Dyrlæger på barbund {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen!

Sidst jeg skrev herinde var det om vores dobermann og dalmatiner der ikke kunne enes!

Siden da har vores dalmatiner fået nyt hjem hos nogen gode venner så det hele endte lykkeligt :0)

Nu står vi med vores dobermann som for 2 år siden gik i gennem en meget omfattende undersøgelse på Faxe dyrehospital fordi han ikke ville tage på, han er i forvejen lille af sin race ( han var 25 kg )
De fandt ud af han hade forhøjet lever tal og cyster i prostata, de fjernede så han kugler for at fjerne homon forstyrrelsen og det hjalp enzo tog 5 kilo på, dog er de cyster aldrig undersøgt og hvorfor han hade/har forhøjet levertal vides ikke :0(

Nu kommer problemet :
Enzo er 4 år og kan ikke engang gå 2 kilometer uden at når vi kommer retur skal han sove, han sover og sover og sover!!
Han er begyndt at søge væk fra vores børn ( 2 og 7 år )
Det sker endda at han ikke kan genkende os, hvis vi går nede vag i haven og han høre en lyd kommer han løbende og gør, det har han aldrig gjort før, han har altid vidst det var os!
Den anden dag gøede han af vores søn på 7 år fordi han gik med en badering, hvilket han også har set før men vi kunne næsten ikke stoppe ham i at gø :0(

Dyrlægen siger at alle de hormoner og de forhøjet levertal kan ha neurologiske konsekvenser altså hjernen har eller tager stadig skade! Han ved ikke hvad han kan gøre men han vil godt tage en blod prøve for at se om hans blod fortæller noget nyt, men han siger vi skal snakke om hvad vi vil fordi vi kender enzo bedst!!

Hvordan bedømmer man en hunds livskvalitet??

Hvordan lader man ham leve fordi vi syntes han har det godt ??

Vil ikke af med ham og ha en ny hund kan slet ikke bære tanken at skulle aflive ham men en 4 år gammel hund også en dobbermann der sover ca 70% af tiden?? Mange dage 90% er det et godt liv??

Mange hilsner den fortvivlede hundeejer