{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.168 visninger | Oprettet:

UNG hundejere {{forumTopicSubject}}

Hej (unge) hundeejerer
Beklager fejl i overskriften.

Jeg står og skal til at "taget springet" og blive hundeejer - måske. Jeg er 19 - snart 20 år, og er kommet i den situation, hvor jeg pludseligt bliver en smule i tvivl om det er nu jeg skal blive ejer af en smuk og sød Japansk spids.

Min familie stiller konstant problemstillinger op som; "Hvad nu, hvis du vil i byen", "hvad nu, hvis du liiiiige skal et eller andet...", "hvad nu hvis, og hvordan osv...." Er det så "skide surt" som mange mener det er at have hund - specielt som ung, nu hvor man ikke bare liiiiiige kan gøre det ene og det andet?

For mig føler jeg lidt at man kun ser hullerne i osten, men jeg prøver også at være realistisk. Jeg vil kunne give hunden alt det den har brug for - og gerne mere til.

Hertil synes jeg, at mit spørgesmål er rettet mod de lidt yngre hundeejere, som måske står - eller har stået i samme situation som mig.


HVORDAN har I taklet det - og hvordan er det gået jer siden? Er det til at have med at gøre som yngre hundeejer?


Jeg har altid haft meget med dyr at gøre - en hel del med heste igennem 14+ år, så jeg ved at dyr er tidskrævene. Blot vil jeg mene, at hunden er lidt mere tidskrævende end hesten...(?)

Det skal siges, at jeg vil være alene om hunden.


Jeg håber virkelig at høre fra jer - også fra de vante hundeejere.

Pft smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  UNG hundejere
  • #1   26. mar 2014 Jeg vil bare sige tænk dig godt om. Jeg købte hund da jeg var 19 (min nr.2) i 1999 og i skrivende stund ligger hun og prutter i min fodende -hun fylder 15 i år. smiley Et hundeliv er langt og skal være værd at leve.

  • #2   26. mar 2014 Jeg købte min dejlige dreng da jeg var 14 år (er 20år nu), uden forældreindblanding.. de sagde naturligvis god for jeg måtte have hund mens jeg boede hjemme..
    Har aldrig fortrudt jeg købte ham, aldrig..


  • #3   26. mar 2014 Jeg gik hund som 18 årig. Lige flyttet hjemmefra og er 26 i dag og har stadigvæk hund. Ville ikke have lavet om på noget. Det med du vil i byen. Min kunne godt være alene hjemme om natten sørgede bare for hun havde mit selvskab hele dagen og at hun blev kørt træt. Jeg har dog været meget heldig, men mine forældre altid ville hjælpe. Som at hente hende når jeg arbejde 11 timer. Behjælpelig med dyrlæge (hun var multialikker) er i dag i gang med uddannelse som hundetræner, og nyder hundeverden. Har heller aldrig haft problemer med pasning.

    Men kender dog flere der haft svært ved at få passet deres hund, men tror hvis man opdrager den godt og får den socialiseret ordenlig og den kommer med rundt. Så det intet problem


  • #4   26. mar 2014 Jeg synes det er fornuftigt, at din familie giver dig de problemstillinger. Selvom man ikke skal se det negative ved alt, er det også vigtigt, at man har tænkt situationen godt igennem, og har overvejet forskellige scenarier og problematikker, som man kan komme ud for. Så undgår man, at man pludselig står i en helt uventet - men dog realistisk - situation. :o)

    Som Sarah siger, så skulle hunden jo gerne holde i rigtig, rigtig mange år frem, og det er helt umuligt at forudsige, hvordan fremtiden vil se ud. Så tænk dig om. Lige så berigende, dejlige og fantastiske hundene kan være, lige så problematiske, irriterende og belastende kan de være. :o)


  • #5   26. mar 2014 Jeg flyttede hjemmefra med min hund, en meget aktiv og derfor lidt krævende hund, og vi har klaret det fint smiley man må bare stå lidt tidligere op, så der er tid til morgenturen og så når jeg kom hjem fra skole, var det ud at gå igen smiley gymnasiefesterne kunnenjeg sagtens tage til de få gange om året de blev afholdt, da de ofte startede kl. 19.00-20.00 og sluttede kl. 1.00. Det kan en hund jo godt lige klare... Byturene derefter måtte jeg takke nej til, da jeg ikke havde nogen til at passe ham i så langt et tidsrum.

  • #6   26. mar 2014 Tror det kommer an på hvordan ens liv er, hvordan man tackler det at have hund som ung.

    jeg er selv lige blevet 19 år. Har haft hund størstedelen af mit liv.
    Men fik min første 100% egen (eller det er lidt løgn for købte ham sammen med min kæreste)
    Jeg er ikke typen der tager i byen osv i weekenden, så ved ikke hvordan andre gør. Når jeg skal noget, besøge familie osv, kan han for det meste komme med og ellers er det få timer. Jeg går hjemme så det er jo ikke et problem for mig at efterlade ham lidt i løbet af dagen.
    Han har dog lært at være alene hjemme, det højeste han har været alene var i 8 timer.

    Han er den bedste "investering" jeg nogensinde har lavet. Jeg fortryder det ikke et sekund. Nu har jeg snart haft ham i et år, og jeg elsker ham ubetinget og vil slet ikke tænke på den dag han skal herfra.
    Jeg planlægger mit liv, min hverdag, det hele efter ham. Har heldigvis min kæreste og min mor til at tage lucky hvis jeg skal noget i længere tid, som f.eks. på weekend ved min far og lign.
    Skal med min svigerfamilie på ferie i udlandet i en uge i maj, der er Lucky hos min mor.

    Ens liv går ikke i stå fordi man får en hund, langt fra. Man skal bare være indstillet på at man engang imellem bliver nød til at sige nej, være indstillet på at bruge meget tid på den og at man skal planlægge lidt mere end man måske har gjort tidligere, for at få det til at passe med hunden.
    Hvis man er villig til det,så kan man sagtens have hund som ung smiley


  • #8   26. mar 2014 Købte hund da jeg var 18 år. Har to nu. Dine forældre fremhæver "hullerne i osten" fordi de ved de nok vil komme til at passe den. Der kræver noget ansvar som og tid som man aldrig kan frasige sig fra. Du har ikke en 5 timers pause fra hunden, det er 24 timer du står til ansvar smiley

  • #9   27. mar 2014 Super fedt I alle byder ind.

    Det skal lige understreges, at der intet negativt menes med, at min familie ser hullerne i osten. Det gør jo blot, at jeg bliver mere bevidst omkring det at have et stort ansvar. smiley


  • #10   27. mar 2014 Altså det kommer meget an på hvodan du er som person! Jeg fik min rigtige første hund som 18 årig, en pomeranian tæve, hun er idag 2,5 og den dejligste hund. Min kæreste fik hans første brugsschæfer som 16 årig og havde viet al hans tid til den hund. Maggi var let, havde hende med over alt og hvis jeg ikke kunne have hende med og det f.eks var en hel aften, så blev jeg enten hjemme eller også lod jeg hver med at drikke og kørte hjem efter et par timer. Den dag idag er jeg 20 år, vi har stadig Maggi og 2 stks brugsschæfer på knap 11 mdr, og mere eller mindre AL vores fritid går på hundene! Jeg er heste pige med stort H, men efter min hoppe blev aflivet D.22 dec 2012, så skulle jeg finde noget andet at give mig til. Også faldt det mig helt naturligt, at jeg skulle da træne hund, dele den passion med min kæreste! Så det er så det vores liv tegner sig efter, det første der står i hovedet når man vågner er HUND og det sidste inden du går i seng er HUND. Vi går ikke i byen eller er ikke væk hele aftner, for lige så snart du får hund, så kan du ikke være på arbejde/skole komme hjem efter 4-8 også tage væk hele aften også( man kan selvfølgelig godt en gang i mellem, her hjemme er det sket 1 gang imens vi har haft de unge) Man har en kæmpe ansvar for den hund man selv vælger at anskaffe sig. Vi har rigtig mange venner, og det er så enkelt, vil de være sammen med os, så er det her hjemme, og mange af dem elsker heldigvis at være her, men der er desværre også nogle vi meget sjældent ser. Men det tager vi med.
    Den er ikke altid en dans på roser at have det ansvar, når man er ung og bare skal ud og opleve verden, MEN jeg har aldrig fortrudt jeg har taget beslutningerne om at anskaffe vores hunde!
    Så nej det er ikke så skide surt, det er mega fedt, hvis man giver det hele armen! Det forhold man får med sin/sine hunde, kan ikke beskrives, elsker det! Også han man jo en tro følgesvend de næste maaaaaaaaaange år!
    - men lyt til hvad dine forældre har at sige, de vil dig det bedste og kender dig, måske de har fat i nogle ender.. Nogle gange kan de være pisse dumme fordi de er så skide kloge smiley smiley


  • #11   27. mar 2014 Jeg synes ikke at det har været svært at have hund..

    Jeg havde en periode på et års tid (jeg var 16-17 år) hvor jeg tog i byen hver weekend selvom at jeg havde hund.. Jeg boede hjemme på det tidspunkt, så jeg luftede hunden før jeg tog hjemmefra og som det første når jeg kom hjem igen..
    Jeg nød vidst godt af at mine forældre gad at passe vapsen om natten..

    Men ja, siden da (er 24 idag), har jeg hverken været i byen eller været ude til fester.. Jeg vil hellere være hjemme med vapsen.. smiley

    Jo der var lige her i januar hvor jeg var til julefrokost med min klasse.. Afrodithe blev passet af mine forældre fra kl. 14 og jeg hentede hende igen omkring midnat.. smiley
    Jeg var den første der gik fra julefrokosten, for så kunne jeg nå den sidste bus hjem.. Kunne ærligtalt ikke undværer min lille pige.. smiley


    Men jeg vil sige at hvis du er en type som går meget i byen og til fester, så vent lidt endnu med vaps.. smiley
    Jeg ville idag gerne have undværet at have hund i den periode hvor jeg gik meget i byen.. Men af erfaring bliver man klogere.. smiley


  • #17   27. mar 2014 Fik min som 19-årig, hun er snart 2 år smiley Det handler i den grad om at priorterer hunden, frem for andre ting smiley Også er det også nødvendigt at du bor lidt tæt på dem, son gider passe hunden en gang imellem, for mig ville det have været svært uden smiley Har overhovedet ikke fortrudt det! Vil have en til til sommer!

  • #18   27. mar 2014 Jeg var 19, da jeg fik min.
    Man skal lære at planlægge alting. Der er intet spontant i ens liv.
    Jeg fortryder lidt, at jeg fik ham så tidligt. Ikke hunden men tidspunktet. Jeg ville ønske, at jeg havde kunne rejse imellem gym og videregående uddannelse. Men 3-4 måneder i pasning ville jo ikke gå.
    Der er også aspektet med boliger. De hænger dælme ikke på træerne og du skal være ualmindeligt heldig, hvis du fx skal til en uni-by og studere. Og under alle omstændigheder tage til takke med lille hummer med the-køkken uden for byen.
    Alt aktivitet om eftermiddagen stopper med mindre, du kan have hunden med. Så man tager ikke en kop kaffe efter skole, en spontan bytur eller shopping. Man tager hjem. Det samme sådan set om aftenen i hverdagene.


  • #19   27. mar 2014 Jeg har aldrig haft problemer med at kunne tage i byen, jeg er ikke typen der går i byen hver weekend - men hun kan altså sagten være alene de max 5-6 timer. Så går vi bare en tisse tur når jeg kommer hjem, og så kan hun holde sig lidt længere om morgenen.

    Men.. Min allerstørste udfordring har være bolig. Som ung flytter man lidt mere end man gør som 'rigtig voksen', f.eks i forbindelse med uddannelse. Og dét er bare ikke nemt med en hund. Det er der jeg tror du skal ligge dine overvejelse og tanker.



  • #20   27. mar 2014 Jeg har ikke læst svarene, så jeg vil bare tage udgangspunkt i dit startindlæg..

    Som du slev kommer ind på,så er der MEGET mere arbejde i en hund, end der er i hest. ( har også redet næsten hel mit liv) Hvis hesten er opstaldet et sted, kan du tage ud og ride den, pleje den, og hvad der elles hører til, og så kan du ellers tage hjem og være dig selv igen. En hund er dit ansvar alene, og den har man ikke en pause fra.
    Jeg er selv 19 og 20 lige om lidt. Jeg flyttede hjemme fra da jeg var 17, og fik Nelly kort efter. Så derfor vil jeg jo heller ikke skære alle over med en kam, men normalt, vil jeg ikke råde unge til at få hund, jo mindre man VIRKELIG har sat sig ind i det. Jeg tror ikke, at jeg kender en eneste på min egen alder, som jeg synes er kompetent nok til at have hund.
    Jeg har aldrig fortrudt min anskaffelse af Nelly. Men du skal være klar på, at du ikke bare kan gå i byen hver weekend. Man kan ikke bare tage med en veninde hjem, og komme hjem senere. Det er vigtigt at være realistisk. Og det handler om prioritering.
    Jeg tænker at du sikkert også er på SU, og her kommer der en enorm prioritering. Er du villig til stort set aldrig at have mulighed for, at købe noget til dig selv? (jeg køber tøj til mig selv 1 gang om året, nemlig til januarudsalg) -ikke bare kunne gå ud og købe, hvad du lige mangler? en hund er rigtig dyr at have. De fleste tror, at det er anskaffelsen, men det er langt dyrere at eje hunden i det lange løb. Jeg bruger ca. 700- 800 kr. om måneden på terroristen, og det er uden udstyr, dyrelægeregninger, træning, forsikring og uforudsete udgifter. Som også løber op i et okay beløb - Men det kan selvfølgelig godt gøres for mindre.- Jeg har som sagt bare valgt at prioritere, at min hund, ikke skal mangle noget, og hun skal ikke lide under, at jeg ikke er millionær.
    Jeg plejer at sige, at det er mig der har valgt hunden, og ikke omvendt..

    Men næsten kort sagt. Så handler det om prioritering af især penge, tid, og aktiviteter. Det kræver at man sætter sig ind i den givende race, og tager sit ansvar - som Sarah også skriver, så er det noget man binder sig til i mange år. Hvis alt det er på plads, så er grundlaget for at man bliver en god hundeejer lagt.

    Håber at det var et svar du kunne bruge smiley
    - og hvis der er noget du er i tvivl om, eller mangler svar på, skal du være velkommen til at skrive smiley


  • #22   27. mar 2014 Jeg var 18 da jeg fik min første hund på egen hånd.
    Jeg havde haft hund i 2 år med min familien og stået for størstedelen af træningen, så tænkte det ikke ville gøre en forskel.
    Man giver afkald på meget. Hvis jeg gerne vil lave noget efter jeg får fri, skal jeg hjem omkring inden, og jeg kan ikke bare tage i byen. Skal jeg ud, skal jeg enten så tidligt hjem at der ikke er for meget alene tid, eller have pasning, og til en teenagelømmelhund er det begrænset hvor mange passere der er smiley

    Og så det økonomiske, puha! Jeg har ikke meget at gøre med efter jeg har fået hund (er på SU og er udeboende), så køber stort set aldrig nyt tøj, og når jeg går i byen er det begrænset hvad jeg kan spendere. Det er virkelig en prioritet for mig at have hund, så jeg prioriterer gerne hundemad og dyrlæge over take-out og nyt tøj, men det er hårdere økonomisk end jeg havde forestillet mig smiley


  • #23   27. mar 2014 For mig er det ret enkelt, er man væk om dagen så er man hjemme om aftenen;)
    At køre hjem og lufte hund og så køre igen findes ikke i min verden;)
    Det skal man gøre op med sig selv om man vil, byture vil så være på fridage og spontane ting findes ikke;)


  • #24   27. mar 2014 Jeg har også valgt at tage min HF som e-learning, så jeg er hjemme i dagtimerne, og har mere fritid om eftermiddagen smiley

  • #25   27. mar 2014 Elsker ansvaret!

  • #26   27. mar 2014 Jeg fik min første hunde da jeg var 18.
    Jeg har aldrig været typen der går i byen, laver spontane aftaler osv.
    Så for mig har det ikke været et problem. smiley
    Jeg er 19 nu, og har min hund nummer 2 (Den første blev aflivet i en alt for ung alder pga sygdom) og det går fint.
    Jeg har valgt, at min hund ikke bare er en hobby, men mere en livsstil. Han er midtpunktet i min hverdag smiley


  • #28   27. mar 2014 Jeg var 20 da kæresten og jeg blev "forældre".. Det er ikke helt forkert, når jeg kalder mig "mor" til min hund, for det minder lidt om at få et barn.. der er ikke noget "mig, min og mit" mere og det kræver tilvænning.. men hold nu op hvor kan man holde af sådan en skabning...

  • #29   27. mar 2014 Jeg var 14 da jeg fik min første hund, har altid været bange for hunde, men da jeg blev 8 år, blev jeg helt forelsket i hunde(især Dansk/svensk gårdhunde) nu er jeg 15 og elsker min dansk/svensk gårdhund! Jeg er ikke en pige der går til fester, og det tror jeg forsat heller ikke jeg begynder med( ellers ville mine forældre også passe ham) jeg træner ham mentalt og fysisk hver dag, går og træner agility hver dag og så har han avlsret, så jeg udstiller ham også.
    Det er mig der har opdraget ham, lært ham alle ting han ved, træner med ham, går til træning med ham og alt andet.
    For mig var det vigtig at vide at jeg fik den hund jeg ville have, en sund og rask hund og at jeg selv var moden og ansvarlig nok til det, som jeg så er, ellers havde jeg aldrig fået en hund i konfirmationsgave.
    Jeg bruger alt min tid på Mayson.
    Jeg har altid været moden, så med pengene har det ikke været et problem jeg har 2 Jobs ( det ene er jeg ikke started endnu) hvor jeg arbejder 3 gang om ugen og så passer jeg også en hund, flere dage i måneden så der får jeg også nogle penge siger også op det ene sted. smiley


  • #31   27. mar 2014 Tak alle sammen. Rigtig dejligt I alle byder ind.

    Jeg kan med glæde fortælle, at jeg d. 11/04-14 bliver ejer af en Japansk spids hvalp! smiley


  • #32   27. mar 2014 Jeg tænker lidt på hvor bor du nu, hvad laver du ... skal du flytte for evt. at tage en uddannelse om nogle år osv ... du skal jo så godt som muligt kende din fremtid og dine muligheder mange år frem.

    Vil du ud og rejse (som mange unge), skal du evt. rejse væk i forbindelse med en uddannelse, mange uddannelser kan indeholde udenlands ophold for at man står bedste mulig osv ....
    Det er et stort pusle spil, og hunde kan blive et problem i den sammenhæng


Kommentér på:
UNG hundejere

Annonce