{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.027 visninger | Oprettet:

Mødet med andre hunde på gåturen {{forumTopicSubject}}

Hej HG.
Jeg skal lige ha et par meninger, idéer, erfaringer til en lille udfordring jeg har med min hund, eller måske nærmere med andres hunde...ja hvem kender ikke det.

Min hund er lidt forsigtig. Han er Tysk Pinscher, eller Dværg Dobermann, som han er kendt under her i huset og i omgangskredsen, han er knap 2 år, og han er generelt meget ligevægtig og veltilpas.

Han har haft to uheldige episoder med to forskellige hunde der overfaldt ham uden varsel, han var begge gange i snor, de var løse. Der skete ingen fysisk skade, men han blev selvfølgelig enormt forskrækket - det samme gjorde jeg iøvrigt!

Vi møder en del hunde i dagligdagen på vores ture, og dem han kender hilser han glad og gerne på, nogle enkelte gider han at lege med ellers er det bare videre. Han er ikke en hund der gider lege med alle mulige hunde, men som sagt, gerne en hurtig hilsen.
Fremmede hunde der kommer stille og roligt, eller hvor de lige kan snuse i snor inden de slippes, dem hilser han også gerne på, og også her vil han en sjælden gang lege, ellers vil han heller løbe rundt og tisse på alt og skrabe som en gal i jorden - og så skal vi videre.

Ind imellem møder vi de her typer, I kender dem alle..hundene er løse, der er ikke styr på dem, de kommer imod os, jeg råber om de vil kalde på deres hund, og de svarer: DEN/DE GØR IKKE NOGET....arrrggghhhh..jeg haader det bare. Min hund synes simpelthen det er SÅ grænseoverskridende når der kommer en hund løbende på stive ben med høj hale, og han vil allerhelst bare den anden vej.
Går vi et sted hvor der ikke er trafik og han kan komme udenom så lader jeg ham løbe løs, han løber udenom og vi går videre. Han har også fundet ud af at han kan stå stille og lade den anden hund komme tæt på, og så pludselig sætte af sted med 180 i timen, så den anden på ingen måde kan følge med, så er han vældig sej bagefter.

Jeg er simpelthen i tvivl om hvad det bedste er at gøre i situationen.
Her til morgen skete det igen, på et fredeligt stisystem kommer et ældre ægtepar gående med tre hunde, to i snor og en løs. Den løse løber lige hen mod os, de to andre gør som en gal. Jeg råber: Kald på jeres hund, men den er jo ligeglad. Jeg slipper min, og han løber simpelthen den anden vej. Stopper op, jeg går hen til ham og får viftet lidt med armene så den anden hund flytter sig lidt væk fra ham, og endelig langt om længe får de fat i deres hund, og Bailey tør komme hen til mig.

Ægteparret synes det er så synd for min hund at den er så bange, og at det jo er så godt for dem at lege sammen. Jeg må forklare dem at det netop er sådan en som deres hund der gør at han bliver bange, og at han skam gerne vil lege, bare ikke med alle hunde.

Jeg kan gå løs med Bailey alle vegne, han er super lydig, men hvis der kommer en hund buldrende imod os så vil han forsøge at komme udenom. Har jeg ham i snor, så forsøger han at holde så lang afstand som muligt, og han er tydeligt lettet når vi er forbi.

Hvordan forholder jeg mig bedst, så han bliver mest tryg og finder ud af at han trygt kan følges med mig - jeg er blevet meget mere opmærksom efter de to overfald, for jeg vil jo gerne han finder ud af at jeg nok skal beskytte ham.

For en god ordens skyld vil jeg sige at det ikke er noget kæmpeproblem, og jeg ser ikke alle andre hunde som et onde, jeg vil bare gerne høre et par idéer og erfaringer fra andre.

Mvh
Winnie


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mødet med andre hunde på gåturen
  • #3   18. dec 2013 Åh sådanne klaphatte må jeg og min hund stå model til ret ofte smiley
    Jeg har opgivet at være pædagogisk og snakke pænt, for aldrig har det hjulpet. Min hund er flere gange blevet overfaldet af løse hunde, selvom ejer påstod "den gør ikke noget".
    Min hund er blevet usikker når der kommer løse hunde nu, og jeg er færdig med at være høflig. Kommer den er løs hund hen til os, så får den nu et los, venlig eller ej.
    Går jeg selv med hunden løs og kan se der kommer andre med hund, sætter jeg med det samme min egen i snor for at vise hensyn. Desværre bliver det sjældent gengældt.
    Evner man ikke at holde sin hund fra andre, så skal den ikke gå løs!


  • #4   18. dec 2013 Det er ikke et kæmpeproblem, og både Bailey og jeg nyder vores gåture i skovene omkring os og på de fredelige stier rundt omkring. Det er sjældent vi møder hunde med aggressive tendenser, den ene af gangene han blev overfaldet var faktisk på træningspladsen(!), og den anden hund der overfaldt ham er han i dag bedste venner med.
    Så altså, jeg søger ikke råd om hvordan jeg undgår møderne, jeg søger mere idéer og råd til hvordan jeg bedst opfører mig for at hjælpe min hund. Om jeg skal slippe ham eller ej, om jeg skal råbe den anden hund an, eller noget helt tredje.
    Han er typisk Tysk Pinscher og gider ikke mænge sig med hvem som helst, men han er helt klart blevet skeptisk overfor buldrende hunde efter han blev overfaldet. Jeg ser det dog som min fornemmeste opgave at styrke ham og lære ham at håndtere det i stedet for at undgå det, for både min hund og jeg elsker at komme overalt og opleve verden.
    I gågaden f.eks. er det så nemt, for der er jeg sjovt nok en af de eneste der kan finde på at have min hund løs, der har andre nok at gøre med at styre deres kræ selvom de ER i snor smiley


  • #5   18. dec 2013 Louise - ja jeg har faktisk også tænkt den tanke, at hvis man nu blev meget tydelig overfor andre hunde og deres ejere, at de så rent faktisk tog deres hund i snor når de opdagede hvem der kom.....det kunne være dejligt, men kunne også være dejligt hvis det ikke var nødvendigt at være så skrap....

Kommentér på:
Mødet med andre hunde på gåturen

Annonce