Dårlige nerver og evige bekymringer... {{forumTopicSubject}}

Det mest fantastiske individ væltede ind i mit hjerte for snart et år siden, nemlig min dejlige hund Walter.. siden da har jeg måtte leve med konstant ondt i maven over bekymringer om hvis der skulle ske ham noget, hvis han skulle fejle et eller andet osv.. vi har haft en hård start, synes jeg, med forskellige sygdomsforløb osv, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at være bange for, hvis han lige pludselig skulle gå hen og fejle noget alvorligt. Det er så frustrerende! Føler at jeg glemmer at nyde det at have hund, fordi jeg har så mange bekymringer omkring det hele tiden. Og det er jo fordi jeg elsker den hund over alt på jorden, og jeg kan ikke forestille mig mit liv uden ham. Er det kun mig der har det sådan, som bare har generelt dårlige nerver? Eller er det måske meget normalt? Tør da slet ikke tænke på den dag jeg får børn har simpelthen den vildeste angst for at miste ham. Ved godt det måske lyder lidt åndssvagt, egentlig. Men håber alligevel lidt på at få at vide at det er meget normalt