At miste alt for politiet - fremlyst hund. {{forumTopicSubject}}

Sidder og og ærgre mig over at jeg ikke er så udspekuleret, eller måske rettere mistroisk, at jeg optog samtalen med politiet i Esbjerg, da jeg ringede for at fortælle at ejer til hunden var fundet.
Jeg måtte i hvert fald ikke udlevere den. Det forstod jeg ikke, for det havde vi da gjort før, og aftalen var jo at jeg skulle ringe hvis jeg fandt ejer.
Jamen ejer skulle have en regning, for nu var de jo på vej fra Gram for at hente den. Ja goddag mandøkseskaft, efter 2½ time, og et opkald fra dyrlægen der tjekkede om den var chippet.
Jeg spurgte om ikke det var muligt at ringe og sige at han godt kunne vende om. Så blev jeg stillet videre, men det blev ikke meget bedre.Jeg kunne jo nok forstå at der var en regning der skulle betales. Hvem ejer var. Det vidste jeg jo ikke lige, for det var en anden der kendte ejer. I min verden ville det smarteste jo være, at ejer fik sin hund, og så en evt. regning, uden hunden behøvede at komme på pension, det var jo ikke til gavn for nogen. Men så langt nåede jeg ikke, for vi endte med at diskutere, hvad politiets pligt var, og hvem der skulle betale for hvad. Jo men hvor skulle jeg så sende en regning hen for at have haft hunden? Uhadada, så blev jeg lige belært om hittegods, og det skulle man passe på og aflevere på politistationen. Hvad ville jeg da gøre hvis jeg fandt en pung med 10.000 kroner i? Jeg kunne nok regne ud, at det ikke var der jeg skulle være kæk og sige, at jeg ville tage pengene og smide pungen i skraldespanden, så jeg svarede selvfølgeligt at jeg ville aflevere den på politistationen. Fint nok, så næste gang jeg finder en hund, så kommer jeg bare ned på politistationen med den. "NEJ; DET GØR DU I HVERT FALD IKKE!" Hmmmm, det var jo lige det hun sagde?
Men nej nej, kunne man ikke passe hunden i flere timer, så måtte man bare lade den løbe. Men hun havde jo lige belært mig om omgang med hittegods, og det skulle man passe forsvarligt på og aflevere til politiet.
Da hun påstod at hunden nu var blevet et problem for mig, og at jeg nu var kommet i klemme med ejer, så......ja der mistede jeg besindelsen og talte med meget store bogstaver. Det brød hun sig i hvert fald ikke om. I det samme kommer manden fra pensionen, og jeg siger at jeg bliver nødt til at løbe, for det banker på døren, men hun taler bare videre, og jeg siger endnu engang at der er nogen ved døren. Jeg lukker manden ind, forklarer at ejer er på vej, om han ikke lige kan vente og tale med ham, så hunden slipper for en nat i pension. Han siger at han først skal tale med politiet, og jeg siger at det kan han bare gøre i min telefon, for hun ligger og venter. Det vil han overhovedet ikke høre tale om, han vil selv ringe. Så jeg tager telefonen for at fortælle at han vil ringe, men der har hun lagt på.
Nå men han ringer så til politiet, som så taler med ejer og det ender med at ejer får udleveret hunden, så den slipper for en nat i pension.
Hun havde så også lige fortalt manden fra pensionen at jeg havde være provokerende, for da jeg for tredje gang bad om at få mit halsbånd, sagde han at jeg skulle tage det roligt. Øøøøøh, joooo, jeg bad da bare om mit halsbånd, for tredje gang. Ja ja, han var jo ikke kørt, og jeg skulle da nok få mit halsbånd. Jeg spurgte pænt hvad der var galt, for jeg kunne da ikke se det provokerende i at spørge om jeg måtte få det. Jamen jeg havde jo spurgt flere gange. Øøøøøh ja, tre gange måtte jeg spørge før jeg fik det, men kunne da ikke lige se det store problem. Men jeg beklagede da hvis det havde været provokerende, for det var da ikke meningen. " Ja, det synes de også du er i Esbjerg." Hmmmm var der nogen der sagde tavshedspligt? Jeg kunne jo bare sige, at ja, vi var vist ikke helt enige.
Men jøsses hvor mistede jeg da alt for politiet der.