{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.037 visninger | Oprettet:

Loyal mod racen {{forumTopicSubject}}

Når man "falder for" en race, så er det vel ikke bare udseendet, man falder for?

Eller rettere - jo, det er jeg faktisk efterhånden ret overbevist om, at der er nogle, der gør.

Og jeg tror, at de skal hives til "skafottet" før de ville indrømme ( erkende ) det, men hvad er det, der sker, når man tager en prægtig udpræget jagthund, som en setter og degrederer den til en udstillingshund, - sælger dem til familiefolk, som bare skal løbe en konditur i skoven med den i snor nogle gange om ugen.

Hvad med at anerkende dens jagtinteresse og -behov.

Når jeg ser folk ( ejere såvel som opdrættere) behandle hunde, som i den grad i tidernes morgen er avlede til specialopgaver, som enhver anden familiehund, så bløder mit hjerte. Lidt ligesom når man er turist i fremmede lande og folk skal fotograferes med et eller andet eksotisk dyr, der henslænger sit usle liv i en kæde og i et lille bur, når den ikke lige skal "optræde".

Anerkend dog de forskellige hundes særkender, - og vælg hund derefter.......også når du har en opdrætter i maven.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Loyal mod racen
  • #1   23. nov 2012 Min mand har krøbet til korset flere gange og indrømmet at han gik efter en spidshund pga. at udseendet tiltalte ham.
    Han er overhovedet ikke udendørsmenneske. Han fryser og piver over det.
    Heldigvis er jeg modsat.

    Jeg er noget så enig med dig i dit indlæg! Jeg er også ved at kaste op over nye opdrættere, som ikke anerkender racernes forskelligheder og særlige egenskaber.


  • #2   23. nov 2012 Jeg vil godt erkende, at jeg købte min første flatcoat pga udseendet, jeg er heldigvis blevet klogere smiley

  • #4   23. nov 2012 Vi valgte "vores" race, fordi vi gennem venner og familie som har Rottweiler, faldte for deres udseende samt at vi kan lide deres sind smiley Og valget er da heldigvis helt rigtigt for os smiley Vi skal ikke ha en anden race ind herhjemme.. Har forsøgt med en Lab/Rott bla, og lærte deraf også, nemlig at der aldrig skal Labrador ind hos os igen...

  • #5   23. nov 2012 Jeg indrømmer mere end gerne at min første hund blev købt pga udseendet, det kostede en del sved og tårer at fatte at den hund ikke passede ind i mit liv og fandt et nyt hjem til hende... (Schæfer langhåret.)
    Og JA det lærer man skisme af, nok derfor jeg har selskabs hunde... smiley


  • #8   23. nov 2012 Det er et ret vigtigt indlæg, men jeg må indrømme at jeg ikke er 100 % enig smiley

    For mig falder man først på udseendet, undersøger racen helt i bund (og her menes med alt hvad der har af gøre med racens oprindelse, oprindelige arbejdsopgaver, temperament, behov, energi niveau, stimulerings behov osv) og hvis man så derefter indser man ikke kan opfylde racens behov , er det nødvendigt at være nok "mand/kvinde" til at erkende det og fortsætte med at søge efter den helt rigtige race...

    I bund og grund vil jeg egentligt bare sige, at man jo ikke går efter den grimmeste hund, for så er den helt sikker nem smiley Det er udseendet der fanger en først og så undersøgere man det nærmere... Det er bare her det går galt for mange..


  • #9   23. nov 2012 Selvfølgelig går folk efter udseendet. Jeg tror ikke der er mange der ville vælge en race (omend den passede noget så perfekt i sind) hvis ikke de blev tiltrukket af udseendet. Jeg havde Kerry Blue Terriers før og deres eneste minus i mine øjne, er at de kan være yderst agressive overfor andre hunde. Da jeg er til "skæghunde" kiggede jeg videre. Sealyen har alt det jeg faldt for hos Kerrien, bortset fra den agressivitet. Jeg er generelt til racer som ser anderledes ud;-) Jeg gider ikke det som alle andre har...

  • #11   23. nov 2012 jeg vil også godt indrømme at Hope ( min ene DP ), blev købt pga. hun lignede en lille dopperman.
    jeg ville gerne ha den store udgave, men vidste at jeg ikke ville kunne magte det den krævede.
    jeg havde aldrig set en DP i virkeligheden før jeg hentede hende.
    men jeg har ikke fortrut og vi har da også fået en DP mere smiley


  • #12   23. nov 2012 Jeg gik IKKE efter udseendet på Tøsen, men hun fandt vej til mit liv i form af en rednings aktion her på HG.
    Nu er det ikke verdens smukkeste hund, (eller det er hun jo i mine øjne) men hendes sind og aktivitet passer bare som hånd i handske... smiley
    Og nu er det så RACEN for mig, selvom jeg har en lille pysling i form af en Chihuahua/pomeranian, men hun er osse veltilpasset i vores liv... smiley


  • #13   23. nov 2012 Jeg erkender gerne, at jeg synes whipperne er gudesmukke.
    Hvis jeg laver et tankeeksperiment, hvor jeg forestillede mig at en whippet var kortsnudet og langhåret og spurgte mig selv om jeg så havde valgt racen udelukkende pga. af dens sind og egenskaber, ville svaret være nej.

    Jeg elsker deres sind og egenskaber og kendte racen rigtig godt inden den første flyttede ind, så aktivering i henhold til racens ophav, er intet problem.
    For omvendt kan jeg sige, at havde jeg ikke kunnet opfylde hundens behov på den front, var det heller ikke den race, der var blevet valgt.

    Ellers er jeg enig, en setter, pointer eller anden højt specialiseret jagt/brugshund, skal ikke henslæbe sit liv som almindelig familiehund, med mindre ejer virkelig gider bruge tid og energi på at aktivere hunden rigtigt og udnytte hundens medfødte potentiale.

    At neddrosle de medfødte egenskaber/drifter gennem avl, er heller ikke min kop te. Jeg synes det er trist, hvis alle hunderacer skal ende som "leverpostej", blot for at hr. og fru Danmark kan magte at holde dem som almindelige familiehunde.





  • #14   23. nov 2012 2 af mine er valgt grundet udseende, pels længde og temperment
    jeg skulle skifte race og ville have en hund der kunne have gode muligheder i udstillingsringen

    jeg har derfor (hvilket jeg jo godt vidste) måtte tilpasse mit liv så det passede til lige netop den race

    så er ikke helt enig i at det kan være et problem at man vælger grundet udseenet, så længe man bare tilpasser sig racens krav til ejeren...


  • #15   23. nov 2012 Hvis alle valgte efter udseende tror jeg der ville være en del flere huskys og malamutter men det er der heldigvis ikke men smukke det er de! Og ville vælge en malamutte hvis jeg gik efter udseende men vil da indrømme jeg kigger på mine dyr føler jeg da jeg ser på en fryd for øjet - men det er da mindst lige så meget personligheden, kender mange racer jeg synes der er smukkere end rottweileren men kender ingen med deres sind.

  • #17   23. nov 2012 Ja ved jeg godt men der kunne være mange flere hvis alle gik efter udseendet. Det er nok deres forbandelse at de er så fandes smukke smiley

  • #18   23. nov 2012 Bulliebana - Jeg har haft mange gravhunde og jeg skal garantere dig, at de er absolut ikke valgt pga. af udseende.

    Jeg kan sammenligne udseendet på gravhunde indbyrdes.
    Nogle har et smukt hoved, andre gode bevægelser, deres korte ben taget i betragtning, men set som en helhed synes jeg ikke en gravhund er nogen skønhedsåbenbaring, her er det egenskaberne, der tæller.

    Jeg ville aldrig have haft en gravhund i huset, hvis ikke den var en eminent lille hund på drevjagt.

    Gravhunden på min profil, er min søns, hun er en sød hund af udstillingslinier og de to passer fint sammen, men hun havde aldrig været mit valg af hund.


  • #21   23. nov 2012 Det er jo desværre den skæbne mange hunde lider. Mange ender på dyrlægens bord med en sprøjte i åren. Jeg er træt af mennesker som ikke sætter sig ind i deres hundes behov. Du kan få alverdens racer, der er en race til alle tænkelige formål og familier. Men nej hvorfor sætte sig ind i hvad hunden kræver, når den ser så sød ud og ligner en bamse eller en potensforlænger?

    Man burde sagtens kunne finde en hund som både tiltaler en via udseende og af sind. Jeg valgte ikke min hund det gjorde min mor, det var en gravhund eller ingen hund. Den næste hund jeg skal have (bliver nok nogle år ude i fremtiden) bliver en hund som bliver valgt efter udseende og sind.


  • #23   23. nov 2012 Jeg faldt helt klart for udseendet!
    Havde aldrig set sådan en før, men blev forelskede i den kønne hund, MEN inden jeg fik ham inden for døren læste jeg om racen. Da hunden stadig tiltalte mig, kontaktede jeg en opdrætter af racen. Efter flere samtaler tog min kæreste og jeg op og så de voksne hunde. Igen var vi solgt.

    Vi fik et rigtig godt forhold til opdrætter, som gav os lov til at låne en voksen Kees en uges tid, for at prøve at have en sådan hund i vores eget hjem. Dette gik også rigtig godt, så til sidst var vi helt overbeviste om, at vi skulle have vores egen Kees.

    Selvfølgelig er der stor forskel på en hvalp og en voksen, men jeg synes det hjalp mig rigtig meget til at vælge rigtigt. Elsker ihvertfald min Kees, også selvom han er i lømmelalderen lige nu smiley


    profilbillede
  • #25   23. nov 2012 Jeg indrømmer at jeg faldt for udseendet, men jeg fravalgte også en del hvor selvom jeg syntes der var smukke så var/er det ikke en race der passer i mit liv.

  • #27   23. nov 2012 Ann Freja: nu er det jo også let med kees, som både er gudesmuk og en fantastisk hund smiley

    Jeg valgte sgu også hund ud fra udseendet- endda som hvalp. Men inden jeg fik købt mig en, så havde jeg sat mig ind i, hvad det var for en størrelse. Selvom man nok aldrig helt forstår beskrivelsen "selvstændig", før man har stået med en spidshund


  • #28   23. nov 2012 Jeg vil sige, at jeg er delvist enig i startoplægget.. Der er rigtig mange ejere, der kun går efter udseendet og ikke kigger så meget efter behov og racegenskaber, som man bør.. Tænker især på slædehunde-modetendensen, for de er i den grad hunde, der har en masse behov de fleste almindelige mennesker hverken kan eller vil opfylde..

    Når det så er sagt, skal man også huske på, at de fleste af os mennesker i dag lever under nogle helt andre forhold, end man gjorde for 100-200 år siden. I dag har de fleste af os hunde som kæledyr, og vi har ikke hunde for et bestemt formål (vagt, hyrdning, jagt osv.)..
    Derfor ser jeg det som helt naturligt og tildels også okay, at nogle af drifterne bliver mindre som årene går, for at de skal tilpasse vores menneskers behov.

    Er det synd, at mange racer mister deres oprindelige raceegenskaber og kvaliteter? Ja, det synes jeg, men jeg kan samtidig også godt se og acceptere, at det er resultatet af vores livsførelse på..
    Få racer (nogle af linjerne) har stadigvæk gode drifter og hyrde/jagt/vagt-egenskaber, men det er også kun fordi der er et fåtal, der bruger dem til noget, og når flertallet af danskerne vil have en alsidig familiehund, er det det, der bliver opdrættet....

    Og så synes jeg i øvrigt ikke helt man kan sammenligne det med rovdyr/eksotiske dyr i fangenskab der bliver tvunget til diverse optrædener...

    Personligt var mit valg af Mastiffen en blanding af udseende og temperament.. Og indrømmet.. Mastiffen har ikke meget af sine oprindelige vagtegenskaber tilbage...


  • #29   23. nov 2012 Maria - Problemet er, at når man avler drifterne ud af en race, medfører det en pokkers ændring i hundens sind.

    En jagthund uden drift er ofte et nervøst skravl, for når driften forsvinder er modet også væk, og der skal ikke meget til før hunden "vælter"
    Det kræver megen hensyntagen i dagligdagen at have en nervøs hund og for mig ville det være mere bøvlet end at skulle træne og aktivere en hund med drifterne i orden.



  • #30   23. nov 2012 Jeg har ingen problemer med at erkende at jeg går efter udseendet når jeg vælger race - 100%. Men nu er det heldigvis selskabshunde og ikke brugshunde jeg synes er smukke, så det betyder ikke det store.

    Jeg tilpasser mig den hund jeg har og ved i bund og grund ikke hvad jeg er til. Kan både med terrierens skarpe sind og selskabshundens til tider halv fimsede sind. Jeg er bare ikke til store hunde, så de er valgt fra.


  • #31   23. nov 2012 Mine er valgt, fordi de var de eneste hunde med et højt nok aktivitetsniveau, til at kunne følge med i alt det jeg gerne vil med dem, og de eneste med et sind der passer til mig samtidig. At de er smukke, er bare en positiv bi-gevinst.

  • #32   23. nov 2012 BATDOG - Det kommer, når piraten har fået opdraget dig lidt bedre smiley

  • #33   23. nov 2012 min er valgt både fordi udseenet tiltalte mig men bestemt også fordi at jeg mente at selve hunden ville passe mig rigtigt godt..
    Jeg ville lyve noget så bravt hvis ikke jeg sagde at jeg valgte en hund fordi den tiltalte mig at se på, MEN jeg ville også lyve bravt hvis jeg sagde at jeg ikke har valgt et utal af hunde jeg virkeligt synes er smukke fra fordi de temperaments og sindsmæssigt simpelthen ikke har passet sammen med mig..

    Personligt havde jeg aldrig overvejet at skulle have en spidshund før jeg boede sammen med en veninde der var vokset op med dem og vi adopterede en ældre spidshund fra et internat.. jeg havde troet jeg ikke havde hvad der skulle til at leve med en spidshund, men det viste sig heldigvis at jeg tog fejl der, og han er så grunden til at jeg er så glad for spidserne idag.. ganske enkelt fordi de passer mig rigtigt godt personlighedsmæssigt..
    Men jeg ville stadig ikke vælge en hund som jeg ikke mente passede ind i mit liv uanset hvor smuk jeg synes den var.. så står den bare bare på listen til at jeg måske engang kan få den hvis det passer..

    og derudover så er jeg god til at ændre mig hvis der er nogle ting som ikke helt passer sammen


  • #34   23. nov 2012 @BATDOG

    Det gør den helt sikkert.. Jeg var engang vild med Shar Pei udseenet.. det er jeg godt nok ikke mere.. de passer heller ikke mig..
    Og jeg synes at Chinese Crested så forfærdeligt grimme ud første gang jeg så dem, men de ser nu noget mere nuttede ud nu..

    Nu har jeg ikke selv valgt min hund i det kuld hun var fra, men min instilling var også at hvis temperementet var det rigtige så kunne det være lige meget hvordan hun så ud, jeg ville jo alligevel synes hun var den smukkeste i verden..

    så det er nok lidt ligesom med forældre og deres børn smiley


  • #37   23. nov 2012 Er så glad for at udseendet bliver prioriteret sidst hos mig, for ellers havde vi aldrig fået vores vidunderlige puddel.
    Da jeg fandt frem til at den der mormor-hund med krøller var den der matchede os rigtig godt, skulle den dog lige synkes og overtalelsesevnerne bruges på kæresten.


    Idag synes vi jo hun er sååå sød at se på og at Whipper, som vi også er faldet for er ufattelig smukke, er bare heldigt..

    "Jeg tror også æstetikken ændrer sig, efterhånden som man får forelsket sig i de unikke karakteristika som en race besidder."

    Batdog: Så rigtigt, og det gælder vist også med mennesker siger min erfaring mig;)



  • #38   23. nov 2012 Kirsten: Jeg kender ikke til den problematik med jagthunde, så der har jeg svært ved at debatere. Er det tilfældet at alle jagthunderacer bliver så nervøse som du beskriver, så er det selvfølgelig en katastrofe.. På den anden side.. Hvem vil have de hunde, hvis de bliver som du beskriver? Det ville da ikke være "salgsbart" i længden og heller ikke ønsket..
    Men hvad med labradoren? Det er da også oprindeligt en jagthunderace, hvor størstedelen sælges som familiehunde.. Hvad jeg kender til, er der da ikke de store problemer med sind?



  • #40   23. nov 2012 Batdog: Dem har vi vel alle mødt smiley Men nu er det også en af de mest populære racer i DK, så mon ikke der er en masse skidt imellem plus dårlige ejere,, men det har næppe noget med deres oprindelig instinkter at gøre men nok nærmere dårlig opdragelse og manglende stimulering.. Det er jo typisk den hunderade Hr. og Fru Danmark vælger.
    Jeg har mødt mange uopdragne nærmest hyperaktive labber, men jeg har godt nok også mødt en masse velafbalancerede labber som ikke nødvendigvis går på jagt..


  • #41   23. nov 2012 Maria - Når hovedparten af individerne indenfor en race afviger fra det oprindelige bliver det normen og folk accepterer det, for de har aldrig prøvet og set andet og tror det er sådan racen skal være.

    Tag et kig på gravhunden, rigtig mange er utrygge ved gravhunde og det tror da pokker, der render så mange nervøse skravl rundt, at det er en skændsel.
    De gøer ikke fordi de er arrige og udadfarende, men fordi de er nervøse tenderende til det angstbidende, men deres adfærd tolkes forkert af både ejer og forbipasserende.

    Min søns lille gravhund, har stadig en god del drifter i behold og tager alt med knusende ro, kæfter hun op, er det for at gøre opmærksom på egen eksistens ikke på grund af usikkerhed.
    Flere af mine tidligere gravhunde har været "børnehavehunde", min mand har haft dem med på arbejde og de har fistret glade og fornøjede rundt blandt 60 unger (under nøje overvågning).
    Jeg er tit blevet spurgt om mine hunde ikke havde en usædvanlig opførsel for racen, siden de ikke var arrige, hvortil jeg blot kunne svare nej, de har præcis den opførsel som en gravhund bør have, når den er sammen med mennesker.

    I en grav eller på drev skal den kæfte op og være udadfarende, men ikke når den ikke er på "arbejde".

    Når man læser alle de dårlige oplevelser folk har med hunde, der overfalder deres (det i sig selv er alarmerende), men mindst lige så alarmerende er det at mange af de hunde, som oplever bare et "mildt" overfald er skadede på psyken efterfølgende og har svært ved at komme videre.
    En driftstærk hund vil være usikker i overfaldsøjeblikket og måske en kort periode derefter, men det er så det, den kommer videre uden sønderlige men.



  • #42   23. nov 2012 Maria - Jeg mener heller ikke man nødvendigvis behøver gå på jagt, for at eje en jagthund, men man skal være parat til at fylde dens liv med meningsfulde aktiviteter, der passer til de egenskaber hunden genetisk er disponeret for.

    Jeg må ikke bruge mine whipper til jagt herhjemme.
    Deres opgave har oprindeligt været at indfange og nedlægge (dræbe) kaniner og harer.
    Jeg kan istedet give dem en meningsfyldt erstatning, de løber efter frisbee og rusker kaninskind og får på den måde brugt deres egenskaber.



  • #43   23. nov 2012 Kirsten: Var slet ikke klar over, problemet var så stort, for ja, jeg ser også gravhunden som en hysterisk og kostant gøende race.

    Men vi er enige langt hen ad vejen.. Du siger: "Jeg mener heller ikke man nødvendigvis behøver gå på jagt, for at eje en jagthund, men man skal være parat til at fylde dens liv med meningsfulde aktiviteter, der passer til de egenskaber hunden genetisk er disponeret for."

    Det er jeg helt enig .. Til gengæld kan jeg ikke se at det er skadeligt at drifterne i eksempelvis udstillingslinjerne er mindre end eksempelvis de linjer der bruges i jagt/hyrdning/vags osv., hvis det er den, der passer bedst til en standardfamilie (uden at man skal avle ALLE drifter væk og gør alle hunde ens, eller ende med at gøre dem nervøse, som du har beskrevet som en mulig risiko) . Med det mener jeg, at hundens behov ikke nødvendigvis er ligeså høje som hos de linjer der bruges, men stadigvæk at hunden skal stimuleres og udfordres intellktuelt..

    For at bruge Solstråles udtryk. En degeneret hund passer måske bedre hos en almindelig familie og familien til den end en "ægte" en...
    Giver det mening?

    I øvrigt tak for dine velformulerede, gode indlæg.. Det er rart at kunne debatere og høre om holdninger og erfaringer, hvor der der god og saglig argumentation bag . smiley Det er en fornøjelse at læse smiley



  • #44   23. nov 2012 Jeg har valgt race efter indhold - jeg syntes at mallen var GRIM !!! æv, hvor jeg syntes den var grim.

    Så fik jeg først Iroc og senere Flax ind - og nu .. jamen altså .. der findes ganske enkelt ikke noget, der er bare halvt så lækkert at se på, som en malle imo smiley

    Så jeg tror det er som det ældgamle russiske ordsprog - vi elsker dem ikke fordi de er smukke - de er smukke, fordi vi elsker dem smiley


  • #46   23. nov 2012 I sin tid da jeg fik første hund valgte de gamle. Dvs jeg boede jo stadig hjemme (var 13) og de ville være sikker på at kunne have en form for styr på det hvis jeg ikke havde. Det blev en glathåret fox.
    Nova kom til ved et tilfælde, da jeg egentlig var faldet for den hvide schæfer/hyrdehund. Jeg havde gennem nogen år set 2 hvide (dengang var de meget sjældne i DK) til samtræninger og DM og både deres ydre og deres milde sind og arbejdsevner tiltalte mig. Der gik så en del år. Så fik vi(mig og min xmand) en hvid hanhund som dog mest var hans. Herefter kom walle til (som faktisk var efterkommer af en af de første hvide jeg mødte). Min X tog jo så sin hund med da vi skiltes og jeg fik Walle og Nova. Funky valgte jeg udelukkenede pga. arbejdsevner og god størrelse. Spaniels har ALDRIG sagt mig noget og jeg synes , som martine, heller ikke de var hverken søde eller smukke. Idag har dette ændret sig. smiley
    I dag ved jeg at jeg nok ender med at have FT springer for good, men havde du spurgt mig for 4 år siden havde jeg grinet af dig og ment du var tosset;-)


  • #47   23. nov 2012 Øhh. Jeg er 110% sikker på at jeg tænkte wauv de første rigtig mange gange jeg så en sheltie. Jeg var dog ikke i tvivl om at en sheltie ikke passede ind i mit liv dengang, selvom jeg forgudede deres sind!
    Heldigvis udvikler man sig med tiden, og den dag i dag ville jeg ikke undvære min sheltie pige. Men hun skulle ikke være kommet tidligere!

    Min chihuahua ved jeg faktisk ikke helt hvad jeg fik for, men ikke udseendet, snarere den lille størrelse, men jeg har lært meget siden da!


  • #48   24. nov 2012 Allergisk -

    Nej, ikke Iroc - 2 minutter efter jeg havde set ham første gang var han jo den kønneste, lækreste, smukkeste osv osv .. men inden jeg fik ham, syntes jeg godt nok de var grimme smiley


  • #49   25. nov 2012 Alfisten: Sådan tror jeg vi er mange der har det smiley Min lille rullepølse til en chihuahua, han er da ikke køn. Men altså, han er bare den lækreste, smækreste lille hanhund der nogen siden har sat poterne på jorden smiley Det er faktisk først for nylig jeg kom til at tænke på jeg aldrig havde synes specielt godt om korthårede chier (udseende), men han, han er bare smuk!

  • #51   25. nov 2012 Og så har du valgt en hvid schæfer ??????????????



    smiley


  • #52   26. nov 2012 Har ikke læst alle indlæg.
    Jeg synes at opdrætterne har en meget stor opgave i at rådgive og fortælle ærligt om deres race - også selvom det betyder, at hunden ikke bliver solgt til den familie.

    Da vi købe vores første hund, en Petit, faldt vi for udseendet. Vi vidste godt, at det var en jagthund og en støver - men jeg synes at opdrætter glemte at fortælle, hvor dybt disse instinkter stikker og hvor vigtigt det er for hundene at lave det, de er skabt til.

    Vi vidste også godt, at racen aldrig kan gå løs - men det kom i den grad bag på os, at man slet ikke kan kontakte dem, når vi forlader matriklen. At de glammer så forbipasserende tror vi tæsker dem eller at de vil angribe.

    Vi er begge vokset op med hunde - også brugshunde - og alligevel "faldt vi i", da vi skulle købe vores egen 1. hund, også selvom vi havde læst side op og side ned om racen.

    Belært af erfaring undersøgte vi ALT inden vi fik vores første broholmer. Vi er vilde med deres sind, deres egenskaber og deres udseende. Vi er vilde med ALT ved ham - selv hans savleri :o) Han/racen passer perfekt til vores liv.

    Jeg knuselsker mine Petit'er - de er kærlige, charmerende, omgængelige osv. Men havde jeg haft det kendskab til racen, som jeg har i dag, havde jeg ikke valgt dem.

    Så det er så vigtigt at man som opdrætter er meget ærlig om sin race.


  • #55   27. nov 2012 Ja, har du aldrig hørt eventyret om "Den grimme ælling" smiley

  • #56   27. nov 2012 Marianne -

    Hvordan kan du tro det ?

    De fleste schæferhundeejere synes mallen er grim - folk med terveuren er helt enige .. så nej, du var bestemt ikke alene.

    Men .. heldigt for racen, for de slipper for alt den ligegyldige avl som foregår på netop terv og schæferhund .. og kan forblive den absolut geniale brugsrace de alle dage har været smiley


  • Charlotte
    Charlotte Tilmeldt:
    aug 2012

    Følger: 1 Emner: 8 Svar: 856
    #57   27. nov 2012 Skulle jeg vælge efter udseende så kom Weimaraner ind i mit hus , heldigvis så ved jeg med min fornuft at det ALDRIG ville komme til at gå smiley

  • #58   27. nov 2012 tja skulle det gå efter mit øje, så havde vi en xolo, en pharao, en afghaner e.l. smiley de er så fantastisk smukke smiley men mit liv er bare ikke til en af de yndefulde smiley

    nu har jeg så den fordel at jeg er vokset op sammen med en udstillings tosset mor, så har mødt ufatteligt mange hunde i mit liv.. og har også fundet dem jeg ikke skal have smiley

    valget faldt Hunden fordi hun havde et hjerte af guld.. hun var tudegrim da vi så hende første gang.. en 5 mdrs usikker mager rotte blanding ting.. men det skulle være hende smiley idag er hun den smukkeste af alle smukke hunde hvis du spørger mig smiley

    aksel blev valgt halv vejs pga udseende.. har længe ønsket mig lidt pelspleje og en rigtig bamse hunde.. og vupti så var han der smiley ..

    er enig med så mange andre, man kigger altid på udseende men lærere derefter mere om racen INDEN den evt flytter ind smiley


  • #59   13. jan 2013 Har ikke læst alle svarende.

    Vil give ts ret i at racerne burde bruges til hvad de er skabt til.

    Min hund som jeg fik da jeg var 10, var mig der forelskede mig i den, dengang var det ikke så kendt som nu, slet ikke hos mine forældre hvilke racer der passede hvor, det var en blanding af terrier, og var ren udseende vi faldt for, viste sig så at være den perfekte hund for os.

    Den næste jeg skal have (når jeg flytter hjemmefra og har pengene) bliver primært valgt på hvilken race der passer til mig og hvad jeg kan give og mine behov for hvad den kan og vil. selvom udseende også betyder noget, men bliver klart personligheden på hunden der kommer i første række smiley


  • #60   13. jan 2013 Altså - nu faldt jeg ikke som sådan for en race - og så alligevel. Jeg kunne se at dsg var perfekt til det jeg ville. Så sådan en ville jeg have. Min mand ville have en lab - så det endte med en dsg/lab blanding... (men det er en anden historie).

    Tilbage til dsg-racen. Jeg har altid synes at dansk/svenskere var ret grimme og enormt kedeligt udseende hunde... Nu har jeg to dansk/svenske blandinger (den ene ligner en dsg - den anden en sort dsg) og jeg synes jo nu, at jeg har jordens smukkeste hunde...

    så nej, man skal ikke købe hund med øjnene, skønheden kommer som oftest af sig selv hen ad vejen når man lærer sin hund at kende....


    profilbillede
  • #61   27. jan 2013 Jeg faldt for Dogue de Bordeaux pga filmen Turner og hund, på daværende tidspunkt var jeg ikke ret gammel og min mor delte ikke liiiige den samme ide, så jeg måtte vente... men i mange år sad den groede i mine tanker til den dag hvor tiden kom til at hente en i sydtyskland. i mellemtiden læste jeg om racen og besøgte kenneler for at se, røre og observere hundene.... men ja da jeg var... 9 år tror jeg det var...- der faldte jeg for udseendet og dens loyalitet i filmen... og jeg må også sige jeg er blevet klogere... positivt!!!
    Men ja du har så fuldstændig ret.. folk tænker ikke så meget over om man kan tilfredsstille hundenes/racens behov, så man får en dejlig glad hund,- man går mere op i om hunden kan indrette sig ind i familien...- og skulle den ikke kunne det, så er der jo altid det blå vand hos dr dyr......


Kommentér på:
Loyal mod racen

Annonce