Så husk dog for F***** det pokkers navneskilt! {{forumTopicSubject}}

På vej hjem fra påskemiddag med vores lille bil godt pakket af ting og børn, ser min mand og jeg en løs schæferblanding i Tylstrup by. Vi vender bilen og jeg får kaldt hunden til mig. Han er imødekommende og giver mig en sten han har i munden. Vil bestemt gerne lege og røres ved. Han er i god foderstand, men pelsen trænger i den grad til en god gang børstning. Efter tilliden er skabt, og jeg er sikker på, at han ikke vil bide mig, undersøger jeg halsbåndet for at se efter et navneskilt, så vi kan kontakte ejeren. Det er der ikke!
Jeg kontakter derfor politiet for at høre, hvad vi kan gøre. Vi bor et godt stykke fra Tylstrup, og har ikke plads i bilen til en hund af den størrelse, og det vil simpelthen ikke være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at have ham på skødet den lange vej hjem. Politimanden fortæller, at de desværre ikke har mulighed for at sende en patruljevogn ud efter den, og at hvis han skal få fat i nogen fra internatet, vil der kunne gå flere timer inden de kommer frem. Han opfordrer mig til at lade den løbe. I et sidste desperat forsøg kontakter jeg folk omkring findestedet for at høre, om de kender ejeren af hunden. Det er der ingen der gør. Hvor gjorde det ondt, at sætte sig ind i bilen, og blot lade ham løbe. Og hvor ville jeg ønske, at jeg kunne have gjort mere, at vi havde haft plads i bilen, at vi ikke havde haft børnene med etc etc.. Hvis blot han havde haft et navneskilt på...
Bare lige et surt opstød!