{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.685 visninger | Oprettet:

Møde med forbanede hunde-ejere på formiddagsturen! {{forumTopicSubject}}


Jeg er kørt med hundene til et lækkert stort område med masser af plads til at snuse rundt på markerne, tidligere brugt til militærområde. Når solen skinner er der skønt at færdes derude smiley

Hyggen er desværre kort. Vi vandrer hen ad grusvejen og jeg ser længere fremme inde på marken til højre, at der kommer en løber med sin løse hund, en Border Collie. Hun løber ud på vejen med hunden ca. 60 meter foran os.

Jeg har snor på Jacky og regner også med at kvindemennesket tager snor på sin løse hund - NOPE.
Hun fortsætter sgu i rask trav lige mod os, og hendes hanhund løber nu forrest og næsten henne ved os krænger den kæberne til side og blotter gebisset, ned i knæ klar til at springe på min hund.
Jeg råber op og kaster mig ind foran Jacky og slår ud i luften. Min hanhund bryder sig absolut ikke om fremmede hanhunde lige i fjæset, men han holder sig gudskelov i ro, da jeg reagerer.

Hunden stopper sit foretagende, men min puls er helt kørt op, da Jacky blev overfaldet af en brun labrador i sommers, endte på operationsbordet og var ved at dø under opvågningen, da han ikke tålte narkosen.
Denne episode sidder stadig i mig og jeg har nul-tolerance. Har herefter råbt mange hundeejere an, med deres løse hunde, for de er fandme overalt og der enten ingen kontrol eller det er hilse-tosser og de har altså svært ved at forstå, at der skal snor på hunden og at den ikke på skal komme løbende selv, for den gør ikke noget.

Så løber kvinden hen og siger til sin hund: "hvad er det for noget" og løber derefter bare videre og får genet hunden med.

"Hvad er det for noget" råber jeg højt tilbage " du må fandme få din hund i snor, når den udviser så aggressiv en adfærd overfor andre hunde". Den dumme ko løber bare videre med ryggen til og jeg er rasende over hendes ligegyldighed.

Humøret er ødelagt og jeg går og skumler. Da vi når en 800 meter længere frem hører jeg et jagthorn, som bliver truttet i. Havde godt set alle 4-hjulstrækkerne på parkeringspladsen og et skilt med "jagt".

Jeg når op til marken med mine hunde i snor og ser et hav af labradorer og ruhårede. Nogle i snor, nogle løber frit rundt andre ligger dækket af i græsset og flere af jægerne går rundt med geværer over skulderen.
De er ved at samles ved grusvejen hvor vi kommer gående. I det samme kommer der en stor kassevogn og parkerer midt på grusvejen og flere hunde og ejere står rundt om.

Vi er flankeret på alle sider. Jeg vælger, at gå højre om bilen og siger til den mand, som står med sin store ruhårede i snor, at "vi ikke kan lide fremmede hanhunde" og regner med, at han trækker sig tilbage, så vi kan komme ordenligt forbi.

Næ nej, han flytter sig ikke og" Bøvhans" siger i stedet " Nårh det er lige meget, det klarer de selv" og igen "min har fået foder til morgen", hvorefter en anden jæger ved siden af griner højlydt. Stopper dog hurtigt, da han ser mit hidsige ansigt!

Jeg var sgu tæt på, at flå geværet af idiotens skulder og slå ham oven i hovedet med kolben, så vågn dog op mand, men skynder mig bare at gå videre, for med alle de hunde, var det om at komme væk.

Jeg må have et bat med fremover til alle tåbernes hunde, for det er slut med, at mine hunde skal have tærsk og jeg frygter en næste gang.
Fårk jeg er stadig tosset! smiley

Jeg har SÅ mange eksempler på lignende episoder, og det sgu skræmmende, så mange uansvarlige hundeejere jeg næsten dagligt støder på!!

- Havde I andre en bedre oplevelse på lufte-turen i dag, som kan gøre mig i bedre humør, så skriv endelig smiley



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Møde med forbanede hunde-ejere på formiddagsturen!
  • #1   25. okt 2013 Og det er derfor jeg virkelig overvejer at flytte til et meget øde sted...

    Hvor er det dog træls. Især den ligegyldighed. Hvis folk bare PRØVER at kalde på deres hunde, så gør det mig faktisk ikke så meget hvis det mislykkedes... Men når de er komplet ligeglade eller decideret ubehagelige/nedladende, fordi ens hunde ikke må hilse, så bliver jeg sgi tosset.


  • #2   25. okt 2013 Det burde ikke være sådan, men jeg bruger helt vildt meget krudt på at holde øje med andres hunde, så der ikke pludselig kommer en spænende over til mine.

    Jeg har heller ikke noget imod, at folk har deres hunde løse, men KUN hvis de ikke løber over til fremmede hunde.
    Mine er også løse på åbne steder med godt udsyn, men jeg har stadig et øje på hver en finger, så jeg hurtigt kan kalde mine til mig og gi snor på og de løber aldrig til fremmed hunde.




  • #6   25. okt 2013 Enig med Ulla.

    Jeg var gået pænt den anden vej igen.


  • #7   25. okt 2013 Jeg bliver altså også nogle gange ret knotten, men heldigvis er det oftest gode oplevelser jeg/vi har når vi møder andre hunde.

    Men vi gik en aftentur i parken med min mor og lille Lucky, da hun var heroppe på weekend, super hyggeligt men ikke et sted vi normalt lufter hund. på et tidspunkt kommer der en mand med en gravhund gående bag os, og jeg får lucky i kort snor (han er altid i flexi line) og ind i den ene side. Manden spørger mig så om det er en hanhund, og jeg svare ja. Og så sker det som jeg slet ikke forstår.
    Han lader hans hund gå hen til Lucky og siger i det samme: så lader vi dem bare lige hilse, for den er ikke så glad for andre hanhunde.
    Hvorfor H******* skal den så hen og hilse på min lille bitte chi, som står i helt kort snor og ikke har chance for at komme væk?! smiley
    Der skete heldigvis ikke noget, men hold op hvor blev je sur og bange.

    Så har jeg prøvet at møde en golden, hvor manden virkede rigtig sød, og fik sin hund helt ind til siden, osv. lige i det vi passere dem, vender hunden om og farer hen til Lucky, imens han siger den gør ikke noget.. Det gjorde den heller ikke, men han kunne da lige have fat i den, når han ikke havde 100% styr på den smiley


  • Matilde
    Matilde Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Hunde: 2 Svar: 869
    #8   25. okt 2013 Hahaha.. en ting er folk der har løse hunde, en anden er folk man tror man kan "komme forbi" fordi de rent faktisk har deres hunde i snor.
    Det bedste er når man går med 1m line, på en hund der er helt oppe i det røde felt - min er en pap blanding så selv i det røde felt er hun ikke synderlig skræmmende. To trunter på 45+, fylder hele stien med hunde der står på to ben i kort flex.
    Stopper et par meter der fra og siger "Hej, min hund vil ikke sige hej - kan vi komme forbi?" og de så siger "det gør da ikke noget, de skal da lige hilse?" og lader deres hunde få fuld flex... ffs..


  • #11   25. okt 2013 Isabelle, det billede kan jeg være med på 99% af tiden, dog er der desværre en lille procent der hvor jeg går tur, der bare ikke helt forstår det.

    jeg mødte en mand på gåturen den anden dag, som fortalte at hans hund dagen inden var blevet bidt i ryggen af en løs hund. Han havde jo så af gode grunde ikke hunden med, men den havde det vidst godt efter omstændighederne.

    Men ellers oplever vi heldigvis sjælendt at folk ikke har styr på deres hunde, uanset om det er med eller uden snor. Men jeg er også lidt ekstra på dupperne fordi Lucky ikke er større end han er.


  • #12   25. okt 2013 Ulla:

    For det første er det ikke et jagtområde, men et sted hvor vi lufter hunde og folk løber en tur.
    At de har valgt at afholde jagt øvelser/træning med deres hunde et sted på området, har da intet med Bøvhans´s måde at opføre sig på og mene, at det klarer hundene selv og skrådt op med, om det bliver til en slås kamp, for jeg gider da ikke flytte røven.

    For det andet er området kæmpe og så et enkelt lille skilt pege modsat vej af, hvor jeg gik hen og det retfærdiggør på ingen måde at løberen er pisse ligeglad med at køteren vil ryge i fjæset på min hund.

    På hvilken måde, synes du lige, at jeg opsøgte hunde-ejernes måde at vise uansvarlighed!



  • #13   25. okt 2013 Der kom engang en kæmpe bjørn af en hund løbende hen til os, hvor jeg kunne høre ejerne stå langt væk og kalde og kalde (den løb først fra dem da den så os) så jeg tog lucky op på armen, og så gik vi og lod den kæmpe hund følge med, så måtte ejerne jo bare flytte fødderne og komme i stedet for bare at stå og råbe, hunden kom jo tydeligvis ikke. smiley

    Efter 4-5 meter vendte jeg mig så om og bedte hunden om at smutte hen til ejerne igen, og den fattede det da til sidst.


  • Matilde
    Matilde Tilmeldt:
    jan 2013

    Følger: 1 Hunde: 2 Svar: 869
    #15   25. okt 2013 Isabelle >> Jeg synes at det altid klumper sig sammen? Så i en måned er der ingen ting (der er selvf de der tumper som man kender og undgår) men ikke nogle sammenstød. Dette muligvis fordi at man selv og andre hundeejere går i de samme områder - de samme ture. Dette gør at de andre ejere og en selv ved hvilke af hundene man kan og ikke kan med. Så de dage hvor jeg oplever situationer som dem ovenfor er når jeg møder nye hundeejere og hunde.

    Og hvorfor er det så at der går en måned hvor vi ikke møder nye hunde - og så på en dag skal vi have 4 sammenstød? Jeg ved det ikke? Mit bedste bud er at det er kosmos der spiller mig et puds - og den forklaring holder jeg på...


  • #16   25. okt 2013 Isabelle: Jeg tager rigtig mange steder hen med mine hunde, der er rigtig mange naturområder her hvor vi bor, har baghave lige op til en skov.

    Jeg kommer meget på friløbs-steder og går ikke i byer eller i villa-kvarterer, måske derfor render så ofte ind i disse uansvarlige hunde-ejere.


  • #17   25. okt 2013 Maiken T:
    Har også flere Goldens oplevelser og deres uansvarlige ejere.

    Kommer gående op ad en længere bakke på en grus sti, da jeg ser 2 store Goldens komme rundt i svinget oppe på toppen og i fuld galop ned mod os. Hurtigt snor på Jacky, når ikke Bello, men stiller mig foran ham.
    Det er en han og en hun, som kommer brølende og på stive ben og truende adfærd nærmer sig. Jeg råber op og prøver at skærme mine hunde. Tæven kommer bagom til Bello og hanhunden står truende ved Jacky, for helvede....

    Der kommer en dame til syne på toppen af bakken og jeg råber om hjælp og hun skal kalde hundene til sig. Hun råber sine lunger ud, men intet hjælper. Prøver nu at få så meget ro på situationen som muligt og de 2 Goldens foran mig og gener dem fremad mod ejeren og det lykkedes til sidst.

    Hun tager dem i snor og beklager, men" hun havde altså ikke styr på dem, da
    det var hendes søns hunde og kun han kunne styre dem". A hva....og så lader du de store dyr rende løse rundt, hun fik lige en smøre inden hun går videre og jeg venter.

    Da hun er ude af syne, går vi samme vej efter hende hjemad. Vi når op til den store mark og så ser jeg fandme at den dumme ko har sluppet hundene løs igen og de stormer rundt på marken ude af kontrol og uden at hun så meget som kalder på dem. Der er en rideskole på området og en cykelsti for enden.

    De 2 Goldens får igen øje på os på os i den anden ende af marken og kommer stormende. Jeg er tosset og pustet op, og går truende mod dem er på det tidspunkt ligeglad. De vender om og stormer forbi "ejeren" og det sidste jeg ser er at de drøner ned ad cykelstien/fællesstien helt ude af syne for "ejeren" og hun lunter bare afsted hen ad marken og åbner bilens bagsmæk.... ja jeg er igen igen målløs.

    Skal bare væk derfra og hjem!!


  • #20   26. okt 2013 Ulla:

    Min hund har det ikke svært med andre hunde og har mange hundevenner både hanhunde og hunhunde.

    Han kan forståeligt nok ikke lide, store, løse hanhunde som kommer stormende og puster sig op på danseben lige i hovedet på ham, når han er i snor.

    Jægerens hund var i løs snor, men for tæt på til, at jeg kunne komme forbi uden, at de kunne nå hinanden og jeg var ikke tryg ved den store ruhårede. Kender ikke hunden og dens grænser for fremmede hunde, så beder om lidt plads, som Bøvhans så ikke vil give og er dumsmart. Jeg må krænge mig forbi og skærmer af for hundene, så kan dyret hoppe på mig først, hvis den tænder af! Mine hunde sagde ikke en lyd eller gjorde tegn til noget ballade... så er det vist skåret helt ud i pap.

    Jeg håber så sandelig, at DU ville kunne finde ud af, at træde et skridt tilbage, så ingen hunde og ejer for den sags skyld, følte sig utrygge ved situationen !


Kommentér på:
Møde med forbanede hunde-ejere på formiddagsturen!

Annonce