Allergi - aflivning eller ej! {{forumTopicSubject}}

Jeg skriver herinde for sidste mulighed... Vores elskede lille, prinsesse Coco lider af allergi, og har gjort det i rigtig mange år. Det har altid været slemt, og vi har kæmpet så meget, og det har gået nogenlunde. Aldrig helt godt, men alligevel nok til at vi har kunne klare det. Men nu er det helt skidt.
Coco lider af allergi overfor lagermidder, husstøvmidder og værst loppespyt. Hun lever af laks, hytteost, grøntsager og kylling. Det er det eneste kost, der har gjort det bedst for hende med allergien. Vi har prøvet diverse tørfoder mod allergi - det virkede slet ikke. Hun har desværre også epilepsi og højst sandsynligt kronisk urinvejsinfektion, som hun har fået antibiotika mod 5-6 gange nu. Det virker for en periode, men vi ender altid tilbage til samme sted igen, og det resulterer i mange tisse-tårer på gulvet, som vi snart er meget trætte af. Vi ved godt, at hun ikke kan gøre for det, og hun bliver heller ikke skældt ud eller noget. Men det lugter jo frygteligt, da hun er syg, og det tager os nogle dage at få lugten væk + vores gulve er ret ødelagte allerede. Vi har kunne holde det nede med tranebær koncentrat, men det er hun nu blevet immun overfor.
Det værste er hendes allergi, som er helt gal nu. Hun laver ikke meget andet end at klø sig, sutte/gnave poter, køre rundt på numsen for at klø sig og kradse hendes ansigt og ører helt til blods. Hendes ene øre er helt vokset sammen, og helt ødelagt. Vi renser ører og poter ofte, og hun kommer i bad 2 gange om ugen i speciel shampoo. Vi har købt specielle servietter til hendes poter, og en kløestillende creme til hende. Men intet virker udover hendes indsprøjtninger af binyrebarkhormon. Vi er ikke store fan af det, men hun har fået det nogle gange, når det har været helt galt førhen. Desværre virkede det førhen i 1-1 1/2 måned, men nu kun 14 dage. Så hun skal have det ofte for at det virke. Og det synes vi er ret voldsomt, da det også gør, at hun tisser rigtig meget. Desværre ofte indenfor! Vi er lige flyttet i vores nye hus, og synes, at det er en skam at det skal ødelægges af alt det tis. Hendes smerter er forfærdelige at se på, og hun har alt for mange dårlige dage nu. Der er også gode dage, men de er ganske få.
Vi har kæmpet og kæmpet, og snakket med vores dyrlæge så mange gange nu. Vi aner ikke, hvad vi skal gøre mere nu.
Udover det er hun utrolig aggressiv overfor andre hunde, og da vi har andre hunde resulterer det ofte i meget slemme sammenstød. Hun går simpelthen til angreb på dem, og det er ikke fair overfor dem. Men det er jo højest sandsynligt blevet så slemt, fordi hun ikke har det godt. Det skal lige siges, at hun altid har haft et hidsigt temperemant, men det er nu helt galt. Hun har førhen gået til hundetræning/hvalpetræning, fordi hun ikke kunne magte andre hunde. Vores træner sagde dengang, at vi måtte acceptere, at hun ikke kunne lide andre hunde end de 2, vi havde derhjemme. Men det er blevet ret voldsomt nu.
Sidst vi havde gæster farede hun i hovedet på dem 4 gange på en aften. Det er alt for frustrende for os, og vi er derfor meget anspændte, når der kommer gæster. Selv når der kommer postbud, og vores anden lille franske løber hen til porten, så farer hun op, og løber hen og går til angreb på ham. Vi synes, at det er synd for ham , at han skal udsættes for det.
Vi er meget frustrerede, og har i de sidste 2 måneder snakket om aflivning, fordi vi ikke ved, hvad vi skal stille op. Vi føler, at vi har tabt kampen til den forpulede allergi. Min kæreste er især frygtelig, frygtelig ked af det, og hun er meget deprimeret over alt dette. Vi har ikke kunne aflive hende endnu, da det er så hårdt for os. Men vi kan snart ikke holde ud at se på dette mere, og ønsker det bedste for vores lille skat. Og hvis det er at give hende fred, så må det gøres. Men vi havde bare brug for at komme ud med dette, og spørge andre til råds, der måske har prøvet alt det her ballade.

På forhånd tak!