Min nye hund kommer hjem på onsdag {{forumTopicSubject}}

Egentlig er det skørt, men jeg har valgt at træffe beslutningen alligevel.
Som ejer af Dansk/svensk Gårdhund med et stueopdræt er det ikke altid lige let af finde egnet hanner til mine tæver i Danmark. Vi er i mangel på avlsmateriale, fordi det er en lille race.

Jeg har lige haft E-kuldet med Bianca som mor. 7 dejlige hvalpe. Havde bestemt mig for ikke at beholde nogen, for Bianca kan nå et få et kuld mere inden hun fylder 8 år.
I Sverige har jeg en "Gårdhundekollega", som jeg har kendt siden 2007, da Bianca og hendes han har A-kuldet sammen. Da hun så mine hvalpe, da de var 14 dage gamle, faldt hun for Ellie, en vildfarvet tæve. Da Ellie var 7 uger, så hun hende igen, og var ikke i tvivl om, at hun måtte eje Ellie.
Vi har lavet en "bytte" aftale, der går på, at når Ellie kommer i avl, så får jeg en tæve hvalp efter hende. Så får jeg også tilført nyt blod til min kennel. Alt er nedskrevet, og der er taget højde for hvad der skal ske, hvis Ellie, mod forventning, ikke kommer i avl. Det har jeg det godt med.
Vi aftalte, at jeg skulle aflevere Ellie. Samtidig aftalte vi, at hun vil lave aftaler med kennel ejere af helsvenske hanner, hvor jeg så kunne få avlsaftaler til mine tæver med tiden. Beckie eller Cissie er de næste i køen til næste år. Så jeg blev et par dage. Det var meget, meget givtigt. Samtidig fik jeg også set afkom efter nogle af avlshannerne. Så jeg kom hjem med 3 potentielle hanner, som jeg skulle aftale parringsaftaler med. Det har jeg gjort, og det er fantastisk.
Det ene sted fandt jeg en fantastisk han til Beckie. Men opdrætteren havde 3 uger gamle hvalpe liggende. Hvor var de skønne, og af helsvenske forældre. Især en vildtfarvet han faldt mine øjne på. Men nej, ingen han i min kennel. Da vi kørte derfra sagde min gårdhunde veninde til mig, at jeg med fordel kunne tage en han hjem fra kuldet. For jeg kunne anvende ham til mine tæver, og samtidig sætte ham i avl i Danmark. Helsvenske linier er der sikker nogen der godt kan bruge.
Jeg tog hjem og talte med Jan om det, for den beslutning skulle vi være 2 om. Han var enige i min venindes betragtning, og på den baggrund besluttede jeg at spørge på den vildtfarvede han. Der var en 1. vælger, og opdrætteren skulle lige have bekræftet, at det var den rød/hvide han hun ville have.
Senere mødte jeg opdrætteren på en udstilling og hun sagde, at den vildtfarvede han var min.
I mandags var jeg på besøg igen, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg fårr den bedste hvalp fra kuldet.
Så på onsdag henter vi ham hjem. Jeg har besluttet, at han skal hedde Casmir, og jeg glæder mig bare så meget.
Moralen er for mig, at det er alle tiders og meget vigtigt at have nogle gode kontakter, som man kan sparre med. At hun havde planlagt besøg hos flere egnede hanner, og det så også endte med en hvalp. Det var aldrig blevet til noget, hvis ikke jeg havde et godt netværk, også i udlandet. Det kan jeg kunne forestille mig, at I er enig i, at det er godt at have :-).