{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.441 visninger | Oprettet:

Klipning af pels mellem trædepuder {{forumTopicSubject}}

Jeg har for 1,5 måned siden overtaget dejlige Mika på 2 år. Hun har kun været i Danmark 1 år (gadehund fra Bosnien). Alt er gået forholdsvis nemt og hun virker tryg og glad. Hendes pels mellem trædepuder er meget lang, men hun panikker hvis jeg kommer i nærheden af poterne med saksen. Hun får tørret poter hver dag efter gåture uden problemer, og jeg kan sagtens røre/nusse poterne, bare saksen ikke er i nærheden. Hun er heller ikke helt glad for at blive børstet (børsten er også lidt farlig) men det går bedre efter masser af ros og godbidder og lidt af gangen (det virker dog ikke med saksen). Derudover har jeg købt en spray til pelsen, som jeg kan bruge hvis hun er meget beskidt, som ikke skal skylles ud...den panikker hun også over (kan forstille mig et evt bad vil være helt udelukket). Det skal siges at hun absolut ikke er bange for nærvær/nussen/hænder...lige nu ligger hun klasket op af mig i sofaen med alle 4 poter i vejret og bliver nusset på maven.
Det er som om at det med soignering er hun bange for. Jeg tænker med det vejr vi har i vente med sne og salt, at det er vigtigt hun får den pels mellem trædepuder klippet...hvad pokker gør jeg. Det kommer til at tage laaang tid med træning af det, og vinteren lader jo ikke vente på sig. Kæresten kunne jo sagtens holde hende og jeg kunne klippe, men det ville være et overgreb og jo ikke ligefrem fremme hendes tillid til os.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Klipning af pels mellem trædepuder
  • #1   14. dec 2014 En mulighed er jo at tage til dyrlægen så hun får en gang beroligende inden man går i krig -det gjorde Reikis gamle ejer når han skulle have klippet kløer (han SKREG når man prøvede da jeg fik ham).
    -det kan løse problemet her og nu, men på sigt synes jeg ikke det er en holdbar løsning, så gør man det sådan, skal man så klø på med træningen så det kan klares uden dyrlæge når det bliver tid igen. Men det kan da give lidt ekstra tid til træning.

    Reiki har ulveklør, og dem kan han jo ikke slide, så klipning er en nødvendighed. Jeg arrangerede en hjælper de første mange gange, så jeg holdt ham, nussede osv, og hjælper klippede eller omvendt.
    Og så har jeg altså været lidt hård -han er ganske enkelt blevet holdt så fast at han ikke havde noget valg, heller ikke når han hylede og skreg, og så blev der kun klippet 1-2 kløer pr gang.
    Der er self blevet massivt belønnet når han ikke opførte sig som om han skulle dø, og i øvrigt hver gang jeg nærmede mig med klotangen.

    Og så er tiden mellem klipningerne blevet brugt på at øve.

    Om hunden kan klare at man på den måde bare holder fast og siger "lær at leve med det" må man så vurdere udfra den hund man har -min mors usikre tæve havde jeg ikke turdet gøre det samme med.
    Men for mig var det ikke holdbart skulle til dyrlægen og bedøve kræet hver gang kløerne skulle klippes. Han er stadig ikke glad for det, men han har lært at han ikke dør af det og at hvis man bare står stille, er det hurtigt overstået.
    -og med en hund som du beskriver, ville det i første omgang nok osse være det bedste jeg turde håbe på, alt bedre end det, er bare en bonus smiley


  • #2   14. dec 2014 Og så klipper jeg i øvrigt ikke pels mellem tæerne -ved ikke hvor langhåret din er der, men mine har en del pels (men ikke som f.eks. cavalier hvor det kan blive virkeligt langt).
    Mine har ikke problemer med det -har prøvet at klippe det et par gange, men der hænger lige så meget sne fast i det som når det ikke er klippet, så det gider jeg ikke besvære mig med smiley


  • #3   14. dec 2014 Hvad hvis du prøver at gå endnu langsommere frem?
    Når du sidder og kæler for hende, så bare hav saksen liggende, så hun kan se den. Ignorer den fuldstændig, og bare nus videre, og giv godbid når hun også ignorerer den.

    Så bliver den rykket lidt tættere på, i takt med, at hun er rolig omkring den. Så kan du begynde at sidde med den, mens du nusser og giver godbidder, og langsomt kan du begynde at føre den mod hendes poter, men uden at klippe dem.

    Chessie er nemlig heller ikke vild med det, og vi bruger ovenstående metode, hvilket virker fint for os. Nogle gange går jeg også rundt med saksen eller negleklipperen, mens jeg laver noget andet, mens vi træner osv., så hun vænner sig til, at der ikke sker noget ubehageligt, bare fordi den er der.

    Og så handler det om at være hurtig, når man endelig kan gøre det. Ét enkelt klip, og så masser af ros og godbidder. Vent en/flere dage, og gør det igen. Ligeså langsomt. Skidt pyt med, at du næsten ikke fik klippet noget, pointen er, at den den vænner sig til det. :o)


  • #4   14. dec 2014 Vi klipper forresten ikke hårene mellem trædepuderne, pga. sne o.lign., men udelukkende af udseendesmæssige årsager. Hun ser så sjusket og usoigneret ud, når potehårene er lange. Derfor klipper vi både mellem trædepuderne, og rundt om selve poten.

    Det skyldes nok også mest racen. Det ser så træls ud, med en samojede med velplejet og -børstet pels, og så lange potehår, der gør poterne 'flade' at se på. Lidt ligesom når mennesker ser velsoignerede ud, men har helt sorte negle. :o) Men det er langt fra alle racer, hvor man behøver at gøre det, for udseendets skyld. Det passer bare ikke til samojeden.


  • #5   14. dec 2014 En desensibiliseringsproces vil hjælpe dig.

  • #6   14. dec 2014 Tak for svar, vi må bare fortsætte træning. Jeg har læst et sted (kan ikke huske hvor) at det var vigtigt at det blev klippet, det var rarere for hunden og specielt om vinteren var det vigtigt pga. salt og sne...jeg vedhæfter lige et billede af den ene pote

    profilbillede
  • #7   14. dec 2014 Du behøver ikke klippe ned imellem, men kun tage det, der stikker ud over trædepuderne. Det gør vi ved min race. Dvs saksen holdes i niveau med trædepude og så klippes det væk. Det er også lettere at stå fast for hunden, når det pels er væk.
    Men det kræver træning og atter træning, når hunden ikke er vant til det. Min har været vant til det siden den var 3-4 uger, så hun står stille eller ligger ned, imens jeg klipper.


  • #8   14. dec 2014 Og så kan det kilde at blive klippet, når man rører ved trædepuder, så det kan også være det, som hun finder ubehageligt.

  • #9   14. dec 2014 Har du hørt en hundefrisør om hun vil prøve ?? Nogen hunde er meget påvirket hvis du selv er usikker og så panikken de..

  • #10   14. dec 2014 Du smitter hende nok efterhånden med din egen nervøsitet -- jeg ville også i første omgang afprøve dyrlægen og så,meget langsom indføre en saks der,i første omgang,bare ligger ved siden af,senere kan den liste sig op i din hånd osv med masser af godbidder..

  • #12   14. dec 2014 Min gamle tæve skreg da hun skulle have klippe negle hvis hun troede jeg var der. Så jeg aflevere hende ved hundefrisøren og gik og så var hun der i 30 min og hentede hende igen. Dette gjorde jeg i tre mdr hver uge (min veninde er hundefrisør) og til sidst klippede jeg dem selv uden problemer smiley

Kommentér på:
Klipning af pels mellem trædepuder

Annonce