{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
980 visninger | Oprettet:

Polarhundes adfærd {{forumTopicSubject}}

I går, da vi skulle købe ny sele til Berta, kom vi i snak med indehaveren af butikken. Hun har to slædehunde (Tror de var alaskan malamutes) og vi begyndte at snakke om deres adfærd og andre hundes reaktioner imod dem.

Berta var en del oppe at køre på det tidspunkt og gøede af dem (de var i bagenden af lokalet bag gitter) , hvilket vi ikke ønskede, men hun spurgte meget ind til det, at hun gøede, fordi hun tit oplevede, at andre hunde ikke kunne finde ud af dem. Har slædehunde/polarhunde anderledes signaler eller er det deres udseende, der gør det?

Vi snakkede ydermere om deres forhold til andre hunde, og hun sagde, at hvis der var pisket en stemning op (som fx en hund der gøede af dem), ville det ikke nytte med dæmpende adfærd fra den andens hund side. Det var jeg lidt overrasket over.

Efter at have læst om denne type af hunde kan jeg virkelig godt forstå, hvorfor det ikke er en hund, der kan håndteres af hvem som helst. Derfor synes jeg også, at det er skræmmende, at det er blevet en populær race. For det er en fantastisk hund, hvis det er i de rette hænder, man kan godt forestille mig, hvor galt det kan gå i de forkerte hænder.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Polarhundes adfærd
  • #1   27. sep 2013 Super fine tanker du gør dig, for du har helt ret. Polarhunde er ikke for ret mange mennesker.

    Slædehunde har en fremtoning, der virker som truende signaler for mange andre racer. Det er fx den rejste hale, de opretstående ører og den selvsikre kropsholdning. Sådan ser de bare ud.

    De har desuden mange lyde, som kan virke som knurren for andre mennesker og hunde.
    Så man skal altså vide hvad man har mellem hænderne.


  • #2   27. sep 2013 Jeg tror ikke det er e generel adfærd for polarhunde. Hyskyen fx. har ikke den store tendens til at være skarp over for andre hunde. Mens mutten kan være en temmelig skarp fætter.

  • #3   27. sep 2013 Man kan ikke vandre ind uden hundeerfaring og købe en polarhund hos en DKK-opdrætter. Det er udelukkende de tavleløse opdrættere som giver problemer for racen, for de kan tit ikke komme af med deres hvalpe, og sælger derfor til alle interesserede.
    Polarhundeklubben laver et kæmpe informationsarbejde for at nedbringe den tavleløse avl, men det er svært - rigtigt svært.


  • #4   27. sep 2013 Okay, jeg tænkte nok på, at det kunne være noget med udseendet ligesom nogle hunde ikke kan afkode mopsens og den franske bulldogs udseende. Har bare aldrig rigtig oplevet de racer i levende live, så har aldrig rigtig overvejet det. Men det giver mening nu smiley
    Ville egentlig gerne opleve dem noget mere, men det er lidt svært når man bor i byen - heldigvis er der ikke SÅ mange af dem herinde.

    Jeg kan virkelig godt forstå, hvis polarhundeklubben og seriøse opdrættere er frustrerede over den tavleløse opdræt, for det ødelægger jo racen og dens ry.

    Alle kommende og eventuelle polarhundeejere burde læse racebeskrivelserne inde på Polarhundeklubben. Der er virkelig en god beskrivelse. Men selv jeg, der da ved lidt om hunde, blev overrasket over fx malamutens sind og egenrådighed, så tør da slet ikke at tænke på en, der overhovedet ikke aner noget.


  • #5   27. sep 2013 Ja, både malamut og grønlandshund kan være skarp. Det kan huskien nu også, men det er ikke helt ligeså slemt.
    Du er velkommen hos os, hvis du vil lære mere. Vi har ofte besøg af interesserede. Og hvis du gerne vil opleve hundene i større flokke, henviser vi gerne til andre.


  • #7   27. sep 2013 Malene: Mange tak for tilbuddet. Bor i København, så der er desværre lidt langt til Viborg smiley Men jeg skal nok have det i tankerne, hvis jeg nu kommer hen i de egne smiley

    Allergisk...: Ja, jeg har også selv oplevet at nogle hunde kan blive lidt usikre på Berta, som er mops, så ja det er nok samme princip smiley


  • #8   27. sep 2013 Jeg har haft husky i 25 år, og jeg har aldrig oplevet, at andre hunde har haft svært ved at læse mine hunde. Tværtimod mener jeg, at huskyer er én af de racer, der er mest tydelig i sit sprog, fordi de netop har de helt oprindelige ører, hale, aftegninger og kropsholdning, der gør det meget klar.

    Jeg har heller aldrig oplevet, at mine huskyer har været skrappe. Tværtimod har jeg tit brugt dem i træning af hvalpe, angste hunde osv., fordi de er så 100% rolige og venlige...

    Jeg er godt klar over, at Mutten og Grønlænderen har nogle helt andre egenskaber smiley


  • #9   27. sep 2013 Ida - du er meget velkommen til at møde min husky, og jeg kan også sagtens arrangere, at hans kuldsøster og hendes ejers ældre tæve kommer med. Vi er som regel på træningspladsen med dem alle tre 1-2 gange om ugen - på Amager smiley

  • #10   27. sep 2013 Jeg synes heller aldrig hunde har haft problemer med at aflæse min husky... Men min malamute derimod, kan andre hunde godt være lidt nervøse/sure mod...
    Huskyen er blid, men hun er også kun en stor hvalp endnu (16 måneder) ;o) Så det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om hun bliver ved at være.
    Malamutten er skarp.


    profilbillede
  • #11   27. sep 2013 Okay, så kan det godt være, at det gælder mere for malamute og grønlandshund end fx huskierne. Jeg er lidt overrasket over, at der så er den forskel, for jeg synes, at malamute og huskyen ligner hinanden, men jeg er jo så langt fra ekspert i disse racer, så det er rart at få mere at vide smiley Fedt med inputtene fra alle.

    Karina, Jeg ville meget gerne møde din husky og også de andre. Vil meget gerne have et mere personligt kendskab for at blive bare lidt klogere på disse skønne skabninger smiley Er meget fascineret af dem - også fordi de ligger så fjernt fra den type hunde, jeg falder for.


  • #12   27. sep 2013 Einstein
    Jeg var faktisk på et modul af DKK´s opdrætteruddannelse for et par uger siden, hvor der var en mutte med, og hvor vi netop kom til at tale om, at jeg opfatter huskyen som blid, men mutten som mere skarp. Og hun fortalte, at det faktisk ikke er ønskeligt, og at det er noget, de er meget opmærksomme på i avlen. Jeg må indrømme, at jeg da også har mødt nogle rigtigt flinke eksemplarer - men som udgangspunkt mener jeg stadig at racen ikke nødvendigvis er, men ihvertfald kan være, skarp smiley


  • #13   27. sep 2013 Ida, der er KÆMPEforskel.
    Selvom jeg har så mange års erfaring med husky, ville jeg aldrig turde anskaffe mig en mutte eller en grønlænder. Jeg kender mine begrænsninger smiley


  • #14   27. sep 2013 Hov, der var selvfølgelig ikke en mutte med på kurset - men en mutte-opdrætter!! smiley

  • #15   27. sep 2013 Denne forskel i opførsel - hvor mutten så er mere skarp - skyldes det så racens oprindelse? Altså at mutten virkelig har været under nogle mere barske forhold end huskyen?
    Det er vel også svært bare at avle det skarpe ud af racen?


  • #16   27. sep 2013 Huskyen har altid boet sammen med mennesker.
    De er aldrig blevet efterladt udenfor, men har været med inde i boligerne for at hjælpe deres ejere med at holde varmen i vinterens løb.
    Det kan jo kun lade sig gøre, hvis de er venlige både overfor voksne, børn og andre hunde. Så jeg tror det er derfor, man helt automatisk har avlet på venlige individer.

    Der har mutten og grønlænderen været mere isoleret. De har boet udenfor, og har som udgangspunkt været bundet af i en afstand, der har gjort, at de heller ikke har kunnet nå hinanden.

    Så ja, der er forskel i deres oprindelse, selvom meget kan være ændret efterfølgende igennem generationerne.


  • #17   27. sep 2013 Vi har haft en mutte og har i øvrigt altid haft spidshunde.
    Mutten var egentlig blid og meget sød, men havde jo et KÆMPE ego, som hverken mennesker eller dyr tog fejl af, de er bare så selvsikre.
    Måske er det netop denne selvsikkerhed der "skræmmer lidt"
    Det virkede dog utrolig godt da vi fik vores norske buhunde hvalp, at Mutten var så selvsikker var hun virkelig var en god ballast for hende og lærte hende alt.
    Desværre var mutten ikke glad for andre voksne tæver, hvilket jeg fornemmer er normalt for racen.


  • #18   27. sep 2013 Fra raceportræt husky:
    "Racen har meget veludviklede flokegenskaber og er en altid venlig, blid og villig arbejdshund samt en god ledsager for den aktive familie med smag for friluftsaktiviteter. "

    Fra muttens:
    "Dens fysiske styrke og størrelse kombineret med dens egensindige attitude gør også, at den kan blive svær at håndtere, med mindre der lægges tid og energi i at lære dem gode manerer og elementær lydighedstræning fra de er helt små."

    Grønlænderen:
    "Grønlandshunden er nok et flokdyr, men er sig selv nærmest – ikke mindst når det gælder fødeindtagelse. Den kræver som regel en fast hånd i opdragelsen og årvågenhed i samvær med andre hunde."

    Det beskriver nok meget godt, den forskel jeg mener, der er på racerne smiley


  • #19   27. sep 2013 Ja, der kan man da virkelig se forskellene på dem. Det er nogle gode citater, du har fundet frem. Jeg tror, jeg er begyndt at kunne se forskellen meget mere tydeligt nu. Altid rart at blive klogere smiley

    Men tror nu stadig, at en husky vil være en AAAAAlt for stor mundfuld for sådan en som mig smiley


  • #20   27. sep 2013 Ud over at Mutter er meget fascinerede og søde - ja så kræver de virkelig indsigt før man køber dem.

    profilbillede
  • #21   27. sep 2013 Jeg oplever også at slædehunde er meget tydelige i kropssproget, men oplever ofte at denne tydelighed forveksles med truende signaler. Præcis som nogle hunde reagerer anderledes end de burde på bulldogs og andre med flade ansigter, bittesmå ører og ingen hale.
    For mange racer er der helt sikkert tale om at lige børn leger bedst, fordi signalerne genkendes og forståes straks.

    Jeg håber opdrætterne gør hvad de kan for at avle skarpheden væk, men når flere avler på hunde, som ikke ses i andre sammenhænge end hjemme i hundegården eller spændt for vognen, så ved de reelt ikke noget om temperamentet i forhold til andre hunde, andre racer mv. Og så er det en tabt kamp.


  • #22   27. sep 2013 Det er ikke kun en spidshundeting, det med at en hund har et - for andre hunde - provokerende/fremme i skoene sprog.
    Jeg har godt nok også tit oplevet at mine 'radiobiler' bliver opfattet som provokerende af andre hunde. Terriers har en lidt stiv krop, en lidt stiv gang, har næsten altid halen nærmest lodret op og ørene godt fremme. Sådan er de skruet sammen. Deres sind følger så også lidt med så de fleste af dem er også sådan lidt 'fremme i skoene'. Det er der mange andre hunde der synes er lidt ubehageligt at møde. Mine terriers har så tilgengæld altid været meget mystificerede af franske og engelske bulldogs, mopser og andre med helt flade snuder. Jeg har haft en der gik totalt i baglås over en engelsk bulldog bare stod og stirrede meget undrende på den i lang tid med halen hængende slapt ned mens den kom nærmere og nærmere (vi var i en hundeskov). Tilsidst besluttede hun at det nok var sikrest at gå over og gemme sig bag mors ben til 'uhyret' var passeret - hvilket tog sin tid smiley


  • #23   27. sep 2013 Malene, ja i sådanne situationer er det jo svært at vide, hvordan hundens temperament er, men forhåbentlig bliver det bedre.

    Det er lidt pudsigt, som nogle hunde kan have et sprog, der kan misforstås af andre, så på nogle punkter passer det nok meget godt, at lige børn leger bedst smiley Berta har heldigvis mødt mange forskellige slags racer, der godt har kunne "forstå hende", men hun leger bare bedre med mops. (Og så faktisk cocker spaniels smiley )

    Hi hi, det er altså en lidt sød historie Mette Marie. Kan lige forestille mig det smiley


Kommentér på:
Polarhundes adfærd

Annonce