Årh hvor jeg savner gåturen. {{forumTopicSubject}}

For 4 uger siden kørte jeg galt i bil, og brækkede der ved et af de øverste led i nakken. Alt i alt, har jeg det helt fint efter ulykken, men skal gå med en halskrave de næste par måneder, men der er selvfølgelig en lang række ting jeg ikke må.. Øv hvor er det træls bare at gå hjemme og kede sig, især når man normalt har krudt i måsen.. c",)
Meen det er næsten mere synd for Tyson..Da jeg kom hjem fra sygehuset var han ellevild, og helt balstyrisk af glæde. Han forlod nærmest ikke min side de første 4 dage ( var væk fra ham i næsten 14 dage ) Men han kunne jo slet ikke forstå at jeg ikke sprang op af sofaen og gav ham sele+snor på, når det nærmede sig tiden for vores normale gå ture eller hvis han have lyst til at komme ud og lege.. Årh hvor skærer det i mit hjerte når han sidder der og kigger længselsfuldt ud af vinduet ved døren, og bagefter vender han dejlige brune øjne mod mig og sukker... Han er heldigvis ved at forstå at jeg ikke kan - og vi leger heller ikke sammen på samme måde mere, det forstår han vist også at jeg ikke kan, så nu er han ekstremt god til at komme med bolde, som jeg kan trille væk eller gemme for ham i stedet... ;o) Glæder mig til at få det her skidt af, så jeg kan få mit liv, og hundesjov, tilbage..!!!

Det skal så også lige fortælles at Tyson på ingen måde bliver forsømt, da jeg jo bor sammen med min kæreste og han sørger for træning, gå tur og alt det der jeg ikke kan lige nu... :o)

Det blev da vist lidt langt -det beklager jeg.. Trængte bare til at fortælle det..