Nøj hvor jeg savner ham... {{forumTopicSubject}}

For pokker hvor begynder det at være hårdt, ikke at have hund mere..
Det er så småt begyndt at gå rigtig op for mig, at Alvin aldrig kommer tilbage..
Idag er det 3 uger siden han blev aflivet, og jeg savner ham som bare pokker!!
Jeg fik hans urne hjem i Torsdags, og først der gik det nok op for mig, at han ikke er her mere...

Jeg er tit sammen med andre hunde, men det er på ingen måde det samme.. Alvin var en eener...
Jeg tror aldrig jeg finder en som ham.. Ikke en der får samme plads hos mig, som ham..
Han var mit et og alt, og den største støtte.. Der er ingen der kommer til at kunne måle sig med ham..
Jeg er rigtig bange for, at når jeg engang får ny hund igen, at jeg ikke vil kunne elske den, fordi den bare ikke er Alvin..

Jeg tuder hver gang jeg høre en bestemt sang i radioen, fordi den så godt beskriver, den beslutning jeg tog for ham..
Jeg elsker at sidde og se billeder og videoer af ham, og se hvor glad og dejlig en hund jeg havde.. Hvor lykkelig han var...
Men jeg havde så mange planer for os.. Han skulle jo blive gammel hos mig... Ham og jeg skulle starte til Rally, og bevise, at Grand danois ikke er en dum hunderace..
Vi opnåede så meget på så kort tid.. Jeg føler jeg har haft ham hele mit liv..

Det er så forbandet svært at være i min lejlighed uden ham.. Hans seng står der stadig, som det eneste jeg ikke har pakket ned..
Jeg forsøger så vidt muligt, at være hos andre, så jeg slipper for at skal sidde i den tomme lejlighed.. Det er for underligt uden ham..

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville.. Det er bare rart at kunne komme af med alle sine tanker, her hos jer.. I forstår jo alle hvordan det er...

http://www.youtube.com/watch?v=D8mJEt6-YYE