Balou's historie. {{forumTopicSubject}}

Her er en lille trist historie, vil anbefale at mindre børn ikke skal læse den.

Mig og min familie, skulle kigge på ny hund, og vi vidste bare at min papfar ville have en schæfer, så det blev det. Vi fandt et godt sted, og ringede og lavede en aftale, og så tog vi der ud og kiggede vi sikre på hvilken hvalp det skulle være. Vi hentede hvalpen med hjem, på vej hjem i bilen, gik det egentlig fint nok, vi snakkede om hvad den skulle hedde, og jeg kom ret hurtigt navnet Balou.
Vi kom hjem med Balou, og han skulle møde sin nye legekammerat Nicko, som er min anden hund, det gik fint nok, men Nicko blev lidt jaloux. De vænnede sig hurtigt til hinanden, og ja de blev faktisk gode venner.
Jeg var begyndt, at blive super glad for Balou, og blev kun tættere og tættere med ham.
En dag da mig og Balou legede i haven, løb han ind i kanten af vores trailer, han var nemlig meget klumpet. Nok efter nogen måneder, begyndte han at få en stor bule omkring forbenet, og vi tog selvfølgelig til dyrlægen med det samme, Balou fik konstateret en cyste i forbenet. Vi fik tømt cysten for væske hos dyrlægen, men den blev ved mange gange at fylde sig op med nyt væske. Så dyrlægen anbefalede at få ham opereret for det.
Efter lidt tid, fik vi os taget sammen til at vores lille guldklump skulle opereres, så jeg skulle se ham om morgenen om han skulle gerne hjem om aftenen, det var en meget lille operation nemlig. Allerede om morgenen vidste jeg bare at jeg ikke fik ham at se igen, der var noget der sagde mig, at Balou snart ville være væk, men jeg prøvede at vende tanken. Jeg var kommet i skole og lige inden jeg fik fri, ringede jeg desperat til min mor, for at høre hvordan det var gået med ham. Jeg høre min mor snøfter i telefonen, og siger, er der sket ham noget? min mor svare så "Nåå Nejnej, jeg henter dig nu" Jeg bliver så hentet på skolen, og jeg ruller vinduet op, for at få luft. Jeg smilede glad "Jeg glæder mig sådan til at se ham" min mor siger så "Skat, Balou klarede ikke operationen, jeg ville bare ikke have du skulle være ked af det ovre på skolen" Vinduet var stadig åbent, og jeg bryder bare sammen, og skriger som en vanvittig ud af vinduet, jeg var ligeglad med at folk hørte mig, jeg var knust.
I dag tænker jeg stadig over, om vi ville have Balou i dag, hvis jeg ikke legede så vildt med ham.
Han døde af et hjertestop, vi tror han ikke kunne tåle narkosen, plus han havde dårligt hjerte.
R.I.P Min lille skat, sov godt. (også selvom det er længe siden nu) han blev kun 11 måneder.