Livs kvalitet, følelser og moralsk. {{forumTopicSubject}}

Livs kvalitet hos din hund, hvad pokker betyder det og hvad pokker ligger der i ordet for jer følelsessigt og moralsk?

Jeg ved godt at emnet måske har været oppe at vende før, men jeg har brug for at vende den med jer andre der holder hund(e) og elsker de små pelsede venner på godt og ondt.

Er livs kvalitet at hunden tydeligvis er glad, spiser godt, drikker normalt, kan lette ben, ligge og nusse og luftes ca. 2 – 3 gange om dagen – er det nok?

Hos mig får gamle Max, der er årsag til alle mine tanker, tvivl og spørgsmål, gennemsnitligt i løbet af ugen 1 gå tur om morgnen hvor der bliver læst ”hunde avis” i ca. 15 min, 1 tur midt på dagen/eftermiddagen på ca. ½ time hvor der bliver læst ”hunde avis” og så en tisse tur for natten.

Et par gange om ugen får han 3 lufte ture á ca. ½ time og 1 tisse tur for natten.

Ca. 1 – 2 gange om ugen får han udover morgen turen, 1 tur i mosen á ca. 1 lille time hvor der bliver gået ca. 1 – 1½ km men hvor vi mest bare er det samme sted og han så får lov at snuse, bade og rulle sig i 1 times tid. Men hvor han de efter følgende 3 – 4 dage betaler ”prisen” og har så ondt i skuldre og hofter, at turene bliver indskrænket til at vare under ½ time 2 gange om dagen!

Er det nok spørger jeg dagligt mig selv, er det okay at han fx i disse dage er på en meget høj dosis Rimadyl (gigt og smerte stillende piller) fordi han hoppede op af en for at hilse hvorefter hans gigt plagede skuldre nærmest kollapsede under ham (sandsynligvis er begge forstuvet) og han tydeligvis havde så store smerter at hans øjne blev helt matte.

Er det okay at han ikke kan klare det, i bare glæde over at se et kært menneske?

Skal man lade dem få indsprøjtninger et par gange om året (der hjælper mod gigt og gigt smerter), så hunden kan bevæge sig uden smerter – og hvor længe skal og kan man tillade sig, at lade dem leve på medicin hvis det er?

Max er tydeligvis en glad dreng, han er utrolig glad for livet, han er kun et sted mellem 8 – 10 år gammel men han har til gengæld svær hofte leds dysplasi på begge hofter og slid gigt i begge skuldre og han er for gammel til at kunne opereres. Han trives med alle hunde både hanhunde og hunhunde, mennesker, katte – ja alle, bare han får lov at hilse og at blive snakket og kælet med. Skal han ikke have lov at leve lidt længere når nu han så åbenlyst nyder livet, også selv om han måske skal på medicin resten af hans liv?

Eller er ”løbet kørt” når først vi er ude i at de ikke fysisk kan holde til noget som helst, uden lidt piller eller en indsprøjtning 1 – 2 gange om året?

Hvad ER livs kvalitet for dig, når du også tager alle dine følelser med i betræktingen og alligevel stadig ønsker at gøre det ”rigtige” for hunden?

Jeg håber i vil bruge lidt tid på at skrive hvilke tanker og overvejelser i gør jer og husk at inddrage jeres følelser når i skriver.

//Karina.