{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.626 visninger | Oprettet:

1½ årig hanhund vil ikke røre sit mad {{forumTopicSubject}}

Kære kloge HG'ere.

Inden jeg snart graver et hul (og putter hunden eller jeg selv deri - det er ikke helt afgjort endnu), så håber jeg i kan hjælpe!

Min kære islandske fårehund på 1½ år, har igennem meget lang tid haft problemer med tørfoder. Han spiser meget småt, for ikke at sige ingenting, og er efterhånden alt for tynd. Jeg træner meget lydighed med ham, og kan tydeligt mærke at energi niveauet naturligvis er nedadgående.

Så snart han har spist 1-2 kg. af samme variant/foder o.l. går han 'død' idet, og spiser intet. Vi har med en hund at gøre, som tidligere SLUGTE sit mad, og fik derfor udelukkende foder på græsplænen eller i en bold, særligt også for at aktivere ham. Det sidste halve år er han dog gået helt fra kosten, og jeg er snart i syv sind om hvad jeg skal gøre.

Det er ligemeget hvilket fodermærke, hvilken foder type og hvilken kvalitet jeg stiller overfor ham, resultatet er det samme: han spiser ikke.

Jeg har forsøgt at være tålmodig og tænke 'han spiser når han bliver sulten' - men det kan jeg ikke tillade at vente mere på. Jeg er bekymret for hans sundhed og er snart der at jeg overvejer at gå til dyrlægen for at spørge ham til råds.

Godbidder i spændende forme (og særligt Markus Mühle som godbidder) spiser han gladeligt. Så tænker i andre nok, 'jamen hvorfor fodrer du så ikke med MM' - det gør jeg af den simple grund, at han er en af dem som kaster op af MM så snart det kommer i lidt større mængder af gangen.

Råfodring, altså som i udelukkende råfodring, er ikke en mulighed. Jeg har hverken fryser plads, lyst eller mulighed for at gå ind i det, og det er således ikke et alternativ.

Jeg var forleden i min lokale foderforretning og høre om lidt råd. Vi blev enige om at prøve halv råfordring med de frosne briketter, samt tørfoder (wolfsblut). Resultatet er som forventet: han slikker tørfodderet rent, og har således udelukkende spist det rå.

Mit indlæg her, er altså et håb om at andre har oplevet lignende? Som sagt, er løsningen ikke råfodring, da det af flere årsager ikke er muligt. Jeg håber der måtte sidde nogle inde med andre forslag?!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  1½ årig hanhund vil ikke røre sit mad
  • #1   30. apr 2013 Kan du ikke købe et par kilo af mange forskellige og veksle mellem dem?
    Essentials, fik jeg en prøve af, og mine syntes det var lækkert.
    Wolsblut, TOTW, MM blandet sammen måske?


  • #3   30. apr 2013 Hvordan servere du maden ?

  • #4   30. apr 2013 Hvis det eneste hunden vil spise er råt, så fodrer man råt. Længere er den vel ikke.
    Raske hunde sulter ikke sig selv. De spiser deres tørfoder når de er sultne nok. Måske din hund fejler noget?


  • #5   30. apr 2013 Petra: jeg har forsøgt med 8x2 kg af WBs blandede versioner, med det resultat at jeg har 7 poser som er halv fyldte, og som han ikke rør eller ænser..

    Det skalnævnes, at det er en MEGET dyr affære med foder pt.. (jeg har 15 kg. WB stående, som er åbnet, men stort set ikke rørt - der var en variant som han var vild med, men... Ja du kan nok tænke dig til resultatet :-))

    Grå schæfer: nix, han rør ikke foderet hvis det er smidt på plænen heller. Det er fuldstændig ændret fra hvad det engang var.


  • #6   30. apr 2013 Hvor lang tid har det varet?

  • #7   30. apr 2013 Helle O: lige nu forsøger jeg bare i foderskålen. Særligt for at jeg kan holde styr over om der kommer noget ind eller ej.

    Malene: det er jeg for så vidt enig med dig i. Men vi taler om en sund og rask hund (det var han i hvert fald for få måneder siden), som ellers fungerer super fint. - men han er naturligvis ved at være tynd! Jeg er enig med dig i, at råt må være løsningen. Men som sagt, så ser jeg det pt. ikke som en mulighed, og vil kræve en del at få det til at blive en mulighed.

    Natasja: ja, den tanke har jeg tænkt ofte. Men kan jeg mon være sikker på at han får hvad han skal have..


  • #8   30. apr 2013 Helle: tiltagende igennem de sidste 6 måneder.

    Jeg kan bestemt ikke afvise, at det kan have noget med hans alder at gøre - men det synes jeg måske virker lidt for voldsomt.


  • #9   30. apr 2013 Natasja: jeg er faktisk fuldstændig enig, og har nok ikke gjort det grundet min tanke på, at jeg aldrig får ham på tørfodder igen - men det er nok også utopi lige pt.

  • #10   30. apr 2013 tja, prøvede det samme med min Nova for knapt 2 år siden ... fik hende i maj, først i oktober ramte jeg plet med foder ... og det var råt ....

    men senere fandt jeg et tørkost som hun virkelig spiste, selv jeg kunne dufte at det var appetitvækkende .... det eneste minus er at der er meget protein i, og det siger erfaring at skotter ikke har godt af i længden, så jeg er gået på noget andet ...

    Men foderet hedder N&D (natural and delicious) fra Farmina ... synes virkelig det er godt foder ... '
    Jeg fodrer nu konsekvent ½ rå og ½ tørt , nu her prøver jeg Kingsmoor, og det spiser, men ikke op, og det ligger meget længere i skålen end N&D gjorde ...

    Tænker også at prøve Essentials med tiden ...

    Og så er jeg i modsætning til Natasja meget glad for Natures Menu ... det er nemt, det fylder ikke så meget i fryseren og de elsker det .. jeg fodrer så også med alt muligt andet råt ... I dag fik de fx sildefilleter som jeg fandt i Rema 1000, 400 gr for 10 kr pga sidste salgsdato .... så selv om man ikke har fryse plads så kan de jo få det når man er ude og handle og hvis man falder over noget billgt ...

    Men ja det var i denne lange smøre N&D jeg ville anbefale:

    http://www.farmina.dk/


  • #11   30. apr 2013 Rolig rolig..

    Jeg har en hund, på halvandet år selv, og han er også meget slank og gider heller ikke sit tørfoder. Men det er det han får, BASTA. Hvis din hund først har vist dig, at den kan lide et foder, så lad være med at skifte.

    Min hund er også til den aller slankeste side, men dyrlægen har sagt, at hvis han ikke spiser én dag - fint. To dage - også okay. Tre dage - Arh. Og fjerde dag skal den have noget i skrutten eller til dyrelæge.

    Hunde, især hanhunde, mister appetitten i den alder - der er så meget andet der fanger. Men du må for guds skyld ikke vænne din hund til, at den får noget andet når den ikke vil spise. Tag maden væk efter 10-15 minutter og server igen efter 2-3 timer, og gør det igen og igen.

    Min hund er først lige begyndt at synes, at mad er LIDT spændende, ellers har jeg også gået og tænkt: JAMEN, den dør jo af sult.. Men hunde sulter altså ikke sig selv ihjel smiley


  • #12   30. apr 2013 Stine: det du beskriver har jeg været forbi i lang tid. Vi snakker om en hund som får mindre end 10 % af det han bør - og det har stået på on/off i tiltagende grad i lang tid. Så den med at han får det foder der er, så tror jeg desværre jeg tager livet af hunden.

    Når han viser at hans energiniveau daler, så tror jeg vi er langt ude, og at hunden akut har brug for føde.


  • #14   30. apr 2013 Louise:
    Hunde skal ikke, nødvendigvis, have det, der står på embalagen, at de skal.. Producenterne vil jo gerne sælge smiley

    Hunde sulter ikke sig selv ihjel.. Når han bliver sulten nok skal han nok spise - og ja! Jeg har også haft en hund, der ikke spiste i 4-5 dage fordi den ikke syntes det var interessant, men når den bliver sulten nok, så går den i tørfoderet.

    Jeg taler kun af egne erfaringer. Og jeg syntes også selv at det var MEGET synd og at jeg "nærmest" slog min hund ihjel, men det gjorde jeg jo slet, slet ikke smiley

    Mange begår, efter min mening, den fejl, at når hunden ikke spiser i 2 dage, så skifter vi foder, men det er en rigtig dårlig idé, for så får man en hund, der lader være med at spise, når den synes maden er for kedelig..

    Kan godt mærke på dig, at mit råd ikke er noget du vil lytte til, så jeg tror bare jeg tier stille nu smiley


  • #15   30. apr 2013 Kaoz spiser ikke ren tørkost af sin skål, så enten får han noget i (kattemad er i høj kurs), eller også smider jeg det på aftenturen, og beglor ham de 20 min han render rundt og søger piller og hygger sig smiley

  • #16   30. apr 2013 Hanne: jeg tror jeg prøver mig lidt fremad med rester af aftensmad, og så noget råfodring de dage der ikke er rester fra aftensmaden - og det hele blandet med den mængde tørfoder som jeg kan få i ham.

    Har ingen holdning til det 'natures menu' (hvis det endda er det jeg har købt - det er jeg lidt usikker på). Så det kommer lidt an på om det på sigt også ryger ned, og hvad der er af alternativer i lignende form. Det er uagtet noget nemmere at tage sådan et par brikker op af fryseren, end at planlægge mv. ifht at "barfe".


  • #17   30. apr 2013 Lucifer: hvis jeg skal være ærlig, så har jeg faktisk ikke haft vådfoder i mine tanker. Hvad findes der, af kvalitetsfoder, som kunne være anvendeligt? (Ziwipeak er for dyrt).

    Stine: udgangspunktet er jeg enig i, men 5 dage uden den mindste bid fra foderskålen er ikke usædvanligt her i huset. Hundens aktivitetsniveau skal afspejle det der indtages, og det gør det absolut ikke.


  • #18   30. apr 2013 Hunde er så lave væsner, at de skal spise noget, de selv vælger fra.....?

  • #19   30. apr 2013 Nu får jeg alle råfodrings-damerne på nakken..
    Nej jeg går ikke ind for råfodring, har fået det frarådet af flere dyrlæger, så nej tak smiley

    Hunde sulter ikke sig selv ihjel, det tror jeg simpelthen ikke på - slet ikke efter at min egen hund, har været så ikke-mad-fikseret, som han har smiley


  • #20   30. apr 2013 Louise: 5 dage er meget, jeg ville nok konsultere en dyrlæge efter 5 dage..

  • #21   30. apr 2013 Jeg skynder mig lige at bemærke, at jeg ikke skifter foder hver uge smiley



  • #22   30. apr 2013 Jeg er jævnligt i dialog med dyrlægen, og ikke mindst mine trænere. Der er stor enighed om, at det er uholdbart, men så længe hunden har det godt, er glad og i øvrigt intet er at bemærke (ud over lidt dalende energi pt.), så handler det om at få hunden på rette spor igen - og det har dyrlægen lidt svært ved at sige hvordan.

    Men det afholder mig naturligvis ikke fra at kontakte dyrlægen igen.


  • #23   30. apr 2013 Jeg har ikke lige læst alle indlæg. Men vi havde samme problem med Joey. Nyt foder var kun intressant en uges tid og så gad han egentlig kun at spise for at overleve. Så vidt jeg er orierenteret så er der en del racer der gør sådan.

    Den eneste måde jeg ku få ham til at spise på var at blande noget nyt i hver aften.
    Det ændrede sig først da vi fik hund nr 2. Nu spiser han som om han ikke har fået noget at spise i 14 dage.


  • #25   30. apr 2013 @ Stine ... næe mig får du nu ikke på nakken ... men som udgangspunkt skal hundene spise, og er råt løsningen så er det det de får ... og når mine lykkeligt ligger med fx hver deres andelår, købt på tilbud og gumler, gnasker og knuser benene, så er jeg helt tilfreds ...

    de får også tørt, af og til en leverpostejmad, og lidt rester ... så ingen fanatisme her ...

    dyrlæger er, i mine øjne, gode til sygdomme, men ikke mange af dem er uddannet specifikt indenfor ernæring, så andres vurderinger og erfaringer er i mine lige så gode som dyrlægens ...
    De er jo også indbyrdes uenige, så der er nok ikke noget der firkantet sagt er rigtigt eller forkert ... bare hunden trives ...


  • #26   30. apr 2013 Angel of dark: Ah... ny hund, så langt går jeg ikke smiley det er trods alt en islandsk fårehund = en sæk spilopper på speed smiley

    Natasja: det vådfoder vil jeg lige kigge nærmere på. Et skift af aftensmad, vådfoder og hvad jeg ellers kan finde på, blandet med en smule tørfoder, tror jeg faktisk kunne være gangbart.


  • #27   30. apr 2013 Jeg har også gjort det at spise til en leg for kaoz.. han kan nemlig rigtig godt lide at få kiks smiley

    Han kan tage en mundfuld mad eller vand på kommando - både lidt aktivering OG næring i samme mundfuld, win win smiley


    Han får også altid "til dessert", en snack for at spise det meste af sin tørkost smiley


  • #28   30. apr 2013 @ angel ... ha ha ja konkurrence er godt ... det oplever vi også nu, at man snuser til maden... lader den anden spise først, og så spiser man, for den anden skal ihvertfald ikke have det ...

  • #30   30. apr 2013 Det ser ud som om det er værd at prøve. Grundet det, at det er vådt, tror jeg det kunne være en success.

    Jeg kan se, at ens kriterier er lidt det samme: jo mere kød, des bedre. Det må afprøves straks!

    smiley


  • #31   30. apr 2013 @ Alfisten ... kiggede lige på det der vådfoder Lucullus .. ser fint ud, og mht protein kunne det være interessant for mig ... men så står er anbefalet mængde pr 10 kg hund = 400 gr dagligt ... det synes jeg lyder af meget ... mine vejer knapt 9 kg og får ca 180 gr dagligt ....

    mætter det mindre eller ??


  • #35   30. apr 2013 ok .... tror da det skal prøves engang ...

  • #36   30. apr 2013 Ligesom Natasjas Tinke så sultede Kia sig fra hun var 5 mdr. gammel hvis hun fik tørfoder. Hun ville have sultet sig ihjel hvis ikke der blev gjort noget.

    Det viste sig så at hun er allergiker og derfor vidste hun blev syg hvis hun spiste.

    Jeg fodrer nu med hvad der nu er i huset. Tørfoder (hunde eller katte), vådfoder (hunde eller katte), rådt, madrester. Hun trives på dette.

    Hunde er omnivorer (altædende). Hvis ikke de trives på tørt så giv dem noget andet :o)

    Nu hvor Kia er neutraliseret æder hun næsten alt.

    Stine: Hvorfor i alverden skulle man tvinge dem til at spise noget de selv vælger fra ... Hvad er idéen med det? Kan slet ikke se argumentet for det?



  • #41   1. maj 2013 Sanne: "Hvorfor i alverden skulle man tvinge dem til at spise noget de selv vælger fra ... Hvad er idéen med det? Kan slet ikke se argumentet for det?"

    Fordi, at hvis de har kunnet lide det, så er det tit noget andet der er i vejen end at de ikke kan. Min hund er en værre kræsenpind, så når vi har fundet et foder han kan lide - ja så kan han det.. Dermed ikke sagt, at han skal leve af det de næste 10 år - man kan jo skifte en gang i mellem.
    Men en unghund på halvandet år, har måske andre ting at tænke på end mad, og mad er nok ikke altid første prioritet, hvertfald ikke for min..

    Min hund kan godt spise tørfoder, men jeg vil godt væde med, at hvis jeg gav ham råt, ja så gad han da heller ikke tørfoder mere - det er da ens for alle hunde.


  • #43   1. maj 2013 SELVFØLGELIG skal alle hunde have noget de kan lide..
    Men min hund, kan sagtens lide det foder han får (Eukanuba), men nogle perioder her i teenagetiden, der er mad bare ikke spændende.. Også er det lige meget om vi kommer leverpostej i skålen eller "kedeligt" foder.

    Jeg siger ikke, at hunden skal spise noget den ikke kan lide. Men måske BLIVER den kræsen af, at skifte foder i tide og utide smiley


  • #45   1. maj 2013 Jeg har noget lignende med fossi. Det startede sidste forsommer at han ikke ville spise.... sådan on -off og han tabte sig....psykisk var han nok lidt i uballance for vi mistede et par dage inde i det nye år den ældste i flokken (Stella der havde været syg længe og faldt død om, inden vi fik sagt stop og fik hende aflivet... hvilket nok ville havde blevet ugen efter) og da han var kommet oven på igen mistede vi den hund der nu var den ældste( Edda, der fik en hjernetumor og måtte aflives). Nu er han jo en lundehund så jeg var nervøs for den sygdom som kaldes lundehundesyndrom, men egentlig hedder intastinal lympfangia... og andre hunderacer og mennesker kan få den.... derfor prøver vi at lade være med at bruge det navn der "hænger på racen". Jeg forventede ikke fossi havde ikke IL som jeg havde oplevet det før, hos stella og hos venners hunde, for han havde ikke alle symptomerne, så han fik antibiotika for dårlig mave et par gange i forbindelse han havde et par gange med rigtig tynd mave.. men det hjalp kun kortvarigt...... så udkom der en ny bog fra norge om min race og der stod der at de nu havde fundet at vore hund godt kunne have en kronisk form der ikke havde alle symptomerne eller i så tydelige grad som den aktive form.....beskrivelsen passede lige på fossi... og den aktive form var så den jeg havde set hos hunde som var mere syge.
    Da jeg havde læst om den kroniske form fik jeg taget blodprøve og jeps, fossi have en uballance i proteinværdierne og manglede b12 vitamin... så jeg tog et forløb med først antibiotika efterfulgt at et en periode på prednisolon og b12 vitamin indsprøjtninger over en periode på 1½ mdr.... og så begyndet han at spise og tage på igen....
    Fossi har lige haft en periode hvor han igen ikke ville spise og han fik derefter rigtig tynd mave så han er lige startet på antiotika + prednisolon.... men denne gang som en kort kur. 1. gang hvor han havde gået længe var han hård at få i gang igen med at spise... denne gang begyndet han at spise igen allerede ½ døgn efter.

    når din hund er en islandsk fårehunde så har han gener langt tilbage til fælles med lundehunde... så hvis du er i tvivl om det ikke kun er en" fejl" i hans adfærd at han ikke vil spise - han er kræsen, der er løbske tæver i området etc. smiley
    ... så prøv at få taget en blodprøve for at se om hans madlede kan skyldes en uballance i blodværdierne.


  • #47   1. maj 2013 Jeg har ikke læst indlæggene igennem og jeg beklager hvis jeg gentager - men som jeg forstår det er det en forandring og så ville jeg gå en tur til dyrlægen og som minimum få tjekket hundens mund og tænder ud.

  • #48   1. maj 2013 Viska havde også en periode som unghund (dog lidt yngre end din iffer er) hvor hun også kun gad have sit foder et par dage og SÅ kunne det slet ikke klemmes ned. Jeg købte derfor alle mulige små foderprøver af forskellig slags og smag og nogle dage hældte jeg endda 5-6 forskellige slags foder op på hver sin tallerken og så fik hun lov at vælge hvad hun ville ha smiley Det varede ikke mere end 3 mdr ca, så blev hun langsomt mere og mere madglad. Idag står hun på hovedet for at få sit tørfoder.
    Jeg ved ikke hvad du skal gøre andet end at prøve dig frem, det lyder da som en idé med vådfoderet. Men jeg tænker da, at det sagtens kan ændre sig med tiden som det gjorde med viska smiley


  • #49   1. maj 2013 Jeg prøver mig frem, og har haft held med at lokke omkring 150 gram tørfoder i ham idag, som han har spist med stor ædelyst - dette blandet sammen med lidt godt fra aftensmaden, samt i morges med lidt af kattens vådfoder. Jeg er gået på jagt efter nogle forskellige varianter af vådfoder, som jeg kan supplere med og blande i, og hvis det er en fornuftig løsning, så er det der vi kører smiley

    Mht. helbreddet, så er jeg for så vidt ikke bekymret, når dyrlægen siger god for ham. Grunden til jeg med god samvittighed kan sige det, er at han jo gerne æder rå ben, tygger pinde og alverdens andet, samt spiser hårde godbidder (som jo er Markus Mühle tørfoder).

    Tak for de mange super gode råd, vi prøver os lidt frem med det hele smiley


Kommentér på:
1½ årig hanhund vil ikke røre sit mad

Annonce