{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.516 visninger | Oprettet:

Hvad skulle grunden være? {{forumTopicSubject}}

Inspireret af tråden omkring dårlige undskyldninger ved salg af hund, hvad ville så være jeres grund til at i ville gå af med en hund? Altså en seriøs grund. Her tænker jeg fx. hvis man blev meget syg, skulle indlægges eller noget i den stil.

For mig ville det netop nok være hvis jeg blev så syg at jeg på ingen måde kunne tage mig af Bella. Jeg ville dog først og fremmest nok forsøge at finde en langvarrig hundepasser, hvis nu at sygdommen var tidsbegrænset.

En som jeg har tænkt meget på, er hvis min kæreste og jeg fik et barn og barnet udviste allergi for hunde. Den ville satme være svær. Barnet ville have "førsteret", hvis man skulle stille det sort/hvid op, men det ville dælme være svært at skulle af med Bella.... Jeg håber ikke at jeg nogensinde ender i den situation, men er jeg den eneste der tænker over sådan noget? Og er der nogen af jer der har stået i den situation og hvad gjorde i?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad skulle grunden være?
  • #1   8. sep 2012 Død.

  • #2   8. sep 2012 hmmm.. måske hvis mit barn var allergisk og der ikke var noget at gøre ved det..
    hvis vi endte ud i om jeg skulel have hunden eller om vi skulle sulte ( meget ekstremt tilfælde... )
    eller ja... død


  • #3   8. sep 2012 Tja - jeg ville rigtig gerne kunne skrive, at jeg aldrig ville skille mig af med min hund under nogen omstændigheder (hvis jeg dør skiller jeg mig vel egentlig ikke af med ham???).
    Men jeg kan godt se, at der kan opstå situationer i ens liv, hvor man kan blive nødt til at overveje at tage en så tung og svær beslutning. I mit tilfælde ville det handle om så omfattende og invaliderende sygdom, at jeg ikke ville kunne give min hund det, som han har behov for, og hvor det vil være umuligt for min mand at give ham det.
    Selvfølgelig håber jeg, at en sådan situation aldrig nogensinde opstår.


  • #5   8. sep 2012 allergi i familien, alvorlig sygdom eller direkte død.

  • #6   8. sep 2012 Har stået i situationen.
    Da jeg fik mit ældste barn, var hunden knap 5 år. Han blev aflivet, da hun var knap et år, da vi ikke turde beholde ham. Børn, der ikke sad på skødet, blev han frygtelig utryg ved smiley


  • #7   8. sep 2012 Død. Intet andet.

  • #8   8. sep 2012 Til jer der skriver at døden ville være den eneste årsag... Hvad ville i gøre i det eksempel jeg nævner med langvarrig sygdom, som gør at i ikke selv er i stand til at tage jer af hunden, på nogen måde? Ikke selv lufte, ikke selv tage hunden til dyrlæge, ikke selv give den mad.

    Jeg elsker Bella, uden tvivl, og jeg vil fandme gøre alt for den pelstot, men at sige at døden skulle være den eneste årsag, virker for mig meget "her og nu" tænkning. Hvis man tænker mere realistisk KAN man jo risikere at man bliver stærkt indvalid eller lignende. Hvad så dér?


  • #9   8. sep 2012 Hvor der er vilje er der vej smiley

  • #10   8. sep 2012 Line - det er meget realistisk tænkt, hvis du spørger mig. Man håber ikke at man kommer til at stå i en så hård situation, men det er vel godt at gøre sig tanker om sådanne ting HVIS nu det skulle ske.

    Helle - det er netop også sådan noget jeg tænker. Selvom hunden var der før barnet og man helst så at det fungerede med begge, så kan det jo ske at hunden bare ikke fungere med børn, selvom den måske har haft børn inde på livet før. Dog som børn på besøg nok. Men det kan vel sagtens give et negativt udfalg, trods god barn/hund socialisering, når det pludselig er i ens eget hjem at der kommer et barn?


  • #11   8. sep 2012 Medløber - haha ja, det er rigtigt nok. Men lå man som en grøntsag, så ville det jo på alle måder være fysisk umuligt. Så ville du jo ikke kunne selv?

    Edit: og hvis vi her IKKE tænker en evt. hjælpsom familie...hvad så?


  • #12   8. sep 2012 Intet . Absolut intet. Han er her til han dør. Sådan har det været med alle mine hunde.

  • #13   8. sep 2012 Da jeg gik fra at tjene styrtende med penge til at gå sygemeldt i 2 år måtte jeg gå af med en kat fordi jeg ikke havde råd til at vaccinere, mærke, forsikre og neutralisere den.
    Den har nu et hjem hvor den er vaccineret, mærket, forsikret og neutraliseret og ikke mindst elsket helt vildt. Den har alt en kat kunne drømme om. Alt sammen noget jeg ikke på det tidspunkt var i stand til at give den.

    I en situation hvor dyret vil have det meget bedre et andet sted end hos mig vil jeg altid prøve først at tilgodese dyrets behov. Og dette kan også være at indrømme at dyret skal et andet sted hen hvor meget det mig så end er imod.
    Min stædighed skal ikke afholde et af min dyr fra at have det så godt som muligt.


  • #14   8. sep 2012 Sker der noget der gør jeg ikke kan have Kia så er der en HG'er herinde der har sagt ja til at give hende det liv jeg af en eller anden grund ikke kan.

    Håber aldrig at det bliver nødvendigt men muligheden foreligger og better safe than sorry


  • #15   8. sep 2012 Nina.

    Jeg fik hunden, da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig. Hans socialisering på små børn var begrænset af, at jeg faktisk ikke kendte ret mange med små børn. Desværre havde han haft ihvertfald en uheldig oplevelse med et større barn.

    Trods behandling hos adfærdskonsulent blev han ved med at være usikker overfor små børn. Han anede simpelthen ikke, hvad han skulle gøre af sig selv, hvis de var i "fri dressur".

    Desværre er viljen ikke altid nok, for det var ihvertfald ikke den, der manglede! Tænker lidt på, hvor mange der mon tør løbe risikoen for et skambidt barn. Må indrømme, at jeg turde ikke.


  • #16   8. sep 2012 Jamen hvorfor sidde og bryde sin hjerne med sådan noget? Og hvorfor må familien ikke træde til? Det ville de gøre i mit tilfælde. Har både mine forældre og mine 3 søskende.

  • #17   8. sep 2012 Hende jeg deler hund med er 1-5 gange om året indlagt på hospitalet fra 1 dag og op til 1 måned (pga. psykoser), hvor jeg så har hunden hos mig eller hos et af vores familiemedlemmer.
    Vi har valgt at gøre det på den måde, så vi begge har glæde af en hund.

    Selvom hun fejler flere forskellige ting psykisk kommer hunden ud i skoven mindst 3 gange om dagen uanset vind og vejr.

    Når hun er syg (uden at være på hospitalet) kommer hunden stadigvæk til dyrlægen (både med og uden mig), da hun vil gøre alt for den hund. smiley
    Er hun på hospitalet tager jeg eller hendes børn (som er i 20'erne) hunden til dyrlægen.


  • #18   8. sep 2012 Jeg har EEN gang været nødt til at finde nyt hjem til min hund. Det var en gang, hvor jeg blev indlagt på psyk og foreløbigt sat hunden i pension hos min daværende svigerinde. Jeg troede det kun ville dreje sig om en kort periode, men da det trak ud, valgte jeg at sælge hunden. Jeg var indlagt i over 4 mdr og kom hjem med meget lidt overskud, så selvom det var ufatteligt hårdt, er jeg sikker pp det var det bedste for min skønne hund.
    Der skal noget lignende drastisk til, før jeg igen bare så meget som overvejer at skille mig af med hund eller andre dyr.

    Flytning, lettere allergi, ny kæreste, mangel på kæreste, ny hund eller kat, nye møbler eller andre latterlige og dårlige undskyldninger kan slet ikke komme på tale her!


  • #19   8. sep 2012 At sige død er det eneste der kan få en til at "gå" med med hundene er en kende naivt, men det lyder meget godt.....

    Vi kan desværre alle blive ramt af alvorlig sygdom, invaliditet.

    Bliver man f.eks kørt ned og bliver lam, så kan der være nok så meget "vilje", men det bliver jo ikke for hunden et ordenligt hundeliv, hvis man de første år skal bruge alt tid/overskud på genoptræning.

    Det var blot et eks., der er jo mange flere.

    Her ville en grund være at jeg ikke kunne give Floyd et ordentlig liv.

    Havde faktisk et par måneder efter jeg fik Floyd overvejelser omkring omplacering, da nær familie blev ramt af sygdom og jeg havde mere end svært ved at få tingene til at hænge sammen, var Floyd blevet omplaceret på pågældende tidspunkt, var det sket ene og alene ud fra hans behov ....


  • #20   8. sep 2012 At der ikke er tid, rum, lejlighed eller lyst til hunden.

    For mig behøves alverdens grusomheder ikke at være sket.

    Hunden fortjener ikke at være et sted, hvor de halt basale ting ikke er opfyldt.


  • #21   8. sep 2012 Der kan være mange grunde og kun en selv ved hvorfor, det behøver ikke andre at dømme

    Når det så er sagt, så peger pilen tilbage på "opdrætter", de har i de fleste tilfælde ikke gjort deres arbejde godt nok

    Jeg har omplaceret flere hunde, og det har ikke været pga død, og jeg har fuldkommen ren samvittighed


  • #23   8. sep 2012 Hvis man virkelig elsker sin hund højt nok så kan man også skille sig af med den uden at det er pga død og ødelæggelse!

    Er enig med CH.

    Hvis du virkelig ikke opfylder din hunds behov så heller lade den komme vidre til noget bedre fremfor at blive ved at hænge i, det har den intet gavn af..


  • #24   8. sep 2012 Jeg læser aldrig i markedet, så jeg har ikke set de dårlige undskyldninger, men generelt synes jeg det er bedre, at man finder et andet hjem til en hund, end at man beholder en hund man ikke holder af eller ikke kan give et ordentligt liv.
    Jeg kender til mange omplaceringshunde, som har fået et meget bedre liv i deres nye familier. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om en eneste, som har fået det dårligere. Vi har selv omplaceret en hund, som bare slet ikke passede til os. Vi var meget ærlige, da vi skulle finde en ny familie, så de vidste hvad de gik ind til og nu har han fået et liv, der passer ham perfekt. Det har jeg absolut ikke dårlig samvittighed over.


  • #25   8. sep 2012 Lovlige grunde for mig, er fx langvarig sygdom, død eller mistrivsel hos hunden.
    DEt kan fx være hvis man har flere hunde, og en undertrykkes af de andre. Eller hvis hunden er indkøbt som brugshund, men ikke viser sig egnet til det. I De tilfælde er det bedre med en ny familie.
    Børn, der fødes ind i hjem med dyr, bliver meget sjældent allergiske, fordi de inde i maven får mors blod med allergener og antistoffer i.


  • #26   8. sep 2012 har omplaceret en hund, min første egne hund.. min yngste søn fik allergi, og den eneste måde vi kunne beholde hunden på var at smide hende i bryggers.. det var hun ikke tjent med.. så hun fandt en fantstisk dame i nordjylland som elsker hende højt smiley

    som tingene står nu, ville en omplacering kun komme på tale hvis hundene ikke trives her hos mig..
    og det kan jo have mange årsager smiley

    men tror ikke det sker, da jeg lever og ånder for mine hunde og heste smiley


  • #27   8. sep 2012 Hvis jeg ikke kan give det mine hunde har behov for, eller de på anden måde ville have bedre af et være hos en anden familie.

    Jeg ville da helst sige intet andet end min egen død, men jeg er også realistisk, og ved at der kan være mange ting, der kan spille ind. Men uden tvivl, jeg ville kæmpe med næb og kløer.


  • #28   8. sep 2012 At aflive er vel i denne her sammenhæng er vel mere eller mindre det samme, nemlig der bliver truffet et valg mht. at man ikke kan tage vare på sine dyr mere...

    Fie var der klar aftale om at hun skulle aflives, Floyd skal absolut ikke aflives, hvis der sker noget med mig.

    Ser ingen grund til at aflive en hund der sagtens kan fungere andre steder


  • #30   8. sep 2012 Går aldrig af med Silje eller nogen af mine kommende hunde. Skulle der ske noget som langvarig sygdom, så har jeg en skøn familie der hellere end gerne vil tage sig af hende indtil jeg er klar igen.

  • #31   8. sep 2012 Måske det er naivt, men det er virkeligheden for mit vedkommende - hvis jeg blev så syg at jeg skulle af med hundene, så var jeg død eller fandt en måde at blive det på.
    Og ved min død skal hundene aflives. De kan og skal ikke omplaceres. Vi taler de 2 hunde jeg har nu - kan ikke spå om hunde i fremtiden.

    Hundene er mit liv - de betyder mere for mig end noget menneske i denne verden, så sygdom i familien ville ikke kunne få mig til at gå af med dem.
    Jeg har levet med dem mens jeg ingen penge havde og fandt stadig en vej.


    Hvad andres grunde til at komme af med deres hunde, det blander jeg mig ikke ret meget i - det er deres valg og deres hunde.


  • #32   8. sep 2012 Medløber - hvis familien trådte til, ville den jo stadigvæk ikke bo hos en selv. Det er det jeg tænker. Dog ville man jo stadigvæk have kontakten med hunden, men det ville jo på en måde ikke være ens hund mere? Det er heller ikke nødvendigvis noget man SKAL bryde sit hovede med, men aldrig sige aldrig, for der kan jo ske så meget. Men så er det vel godt hvis man så også har gjort sig nogle overvejelser smiley

    CH og Jeanette - nej nej, selvfølgelig behøver det ikke være død og ødelæggelse smiley jeg spørger jo netop også om hvad der generelt ville være en grund til at jer på HG ville gå af med jeres hund smiley Også derfor jeg nævner eksemplet med hvis man får et barn der bare ikke kan tåle hunden.

    Jeg tror virkelig at det ville være en pisse svær situation at stå i, hvis man står med et lille barn som slet ikke kan tåle hunden og samtidig står med en hund som man også elsker og har haft i mange år.


    Jeg syntes at det er super interessant at se jeres forskellige holdninger smiley


  • #33   8. sep 2012 Jamen du spørger hvad vi ville gøre? Og jeg svare familien ville træde til smiley

  • #34   8. sep 2012 Lige meget hvad der skete herhjemme så ville Tøsen blive aflivet, da hun aldrig ville kunne klare en omplacering.
    Den bette ville gå til enten min mor eller min ældste søn.


  • #35   8. sep 2012 Jeg har så svært ved at forstå, hvorfor man skal måles og vejes, for at ''få lov'' til at sælge en hund.

    I mine øjne er der masser af grunde, der er gode nok - vigtigst af alt handler det om hunden, og lige meget hvor ''dårlig'' en undskyldning sælger finder på, handler det om, at hunden skal have det godt - og det får den også kun ved at komme et sted hen, hvor den rent faktisk er ønsket.


  • #36   8. sep 2012 Jeg har haft en hund hvor kemien slet ikke var der, han lever nu et dejligt liv hos en jeg kender. Og så havde jeg Kansas som bare ikke passede sammen med Musashi, Musashi var rigtig ked af det i den tid Kansas var her.

    Så Kansas kom tilbage til opdrætter (mine forældre) Og kom til en ny familie, og de elsker ham, og han har det godt.

    Det er mine grunde.

    Min kæreste og jeg har talt om hvad der skulle ske, hvis en af os blev alvorligt syg, eller døde. Og vi er enige om at den der er tilbage, tager sig af hundene.

    Men jeg mener ikke der er en direkte forkert grund til at gå af med en hund, jow hvis du har en sort hund, og du hellere vil have en brun. Og du så går af med den sorte, for så at købe en brun.

    Men bare man er ærlig om hvorfor man går af med hunden, kan jeg ikke se det forkerte i det.


  • #37   8. sep 2012 Intet kunne få mig til at gå af med mine drenge... Mine veninder og familie ved drengene skal herfra med mig hvis der skulle ske noget med mig, så sådan bliver det.

    Bliver jeg smidt på gaden kan jeg vel bo ved familie, finde et billigt værelse et sted ellers må det blive et telt på en campingplads..

    Bliver jeg allergisk må jeg tage medicin... Har alligevel slem pollen allergi, så det andet skulle jeg sgu nok også klare....

    Bliver jeg alvorlig syg og skulle indlægges (7-9-13 pg bank under bordet) er jeg sikker på jeg har nogen der vil hjælpe...

    Kommer jeg i penge nød, ja men så undvære jeg hellere eller nøjes for der er råd til dem....

    Ja Intet kan få mig til at gå af med mine drenge, det skal nok gå på en eller anden måde alt sammen... Hundene et det vigtigste for mig, de er min verden... Så kan folk tænke jeg er nok så skør i låget og det skal de være velkommen til, men sådan er jeg...

    Jeg forstår godt andre kan have andre grunde til at gå af med en hund, dem om det, ser jeg ikke skævt til, for deres hunde er måske ikke det alt overskyggende i hverdagen. Men der er sgu nogen ind imellem som jeg tænke OMG, hvad tænker de dog på...:-(





  • #38   8. sep 2012 Jeg vil dog sige en ting, og det er at mine hunde aldrig vil komme til omplacering.

  • #39   8. sep 2012 Død...

  • #42   8. sep 2012 Palle : mine ord og er fuldstændig enig.

  • #43   8. sep 2012 Grunden skulle være at jeg havde fundet ud af, at jeg ikke ville have hunden mere .. det er rigelig grund for mig.

    At der er nogle herinde på HG, der ville fordømme mig .. ja, og ?????



  • #47   8. sep 2012 Jeg syntes ikke der findes dårlige undskyldninger for at komme af med hunden.
    Det vigtige er det er velovervejet.

    Der hvor den halter, det er ved anskaffelsen af en hund.
    Eks. som er set her inde.

    Man køber en hund velvidende om man skal flytte i ny lejlighed inden for 1-2 mdr.
    Man havde så ikke undersøgt om man må ha hund i den nye lejlighed, det finder man så ud af 3 uger før man skal flytte......

    Det er i mine øjne en reel grund til at gå af med hunden, men var det på et reelt grundlag for købet ? og var købet i hundens interesse uanset ejerens hensigt ?


  • #48   8. sep 2012 Synes jeg ikke mang kan sige hvad det rigtig og forkert. Vi alle ser forskelligt på vores hunde og vi er forskellige mennsker. Jeg troede også min hest skulle være hos mig til den døede, men kemien var der bare ikke når vi red. Havde jeg aldrig forestillet mig skulle sælge ham. Har lært af det, at livet går ikke altid den vej jeg ønsker mig, så vi tager tinge som de kommer. Og ja har været af med min hund og hvis hun skulle det igen ville hun blive aflivet, hvis det skulle ske igen.

  • #49   8. sep 2012 Om man kender dagen i morgen eller ej, så kommer mine hunde stadig ikke til omplacering. Never.

  • #52   9. sep 2012 Kathrine -

    Hvad så hvis man køber en hvalp mhp konkurrencebrug - og den viser sig ikke at være egnet til det brug ?

    Er det så ok for dig, at man vælger at videreformidle den til et godt sted, og selv køber en anden, der skal bruges til det samme, nemlig konkurrence ?

    Eller ville det være mere fair, at man enten beholdte hunden og lagde sin sport på hylden i en 8-10-12 år (fordi man måske ikke vil have / har mulighed for mere end én hund) - eller beholdte hunden, men købte en anden og brugte alt sin tid på den nye, mens den første mere eller mindre bare var "til overs" ?

    Overfor hunden altså ?


  • #53   9. sep 2012 Har en veninde der bliver nødt til at gå af med hendes hund på lidt over 1 år fordi den lider voldsomt af seperationsangst. Hun har prøvet alt og intet virker. Hun har fundet en der kan ta den hvor den stort set aldrig vil være alene, den har andre hunde som selskab og der kommer en 13 årig pige og passer hundene hvis ejeren skal være væk i mange timer.
    Hos min veninde hylede den non stop fra hun gik ud af døren til hendes kæreste kom hjem 5-6 timer efter. Den sked og tissede ofte inde fordi den var så bange.

    Hvilket liv er mest værdigt for hunden?
    Jeg synes dette er et godt eksempel på en godkendt grund til at skille sig af med hunden.


  • #55   9. sep 2012 Christian: Ja det er jeg klar over, men derfor er det jo stadig en god nok grund for at hun er gået af med den. Kan da også omformulere mig til at skrive, at det ville være en godkendt grund for mig.
    Derudover synes jeg også at hvis ens barn har allergi, eller at hunden ikke kan lide børn, så er det bedre at omplacere den til et sted uden børn.
    Men det der med man køber en hund som 8 ugers hvalp og så er den allerede til salg som 9 uger, fordi der ikke er tid til den. Det er ikke gennemtænkt, og det er sådan nogle ting jeg får ondt i røven over, for så sku man have tænkt sig bedre om inden man anskaffede sig hunden. Man burde ku se længere frem i livet end en uge.


  • #56   9. sep 2012 Enig med Martine og Henriette, lige på nær mht omplacering af en hund, der udviser aggression overfor børn.

  • #57   9. sep 2012 Helle: Hva gør man så med en hund der viser aggresion over for børn? Ville du så aflive i stedet? Tænker bare at hvis den nu kom et sted hen uden børn ku den vel godt omplaceres? smiley

  • #59   9. sep 2012 Ja, min blev aflivet.
    Det var en svær beslutning at tage, men tænk nu, hvis jeg havde omplaceret ham og han havde bidt et barn.


  • #60   9. sep 2012 Christian: Det er bare i orden smiley
    Helle: Ja det kan jeg selvfølgelig godt se. Det ville jeg heller ikk ku have på samvittigheden, hvis min hund bed et barn.
    Så forstår jeg godt din beslutning


  • #61   9. sep 2012 Jeg havde så haft ham hos en adfærdsdims, hvilket ikke hjalp på hans problem med børn. Han var meget knyttet til mig, havde problemer med allergi og et lidt specielt sind, men kors, hvor jeg elskede den "møghund". Større flab skulle man lede længe efter smiley

  • #62   9. sep 2012 Min lille Yorkie er en omplaceringshund. Jeg fik hende, da hun var 1 år og 3 mdr. Årsagen var en hård skilsmisse, hvor mor og børn havde det skidt, der var ikke overskud til hunden, som også var alene i alt for mange timer hver dag. Jeg faldt for den lille vaps med det samme, hun røg på mig som en lille burre, så efter et par timers besøg, kom hun med mig hjem. Hun faldt til med det samme, ingen problemer overhovedet og her 7 mdr efter, er hun bare MIN HUND og vildt knyttet til mig. Hun er blevet godt socialiseret i sin tidligere familie, ellers ville hun ikke være sådan en skøn og tillidsfuld hund. Jeg synes det var en god beslutning den tidligere familie tog, der var ikke overskud til hende pga af andre vigtige problemstillinger - nu bor hun hos mig og har det super godt ! Jeg er single, med voksne børn, arbejder på nedsat tid pga gigt i mine arme, så der er masser af tid og overskud til en lille hund - elsker bare den lille pelstot ! Tænk hvis valget havde været at aflive hende ? Jeg har stadig kontakt til den tidligere familie, sender billeder og sms, så de ved hun har det godt......................... synes det er en win-win situation ! smiley

  • #63   9. sep 2012 Jeg er for en del år siden gået af med min daværende hanhund.
    Han var en meget følsom sjæl, og vi var nødt til at flytte ind til københavnstrup, og han trivedes bare ikke. Det var for stort og larmende for ham, og han var kun glad når han var med ude ved hestene, i det område han var vokset op - men han var heller ikke begejstret for turen med offentlige transportmidler.
    Det var ikke ret sjovt at se sin hund gå og være trist og 'trykket'. Så heldigvis for ham, så viste det sig at et par af de store piger på rideklubben (som han jo kendte rigtigt godt) godt ville overtage ham i deres familie.
    I overgangsfasen timede vi hinanden sådan at han ikke var med når jeg var der, så han ikke blev forvirret. Men han faldt supergodt til i familien, og blev hurtigt 'fars hund' - og bagefter var han da glad nok for at se mig jævnligt, men det var ikke mig, som han ville med hjem med. Det var lidt en underlig fornemmelse i starten, men alligevel rart indeni at han var kommet derhen, hvor det var meningen at han skulle være.


  • #64   9. sep 2012 Martine, der er forskel på din måde at holde hund på og min ( ingen af dem er forkerte) men du har dine hunde fordi du kan lide at konkurerer, jeg har min som hygge familie hund , godt nok træner vi men jeg har ingen ambitioner om at stille op i konkurencer, derfor er det for mig helt ok at du vil omplacerer din hund ( hvis det var/er tilfældet) ud fra at den ikke egner sig. Jeg ved ikke hvilke situationer der kunne få mig til at omplacerer ham, har ikke tænkt over det da det ikke er aktuelt, men kunne jeg af en eller anden årsag ikke passe ham som han fortjener så ville jeg finde en der kunne, jeg ville aldrig aflive ham pga at jeg ikke kunne tage ordentligt vare på ham.

    Problemet med de omplacerings hunde vi kan læse i markedet er at mange af dem skal omplaceres fordi man ikke har tænkt sig om inden man skaffede den men gået efter åh den race kan jeg lide, hvis jeg havde gjort det, var jeg måske endt med en Malle og så var den endt som omplaceringshund for jeg har ikke den tid eller lyst til at have en så aktiv hund og den ville slet ikke passe i vores liv, hvor vi ofte er på farten, det gør en lille hund som den jeg har.


  • #65   9. sep 2012 Kathrine -

    Okay, igen-igen-igen er vi helt enige .. det er da vist ved at blive en vane smiley

    Jordnøden -

    Det er faktisk sjovt, for jeg talte med kæresten om det der "hyggehund - konkurrencehund" så sent som idag.
    Mine to er jo ultimative hyggehunde også - de ligger i sofaen, de ligger i sengen, de er med når jeg løber, vi går ture på stranden .. du ved, alt det, som "almindelige" hyggehunde også gør .. men mine skal så bare også træne og af den årsag er de mindre på stranden end andre hunde.

    Men de fungerer jo for mig begge to fantastisk som hyggehunde, og derfor kunne jeg ikke forestille mig at jeg ville blive "nødt til" at købe mig en anden hund til at hygge med - for det kan de her også smiley

    Men en hund, som ikke gider / kan / evner konkurrence bliver altså så bare ikke hyggehund her hos mig ...



  • #66   9. sep 2012 Martine, det er da super at du har begge dele, og at man ikke "kun" er hygge hund i dit hjem men at du stiller krav om at de også kan bruges til konkurencer, det ene behøver ikke altid udelukke det andet, heldigvis smiley


  • #68   10. sep 2012 Enig Natasja.

  • #70   10. sep 2012 i min verden bør man altid vægte hundens (dyrets) tarv højest.

    Hvis man vælger at beholde et dyr, uanset om dyret rent faktisk ville få et bedre liv ved at blive omplaceret, fordi man ikke selv kan opfylde alle dets behov... så tangerer det IMHO til egoisme. Dyrene har ikke selv valgt os - vi har valgt dem - ergo er det edderdylme vores ansvar at give dem så gode betingelser som overhovedet muligt. Osse hvis man må erkende at de betingelser ikke ligger hos én selv.


Kommentér på:
Hvad skulle grunden være?

Annonce