{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.558 visninger | Oprettet:

Morgenbøvs - børn og hunde... {{forumTopicSubject}}

Gik en ellers rigtig dejlig morgentur med doberdutten. Vi gik og hyggede og trænede lidt forskellige ting som fx dæk på afstand og sit på afstand.
Næsten hjemme kan jeg se der kommer en med en hund i det fjerne. Jeg tager doberdutten om på plads og de kommer nærmere. Jeg kan så se at det er en lille teen-age pige med en stor golden model sofabord, der normalt bliver luftet af en lidt større dreng (luftet som i gået med til den har skidt og så ellers hjem igen). Pigen trækker ind i rabatten og forsøger forgæves at få den til at sitte ved at skrige SIIIIIIIITTTTT ind i hovedet på den gentagne gange (den må jo være døv siden det skulle være nødvendigt.....). Jeg trækker så langt ud i siden jeg kan for krattet. Sofabordet vil meget gerne over til Perle og da vi er ud for dem ryger den afsted over til os. Pigen kan overhovedet ikke holde den og råber og skriger af hunden. Perle synes det hele nu er meget ubehageligt og 'skriger' højt op; en stor voldsom hanhund og en skrigende ejer er nok ikke så fedt når man er en teen-age dobertøs inde i en periode hvor mange ting kan være lidt farlige. Jeg forsøger at stille mig imellem sofabordet med pigen på slæb og Perle men den er rimelig ihærdig ... Til sidst lykkedes det da at slippe væk og pigen får endelig trukket videre med sin tykke golden. Mens hun skælder og smælder på den.
Heldigvis mødte vi en af Perles legekammarater lidt længere henne af vejen, så hun lige fik en 'plus' oplevelse ovenpå den ærgelige oplevelse.
Æv - altså at sende sin datter ud og lufte en hund hun ikke kan holde smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Morgenbøvs - børn og hunde...
  • #1   9. okt 2013 Du har sikkert også været barn engang smiley

    Jeg har gået med mine forældres hund, siden jeg var ganske lille smiley


  • #2   9. okt 2013 Ja der var engang hvor man mødte børn i alle aldre gå med hunde, men syntes nu ikke der var så mange problemer med det dengang...

    Havde en kæmpe mark/park hvor alle hunde menneskerne holdt til tror jeg opleve en enkelt ubehagelig episode på de mange år jeg gik med andres hunde...


  • #3   9. okt 2013 Jeg ser en del børn lufte hunde uden snor og uden kontrol. Har måttet bremse både bil og cykel for ikke at ramme dem. Men jeg forstår godt hvorfor det ses så tit: forældrene lufter nemlig på præcis samme måde!
    Børn gør ikke hvad vi siger, men hvad vi gør.


  • #4   9. okt 2013 Jo, jeg har også været barn engang, men fik dælme ikke lov at lufte hunde jeg ikke kunne holde.
    Havde det nu været mine to gamle hunde så havde scenariet i stedet været at den var rendt over i hovdet på to hunde, der tog sådan noget meget ilde op og som hellere end gerne havde givet den en gang seriøse bøllebank. Var de mon så havnet i statistikken over hunde aflivet pga hundeloven ????
    Jeg bliver bare sådan lidt ØV over sådan noget for det er ikke første gang jeg har haft en rigtig træls oplevelse med et barn sendt ud at lufte end hund det slet ikke har styr på. Sidste vinter kostede det fx Stormy et bid i halsen fra en særdeles aggressiv labradortæve.



  • #5   9. okt 2013 For 14 dage siden uge kørte min nærmeste kollega en lille hund over fordi et barn ikke havde styr det med at lufte hund. Barnet stoppede pænt op for rødt i lyskurven, men glemte at bremse flexilinen fordi fokus var på mobiltelefonen smiley Det var i et stort meget trafikkeret kryds i København i morgenmyldretiden.

  • #6   9. okt 2013 Vores hund blev altid luftet uden snor. Han havde stort set kun snor på, når han en sjælden gang var med på ferie - og da stadig kun inde i byerne. smiley

  • #9   9. okt 2013 Jamen Susanne at du gjorde noget dumt som barn, og at din forældre lod dig gøre det. Retfærdiggør da ikke at andre oss gør det vel?

    Hvis børn ikke kan styre hunden, ja så skal de sgu ikke gå med den. Men jeg har nu oss mødt voksne som ikke burde gå med hund, især pigen med Rottweileren jeg mødte... Puha det var nær endt galt...


  • #10   9. okt 2013 I foregårs kom jeg kørende mod et fodgængerfelt med et helle på midten. Jeg har grønt. På hellen står en pige på omkring 16 og taler i telefon med ryggen mod mig. Hendes lille hund i flexisnor løber frem og tilbage på begge vejbaner uden at hun lægger mærke til det. Jeg nærmer mig i bilen, og stopper så i krydset, selvom der et grønt, fordi hunden nu er i min vejbane uden pige har lagt mærke til det (stadigvæk på telefonen med ryggen til). Jeg vælger så at give et lille dyt i hornet, mest for ikke at skræmme hunden med et ordenligt båt sim ellers var tiltænk pigen.
    Hun vender sig om overrasket. Jeg peger ud på vejbanen på hendes hund. "Åh, undskyld!" kommer det fra hende, og trækker hunden til sig. Jeg svarer så, at hun hellere skulle undskylde til hunden ...


  • #11   9. okt 2013 Mine unger har side de var små "hjulpet' til med at lufte hundene, og siden 8-9 års alderen gået med cairnerne selv, dog har de aldrig fået lov at gå med de store hunde, kun fx i skoven hvor jeg også har været med.
    synes selv at de er ansvars fulde, og har godt tag på hundene, ved hvordan de skal reagere i visse situationer, og hvornår hundene skal i kort snor osv.
    jeg føler mig tryg ved det, og er sikker på at ungerne kan håndtere hundene forsvarligt.
    det er et stort ansvar og børnene skal kunne holde den hund de lufter, og være ansvaret bevidst.


  • #12   9. okt 2013 Jeg har haft hund(e) i over 40 år, sammen med tre børn og div. legekammerater, men de har aldrig luftet hundene alene, for det ville helt være mit(vores) ansvar, hvis noget som helst gik galt. Og det ville også være synd for børnene.

  • #14   9. okt 2013 @Isabella: Ser jeg pigen igen så tror jeg nok at jeg vælger at prioritere højest at min hund ikke skal have sådan en oplevelse igen og gå den anden vej smiley Hun er i en periode hvor hun ikke har behov for den slags. Men jeg tænker at jeg nævner det for en af forældrene næste gang jeg går forbi deres have og de er ved at frisere den (de bor i et lille rækkehus med den mest nystrøgne have jeg nogensinde har set - hunden og børnen må heller ikke være i den....).
    @Natascha: Nej, nogle voksne kan heller ikke styre deres hund. Vi har haft en her i byen som ingen havde lyst til at møde: Jordens mindste dame (max 140 cm høj og ekstremt tynd og spinkel) med en kæmpe 'amstaff' (det sagde de at det var, men den var meget for stor). Rambo (ja, det hed den altså) var alt andet end venligt stemt overfor andre hunde. Hun gjorde det at hun skyndte sig at binde den til et træ eller en lygtepæl eller sådan noget når der kom nogen. Hvad mon der ville ske den dag hun ikke kunne nå hen til sådan en....... De er heldigvis flyttet fra byen.


  • #15   9. okt 2013 Haha din historie Mette minder mig altså om den her sang smiley

    http://www.youtube.com/watch?v=5mCYkahbmak


  • #16   9. okt 2013 Jeg har gået tur alene med min barndomshund, da jeg var 10-12 år. smiley Det er altså ikke så svært smiley

    Til at starte med går du sammen med dine forældre (ligesom når du lærer at gå selv til skole/bedsteforældre/bussen), de forklarer hvorfor man gør tingene på den måde. Så holder du selv snoren i selskab med dem og til sidst er du klar til at kunne gå tur med hunden alene.

    Men selvfølgelig hvis hunden er møg-uopdragen og trækker børn ind over en vej, så kan hunden jo ikke gås med af børn. Det forudsætter noget basal opdragelse. Samt at hunden har en rimelig forudsigelig og fornuftig adfærd over for pludselige påvirkninger eller lignende.

    Vores hund var en schæfer/dobermann/? blanding købt på Rødovre Internat. Havde fået basal lydighedstræning i DCH Holbæk af min far og kunne sagtens gås med af børn (mig smiley ). Jeg trænede da i øvrigt også tricks/lydighed med hende derhjemme, så hun lystrede mig da - altså med mindre min far var i nærheden, så var det KUN ham der duede. smiley


  • #17   9. okt 2013
    Min nevø på 7 år har længe plaget om at få lov til at holde snoren på en af vovserne og jeg har kæmpet en brav og pædagogisk kamp, med at få ham til at forstå at det altså var en dårlig ide, med barn og jagthund..

    Lige indtil den dag vi kom cyklende og så en dreng ude og gå med en stor labrador. Labben fik øje på en kat på den anden side af vejen, løb over vejen med barn hængende hjælpeløst i snoren og begge blev ramt af en bil.
    Drengen brækkede en arm og det ene ben, men hunden var død på stedet...

    Jeg havde travlt med at ringe 112, førstehjælp til dreng, tjekke hund og få beroliget den særdeles chokerede bilist og havde " dækket" nevøen af ved vore cykler i vejkanten.
    Da ambulancen kom, sad min nevø meget stille og aede labben, som jeg havde smidt min jakke over, mens han græd og sagde at den skulle hilse oppe i hundehimlen.

    Da vi trak cyklerne hjem, sagde han meget stille at det var godt at han aldrig fik lov til at gå med Giz, for den dreng ville nok altid være ked af at han ikke havde flere kræfter til at holde sin hund...


    Groft sagt, så var jeg " ligeglad" med hunden, men tænk hvis knægten også var blevet dræbt.... Det glemmer de forældre bare at tænke over...


  • #18   9. okt 2013 LOOL ja ja børn lærer intet, hvis de ikke får lov til noget som helst. Her går vores den ældste med Max indimellem. Men han lukker ham så ikke løs, for det har vi sagt, at han ikke må.

    Børn har godt af at lære at tage ansvar for dyr. Og det er de voksnes pligt at lære dem det.

    Og så flejn bare ud på mig, for jeg ændrer skutte mening. smiley


  • #19   9. okt 2013 Det er fint at LÆRE børn hvordan man går med en hund, men at lade dem gøre det er noget helt andet. Hvis barnet ikke fysisk kan holde en hund i alle tænkelige situationer, så skal barnet ikke gå tur med hunden.
    Lad os sige at barnet fysisk kan holde hunden, men hvad hvis der kommer en anden løs hund med grumme intentioner farende. Så står barnet lige pludselig i en meget svær situation. Det er et kæmpe ansvar at lægge på barnets skuldre, og jeg synes ikke det er fair.


  • #20   9. okt 2013 Der er ingen der flejner ud på dig Susanne smiley

  • #21   9. okt 2013 Tja - kombinationen er ustyrlige hunde og børn har jeg så sandelig heller ikke de gode erfaringer med smiley Cody blev for et par år siden overfaldet af to kamphunde-lignende hunde, der blev luftet af børn, der ikke kunne holde dem. Det var absolut ikke en positiv oplevelse for nogen af parterne!

    Jeg har altid holdt på, at min bonussøn ikke skulle lufte vores hunde. De er for store, og hvis de kaster sig frem i ivrighed, så kan han ikke holde dem.


  • #22   9. okt 2013 Kingbøf

    Forstår godt, hvad du mener - men andre har pligt til at have styr på deres hund. Jeg vil også mene, at risikoen for at møde en løs, aggressiv hund udenfor kontrol er lav.

    Jeg gik tur med vores hund i et villakvarter, hvor der mellem hver vej var et lille grønt område, hvor man kunne tage snoren af og lege lidt med bold eller træne eller whatever.

    Jeg VIL ikke bruge min energi til at bekymre mig med mindre jeg VED at der er en person, der har netop sådan en hund jævnlig rendende løs i netop det område, mit barn skal gå i... Man skal også give sig selv og sine børn mulighed for bare at leve. smiley

    Skal man så også sige til børnene, at de ikke må lufte kanin i en sele langs fortorvet foran huset - hvis der nu skulle komme en hat med en hund gående på et tidspunkt? Hvor mange begrænsninger skal man sætte op for sig selv og andre - hvor stor er risikoen egentlig?


  • #23   9. okt 2013 Jeg har en gang oplevet sådan noget for 3 måneder siden

    Pige 12-13 år med amstaff som hun ikke kan holde da den flejler og river hende igennem en busk så hun må slippe den.. Den fare hen mod min mops og heldigvis er min kæreste en stor mand som fik Råbt så højt jeg aldrig har hørt før og fik fat i den hurtigt da den stod over Bella.. Jeg tager fat i hunden og aflevere til den dybt chokerede og grædende pige.. Det var SÅ synd for hende og måtte sige til hende at jeg rigtig godt kunne forstå hun blev forskrækket og at hun altså var nød til IKKE at gå med hunden selv...

    Hun havde hudafskrabninger i ansigt og på arme.. Øv!


  • #25   9. okt 2013 et eller andet sted betyder det vel osse noget hvor godt hunden lystrer.. og altså osse hvor godt den lystrer barnet.
    Da jeg havde min 50kgs søko, der fik husets barn (ikke mit, jeg deler hus med en veninde) osse lov til at gå med hende. Udelukkende fordi at jeg stolede 110% på at hunden havde styr på det, og at barnet havde styr på kommandoerne og at hunden ville lytte.
    Men når der har stået 'ukendte' børn på mit dørtrin og spurgt om de må lufte min hund, så har svaret været et klart NEJ. For her kan jeg ikke vurdere om kombinationen af barn + hund er fornuftlig, og jeg synes netop ikke at man skal sætte børnene i en situation som kan ende galt, for det er ikke et ansvar de skal stå med.

    Jo, jeg ser med jævne mellemrum kombinationen af dårligt opdraget hund og barn sammen... og det er en skidt kombination. Men i ny og næ støder man på en meget velopdragen hund med barn, hvor tingene bare fungerer.


  • #26   9. okt 2013 men det minder mig om en trunte her fra området engang... en meget høj spinkel dame med en stor schæferhund.
    Schæferhunden bevægede sig altid i skarpt trav... bagefter kom damen med udstrakt arm og line.. mens hun gik 'akavet' og hvor hele hendes krop hældede bagover for at ikke blive trukket på næsen af hunden.

    ... og så kan det sgu være lidt ligemeget om hun var voksen eller ej, for jeg stolede overhovedet ikke på at hun ville have kontrol over hunden hvis der skete noget, når hun ikke engang kunne gå afslappet i snor med den.
    Seriøst, hvis snoren knækkede, var hun røget bagover... ikke på røv og albuer, men med kraniet først, for SÅ meget hældede hun bagover.


  • #27   9. okt 2013 Jeg synes skam også at det er sundt for børn at lære ansvar for dyr og der er intet galt i at de lufter familiens hund. SÅFREMT det kan foregå forsvarligt og det mener jeg altså ikke at det er, når barnet ikke kan magte hunden eller når barnet fx ikke kan abstrahere fra telefonen og koncentrere sig om vovse istedet.

  • #28   9. okt 2013 Det er blevet så besværligt at holde hund i dag........ Da jeg var barn i 50'erne...... spurtede jeg hjem fra skole.... sammen med mine veninder.....( vi var 10 - 13 år ) hentede alle naboernes hunde.
    Vi gik over i Lindevangsparken.....med tæppe....lille madpakke...saftevand...og hunde ...( vi var gerne 5 - 6 tøser...og 5-6-7 hunde
    Så slap vi hundene løs på den store græsplæne.... og lod dem lege.... og delte vores leverpostejmadder.... marie-kiks... og saftevand med hundene..... og hyggede os i flere timer.

    Sommetider havde vi også et par barnevogne med ... ( med et par af naboernes børn )...........
    Dengang var det sgu ikke så besværligt det hele......


    profilbillede
  • #29   9. okt 2013 Ja jeg har oss set voksne som ikke burde gå med den hund, de gjorde. Og hende med Rottweileren fik oss et par ord med på vejen.

    Hun sagde det var hendes kærestes hund, og hun ikke kunne holde den. Så sagde jeg at så måtte hun lade være med at gå med den, for gjorde den en anden hund noget risikerede den at blive aflivet.

    Den var på vej hen for at æde mine, og nej den ville ikke bare sige hej...


  • #30   9. okt 2013 Min mor og jeg havde, da jeg var 9-år, en kleiner münsterlænder/spaniel-blanding, som var ualmindeligt uopdragen. Den var vild og ustyrlig - og selvfølgelig mit ét og alt. Opdragelse var virkelig en by i Rusland, og min mor og jeg gik altid tur med hende sammen - men af og til fik jeg lov til at holde snoren.
    Juleaften gik jeg tur med hende alene, og hun var sød og rolig.. Jeg havde et meget bedre tag på hende end min mor, som altid gejlede hende for meget op med sit glade tonefald og fægtende bevægelser...
    Jeg ved dog ikke, hvad der var sket, hvis hunden pludselig havde fået øje på noget, som absolut skulle jagtes - så havde jeg nok ikke kunnet holde hende, og det kunne have gået grueligt galt.
    Lige et billede af vapsen smiley


    profilbillede
  • #32   9. okt 2013 Øv en træls oplevelse. Og jeg mener bestemt heller ikke at børn og unge skal lufte hunde, som de ikke kan styrer.

    Selv var jeg 14 år da vi fik Minnie, men hun voksede i takt med at jeg blev ældre, så der tænker jeg ofte at min styrke til at holde hende, kom i takt med at hun jo voksede "med mig". Jeg har i hvert fald aldrig haft problemer med at kunne styre eller holde hende smiley desuden valgte mine forældre meget bevist at vi ikke skulle have hund i familien, før at min søster og jeg var gamle nok til også selv at kunne gå med den.


  • #33   9. okt 2013 Gud fader i skur hvor er jeg glad for jeg aldrig har oplevet noget lignende. Når jeg ser yngre teenagere med hund her, er det nu fuldt forsvarligt.
    De eneste uansvarlige jeg har oplevet har været de voksne selv.
    Når det er sagt, så går min søn på 2,5 år også tur med min sheltie pige. Det er så bare ikke alene, og da jeg har mundtlig kontrol over hende og hun givet vis ligeså godt kunne rende uden snor hvis det altid var tilladt, så ser jeg det faktisk som eminent træning for både barn og hund.


  • #35   9. okt 2013 Børn skal lære at tage ansvar, ja... men det er de voksne der skal lære dem det og skal lære dem at gebærde sig omkring hunde og andre mennesker. Det er også de voksne der har ansvar for at deres børn er i stand til at varetage det ansvar, de har fået.. Denne pige var åbenlyst ikke i stand til dette!!



  • #37   9. okt 2013 Selvom folk har pligt til at have styr på deres hund, så er det langt fra alle der har det smiley

    Men som du siger (Sarah) skal man vurdere om situationen man udsætter sit barn for er forsvarlig.

    Jeg har ikke boet et eneste sted endnu hvor jeg ville lade mine børn lufte hverken hund eller kanin. Dermed ikke sagt at de ikke findes smiley


  • #38   9. okt 2013 Jeg undskylder hvis jeg har stødt nogen ved at kalde pågældende golden for et sofabord. Blev bare noget træt i ansigtet af den.
    Det er sådan en hund, som jeg egentligt har ondt af: den er virkelig seriøst bredere end den er høj. Den får kun nogle meget korte lufteture et par gange om dagen. Den må ikke engang være i haven, da den jo ødelægger den fine græsplæne. Opdragelsen er vist den slags der kun bygger på straf og aldrig ros: moderen til børnene har engang beskyldt mig for at snyde i opdragelsen af mine hunde fordi jeg bruger godbidder ;P Næ, i rigtig hundeopdragelse der kender hunden sin plads..... Det var en eftermiddag hvor hun kom for at lufte den på sportspladsen mens jeg var i færd med at træne med en af mine. Hun stod og så lidt på og spurgte så, hvornår jeg sluttede med at bruge godbidder, da jeg svarede aldrig så svarede damen godhjælpemig tilbage at den slags var snyd og at jeg da vist ikke vidste så så meget om hundeopdragelse. Næh, de skal lystre fordi de har respekt og kender deres plads smiley O_o smiley
    Så der har åbenbart været snyd med i spillet, da Stormy forrige week-end bestod LP1 med 172 point smiley


  • #40   9. okt 2013 Det har jeg også måtte høre flere gange. Man skulle bestemt ikke lokke hunden til at lystre, det SKULLE den bare!!!!!

Kommentér på:
Morgenbøvs - børn og hunde...

Annonce