Provokeret af svigermor ang hund {{forumTopicSubject}}

Jeg har gået og tænkt over det her i nogen dage og jeg er faktisk blevet voldsomt provokeret af hende.

Sagen er den at vi har haft en hund der nu er aflivet grundet forskellige skavanker.

Min svigermor siger så her den anden dag at hun da bestemt håbede at vi aldrig fik en hund igen fordi den led da bestemt og havde et dårligt hundeliv fordi vi ikke gik time lange ture med den og fordi den var blevet meget tyk.

Vores gamle hund har fra vi fik hende været godt proportioneret, de sidste år blev hun tyk, dels fordi hun blev steriliseret, så spiste hun 15 kg foder på en uge lige da vi var flyttet i vores nye hus, vi havde glemt at lukke ind til rummet hvor hendes mad stod og langsomt havde hun spist hele posen, ja det var dumt men vi var rigtig presset så vi havde hoved under armen.

Ud over det så havde hun ondt i sine hofter og det med at gå tur, gjorde ondt på hende, så turene blev til græsset og de små stier rundt om vores hus, og hun ville ikke selv gå langt, hvis vi prøvede så lagde hun sig ned eller simpelthen vente om og trak hjemad.

hun havde så konstant adgang til vores have, og hun var ikke alene hjemme mere en 8 timer om dagen.

Min svigermors egne hunde, hun har 2, er hele hendes liv, hun har en hund der er 7 måneder der endnu aldrig har prøvet at være alene hjemme, den tisser stadig på gulvet, når ja og så er begge hunde hun har, for tykke! Hendes hunde er på 2 ture på måske 15 min om dagen.

Jeg kan seriøst ikke se forskellen på vores og deres hundes hundeliv.

Så det pisser mig voldsomt af at hun mener vi stort set har vandrygtet vores gamle hund, når vi har gjort alt hvad vi kunne for hun havde det godt.

Ja undskyld min bøvs, og aner ikke hvad i overhoved kan kommentere på her.