{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.319 visninger | Oprettet:

Hvalp knurrer ifbm. måltid {{forumTopicSubject}}

Hej,

Vi oplevede i går en reaktion fra vores hvalp, som jeg er usikker på, hvordan vi skal håndtere. (Han er ca. 4½ måned gammel) Derfor har jeg brug for lidt hjælp fra nogle kloge hoveder.

Udover vores hvalp har vi en voksen og velfungerende tæve. De bliver fodret samtidig og ved siden af hinanden med et par meters mellemrum. De har hver deres madskål, den ene er sort og den anden hvid, og de er meget bevidste om hvilken skål der tilhører hvem. De bliver altid fodret under opsyn.

I går aftes, da hundene skulle have deres mad, knurrede Hugin (hvalp) af Keiko (voksen tæve) mens han spiste sin mad. Hun får mindre at spise og er hurtigere færdig, og i går aftes forsøgte hun at snuse lidt til Hugins mad - dog fra afstand af. Hugin opfangede at Keiko havde fokus på hans mad og knurrede/brummede af hende ned i skålen mens han spiste. Keiko reagerede ved at trække sig tilbage, øge afstanden men fortsat kigge hen mod ham.
Vi var begge til stede, så jeg bad Keiko gå med mig ind i det andet rum, og ellers ignorerede vi det.

Der har ALDRIG været nogle problemer med dem før når de har fået mad eller kødben eller lignende, men Keiko stjæler heller aldrig fra Hugin. Hugin kunne tværtimod godt tænke sig at stjæle fra Keiko, men gør det ikke, da hun i så fald brummer af ham.


Vi har aldrig nogensinde øvet det at tage maden fra ham undervejs i et måltid (dog har det indimellem været nødvendigt at tage kødben e. lign. fra ham, og det har der aldrig været problemer med). I forbindelse med hans reaktion i går aftes har jeg dog valgt at prøve at tage maden fra ham her til aften undervejs i måltidet, og som forventet var der absolut ingen problemer med det.

Når jeg har fodret dem efterfølgende har det været med større afstand og mens jeg har stået mellem dem, og der har været nul problemer - han har spist stille, roligt og afslappet.

Vi kan blive enige om at det er en naturlig reaktion at en hund forsvarer sin mad overfor andre hunde. Det der bringer mig i tvivl er bare, at han kun er 4½ måned. Er det ikke lidt tidligt at have denne reaktion i registret, eller er det helt normalt? Det skal siges at jeg aldrig har haft hvalp før, da vores tæve er en omplacering.

Umiddelbart hælder jeg til at vi har gjort det rigtige ved at ignorere hans adfærd, og sørge for at øge afstanden mellem hundene for at fjerne problemet. Men burde vi have håndteret det anderledes?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvalp knurrer ifbm. måltid
  • #1   7. aug 2014 Jeg mener I gør det rigtige.

    Det er nok mange vinkler på den sag - jeg personligt synes det er ok at hunde forsvarer sin mad overfor andre hunde og der er jeg så villig til at løse problemet som I har valgt. Andre ville måske vælge anderledes.

    Det er ikke nødvendigvis tidligt at hunden har den reaktion - det er naturligt for en del hvalpe, hvis de har følt at de har skullet kæmpe lidt om maden i kuldet.
    Jeg selv har haft et par stykker der havde det med sig som otteugers - en af dem udpræget. Dog i forhold til os mennesker - vi havde kun en ad gangen dengang.

    Jeg gjorde det at jeg skabte tillid - tog ALDRIG mad, der var blevet tildelt og jeg gav afstand til hunden, hvis den var urolig ved at jeg var der.
    Det førte til i begge tilfælde at hundene blive så tillidsfulde, at de endte med at dele deres klamme kødben med mig.

    Som sagt - jeg synes I håndterer det helt rigtigt. Og noget tyder på det, når resultatet er som det er..

    I bund og grund er det man skal gøre jo egentlig bare det, der virker.


  • #2   7. aug 2014 Gandalf her havde også et stort behov for at forsvare sin mad, lige fra han ankom.
    han var fra et stort kuld.
    jeg har ikke taget det så tungt, han har fået plads til at spise i fred, dog er alle hundene samme sted når de spiser, men med god afstand på deres faste spisepladser.
    der er ro på nu, han kan spise i fred og ro, ingen tager hans mad med mindre han går fra den (hvad han ikke kunne drømme om)


  • #3   7. aug 2014 Jeg synes også i håndterer det rigtigt. Jeg har selv haft to hunde der knurrede, når der var mad. og jeg gjorde lige som jer, større afstand mellem hundene, og så var der ingen problemer

  • #4   7. aug 2014 Enig med CH :o)

    Det er ikke sikkert at vovsen vil vise ressourceforsvar over for jer mennesker.

    Men hunde imellem kan det sagtens fungere.

    Hvis jeg har to hunde i perioder så fodrer jeg på samme måde som jer. De fodres dog i 2 rum men stadig kun med få meters mellemrum med døren imellem åben. Der skal de også holde sig fra hinandens madskåle indtil begge er tomme.
    Hvis ikke, må de godt knurre af hinanden. Jeg er så bare obs. på at de så også lytter og reagerer hensigtsmæssigt ved at fortrække :o)

    Der er intet over for mennesker.

    De spiser KUN under opsyn.


  • #5   7. aug 2014 Tusind tak for jeres input!

    Jeg vil så gerne gøre tingene rigtigt her i hans opvækst, og det ville være ærgerligt at få at vide om et halvt år at "I skulle have gjort så og således".

    Og hvor er det dog dejligt for en gang skyld at høre, at vi ikke nødvendigvis er langt ude i skoven, fordi vi mener vores hunde skal have deres mad i fred. Vi har fra start været enige om at vi IKKE skal lave diverse bytte-øvelser når han får sin mad, da han skal have lov at have sin mad i fred. Omvendt har vi dog gerne ville have, at han har accepteret at vi har været i nærheden eller gået forbi eller lignende når han har fået sin mad. Det har heldigvis lidt givet sig selv, for lige fra han var helt lille har han ikke ville spise medmindre vi var tilstede i lokalet.
    Jeg kender en hundeadfærdsterapeut, som har fortalt mig, at praktisk talt 9 ud af 10 hundeejere, der kommer til hende pga. en madaggressiv hund "simpelthen ikke kan forstå det, for de har gjort SÅ meget ud af at øve at tage maden fra den som hvalp!" .... Det siger lidt det hele.

    Vi kender simpelthen så mange der (på trods af nogle af dem aldrig selv har haft hund....) mener de har svaret på, hvordan vi skal opdrage vores hvalp. Og at tage maden fra den minimum 5 gange gennem hvert eneste måltid samt vende den om på ryggen når den er uartig er nærmest den røde tråd hele vejen igennem.
    Heldigvis er vi ikke førstegangshundeejere, og selvom vi ikke har haft en hvalp før, så lærer man dælme også meget af at få en omplaceringshund der som 2års skal lære en helt ny verden at kende. Den bedste lektie vi har lært gennem tiden er, at følge vores mavefornemmelse og intuition når det gælder hundene. Den næstbedste er, at spørge de rigtige mennesker når vi alligevel er i tvivl smiley


    Vores voksne tæve er vokset op med andre hunde, og er primært blevet opdraget af andre hunde. Med andre ord; hun har et særdeles velfungerende hundesprog. Hun er meget verbal, og hvis andre hunde kommer for tæt på hendes mad så knurrer hun af dem. Det er utroligt behersket, virker på ingen måde aggressivt og absolut ikke hver gang - nogle gange synes hun det er helt OK at dele et kødben e. lign., men når hun ikke synes det, så siger hun til. Det er faktisk sjældent at hun skal knurre - et helt bestemt blik, og så fatter de.
    Jeg sætter så ekstremt meget pris på at hun kan finde ud af at bruge de dæmpede signaler, og ser det absolut kun som en styrke.


  • #6   7. aug 2014 Mon ikke hvalpen har opfanget jeres tæves måde at sige 'hold dig fra min mad, ben osv'?
    Hvis han oplever hende brumme når han søger hendes ting, så er det jo naturligt nok at han selv prøver teknikerne af. Han lærer hendes sprog.
    Alt lyder helt normalt, og I håndterer det rigtigt.


  • #7   7. aug 2014 Det er fint nok det i gør.
    Vi kan tage ladys mad hvis vi ville, men det er kun hvis hun. Har fat i noget hun ik må spise, hvis vi gør det...men vi kan uanset hvor lækkert det er, og det er sådan det skal være.
    Men er der andre hunde, så skal vi sørge for at der blir fodret på hver sit sted, for der tolererer lady ikke andre hunde nær sin mad.
    Og det accepterer vi og tager hensyn til.

    Hunde skal også have lov til at sige fra overfor hinanden og som sagt i gør det rigtige smiley


  • #8   8. aug 2014 Min hvalp på 21 uger, siger også fra ved at knurre, hvis hendes mor kommer over og "tigger" hos hende når hun ligger med et ben eller lign. Hun har lært det af sin mor, som også gør dette. De respektere heldigvis hinandens grænser. Så synes som de andre også at i har tacklet det korrekt.

Kommentér på:
Hvalp knurrer ifbm. måltid

Annonce