Nova bliver 13 år idag! <3 {{forumTopicSubject}}

Idag fylder min gamle pige 13 år.

Nova har ikke haft en god start på sit liv. Som man også kan se på billederne af hende mangler hun spidsen af sit venstre øre. Udover det har hun også et ar midt i panden.

Dette skyldes hendes mor. Novas mor var den klassiske gårdhund på en stor svinefarm i Nordjylland. Hunden var 7 mdr, da den fødte 15 hvalpe. Graviditeten blev først opdaget 3 dage før de kom til verden - i et fyrrum. Tæven ville ikke have noget med hvalpene at gøre og man valgte at aflive så der kun var 4 tilbage. Heller ikke disse ville hun have noget at gøre med. De fik kun mad når hun blev holdt nede. Da hvalpene var 4 uger gamle fik hun nok. Hun gik amok på Nova. Her mistede Nova sit øre.

Jeg blev ringet af op af en dyrlæge der spurgte om jeg ville tage hende som plejehvalp.
På daværende tidspunkt var jeg på jagt efter en hund jeg kunne træne intensivt med, og det vidste min dyrlæge. Jeg var på jagt efter en schæfer (gerne hvid.) men tænkte at jeg kunne da godt køre derop og kigge. Det gjorde jeg.
Turen til Aalborg var lang.Specielt fordi den foregik i en Fiat Uno. Jessie (min foxterrier) var med for at se om hun kunne med hvalpen som hun jo også skulle passe. Hun havde nemlig været plejemor for alverdens dyr indtil da.

Jeg var kritisk.De 3 andre hvalpe skulle til en Chow-chow tæve med jævnaldrende hvalpe, de ville ikke tage Nova, pga hendes øre.For de mente ikke de kunne afsætte hende med så "ødelæggende fejl." Jeg vidste ikke hvor stor skaden var og jeg vidste at der ventede mig nogen lange nætter, hvis jeg accepterede. Nætter med sutteflaske og piv og klynk. Men da jeg så hende kunne jeg mærke at jeg nok ikke ville køre derfra uden hende.
Jeg valgte at sige at jeg ville tænke over det. Jeg tog Jessie og kørte ind til Aalborg og gik rundt en times tid. Her besluttede jeg at hun ihvertfald ikke skulle aflives og at jeg ville give hende en chance.Om ikke andet kunne hun jo adopteres af nogen andre når hun fyldt 12 uger (havde allerede besluttet at hun nok skulle have lidt længere tid end normalt.Ville også gerne sørge for at alle sting osv. var ok.).
Jeg kørte tilbage til gården.Her blev jeg mødt af familiens 3 børn.Den ene (på ca. 3år) bar på Nova. Hun havde klædt hende ud som en dukke - i dukketøj! Forældrende synes det var meget sjovt og fortalte med stort smil at hun også tit havde tabt hvalpen på gulvet! Her forsvandt min sidste tvivl. Jeg betalte dem 500 kr for hende.De ville havde foræret mig hende, men for at få rene linjer betalte jeg dem. Så kunne de ihvertfald ikke komme og forlange hende tilbage til et liv hvor de lærte at spise svinefoder i en alder af 3 uger -blot for at overleve!
Vi tog hende med hjem. Det var en lang KOLD tur. For hun stank så meget af gris at vi måtte køre hele vejen hjem til Svendborg med åbne vinduer!Og vi var midt i December.
Anyway, jeg og Jessie kæmpede med at få den lille hvalp med de mange sår (både fysiske og psykiske) til at fungere. Min daværende kæreste fandt mig sågar et par gange liggende sovende på gulvet i gangen med hovedt i hendes kurv.
Jeg havde indrettet et lille hjørne med en madras på gulvet i stuen hvor jeg sov i de første par uger vi havde hende.
Vi slap ikke for problemer på længere sigt. Nova har været panisk angst for børn (det går dog bedre nu.) og andre hunde. Specielt almindelige schæferhunde(for sådan en er hendes mor.).
Vi er nået rigtig langt på det punkt. Hun har meget nemt ved at skære alle hunde over en kam og er der først et eksemplar af en race der gør hende noget, bære hun nag til dem alle.
Vi har været meget igennem hende og jeg, og alt dette har resulteret i den mest hengivne hund jeg kunne ønske mig. Hun ville følge mig gennem ild og vand og hoppe på tungen til Skagen, hvis jeg bad om det.

Vi ved hvad hinanden tænker og jeg har hende så vidt muligt altid med mig. Jeg kender hende ud og ind og hun gør det samme med mig.

Vi laver meget pjat sammen så som freespee og skateboard men kan også lave de mere alvorlige ting. Jeg har nået mange mål med hende og selv i hendes alder overrasker hun stadig. Sidste sæson blev hun årets mest vindende B-hund i vores DCH forening og tog en FP og en B-prøve i Schæferhundeklubben.

Hun er den del af mig jeg ikke anede jeg manglede men som jeg fandt i et fyrrum et sted i nordjylland.

Jeg elsker den gamle pige af hele mit hjerte og hvor er jeg dog velsignet at have haft glæden af hende i SÅ mange år..




¨