Det at få hund {{forumTopicSubject}}

Hey HG

Jeg ønsker mig virkelig en hund. Det samme gør min mor og min søster, det eneste problem er min far.
Vi har huset med en stor have, vi har tid og pladsen indenfor til en lille vaps, men min far har desværre meget imod det.
Problemet bunder nok i, at dengang har var lille boede han på en gård med sin familie, hvor de havde hund. Men ikke en sød hund, den fællede over det hele og der lå hundelorte i haven og den var ikke særlig venlig.
Alle disse problemer var der kun fordi hans hund var en gårdhund som egentlig skulle bo udenfor men som også kom ind en gang i mellem og var beskidt og hundelortene blev ikke samlet op fra haven og sådan. Og selvom det er virkelig lang tid siden ligger det meget dybt i ham at have noget imod hunde og dyr generelt.

Det eneste han skulle med denne hund var at gå tur med den nogle gange så det ikke altid bare var min mor og jeg og min søster (når hun bliver gammel nok, hun er kun 5 nu) der havde det job og så min mor ikke skulle gøre det selv når jeg ikke er hjemme og når jeg flytter hjemmefra.

Min mor og jeg ville sørge for at passe den om natten indtil den er gammel nok til at man ikke skal det mere, og det er mig som skal stå for hundetræning på en hundeskole.

Alle i familien bør jo være enige når man anskaffer sig en hund, men det er bare meget frustrerende at det én stædig mand som skal afgøre det.
Derfor: har I nogle gode råd til, hvordan man kan få ham til at indse, at det at have hund ikke er lort hår over det hele - men at der også er en masse glæder ved det som vi alle kan nyde godt af?