{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.483 visninger | Oprettet:

Alenemor og hundehvalp :) {{forumTopicSubject}}

Godaften smiley

Først og fremmest, jeg ønsker ikke kritik over mit valg om at få hvalp som værende alenemor. Jeg ved jeg kan klare det og at det bliver fantastisk for både hund, søn og jeg selv smiley
Men dermed ikke sagt at jeg ikke gerne vil nyde godt af andres erfaringer og råd til hvordan det hele tackles bedst muligt smiley

Mit liv i korte træk: Er mor til min søn på knap 3, er alene med ham til hverdag (pånær hveranden weekend hvor han er hos sin far). Jeg studerer på uni, tæt på min bopæl (har 4 forelæsninger af to timers varighed om ugen). Bor i en lille lejlighed med en bette have til, og fra haven er der udgang til sti med muligheder for luftning.

Hunden jeg skal have er en coton de tulear med DKK-tavle. En lille sød tæve, som flytter herhjem om små tre uger.

Andre der har været i lignende situation, der har gode råd eller har gjort sig nogle erfaringer, som de vil dele?

Jeg ser det som et stort plus at jeg sammenlagt har under 10 timers skole om ugen, så alenetiden bliver minimal (ud over de små 10 timer kommer så f.eks. indkøb, men det ligger på vejen hjem fra mit studie).

Hvordan kan jeg inkludere min søn bedst i at få hvalp? Vi snakker meget om det, hvad man gør og ikke gør (fx ikke løfte hvalpen).

Det jeg umiddelbart ser som den største udfordring bliver alene-hjemme-træning, da jeg jo er alene. Jeg har fri et par uger til at få det til at køre, men skal jo stadig fragte sønnike til/fra dagpleje samt handle ind smiley

Jeg vil egentligt bare gerne høre fra nogle andre kloge, erfarne hundemennesker, så jeg har de allerbedste forudsætninger for familieudvidelsen smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Alenemor og hundehvalp :)
  • #1   17. sep 2013 Og et lille billede af Buffy smiley

    profilbillede
  • #2   17. sep 2013 Køb DKK's børnebog om hunde.
    Den bruger vi til sønnen på tre år smiley
    Der står alt hvad man må og ikke må som barn mod hunde.

    Udfordringen ved at være alene, er aftenlufteturen. Du kan jo ikke gå fra et sovende barn. Men du kan købe en babyalarm og så gå tur rundt om huset i stedet. Nogle gange måske finde en barnepige, så hunden og du kan komme afsted til træning.
    Træning er vigtigt vigtigt vigtigt for fremtidigt samarbejde og hundens adfærd.

    Giv udelukkende hvalpen gode oplevelser, især omkring andre hunde. Hils kun på venlige hunde, og altid kun planlagt leg med en enkelt anden hund.

    Det var vist lige de fif jeg kunne komme på.


  • #3   17. sep 2013 Det bliver en kæmpe udfordring og nogle hårde måneder du skal igennem..men du skal nok klare det så alt bliver godt smiley

    Den hårdeste periode bliver i starten hvor hunden skal lære at blive renlig, sove igennem om natte og være alene hjemme.

    Det er lige det jeg husker som værende det mest uoverskuelige til tider, når man er alene med hvalp.

    Men efter den periode kommer der mange øjeblikke hvor du bare tænker, hvordan har jeg nogensinde haft et liv uden dig smiley Love you smiley


  • #4   17. sep 2013 Børnebogen vil jeg forsøge at finde. Indtil videre har vi brugt en elefant-bamse i cirka hvalpestørrelse som "legehund", fx med kurv, snor og halsbånd.

    Aftenluftningen bliver ikke så slem. Jeg kan lade min dør ud til haven stå åben og så gå ud igennem havelågen, så kan jeg rent faktisk høre ham mens jeg trisser en lille tur med Buffy.

    Træning bliver lidt svært, ikke blot fordi jeg er alenemor men fordi jeg synes det er pokkers svært at finde noget i Aalborg, barnepige eller ej smiley

    Dog har mit kollegie jeg bor på (et kollegie med en del familie og "ældre studerende"), hundeklub om søndagen hvor de mødes og går tur sammen, så dér får jeg mulighed for noget socialisering.


  • #5   17. sep 2013 Mit motto: man kan hvad man vil smiley
    selvfølgelig bliver du da den bedste alenemor både til sønnike og babyvovsen.
    Held og lykke med det!


  • #6   17. sep 2013 uden at vide det så har du som studerende ikke den største økonomi, så jeg vil anbefale dig at få den sygeforsikret sammen med ansvarsforsikringen (som er lovpligtig) ...

    Dette kan gøres for ca. 1500 om året, og tro mig 1500 rækker ikke langt hvis den pludselig bliver syg ...

    Den dækker dog ikke vaccinationer, medicin og der er som regel en selvbetaling, men alligevel ....

    Så en konto der hedder hund, der hvis den skal dække forsikring, selvrisiko, mad og legetøj nok skal hedde 300-400 pr mdr ....


  • #7   17. sep 2013 Ja, jeg ved det bliver hårdt og jeg nok nogle gange får lidt grå hår, men heldigvis har jeg gode forudsætninger med have, få timer - og afbrudt søvn er jeg så vant til smiley

  • #8   17. sep 2013 Budgettet er reguleret efter hund smiley Både i det daglige forbrug og i opsparingen. Tænkte at have sygeforsikring hos Dyrekassen eller Agria.

    Tak MLA, tror også jeg nok skal klare det og at det bliver godt for os alle!


  • #9   17. sep 2013
    Fedt med de der lufteture, for mit råd til dig, ville være at du skulle sørge for at ha så godt et netværk at der var nogen til at lufte vovse, hvis knægten bliver syg osv..

    Det er SÅ vigtigt at kende hundemennesker og som hundene kender og er trygge ved, hvis lokummet nu lige vælter og din evne til at både være mor og hundeejer er under bombardement af bræksyge og høj feber smiley


  • #11   17. sep 2013 Det skal nok gå:-)
    Hvis jeg var dig, ville jeg nok sørge for at have et par stykker, som kan kontaktes i nødstilfælde. Med et lille barn er der jo en risiko for at man skal på lægevagten eller skadestuen (eller noget helt andet), og så er det rart at man på forhånd har fundet nogen der kan tage sig af hunden - der er sikkert nogen i hundeklubben, som vil træde til.
    Helt og lykke med vapsen:-)


  • #12   17. sep 2013 Jeg har heldigvis et par livliner ikke langt væk fra til når det hele lige pludselig vælter smiley

    Sætter stor pris på jeres råd, jeg har haft hund før men ikke samtidig med jeg var alenemor smiley


  • #13   17. sep 2013 TS nu ved jeg ikke hvor ved uni du bor.

    Jeg bor ved uni i øst, vil gerne være babysitter en aften om ugen hvis du skal til hvalpetræning i Gistrup smiley bybus nr. 2 til Gistrup holder kun 5 min gang fra træning og køre ofte smiley


  • #14   17. sep 2013 Mathilde, hvilken træning er der i Gistrup? Sidder og googler, men finder ikke rigtig noget

    Jeg er bosat i Aalborg Ø ligeledes, på Herningvej


  • #15   17. sep 2013 Det var ved dyrlægerne i Gistrup..vi var på hvalpehold der sidste efterår smiley

    Du kan altid skrive en PB hvis du har behov for en børnepasning smiley Min søster er alene med 2 og ved hvor svært det er nogen gange at få hverdagen til at passe sammen.


  • #16   17. sep 2013 Tak Mathilde, det tilbud betyder virkelig meget for mig!
    Jeg vil da straks tage kontakt med dem og høre hvordan og hvorledes og så se hvordan jeg kan få det til at hænge sammen


  • #18   17. sep 2013 Tak Birgitta, for både råd og kompliment - hun er nemlig så lækker; tror hun bliver en smuk tæve!

    Ja, jeg vil nemlig gerne gøre tingene helt i Buffys tempo, så vi fra starten får lagt et godt fundament. Dagplejemor er glad for hunde, men har dog ikke selv, så tror måske godt jeg kunne have hende med i hendes transportkasse eller cykelkurv de første dage.
    Den weekend jeg henter Buffy, er sønnike hos sin far, så der har vi hele weekenden til at blive trygge og falde til.

    I forvejen køber jeg en del ind og på lager, men vil da sørge for at få fyldt mest muligt op så det mest bare er mælk og frugt jeg kommer til at mangle, og der har jeg en veninde der nok gerne vil være behjælpelig.

    Er virkelig glad for ikke at have fået nogle reprimander over mit valg, for jeg ser tit folk være meget ... ærlige smiley
    Jeg tror som sagt nok det skal gå - og ikke bare gå, men blive godt. Men derfor kan jeg jo godt blive klogere og forberede mig bedst muligt smiley


  • #19   17. sep 2013 Der er vist ikke nogen herinde der giver reprimander til folk der er seriøse omkring deres beslutninger, velovervejet og velforberedte.

    Det lyder som om du har styr på det, jeg vil bare lige sige:

    Mathilde K - du er virkelig et godt menneske, sikke et dejligt tilbud at give


  • #20   17. sep 2013 Knirke, Tillykke med hende, hun ser skøn ud smiley

    Mathilde, hvor er du sød smiley


  • #21   17. sep 2013 Hvor skal du have din lille lækkermås fra?

    Du kan undersøge muligheden for levering af varer. Jeg ved at der i vores område er et firma der bringer varer ud, og mon ikke der også er det i Aalborg smiley Så behøver du ikke få grå hår i hovedet over indkøb, før hunden kan være alene.

    Siden du har en lille have, så ville jeg lære hunden at den godt kan besørge i haven uden tur, så du kan gå en tur inden juniors sengetid, og så ellers lukke den i haven. Skulle junior blive syg, så kan den sagtens nøjes med haven, bare den får noget stimulering.

    Lær den kommandoen "tis" eller lignende, så du senere kan lukke den ud og tisse hurtigt af, hvis du skulle være i tidsnød. Vores har lært det fra små, ved at sige "tisse" når se satte sig af sig selv, og så rose.

    Har du en ide om hvilken "type" du får?

    Du får en lille lærenem uldtot, som vil gøre alt for at glæde dig, den elsker at være midtpunkt og tilpasser sig let jeres liv, bare den får kærlighed og udfordringer smiley


  • #22   18. sep 2013 Jeg skal have hende fra Houbo

    Jeg vil undersøge hvordan og hvorledes om at få leveret varer. Har masser af kød og konserves og tørvarer hjemme, så det drejer sig mest om de friske varer.

    God ide med tis-kommandoen, den vil jeg få indlært. Tænker også haven kan bruges nemt i en snæver vending.

    Hvilken type jeg får? Buffy virkede stille og rolig af sind, ikke den mest frembrusende men nysgerrig og imødekommende.

    Kærlighed har vi masser af, og hun får også lov at være masser af midtpunkt. Tror det er en rigtig god race til os. Glæder mig til at få lært hende en masse!

    Og jeg har skrevet til Gistrup ang. hundetræning, så nu må vi se. Det kunne være hyggeligt at få mulighed for at komme afsted


  • #23   18. sep 2013 Det sted kender jeg ikke smiley

    Træn forresten børstning og pille-rode-rage fra starte, bare lidt men tit, så det ikke pludseligt bliver et chok for hende, den dag hun skal både vaskes, børstes og fønes.

    Held og lykke med hende smiley


  • #24   18. sep 2013 Det er også et lille opdræt, men hun går meget op i sunde hunde (mentalt og fysisk). Derudover har hun selv børn, så det bliver ikke et chok for Buffy at stå ansigt til ansigt med min søn smiley

    Jeg har også købt de første børster ind efter samråd med opdrætter (og ønsker mig resten i julegave smiley )

    Tak, jeg begynder at føle mig godt forberedt på alle fronter


  • #25   18. sep 2013 Jeg blev lige nysgerrig og fandt dette. D
    https://osuma.dk/butik/518/malk


  • #26   18. sep 2013 Jeg har selv som studerende lige fået vuffer og jeg kan kraftigt anbefale at skynde dig af få sygeforsikring. Min vuffer brækkede benet efter kun 3 dage og jeg havde brugt tiden på at finde den billigste, i stedet for bare at tage en. selv den dyreste ville have betalt sig hjem efter denne omgang.

    Når din hvalp nu har DKK stamtavle vil jeg anbefale at du bliver medlem af DKK og får din hund ansvar og sygeforsikret hos Agria da du så får 10% rabat på forsikringen. Så forsikringen kommer til at koste under 1000 kr. inkl. sygeforsikring. Dog koster DKK medlemskab omkring 400 men så får du også et hundeblad og andre tilbud smiley


  • #27   18. sep 2013 Osuma, hermed gemt i bogmærker smiley

    Hun skal også helt sikkert sygeforsikres, og tror det bliver som du foreslår med medlemsskab af DKK og så hos Agria.



Kommentér på:
Alenemor og hundehvalp :)

Annonce