk er, at han er blevet mere udfarende - men ikke at problemet er nyt. Min bekendte valgte ham ikke. Hun tog ham til sig i en akut situation, hvor han ellers ville være blevet aflivet. Det er ca 5 år siden. Han har været igennem en del tumult i sit liv med skiftende ejere, før hun fik ham, så jeg tror ikke, hun vil udsætte ham for det en gang til. Min bekendte er ikke længere så hurtigt gående, men hun er bestemt kvik og en bedre hundeejer end så mange andre, jeg har set. Jeg vil så gerne, man kunne finde ud af noget, så hun kan beholde ham. En af jer spurgte til sele. Jeg mener, han har den slags, der går hen over ryggen med to remme under maven. Måske der er en bedre, så hun nemmere kan holde ham?

  • #11   20. maj 2015 Hun kan måske nemmere holde ham hvis han ikke går med sele, men med halsbånd ? I en sele kan vovse lægge hele sin kropsvægt i 'udfaldet'. Det kan han ikke helt i samme grad i et halsbånd.
    Og så vil jeg ellers sige at 'kys min megapixel' siger det ret klart smiley
    Jeg spurgte hvilken slags terrier han er fordi der er pokker til forskel på om problemet ligger hos fx en Irsk Terrier, en Kerry Blue eller hos fx en Fox, Westie eller en Norwich. De førstnævnte eksempler kan være noget mere 'indædte i deres aggression og noget sværere at få på andre tanker med en godbid end de sidstnævnte eksempler.
    Jeg har rimelig stor erfaring i at træne aggressive terriers til at lære at ignorere andre hunde. Det handler for langt de fleste af dem om at de i virkeligheden er usikre på andre hunde og deres automatreaktion bliver så at 'et angreb er det bedste forsvar'. Det mønster skal man have brudt og istedet lære hunden at det godt kan betale sig at have kontakt til sin fører istedet for at lave udfald. Dvs. godbidder, godbidder og atter godbidder. Ser man en anden hund, et barn eller hvad der nu er problemet i det fjerne, så stop op, få kontakt til hunden, stop guffere i kæften op den. Nøglen til success er AFSTAND. Man skal 'fange' hundens opmærksomhed INDEN den når at blive anspændt over en anden hunden. Man skal ALDRIG komme tættere på en anden hund end hunden kan holde fokus på sin fører og guffen. Og ikke mindske afstand til andre hunde hurtigere end hundens fremskridt kan følge med. Og ja, det giver nogle alternative gåture hvor man vender om og går den anden vej, render ned af sidegader, ind i indkørsler osv osv. Kan hun overhovedet komme afsted til en adfærdsdims så er det at foretrække for at få ordentlig instruktion i hvordan man gør i praksis og hvor STOR afstand det egentlig er man skal have i starten - man bliver overrasket. Det er vigtigt at man er i stand til at være konsekvent med det og hele tiden have fokus på hunden. Dvs. man kan ikke stoppe op og stå og snakke med en bekendt, hvis man risikere at der kommer en hund forbi som ens hund så flegner ud på. Så er man sat langt tilbage i træningen. Jeg har haft flere egetkønsaggresive terriers (og en enkelt der var aggressiv overfor hunde af begge køn) gennem mit liv og det her har virket hver gang. Hundene kommer efter en tids træning af sig selv ind til mig og passerede andre hunde uden at reagere på dem. Og jo, de blev belønnet for den adfærd resten af deres liv og de må aldrig igen presses ud i en situation hvor de tvinges til at reagere, så det kræver at man som hundeejer er meget forudseende og villig til at indgå kompromisser med sin egen færden for sin hunds skyld.


  • #12   20. maj 2015 Nu tænker jeg... at prøve symptombehandling med at noget bliver bedre til at holde ham, det løser jo ikke noget i det lange løb. Med de realistiske briller på, så taler vi om en dame på 80 - uanset hvad, så bliver hun kun svagere med tiden.
    IMHO så skal vi over i at hun skal have nogen redskaber til at træne hunden og 'fastholde' kontakten... og ikke blot diverse ting til at holde kræet.
    Jeg kan godt følge at noget 'bedretilatholde' kan bruges imens de andre ting trænes, men jeg tror ganske enkelt ikke det er en holdbar løsning med diverse seler, remme, whatever.
    Hvis hun er åndsfrisk og villig nok til at træne, så bør hun få noget hjælp til dette... inden det går galt.


  • #14   20. maj 2015 malene

    hvor står der i ts.tråd

    at hunden
    MÅSKE er lidt overvægtig
    stiv i ryggen ect ;;;

    gad vide om det er en gængs opfattelse af ældre mennesker,incl.mig selv

    har hunde med ovenstående defineret "lidelser" ;;;

    Vil blot lige fortælle
    at
    havde jeg ikke haft min mops,som jo absolut IKKE er en sportshund,men af og til lidt

    ja,
    så ville jeg falde hen,blive stiv i leddene
    og tendens til dovenskab.

    Jeg cykler med mopsen,hver dag i cykelkurven,både på cykelstier og i frie områder.Både han og jeg elsker det.

    Godt nok har jeg mine unger "åndende " nakken,de er bange for jeg falder med mopsen.
    Gu,gør jeg ej

    hilsen
    vibeke d


    fede
    understimuleret
    stive i ryggen



  • Dorthe M
    Dorthe M Tilmeldt:
    maj 2015

    Emner: 1 Svar: 2
    #15   20. maj 2015 Tusind tak for konstruktive svar. Jeg vil give dem videre til hende.... både med halsbånd..wgw-bælte og elastisk line....forudseenhed...træning...og kontakt til en adfærdsdims smiley Nu har jeg noget at komme med, som hun kan prøve - og så vil jeg håbe, det lykkes for hende. Hun er rigtig god til at gå langt med ham, og han får rigtig megen opmærksomhed. Jeg håber, det lykkes hende at beholde ham. For jeg har jo så bestemt holdningen, at det vil være usigelig trist, hvis hun skal opleve, hendes alder bliver afgørende for deres kommende tid sammen.
    Hvilken terrier han er... jeg ved det faktisk ikke. Har fundet et billede, der ligner ham:-) Det er en russel terrier. Men jeg er usikker:-)
    Hvor er jeg glad for jeres gode råd og god vejledning i, hvordan hun i praksis kan prøve at håndtere situationerne. Tusind tak!


  • #16   20. maj 2015 Hvis hun ellers er frisk og har mod på at gøre en indsats, så synes jeg da hun skulle rådføre sig med en god adfærdsbehandler og få lagt en god træningsplan.

    Er damen ellers frisk og rimelig rørig, så er det da et forsøg værd.

    Jeg har en god bekendt, en dame på 83, som både render til rally og lydighed flere gange om ugen, er på gode ture og iøvrigt "passer de gamle" damer på vejen, går til gymnastik og hvad har vi.


  • #17   20. maj 2015 Jytte: Nu bliver jeg lidt nysgerrig, hvad er WGW-bælte og hvilken slags line bruger du?? Er selv opereret 2 gange i venstre skulder og har 2 diskusprolapser i nakken, så mine armkræfter er ikke hvad de har været. Så måske der kunne være noget for mig smiley

  • #20   20. maj 2015 Jytte: Gør det ikke ondt på hunden at den sidder så tæt på "armhulen"?? (aner ikke hvad det sted hedder på en hund smiley )

  • #22   20. maj 2015 Hmm må lige kigge lidt på den smiley Det kunne jo være en mulighed. Det er egentlig ikke fordi han trækker, men det er mere det med "hvis nu der sker et eller andet" Hunden og jeg vejer jo næsten det samme, så med dårlig arm/nakke så har jeg ikke en chance

  • #24   21. maj 2015 En jack russel eller parson russel burde ikke være umulig at få trænet så der kommer styr på det smiley De fleste af dem er rimelig samarbejdsvillige og 'med på den værste'

Kommentér på:
Aggressiv adfærd

Annonce