De utrolige hunde {{forumTopicSubject}}

En lille kort historie.

Forrige søndag var vi til udstilling, da vi kommer hjem fra udstillingen er Sherlocks albuen hævet til dobbelt størrelse og han halter meget kraftigt. Jeg snakker med dyrlægen og bliver enige om, at da han ikke på nogen måder har været ude for et uheld kan det skyldes en overbelastning, eller måske et mindre vrid . Så han får en smule smertestillende og får så ro resten af søndag + mandag.

Tirsdag er hævelsen blevet en smule mindre, men ikke forsvunden, så vi tager en tur til dyrlægen. Hun undersøger han, og bekræfter lidt min værste anelse, at han måske har en meget dårlig albue. Hun finder også hvad der virker som et stykke løst knogle ved albuen, hvilket godt kunne tyde på en dårlig albue. Desværre er der ikke mulighed for at scanne og røntgen fotografere denne dag. Så jeg får en ny tid onsdag.

Jeg tager noget skidt til mode hjem til familien, og fortæller det til dem som der er. Hvis albuen er meget dårlig og der ikke er udsigt til at han kan blive 100 % igen, så vækker vi ham ikke onsdag efter scanningen.

Onsdag morgen tager vi afsted og røntgen billederne bekræfter, at der ligger et stykke knogle uden for albuen. Dog er dyrlægen meget i tvivl, da albuen ser perfekt ud og ikke ser ud til at mangle et stykke. Vi bliver enige om at åbne albuen for at se hvad der er derinde.

Albuen åbnes og hurtigt finder dyrlægen hvad der ligner et stykke knudret knogle som ligge helt løst, hun fjerner det naturligvis. Ved nærmere undersøgelse viser det sig at det var et fremmedlegne ( splint eller ligende) der var kommet ind under huden for meget længe siden. Når man så ikke får det ud igen, kan kroppen danner en forkalkning omkring det.

Glade kører vi hjem, det vil sige Sherlock er pænt sløv efter bedøvelse, og rører sig nærmest ikke resten af dagen.

Torsdag morgen står Sherlock klar ved døren og er klar til spilopper som altid. Jeg ved at havde nogen skåret så meget i mig nogen som helst steder på samme måde, havde jeg ikke været klar til noget som helst allerede dagen efter.
Mandag var vi til den første gang træning igen, dog i pensionist udgaven uden løb og spring på nogen måder.

Blev vist lidt langt. men synes det er utroligt så hurtigt de kræ kan hele.