Den forbandede ventetid ved syg hund :( {{forumTopicSubject}}

Nøj hvor er det her hårdt... I får hele historien...

Laika begyndte nogen gange at ikke gide være med til agility. Det var det eneste der var galt med hende, så jeg regnede bare med at det var almindelig malamute-stædighed... At godbidderne var for dårlige eller banen for kedelig. Det var også kun en gang imellem hun ikke gad... (når hun ikke gider mere, skrider hun bare Typisk mutte!)
Men selvom jeg tog bedre godbidder med, blev det ikke bedre. Hun viste dengang på INTET andet tidspunkt tegn på at der kunne være noget galt...
Men hun ville ikke altid være med til agility, så afsted til dyrlægen.

Dyrlægen fandt ud af at hun havde ondt når der blev trykket på sesamknoglen ved knæet. I begge sider. Og lidt ondt i ryggen ved dyb palpation.

Så hun fik taget røntgen. De viste intet... eller de viste nogen rigtig flotte ben, der intet fejlede
Så fik hun taget ledpunktur. Den var flot og klar.
Så fik hun taget blodprøver og lagt flåtprofil - Intet der heller.

Vi fik af vide vi skulle holde hende i ro en måned, hvor hun fik smertestillende/antiinflammatorisk.

Det gjorde vi. Det blev værre. Hun kom derop igen. Nu havde hun endnu mere ondt. Hun røg på prednisolon i 3 uger.

Det blev lidt værre i den periode. Vi kom derop igen. Dyrlægen var lidt på bar grund og mente det måske var neurologisk (tidligt stadie), da hun havde mistet rigtig meget muskelmasse. Men vi skulle prøve akupunktur, massage og kiropraktik, lød det.

Det prøvede vi. Det blev ikke bedre. Faktisk lidt værre.

Vi tog til en neurolog, som jeg fik anbefalet herinde. (Da dyrlægen jo havde været inde på at det kunne være neurologisk).
Hun havde nu MEGET ondt i ryggen, benene og nu også i maven.
Neurologisk test klarede hun fint - der var intet at finde. Neurologen brugte en time på hende... Så der blev tjekket godt igennem.
Neurologen ville gerne have vi fik hende MR-scannet for at se om der sidder noget i ryggen - En tumor eller diskusprolaps der ikke kunne ses på røntgen, var hun inde på... Hvis intet findes, skulle vi sende en blodprøve ind for at teste for polyneuropati...

Nu skal hun til MR-scanning på onsdag. Og så må vi se... Den viser forhåbentlig hvad problemet er.

Men nøj det er hårdt at gå og vente, og ikke vide hvad der kommer til at ske med hende... Om hun kan laves og få et godt liv, eller om vi må sige farvel snart
Den MR-scanning har bare at vise noget, og den skal vise noget der kan laves.

Men hvor er jeg dog angst. Og hvor er det hårdt, når alle prøverne bare viser, at hun intet fejler... Men hun stadig har ondt.

Hun er selvfølgelig dækket med smertestillende imens. Men det tager ikke det hele. Og så bliver hun holdt i ro.

Jeg er slet ikke egnet til at håndtere den slags her... Jeg skulle læse til eksame, men jeg får ikke lavet meget andet, end at pusle om hende