Hjælp - angst-aggressiv hanhund (langt indlæg) {{forumTopicSubject}}
Jeg har tit kigget på Jeres gode råd herinde, og nu er det altså mig der desperat har brug for hjælp. Alle råd modtages med åbne arme, da jeg er rigtig tæt på at give op med min hanhund.
Det drejer sig om Max på snart 1 1/2 år. Vi (min kæreste og jeg) har haft ham i et år nu. Max kommer fra Rumænien, han er adopteret fra et internat, hvor han boede sammen med en del andre hunde. Han er en blandingshund, som bedst kan beskrives som en collieblanding på 13 kg. Han blev fundet på gaden hvor han var ca. 3 mdr, og vi fik ham hvor han ca. var 5-6 mdr. Han var chippet og vaccineret, tjekket og alt det halløj man skal igennem når man skal have en hund over grænserne.
Vi fik at vide fra internatet at Max var en rigtig glad hund (det passer) som legede aktivt med de andre hunde hele dagen (det har nok også været sandt). Der skulle ikke være noget galt med ham, andet end at han havde en hudsygdom som han blev behandlet for, inden hans ankomst til Danmark (det er så her at jeg føler mig en smule snydt, for ikke at sige meget).
Allerede første aften hvor vi havde ham udviste han temmelig uaccaptabel adfærd. Det skal lige siges at vi har en tæve på 2 1/2 år, adopteret fra Grækenland, og hun er den skønneste hund man kan have, så mild og venlig. Han havde lagt sig til at sove i min fodende i sengen, og jeg ville løfte ham ned i hans kurv, men da jeg, ellers ret roligt, tog fat i ham, snerrede han og et halvt sekund efter bed han ud efter mig. Vi havde slet ikke set det komme fra den lille nuttede hvalp, og sekundet efter var der ingen problemer igen. Det var så en lille forsmag på hvad vi har været igennem det sidste år.
Max er ret legesyg, og han vil gerne lege med andre hunde, men så snart de kommer for tæt på, så snerrer han. Han vil også rigtig gerne snakke med andre mennesker, men så snart at de bøjer sig ned og vil snakke med ham, så kan han pludselig vende og bide ud efter dem. Nu er det så bare blevet værre og værre med tiden, når vi går tur kan han finde på at hoppe ud efter alt og alle. Han har bidt flere, ikke bidt til blods, men et advarselsbid, selvom at han sekundet inden har logret med halen og ville snakke.
Herhjemme er han på vagt næsten hele tiden. Han sidder og holder øje med hvad der sker udenfor. Hvis der kommer en knallert så gør han helt vildt og voldsomt, det samme med mennesker, andre hunde og cykler. Han prøver at "grave" sig ud igennem vinduer og døre for at komme derud når det er. Når han er i haven bliver vi nødt til at have snor på ham, ellers hopper han over hegnet og vil ud for at gø ad alt der bevæger sig.
Der er flere problemer, men det der er de værste. Jeg stoler ikke på ham til at lade ham hilse på børn, så holder mig langt væk når der er nogen i nærheden. Han har før bidt mig hvis jeg stille har prøvet at løfte ham væk fra vinduet eller holde ham tilbage når der er kommet cykler osv. Når han er helt oppe i det røde felt kan jeg slet ikke trænge igennem til ham, han snerrer af mig og bider også fat i mig, ikke hårdt hver gang, men som om at han vil sige at jeg ikke skal blande mig.
Jeg har gået til hundetræning med ham for at dæmpe adfærden, har haft hundeadfærdsbehandler på herhjemme i nogle måneder, han får lige nu et kosttilskud som skulle dæmpe aggressivitet og har et halsbånd på som frigiver ferromoner, også til at berolige ham. Min tålmodighed (og opsparing) er snart sluppet op, han er en fantastisk hund når man træner med ham, meget opmærksom og lærenem. Når vi har ham herhjemme og der er faste rolige rammer er det ikke super slemt, men ligeså snart at der er noget eller nogle ukendte i hans omgivelser, så stresser han rundt og jeg kan slet ikke få kontakt til ham. Har prøvet meget træning med godbidder, men de er heller ikke altid nok til at tage opmærksomheden væk fra alt det andet.
Hundetræneren sagde at der nok skulle blive en god hund ud af ham, problemet er bare at han er bange, og det er rigtig svært at få "pillet ud af ham". Jeg ved ikke hvad der er sket i de måneder hvor han har boet på gaden, men noget tyder på at han er blevet mishandlet, for hvis vi møder mænd der laver pludselige bevægelser imod ham, så hopper han også ud og bider ud efter dem. Jeg har virkelig svært ved at se hvad jeg snart skal gøre mere, kan snart kun se én udvej, og jeg kan slet ikke få mig selv til at skrive det, så den må I selv tænke Jer til.
Det ville måske være allerbedst hvis han havde fået et hjem hvor der boede en hundeekspert, men da jeg ikke vidste noget om hans adfærd, så landede han hos os. Jeg er så glad for den hund, og vil virkelig gerne hjælpe ham, så han bare skal koncentrere sig om at være hund og hygge sig, men efter alt det jeg/vi har gjort indtil videre, aner jeg snart ikke hvad jeg mere skal stille op.. 80 procent af tiden er der ingen problemer, men de sidste 20 overskygger bare alt. Det er rigtig stressende at have en hund som man skal være over hele tiden, enten med ros eller at man hele tiden skal vise hvordan han skal opføre sig.
Puha, det blev rigtig langt, men håber at der er nogle hundesagkyndige der kan komme med nogle gode råd til hvad jeg skal stille op med den lille fyr, jeg vil så nødigt af med ham
maj 2007
Følger: 5 Følgere: 36 Hunde: 4 Emner: 421 Svar: 13.111
Jeg ville kontakte den organisation du har fået ham igennem og bede dem om hjælp.
mar 2011
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 32 Svar: 1.360
Han er glad for jer, men det er tydeligt, at han forbinder nærkontakt med abdre hunde og hænder som noget ubehageligt, man skal forsvare sig mod, så jeg ville prøve langsomt at "vende" det til noget behageligt, f.eks. at give ham godbidder med flad hånd, du holder i gulvhøjde, mens du taler til ham med rolig og glad stemme.
Undgå hurtige bevægelser mod ham med hænderne.
Bed dem, I møder, om at ignorere ham - De skal i hvert fald ikke bøje sig over ham.
Hvordan fungerer han med jeres hunhund?
Nu oplever han, at han endelig har fået et hjem og en familie, der er hans, og så gælder det om at forsvare dette og holde andre væk. Sikkert derfor, han gøer.
nov 2012
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
Anne Julie F - Det internat har tidligere informeret om hunde som ikke var egnede til adoption, derfor jeg tænker at det kunne have været rart med lidt mere info om hans personlighed, da jeg ikke går ud fra at det er startet på turen til Danmark
Birgitta L - Du har helt ret, min usikkerhed på ham kan han helt sikkert mærke. Den med mundkurven vil jeg helt sikkert overveje, selvom at jeg synes at det er lidt drastisk, men du har en god pointe der. Kan godt se det fornuftige i det, og hvis jeg slapper mere af er det klart at Max også vil gøre det.
Kathrine - Det jeg mener med at jeg skal vise vej herhjemme, der tænker jeg på den træner jeg har haft. Han sagde at med Max der har opbygget sådan et vagtmønster i vores hjem, så bliver jeg nødt til at afbryde ham hver gang han sidder ved vinduet og holder vagt, og skal vise ham over i kassen. Også mht at han tit hopper op på borde og stole (han hopper dælme højt den lille hund, han har jo nok skulle kæmpe hårdt for føden, så kreativ som han er).
Når du siger succesoplevelser mht tillid, tænker du så på nogle bestemte øvelser vi kan lave, eller bare gode oplevelser udenfor hjemmet evt?
*Natravnen* - God ide med det med godbidderne, det må vi prøve, det er sikkert en god ide når der kommer nye folk til huset, for der har han tidligere budt folk velkommen og så derefter pludselig bidt dem. Han fungerer fint med vores hunhund, leger meget med hende, men passer også rigtig meget på hende, specielt på gåture. Hun vil gerne hilse på andre mennesker og hunde, men det kan Max, naturligt nok, ikke lide. Jeg kan godt se at han dominerer hende nogle gange, men der skal jo også være en førerhund, så hun finder sig jo i det. Han har aldrig bidt hende eller noget der ligner, så der er jeg ikke nervøs. Som du siger, han har endelig fundet sig en flok, og nu gør han bare alt for at beskytte den.
Igen, tusind tak for svarerne, det er helt klart noget jeg kan bruge til noget. Man bliver heldigvis klogere hver dag.
mar 2011
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 32 Svar: 1.360
Du hæmmer ham og gør ham derved mere vagtsom lige som han ikke kan vise "sprog" over for andre hunde, "smile", vise tænder osv.
Det ville jeg i hvert fald lige runde med en adfærdsbehandler.
Er enig med Kathrine, især med vinduespladsen.
PS: Er begge hunde intakte, dvs. fertile?
Er det tilfældet, vil han sikkert blive endnu mere beskyttende og holde på sin ejendomsret, når hun kommer i løbetid, og det KAN også komme til udtryk over for jer.
Måske kunne Suprelodin dæmpe ham.
nov 2012
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
Birgitta - Jeg har haft ham en del med ude i haven og lave søgeøvelser, søge efter spor osv, han er bare tit mere interesseret i hvad der foregår ude på vejen, så det er derfor jeg egentlig har droppet det lidt igen, men tror måske bare at jeg skal være mere insisterende på at han skal koncentrere sig om det vi laver og ikke bekymre sig om det andet. Når jeg går med dem er det altid hver for sig, nogle gange går min kæreste og jeg med dem sammen, men da han føler at han skal være ekstra meget på vagt der, så går der lang tid mellem at vi gør det, lidt for at skåne ham for det "store ansvar" han føler ved at skulle beskytte os alle. Og som du siger, det er mig der skal passe på ham og ikke omvendt.
Kathrine - Jeg kan 100 % følge dig mht de hunde og vinduer, problemet ligger bare i at når han kan se nogen udenfor (om det er 10 eller 200 meter væk), så går han helt amok og jeg kan knapt nok lukke munden på ham igen, medmindre at jeg står med godbidder oppe i hovedet på ham, og så føler jeg lidt at jeg belønner ham for at gø. Indtil videre har strategien været at få ham væk og over i kassen, men det kunne jo være fedt hvis han holdte mund, eller kunne nøjes med et bjæf eller to. Vores lamelgardiner er helt færdige efter at Max har været sur på dem flere gange, så nu er det ikke så tit at de er rullet for, for han bider dem da bare i stykker så han kan sidde og holde øje med det hele
De øvelser du kommer med lyder rigtig gode, er slet ikke selv så kreativ, nogle gange ender det med godbidder i en flaske, men det er nok heller ikke helt optimalt da han måske bliver kørt mere op end nødvendigt. Det lyder som noget vi skal prøve - bare ham og mig som I foreslår
*Natravnen* - Max er kastreret, Mitzie kommer stadig fertil, og ja, hans adfærd bliver meget værre når hun er i løbetid. Der er der ikke andet der duer end at han kan være ved hende hele tiden, ikke nødvendigvis på hende, men så i det mindste op af hende. Han var virkelig slem første gang, men det har hjulpet en smule. Selvom at han er kastreret bliver han helt skør i hovedet, vi blev nødt til at sende hende på ferie hos familien sidste gang, da han blev temmelig sur på os hele tiden også.
Åh jeg kan ikke takke Jer nok for jeres svar, jeg har godt nok lige følelsen af at jeg snart giver op, men nu giver det mig lidt håb igen med alle de gode ideer.
nov 2012
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
mar 2011
Følger: 2 Følgere: 2 Emner: 32 Svar: 1.360
Hun vil ikke "svinge" mentalt, som hunhunde i løbetid gør. Risiko for senere udvikling af kræft minimeres og Max vil ikke komme på dupperne.
Jeg går ud fra, at I ikke overvejer at lade hende få hvalpe bl.a. af hensyn til hans reaktion, for du kan ikke forudsige, hvad den ville være.
PS: Begge mine hunde er neutraliseret og Buster har ikke vist hverken besiddertrang eller parringsadfærd siden - KUN da min datter kom på besøg med sin løbske hunhund.
nov 2006
Følger: 20 Følgere: 36 Hunde: 2 Emner: 94 Svar: 3.107
Ingen kan vide, hvad den har oplevet af uhyrligheder fra mennesker, før den som hvalp kom til internatet. Måske har den set sit min blive slået ihjel - det vides ikke.
Du skriver bl.a.: <i>
....da jeg, ellers ret roligt, tog fat i ham, snerrede han og et halvt sekund efter bed han ud efter mig....
.... han vil gerne lege med andre hunde, men så snart de kommer for tæt på, så snerrer han....
.... så snart at de bøjer sig ned og vil snakke med ham, så kan han pludselig vende og bide ud efter dem....
.... Han har bidt flere, ikke bidt til blods, men et advarselsbid.... </i>( Ligemeget han HAR bidt !!!)
<i>...Han har før bidt mig hvis jeg stille har prøvet at løfte ham væk fra vinduet eller holde ham tilbage .....
.....han snerrer af mig og bider også fat i mig, ikke hårdt hver gang.... </i>( Nej, men han BIDER !!!!)
<i>.... hvis vi møder mænd der laver pludselige bevægelser imod ham, så hopper han også ud og bider ud efter dem.....
.... han skifter meget hurtigt fra glad og hilsende til usikker og bange.....
.....når han kan se nogen udenfor (om det er 10 eller 200 meter væk), så går han helt amok....
</i>
Jeg siger ikke, at det du gør er forkert - men som jeg ser det, har han det elendigt, og I har kæmpet med det 1 år. HVis det var min hund, ville jeg ikke være i tvivl om løsningen. Sorry to say, der ER bare gadehunde der aldrig kommer noget godt ud af.....
nov 2012
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 4
*Smydi* - Det er også lidt det meget, meget svære valg jeg er bange for at det kunne ende med. Som hundetræneren også sagde, han er en stresset hund, og i teorien er det "bare en hund". Jeg er vil bare rigtig gerne hjælpe ham, i stedet for at det ender med at jeg sidder bagefter og fortryder at jeg ikke gjorde mere. Men som du siger, der er bare nogle gadehunde som man ikke kan "træne" gadehunden ud af igen. Det er bare rigtig hårdt, for meget af tiden kan vi jo også mærke på ham at han hygger sig, og han leger og laver narrestreger som om at intet bekymrer ham. Han har jo også en fantastisk personlighed, den vender bare når han bliver usikker og bange
nov 2006
Følger: 20 Følgere: 36 Hunde: 2 Emner: 94 Svar: 3.107
Hvis det går rigtig galt, en dag, hvor han bider hårdt, for alvor - og det måske går ud over et barn, der bliver bidt i ansigtet, så vil du aldrig tilgive dig selv.
Du har prøvet ALT og arbejdet hårdt, i mere end et år .... og du bekymrer dig og er bange for det ender rigtig galt (se på din tråd her).
Hjælp - angst-aggressiv hanhund (langt indlæg)