Begyndende aggresivitet {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder her total tudefærdig, og ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Vi ville tage en hyggelig tur i hundeskoven, men den blev inden for de første 10. minutter vendt til den værste oplevelse og mig som tudende måtte gå hjem med det samme igen.

Jeg har lavet et indlæg for ikke så længe siden, hvor jeg fortalte at Gia havde været oppe og slås i hundeskoven (hvor begge hunde havde været lige gode om det), og hvor jeg fik af vide jeg nok ikke skulle tage det så tungt, så længe hun ikke bare umotiveret overfalder andre hunde.
Men her de sidste to gange vi har taget i hundeskov har hun været oppe at slås - eller rettere, har hun overfaldet to andre hunde! Jeg havde sagt til mig selv, at blev der noget i dag, så var det desværre slut med at komme i hundeskov. Men det med så lige pludselig at skulle erkende, at hun ikke længere kan komme der, er godt nok svær lige at sluge.

Hun har altid været den gladeste hund, som er blevet rost af alle for at kunne med ALLE andre hunde. Men hun er slet ikke til at kende mere. Og her sidder jeg total ked af det, sur og frustreret. Det gør ondt helt ind i sjælen. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op. Jeg har faktisk gået med tanken om, om jeg måske skulle finde et andet hjem til hende - OG JA, jeg ved godt at det er at give op, og at jeg så "bare" sender problemet videre til en anden, men forhelvede altså... Det gør bare ondt at se, jeg kan slet ikke kende min hund! Og tro mig, jeg føler mig virkelig som den værste hundeejer for overhovedet at tænke det! Og jeg vil jo egentlig heller ikke undvære hende, elsker jo den hund over alt på jorden, men jeg har det bare virkelig svært med at hun måske ikke længere kan med andre hunde.
Jeg har altid været SÅ stolt over at hun altid bare har været så glad, og netop har kunne lege med alle.
Håber ikke jeg kommer til at træde nogen over tæerne, men jeg har altid tænkt når jeg har set en person som næsten ikke har kunne holde deres hund, når en anden hund gik forbi at "Hvor er jeg bare glad for at min ikke er sådan" og dem som bliver nød til at sige nej til at lade hundene hilse, fordi deres ikke kan med andre - har bare været så glad for at jeg havde en hund som ikke var sådan.
Det at en hund fungerer godt sammen med andre hunde må jeg indrømme er rigtigt vigtigt for mig, og præcis sådan har hun jo ellers været. Det har så bare ændret sig fuldstændig nu, og jeg ved som sagt virkelig ikke hvad jeg skal stille op.

Bliver jeg bare nød til at acceptere at vi ikke længere kan komme i hundeskoven, og at hun ikke længere kan hilse på de hunde vi møder når vi er ude at gå tur?
Skal hun "bare nøjes" med de hundevenner hun har nu, som hun hygger sig og leger rigtig godt med? Er der slet ikke noget jeg kan gøre, for at få den hund "tilbage" som jeg havde engang, som kunne med alle?

Og til sidst har jeg vel bare brug for at få bekræftet (forhåbentlig) at det vel er okay, at have en aggressiv hund (forstået på den måde, at ved man, at den ikke fungerer med andre hunde, så skal den jo bare ikke hilse/lege med andre), altså - en hund er vel ikke nødvendigvis en dårlig hund og bør aflives, bare fordi den ikke kan med andre hunde? Den kan vel sagtens stadig være en god familiehund og ens bedste ven?