{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.447 visninger | Oprettet:

Så fik vi "dommen".. :( {{forumTopicSubject}}

En lille Update på vores besøg af dyrlægen mht Kato..

Og jeg fik desværre den frygtede besked..

"Carina, jeg er ked af at måtte fortælle dig, at Kato's usikkerhed er godt på vej til at udvikle sig til en grim form for angst som desværre også kan udvikle sig til en mistillid til dig.. Jeg har set det før, og det er bestemt ikke det bedste syn.. Så du skal nok snart til at overveje hvornår du skal sige farvel til ham"

Jeg er simpelthen grædefærdig over det.! smiley

Hun kunne både se og mærke på ham at det var blevet værre.. Samt hører det på det jeg fortalte.. smiley

Kato har altid godt kunnet lide vores dyrlæge.. Men idag både knurrede og bed han ud efter hende da hun undersøgte ham (hun er heldigvis ikke bange for ham).. smiley

Hun var utrolig ked af den besked hun gav mig, og vi sad og tudede om kap..
Og hun sagde pænt med tårer i øjnene at jeg bare skulle ringe når tiden var inde, så kom hun så hurtigt hun kunne..

Men hvornår f*nden er tiden inde? Er det nu imens han er glad? Er det når han igen kommer i dårligt humør? Hvornår er det, for jeg kan ikke se det selv?

Hun ved hvor meget Kato betyder for mig, og hun ved hvor hårdt det bliver..

Mit hjerte er simpelthen gået i tusind stykker nu..

Min elskede lille bassemand smiley smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Så fik vi "dommen".. :(
  • #1   7. nov 2013 ked af det på dine og Katos vejne, meeen det er nu....inden der sker noget slemt, på ture og evnt. børnebesøg.
    det er ikke bare en skattebasse man køber, sorgrn følger med.....det er så trist når det er en ung hund.....har været der, det er nu 6 år siden men er stadig slemt bare at tænke på Blackie..... smiley


  • #2   7. nov 2013 Det gør mig ondt. Puha, hvor må det ikke være sjovt! smiley
    Jeg tror, ud fra dine sidste par tråde om Kato, at det ville være en god ide for både dig og ham, hvis du brugte en uges tid eller 2 på at forberede dig og sige ordenligt farvel. Jeg tror, at det er dumt at trække tiden endnu længere.. For mig lyder det som om Kato har det skidt størstedelen af tiden - undskyld, hvis det er en forkert opfattelse! Men hvis min opfattelse er korrekt, synes jeg måske det er bedst at få ham sendt afsted mens han har det nogenlunde.. Der er ingen grund til at vente til det krakelerer helt for ham. Igen - Er ked af det på dine vejne! *kram*


  • #3   7. nov 2013 For helvede da osse, en lortebesked at få smiley

  • #4   7. nov 2013 Øv, det var da den værst tænkelige besked, godt nok en del hunde der siges, eller skal siges farvel til herinde i øjeblikket

  • #5   7. nov 2013 Jeg føler med dig Carina.. smiley Det er den værste besked at få.. Men kun du kan beslutte hvornår du syntes nok er nok.. Om det er nu, mens han har det som han har, eller om det er når han igen viser tegn på, at det bliver værre, er helt og aldeles op til dig...

    Kram herfra. smiley


  • #6   7. nov 2013 Øv med øv på... smiley

    *trøstekram*


  • #7   7. nov 2013 Det er bare r*v svært at skulle være bødlen der siger nu er det nu.. Samt at være den der giver op..

    Tine - Han har bestemt ikke haft det let i snart er år.. Overfaldet 4 gange, er bund usikker osv osv.. Føler bare at jeg giver op, hvilket jeg bestemt ikke vil.. Han betyder alt i verden for mig, men jeg vil heller ikke være egoist..

    F*ck hvor er det svært det her ! Havde forventet, ønsket og håbet på at jeg kunne have ham ved min side i mindst 10 år endnu..


  • #8   7. nov 2013 Det er nok en af de værste dage i mit liv.. Og jeg frygter virkelig den dag jeg skal sige farvel til ham.. smiley

  • #9   7. nov 2013 Puha smiley

  • #10   7. nov 2013 Den Danske - Ja jeg ved at det er helt op til mig hvornår det skal være..

    Men det er både svært at sige farvel til en "glad" hund og til en trist hund.. smiley


  • #11   7. nov 2013 Carina, det gør mig ondt.. Nogen gange gør det bare ondt, at tage den bedste beslutning.. Du har ikke givet op, hvis du har prøvet alt, du har bare ikke kunne hjælpe ham. smiley

  • #12   7. nov 2013 Det gør mig ondt, Carina smiley

    Det der har hjulpet mig til at tage beslutninger om aflivninger (og jeg har været igennem nogle stykker de sidste knap 35 år) har været at sætte mig ned. I fred og ro. Og spørge mig selv: "For hvis skyld skal vi fortsætte??" og så svare mig selv ærligt!! Den dag hvor svaret klart har været "For MIN skyld", så er beslutningen truffet.

    Håber at det kan hjælpe en smule smiley


  • #14   7. nov 2013 Carina> Jeg synes bestemt ikke du har givet op! Tværtimod.. Jeg synes dine sidste mange tråde - netop igennem det sidste år - har vidnet om at du har gjort alt hvad der har stået i din magt for at Kato skulle trives..

  • #15   7. nov 2013 Genfødt - Jeg har prøvet alt efterhånden..
    Adfærdsbehandlere, Zyklene, D.A.P, Bachs Blomsterdråber osv osv..
    Han er blevet tjekket for smerter 700.000 gange, er blevet røntgenfotograferet, har fået taget Gud ved hvor mange blodprøver osv osv..

    Han er ualmindelig sund og rask fysisk.. Men psykisk der er den gal og det har ikke kunnet rettes op på.. Desværre.. smiley
    Ville faktisk hellere have at der var noget fysisk galt med ham..

    Mette - Selvom at jeg godt ved at jeg holder ham i live for min egen skyld, så overskygger min kærlighed til ham alt.. Og jeg er i bund og grund rædselslagen for at miste ham..

    Pia - Jah jeg ved det.. Men for hulen det er svært.. smiley


  • #16   7. nov 2013 Tine - Jeg har virkelig gjort alt for ham.. Men alligevel føler jeg ikke at jeg har gjort nok..

  • #17   7. nov 2013 Årh Carina smiley Jeg er så trist på dine vegne :'/

    Jeg synes godt nok at en del skønne HG brugere er seriøst uheldige lige for tiden. Natascha med Musashi, Minion med paraboldyret, danske kæmpe med Alvin og nu dig smiley

    Synes det er dybt uretfærdigt at så skønne mennesker, skal rammes af lorte ting, med de dyr som de knuselsker mere end meget andet smiley

    Føler med dig, og sender en masse tanker og kram smiley


  • #18   7. nov 2013 Synes bare at det hele er lort med lort på lige nu.. smiley

  • #20   7. nov 2013 Puha sikke en besked at få smiley
    Kram herfra.

    Håber det snart vender for alle jer, der har haft det svært.


  • #21   7. nov 2013 Pia - Han bed mig i ansigtet under en børstetur om mandagen i efterårsferien, hvor han bed igennem både over- og underlæbe på samme tid..
    Men det giver jeg mig selv skylden for.. Jeg ved at han hader, altså virkelig HADER at blive børstet, og jeg stak, som så mange gange før, mit ansigt ned til hans for at berolige ham, for det er det der altid har hjulpet.. Lige bortset fra den dag..

    Men igen, jeg giver 100% mig selv skylden for at jeg blev bidt.. For jeg kunne jo bare lade være med at stikke fjæset ned til ham..


    Men uanset hvad, så er det pisse hamrende hårdt.. Han er jo min øjesten, min bedste ven, min eneste ene.. smiley


  • #22   7. nov 2013 Det er den sværeste beslutning du står overfor nu. Den enhver dyreejer frygter. Jeg har selv prøvet det en del gange og det er aldrig let. Det gør pisseondt indvendigt men vi må sige stop når nok er nok.

    Mine bedste tanker til jer begge


  • #23   7. nov 2013 Jeg vil virkelig give alt i verden for at min elskede Kato er glad resten af hans liv sammen med mig.. Om det så kostede mig mit eget liv..

    Men så heldig er jeg desværre ikke..

    Og nu sidder jeg og tænker, hvordan vil Afrodithe tage det? Vil hun så få problemer med at være alene hjemme når han ikke er der mere, eller vil hun hygge sig nok med kattene?

    Der flyver 700 millioner tanker og spørgsmål rundt inde i mit hoved lige nu.. smiley


  • #24   7. nov 2013 Carina de største tanker her fra, det er virkeligt noget møg sådan noget.
    Du kan altid skrive til mig her inde.
    igen carina de største tanker her fra.


  • #25   7. nov 2013 Tusind tak Phillip..

  • #26   7. nov 2013 Afrodithe kan jo mærke når kato ikke længere er der, men hun bemærker jo også din nedtrykthed så hun vil nok reagere ved at være mere søgende og til tider meget mut og gå fortvivlende rundt.



  • #27   7. nov 2013 Håber virkelig at hun bevarer sit lalleglade jeg med en 8 ugers mentalitet.. For det vil jeg virkelig have brug for at hun beholder..

    Vil slet ikke kunne bære både at miste Kato og at Ditte bliver trist.. smiley


  • #28   7. nov 2013 Hun vil helt sikkert komme sig igen men det ro en ny situation i begge skal tilvendes. Men det klare i med bravur

  • #29   7. nov 2013 Det håber jeg virkelig..


    Men først skal jeg tage den sværeste beslutning.. Nemlig hvornår.. smiley


  • #30   7. nov 2013 Nemlig og det er der kun DIG der kan føle husk det. Men et råd er at få det gjort inden den "dårlige" periode af hans liv overskygger det positive

  • #31   7. nov 2013 Ja det tænker jeg også.. At han skal herfra imens han er glad..

    Men for dælen det er hårdt at skulle sige farvel til ham når han er glad.. Og mindst lige så hårdt at skulle sige farvel når han er i dårligt humør..

    Det er valget mellem pest eller kolera lige nu..

    Uanset hvad, så føler jeg at jeg svigter ham på det groveste.. smiley


  • #32   7. nov 2013 Hold op hvor jeg føler med dig, du har det selvfølgelig helt af helvede til nu.

    I virkeligheden er det nok ikke det sværeste, at beslutte hvornår, men at indse at det ikke går væk, heller ikke selvom man lige venter et par dage.

    Når man mister, så går der noget tid, lang tid, og så vil man have minderne tilbage.
    Giv dig selv den største chance for de bedste minder ved at lave jeres yndlingsting sammen i et par dage, og træk det så ikke i langdrag.
    Hvor hårdt det end lyder, så skal du jo også videre.
    Mange varme tanker
    Winnie


  • #33   7. nov 2013 Du svigter ham ikke

  • #34   7. nov 2013 Du svigtede ham hvis du aflivet ham som en rask og glad hund.

  • #35   7. nov 2013 Kender dig ikke, og kender ikke din hund, men føler virkelig med dig. smiley
    Det lyder bestemt som om du har gjort alt hvad du kunne, og mere end mange andre ville have gjort. Men jeg kender det, jeg har det på samme måde med den pony jeg sagde farvel til tidligere på året, jeg ved vi gjorde alt, men alligevel spørger jeg mig selv, om jeg/vi kunne have gjort mere? Og det selvom min fornuft siger, at det var det rette vi gjorde, og vi gjorde alt hvad vi kunne før det nåede til den beslutning. Nemt bliver det aldrig, men det er vores fornemmeste opgave som dyreejere at vide hvornår nok er nok...
    Stort trøstekram herfra!


  • #36   7. nov 2013 Winnie - Jep ved at det ikke går væk.. Men håbet og ønsket for det lever på det højeste..

    Phillip - Du har ret.. Men følelsen af svigt er der..

    Trine - Inderst inde ved jeg godt at det vil være det bedste for ham at komme herfra, for så skal han ikke gå og være bange for at blive overfaldet igen..
    Men jeg er virkelig virkelig bange for at miste ham..
    Jeg har virkelig gjort alt for ham, næsten sat mit eget liv på standby for ham.. Jeg får kun besøg af folk som jeg ved at han kan lide og stoler på, alt hvad jeg gør og laver er på hans præmisser for at tage hensyn til hans usikkerhed og jeg tager Gud ved hvor mange forholdsregler for hans skyld og for at skåne ham når vi f.eks er ude at gå tur..
    Alt gør jeg virkelig for ham..
    Og det gør det bare en milliard gange hårdere og sværere..


  • #37   7. nov 2013 Jeg ved én ting jeg SKAL have nået med ham inden den sidste rejse..
    Og det er at få taget nogle gode billeder af og med ham..


  • #38   7. nov 2013 smiley
    Stakkels dig.
    Føler med dig


  • #39   7. nov 2013 Det lyder som en rigtig god ide

  • #40   7. nov 2013 Jeg tror du vil vide det, når det er tid..
    Som du skriver, så er det hamrende svært, især når det ikke er noget håndgribeligt fysisk, man håber hele tiden på at der kommer et gennembrud og man bruger så mange kræfter både fysisk og psykisk på at tackle de forskellige situationer, spekulerer stolpe op og stolpe ned, analyserer og gør ved.

    Jeg overtog en Skt. Bernhard tæve for en del år siden, lang historie kort, så var hun ødelagt mentalt, blot 2 år gammel. Jeg knoklede med den hund, og fik hende også god, gladere og til dels tillidsfuld hen af vejen, men hun kunne pludselig vende på en tallerken og det var ofte folk hun faktisk kendte ret godt det gik ud over, ikke overfald som sådan, men stirren og dyb knurren. en enkelt gang snappede hun en hånd. jeg trak den også, igen og igen, arbejdede med hende, rendte til dyrlægen i tide og utide, forsøgte dit og dat, indtil en dag hun fuldstændigt umotiveret tog min gamle gravhund i ryggen og kastede ham hen af gulvet med dybe bidmærker over ryggen.
    Der fortrød jeg bitterligt, at jeg ikke havde sagt stop før, faktisk havde jeg et kravle-barn og tanken om at det kunne have været ham var skræmmende. Hun havde dog altid været superglad for ham og vogtede barnevognen når han sov til middag udenfor, så tanken strejfede mig aldrig.
    Hun blev aflivet 3,5 år gammel og min gravhund lappet sammen kort efter.
    Jeg tænker så tit på hende, jeg holdt så meget af hende trods alt, hun var en god hund på mange områder, men psyken var ødelagt , det var for min egen skyld at jeg lod den køre så længe, ikke for hendes.

    Jeg tænker også på, om din Afrodite ikke også er mærket af Katos adfærd?


  • #41   7. nov 2013 MLA - Hvor utroligt det end lyder, så er hun faktisk ikke mærket af ham.. Hun er lalleglad, elsker alt og alle, og opfører sig stadig som om at hun er 8 uger gammel og det er på trods af at hun er 1 1/2 år..
    Hun er fuldstændig modsat af Kato..

    Det eneste der er "smittet af" på hende, er at hun en gang imellem kan finde på at skabe sig på gå-ture hvis der er en fremmed hund som gør af hende.. Men der er intet ondt i det som der f.eks er når Kato skaber sig overfor fremmede hunde på gå-ture.. Hun vil bare hen og hilse og lege..


  • #42   7. nov 2013 Det er så godt nok, at hun er sådan, for den adfærd kan smitte af, usikkerheden og hvad deraf kan følge med..

  • #43   7. nov 2013 Der har jeg været meget heldig at det ikke er smittet af på hende..

  • #45   7. nov 2013 Ej, hvor er det en møgbesked at få! ):
    Nu har jeg længe fulgt dine tråde om Kato, og jeg græder sq nu.
    Føler virkelig med dig, men du må mærke dybt inde i dig selv, om du ikke har trukket den langt nok nu? Som det ser ud, så får han det jo kun værre på trods af dine ihærdige forsøg på at rette op på det hele, og det er ufatteligt trist.

    Det er kun DIG, der kan mærke, hvornår det er tid. Men husk, at du skal vælge for ham, ikke for dig.


  • #46   7. nov 2013 Åhh Søren.. Jeg ved jo godt at du og de andre der har sagt det samme har ret.. Og især når dyrlægen også siger det..
    Men for satan det er alligevel møg svært og ubeskrivelig hårdt..

    Jeg kan sagtens se at for hans synspunkt så er det bedst at få fred.. Men for mit eget synspunkt.. Ja, så skal han jo aldrig herfra.. Så skal han med mig i graven, selvom at jeg godt ved at det umuligt kan lade sig gøre..

    Jeg kan også sagtens sige at det skal være næste fredag.. Men jeg kan ikke få mig selv til at tage telefonen og ringe og bestille tiden hos min dyrlæge.. Jeg tror dårligt at jeg ville kunne få sagt mit navn i telefonen..

    Allerede nu er jeg ved at bryde fuldstændig sammen.. Begge hunde sidder bare og glor på mig og kan ikke rigtigt forstå hvad der sker.. Man kan næsten se i deres øjne at de spørger "Hvorfor græder du "mor"? Du var jo glad tidligere"


  • #47   7. nov 2013 Alex - Det værste er at jeg jo godt ved hvad der er bedst for ham.. Jeg vil bare på et eller andet punkt bare ikke indse det..

    Jeg beder til og håber på, at det hele bare er et ondt og grumt mareridt.. Og at jeg om lidt vågner op og så er alt som det burde være.. smiley


  • #48   7. nov 2013 Du har brug for lidt tid, nogle dage at tænke det godt igennem, lad lige beskeden fra dyrlægen falde på plads og mærk så efter helt inde.
    det vil aldrig blive nemt at få det gjort, jeg måtte selv få dyrlægen til at gætte mit ærinde, da jeg måtte bestille tid til aflivning af min boxer for nylig, fordi jeg simpelthen brød hulkende sammen efter jeg fik sagt mit navn.. det er en røv tjans.
    men det er en gave, at man kan få lov at sige stop.


  • #50   7. nov 2013 MLA - Skal heldigvis i skole imorgen.. Så kommer tankerne på lidt andre ting.. Og så må jeg lade beskeden falde på plads i løbet af weekenden..

    Tror at jeg enten får min mor eller mormor til at ringe for mig når det er.. For jeg kan virkelig ikke gøre det..
    Jeg har skidt højt og flot på min depression og angst og startet i skole i august.. Men at foretage det ene opkald.. Det er jeg for "svag" til at gøre..


  • #51   7. nov 2013 Søren - Igen, jeg ved at du har ret.. Og desværre er det at sige farvel en del af pakken.. Den hårdeste del af den..

  • #52   7. nov 2013 Du har brug for lidt tid til lige at sluge det her. Brug dagen i morgen på at... få det ind. Tror ikke helt, at det er... Virkeligt (?) for dig endnu?

  • #53   7. nov 2013 Det er virkelig surerealistisk at få sådan en besked.. For det er jo ikke det man forventer.. Man forventer jo at få af vide at der er masser af gode år endnu..

  • #54   7. nov 2013 Lige nu ligger jeg bare og krammer ham, kysser ham, nusser ham, fortæller ham 1000 gange at jeg elsker ham og tuder..

    Og retur får jeg små myssere der vasker mine tårer væk fra mine kinder..


  • #55   7. nov 2013 Ja, præcis.
    - Men.. du er nødt til lige at lade den sive ind lidt bedre, end det er nu.
    For, du har lige fået beskeden, og en sådan besked om stor forandring og et tab, der giver så meget sorg, er altså meget chokerende og uvirkelig.


  • #56   7. nov 2013 Det er den bestemt..

  • #57   8. nov 2013 Sidder i skolen og kan slet ikke koncentrere mig om min erhvervsøkonomi..
    Kæmper for at holde tårerne inde og kæmper med at få styr på mine tanker..

    Og jeg som så naivt troede at det at komme skole ville få hjernen på andre tanker..

    Er simpelthen så ulykkelig.. smiley


  • #59   8. nov 2013 Tusind tak Minion.. Og jeg sender dig et kram tilbage..

  • #60   8. nov 2013 Du kan heller ikke forventes at skulle koncentrere dig om skole.

    Kæmpe kram herfra!


  • #61   8. nov 2013 Jeg var nødt til at gå hjem allerede kl. 11:40.. Har normalt først fri kl. 14:40..
    Men jeg kunne simpelthen ikke klare mere oppe i mit hoved..

    Så nu ligger jeg bare under dynen på sofaen, putter med begge vapser og prøver på at samle mig, så vi kan gå ned til mine forældre til noget fredagshygge med familien og hundene.. For det har jeg virkelig brug for..


  • #62   8. nov 2013 Ja,det kan jeg da godt forstå.
    Håber du får en god dag med familien i hvert fald, det har du brug for.


  • #63   8. nov 2013 Tusind tak..

  • #64   9. nov 2013 Åh nej da Carina, godt nok trist at komme på til denne opdatering fra dig smiley
    Har ikke læst alle indlæg, men har givet Mette og Pia et *Klik* hver.
    *Krammer* herfra mig


  • #65   9. nov 2013 Tusind tak Aino..

    Det er godt nok en hård besked at få, og det føles på en måde lidt uvirkeligt, selvom at jeg i min underbevidsthed måske godt vidste at den kom..
    Det er vanvittig hårdt, og det har kørt mig helt ned/gjort mig helt ekstremt træt både fysisk og psykisk.. smiley


  • #66   9. nov 2013 Vil jeg gerne tro...
    Det er jeg ked af at høre, men forståeligt nok smiley men forsøg at "læn" dig op af det Mette og Pia skrev. Krydser for I har en god tid sammen indtil du synes det er tid. *Krammer*


  • #67   9. nov 2013 Problemet for mig, er jo at jeg personligt aldrig synes at det er tid.. Han har været min største støtte, min klippe, siden han var 8 uger gammel.. Så jeg er hunderæd for at skulle give slip..

    Men desværre er jeg bare nødt til det.. For hans skyld..


  • #68   9. nov 2013 Det har han været, men han er det ikke mere sådan som det lyder til han har det Carina så ja det bliver du nød til smiley

  • #69   9. nov 2013 Det er bare så møg svært at lade være med at være egoistisk.. smiley
    Og det er virkelig hårdt at sætte en dato på.. For jeg vil jo helst gerne beholde ham så længe som muligt, men jeg ved også at det hverken er sundt for ham eller jeg at trække tiden så meget som muligt.. smiley

    Men lige så dybt ulykkelig jeg er, lige så vred er jeg.. Vred over at min hund er blevet ødelagt, fordi at min hund er blevet ødelagt af andre folks hunde..

    Det er bare så skide uretfærdigt..


Kommentér på:
Så fik vi "dommen".. :(

Annonce