Øv hvor er jeg træt af mig selv.... {{forumTopicSubject}}

Jeg er inde i en rigtig træls periode hvad angår Emmi, vores boxer pige på 11 mdr.
Jeg ved hun er i lømmelalderen og at alting skal prøves af, eller ihvertfald mange ting.
Hun irriterer mig grusomt ind imellem, hun klister op af mig, følger mig tit rundt fra rum til rum. Sidder jeg ved køkkenbordet kommer hun og puffer til mig med poten, sidder jeg i sofaen kan hun sidde og glo på mig indtil hun får opmærksomhed. Jeg skal helst røre ved hende hele tiden.
Hun er super dygtig til lydighed, hun er ved at være rigtig god til indkald, er nem at ha løs og rigtig god til diverse kommandoer.
Bortset fra at hun er en klister hund overfor mig, opfører hun sig som regel eksemplarisk når vi er hjemme.

MEN, når vovserne er alene er hun ret så kreativ.. Tømmer skabe, hopper op på bordet i bryggerset, og er rigtig om sig.
Vi kan ikke ha sko stående fremme, og ingen ting liggende på bordet. Det har ingen betydning hvor meget, og længe vi går med dem, eller ellers aktiverer hende. De får altid en godbid (et lille ben, en grisetryne eller hvad vi lige har i huset) når vi tager hjemmefra. Der står altid en kasse med legetøj hun kan muntre sig med. Det har før været nok, men det er det ikke mere..
Arhhh jeg ved jo godt det er normalt, og havde forberdt mig på der nok ville komme et eller andet. Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg ikke gider hende lige for tiden. Jeg plejer at nyde at hun er min hund, men gud hvor ville jeg ønske at hun kunne fordele den opmærksomhed hun giver mig på resten af familien.

Hun er den mest kærlige og dejlige hund, elsker alle mennesker.
Hvorfor har jeg det sådan her?? Nogen der kender det??

Og sidst men ikke mindst hvad sker der i hovedet på en hund i den alder? Er det hormoner der gør at hjernen i perioder ikke fungerer?
Kan jeg gøre noget for at hjælpe hende igennem?
Undskyld ved godt det blev alt for langt, men jeg har den sorteste samvittighed og føler mig som en rigtig skidt hundeejer.. ØV ØV..