Når det er håbløst at være hundemor - Langt Når det er håbløst at være hundemor - Langt

Nå ja. Det må være min tur til at oprette en rigtig klynketråd, for hvor synes jeg bare det er gennemgående hårdt at være hundemor i denne tid.

Kaya, min sheltand sheepdog, ja hun har jo været i total ro i seks uger nu, og vi mangler stadig fire uger mere, to uger inden blev hun også begrænset i sin aktivitet, og nu er jeg ved at give op.
Vi var ved dyrlæge igen i mandags (det er vi min. en gang om ugen i denne tid) Ken Lindeblad er super proffesionel og jeg er slet ikke i tvivl om han ved hvad han gør, men ak jeg havde misforstået manden, og troede hun hvis alt gik godt kunne påbegynde genoptræning om to uger, og hold da op hvor det medførte en tude tur om aftenen.! Det er ikke meget der skal til lige for tiden, og det var åbenbart grænsen.

Det er EKSTREMT hårdt at have en meeeget aktiv hund (købt til at skulle gå konkurrencer inden for agility) Ja en gang imellem tror jeg hun er ved at blive skør. Hun er klart stresset, og faktisk går det bedst de dage hvor hun har lavet meget lidt hjerne arbejde.

Vi forsøgte med et større bur, det resulterede i sterotype stress symptomer så som hoppe op og ned og jagte hale. Hun elsker jo vores søn, men det går bare helt i fløjten når de er sammen, for så står der leg på hendes hjerne, og hun gør og gør.!

Hun er begyndt at komme i gnidninger med vores anden hund, og hun er bare typen der altid er glad og trækker sig.!
Hun hapsede mig i hånden i søndags da jeg børstede hende, jeg blev sur, men det havde gjort lidt ondt på hende for hun laver bare nogle kæmpe knuder for tiden, og hendes lunte er forståeligt nok kort.
Hun er så småt begyndt at forsøge at hyrde biler og knallerter når vi lufte tisser, jeg forhindrer det naturligvis da jeg observerede det, men det gør mig alligevel opgivende.

Jeg er enormt bekymret for at alt socialiserings arbejdet er gået i vasken, for jeg har i denne tid ikke ladet hende hilse på andre, for hun kører op i en spids, og jeg er rædselsslagen for om operationen går i vasken, og vi skal starte forfra.!


Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, hendes førerfiksering er kun blevet dårligere, hun kører simpelthen for højt! Og hun har bare været ekstremt førefikseret og samarbejdsvillig.
Hendes hundespil bliver løst på 3 sek. og det selvom vi har en del forskellige.
Hun går godt spor og fodersøg, gudskelov elsker hun det stadig.
Benene og det forskellige tykke halløj må vi begrænse, for jeg er meget bekymret for hun skal tage for meget på, hun skulle gerne holde vægten på 6,9-7,1. Den ene uge var hun oppe på 7,4. Vi er startet på Slanke guffer. Men en del af foderet bliver byttet ud med ben osv.

Det er efterhånden blevet en stor bekymring hver gang hun er uden for buret, for hvornår går hendes badutspring galt?

Åhh jeg ved godt jeg bekymrer mig alt for meget, men hvor er det bare svært at lade vær!

Oven i alt det andet bliver Sofus bare værre og værre, og jeg er bange for jeg snart har nået min grænse.!
Og det hele bliver ikke bedre når det bare er den aller mest stressede tid på året for mig.!

Hvad jeg ville med det her, komme af med en masse gråd og klynk. Undskyld.