Når hundens vaner overtager {{forumTopicSubject}}

Kaoz er en god hund, en dygtig dreng og er utrolig veltrænet.

I gamle dage var han angst, stressede og krævede en stabil hverdag - og en hulens masse tillid- og selvtillidstræning.
-jeg lærte ham at spejle sin fører, og i de tidlige stadier brugte han det meget (kig på fører når du er i tvivl) men som tiden gik, blev mine reaktioner i situationer velkendte for Kaoz, og han virker mere og mere stabil og stærk psykisk.

Jeg kan til tider blive overrasket over hans reaktioner på ting, hvis jeg gør noget anderledes end han forventer - så går hans verden lidt i stykker. Han bliver kry, klæbende, stresset og ved ikke helt hvor han skal gøre af sig selv..

Jeg har boet med ham i over 7 år, så det er sjældent han reagerer på noget, han kender snart kotumen med alle ting, ved jeg har styr på sagerne, og har ro til bare at være en hund, der laver hundeting.

Kæresten min har så fået ondt i en finger, jeg henter brintoverilten i koens førstehjælpsskuffe, for at se om der er betændelse..
- kaoz ved at skuffen betyder at der skal ske noget han ikke bryder sig om (rense ører, slibe negle, dryppet øjne, forbinding, flydende plaster... Og hvad jeg ellers ar udsat hunden for gennem årene), men denne gang var det IKKE ham, der skulle ske noget med, og mit 'nej kaoz, ikke til dig' gør ham så forvirret, at han sidder akavet og ryster midt på gulvet - han aner simpelthen ikke hvad jeg forventer af ham, og det slår ham helt ud.

Ro på hunden, og ud og piske nogle sæbespåner til kærestens finger, sæbespånerne kender han fra han havde klovoldsbetændelse, og igen bliver han stresset over, at tingene ikke er som forventet.

Han accepterer alt hvad jeg gør ved ham, men kan på ingen måder finde ud af at være hund, når tingene slet ikke er som forventet.
- jeg ar så lige forbundet hanscraske pote, og nu hviler han sig roligt efter sine traumer.. Om lidt tager jeg forbindingen af, og igen er tingene helt som de skal være - og gemalen må sgu selv stå for sin førstehjælp en anden gang, alt andet forvirrer hunden unødigt

Det handler ikke om jalouxi, det er udelukkende vaner og forventninger der er tale om her, og en hund der er trænet så snedigt, at man faktisk ikke kan se hvor autistisk hans hverdag skal være for han fungerer..

Min søde ko, nu med unødig forbinding for at kunne falde til ro ?