Hanhund - meget afhængig af sin ejer {{forumTopicSubject}}

Hej med jer

Jeg har to små Yorkshire terrierer, en tæve og en hanhund. Hanhunden kom til familien da han var 3 måneder (er 6 år nu) og tæven 2 år. Har haft dem begge siden de blev taget fra deres mor.

Hanhunden er DYBT afhængig af mig og det er så slemt at jeg tager mig selv i at få dårlig samvittighed hele dagen lang.

- Han følger mig rundt i hele huset; han ligger altid ovenpå mig eller helt op ad mig og hvis jeg rejser mig for at gå på badeværelset, en tur i køkkenet eller rejser for for noget helt tredje så følger han troligt med som var han min skygge. Hvis jeg sidder og ser tv og fryser og går ovenpå efter en trøje, følger han med op og ned, men begynder at ryste over hele kroppen nærmest i frygt for at jeg tager hjemmefra.

Hvis jeg tager et bad ligger han foran brusekabinen, pivende og rystende. - Generelt slapper han aldrig af idet han er SÅ opmærksom på hvad jeg foretager mig.

Selv om natten hvis jeg skal op hurtigt, (hundene ligger i sengen =) ) så følger han med op. Han putter altid op af mig ved mine skuldre eller ligger ved min arm eller ben og holder begge forpoter om mig, som om han holder fast i mig.

Han er aldrig alene, han har altid tæven at være sammen med og de er meget sjældent alene hjemme. De er dog begge flinke når de så er alene hjemme, ødelægger aldrig noget. Dog hyler og skriger han fra jeg smutter til jeg kommer hjem igen. Hvis min kæreste er hjemme hyler og skriger han dog ikke, men ligger og ryster ved døren eller i min side af sengen indtil jeg er hjemme igen.

Hvis jeg tager på ferie er det altid min mor der passer hundene og hanhunden spiser ikke før jeg kommer hjem igen. Sidst jeg tog på ferie i en uge, var han så afkræftet da jeg kom hjem så han måtte en tur til dyrlægen og have væske. - Min mor prøver med alt muligt lækkert mad, men han laver ikke andet end at ligge ved døren og pive.


Og så er det jeg tænker om der er nogen af jer der oplever noget lignende? - Og hvad gør I for at afhjælpe hunden og få den til at slappe af? Eller skal jeg bare være glad for at jeg får alt hans kærlighed og opmærksomhed? Jeg har den vildest dårlige samvittighed bare jeg skal ned og handle eller hvis jeg skal noget i forbindelse med mit studie. Han slapper aldrig af og det må stresse ham helt vildt.