Lidt problemer med renlighed og lydighed, nogen gode idéer? {{forumTopicSubject}}

Okay, altså, det her det handler jo selvfølgelig om min lille Charlie.
Jeg fik jo Charlie for knap to måneder siden nu, og hun er 2½, dvs. snart 3 år gammel nu, og jeg ved godt at jeg har skrevet at hun er en cocker spaniel, men det skal siges at hun er en god blandings hund.
Jeg bor i hus, men det er et lejehus, det vil sige at jeg faktisk har kæmpe have og alting, men jeg har stadig det ansvar at sørge for ikke at smadre huset. Og Charlie har et natligt tisse/afførings problem, og den slår aldrig fejl. Hver morgen lægger der der nye sager til mig at gøre rent efter, af begge dele, og jeg føler selv at jeg har prøvet alt. Jeg har forsøgt med simpel hvalpetræning, for at få hende til at forstå at den slags foregår udenfor, og jeg har sågar forsøgt at være ude med hende klokken 03:00 om natten for at undgå det, intet har hjulpet. Jeg har også forsøgt at stå tidligt op, ingen effekt. Nu har min arbejdsgiver så lånt mig sådan et 'sovebur' som hun siger at charlie skal sove i, i en periode, hvor man så får hunden ud med det samme den kommer ud af buret næste morgen. men hvad siger I?
Noget andet er lydighed. Hun er skam lydig, og forstår kommandoerne, men lige så snart vi er udenfor kikser den og hun mister fokus fra mig 100%, og også her her jeg forsøgt mig med de mest basale metoder, men det har bare ingen effekt. Nogen idéer der?
Et tredje problem jeg ikke ved hvordan jeg lige skal forholde mig til, er når hun har lavet noget hun altså bare ikke må, og man så 'skælder ud'. Hun nervøs-tisser. Det vil sige at hun hopper op i møbler og senge og rundt i hele huset og tisser over det hele i kæmpe søer. Kan jeg gøre noget som helst for at afhjælpe det problem?

Altså Charlie er virkelig en skøn og kærlig hund, der er ingen personlighedsmæssige problemer med hende, jeg kan bare ikke helt finde ud af hvordan jeg skal komme de her problemer til livs?
Jeg ved ikke hvad hun var i gennem hos de tidligere ejere, men for en måned siden omtrent, fandt jeg ud af at hun altså er angst for flasker. Altså, plastikflasker, for eksempel sodavandsflasker. Men med lidt flasketerapi, er vi faktisk næsten ovre den frygt, og nu har hun en legeflaske hun hygger sig med
Noget andet er at hun lider af rigtig grimme mareridt, hvor hun direkte vågner op i frygt og flygter fra sovepladsen, for så at gå hen og faktisk græde ud ved enten mig eller kæresten, alt efter hvem der lige er nærmest. Men til daglig er der altså ellers ingen utryghed eller nogen former for angst at se ved hende. Hun er altid glad og livlig, så lad mig høre, hvad tænker I?

(Hold da op, den her blev længere end forventet :b)