Så var det mig der havde løse hunde.... {{forumTopicSubject}}

Her igår aftes skulle jeg lige gå den sædvanlige aftentur med hundene....
Jeg trækker i gummistøvler og regnjakke ud over mit mindre flatterende nattøj og så ellers afsted.

Jeg går ned af vores grusvej og ind i skoven, hvor jeg bukker mig ned og slipper hundene fri som sædvanlig; den gamle starter som skudt ud af en kanon og hvalpen følger efter.
Mens jeg står her med den nattøjsklædte mås i vejret kommer der pludselig en jogger tæt forbi mig på den smalle sti. Jeg får et chok, skriger og springer i vejret, hvorefter jeg fløjter af hundene, som jo vender på en femøre og brager tilbage til mig. Den arme mand må så springe for livet, men jogger da så videre...

Altså for hulen hvor var det pinligt; der kommer meget få fremmede mennesker her hvor jeg bor, og jeg plejer at være ret omhyggelig med at have hundene på plads og i snor, hvis vi møder nogen, men jeg hørte ham bare slet ikke.
Heldigvis så han ikke forskrækket ud, men det kan da ikke være rart at blive tromlet ned af 2 hyperhunde.... Han var vist mere bange for den nattøjsklædte tosse