Jeg har brug for råd mht. Milos opførsel {{forumTopicSubject}}

Og det her bliver langt..

Lige nu sidder jeg bare grædefærdigt og ved hverken bu eller bæ...

Milo er 2½ år, og hans medicinske kastration holdt op med at virke for et par måneder siden.
Jeg kan slet ikke kende min hund mere - og det er bare gået hurtigt de sidste par uger.

For et par uger siden oprettede jeg en tråd herinde, mht. om vi skulle lade ham kastrerer, fordi han strinter indenfor hvor der har været andre hanhunde, og konstant vil humpe sin kurv.
Dengang blev vi "enige" om at kasteration var et for voldsomt indgreb på "så små problemer" - og jeg kan bestemt heller ikke lide tanke om at gøre det.

Jeg vil dog uddybe mht. kurven. Milo lever og ånder for den kurv. Når han ser den, så er det op på den, og humpe løs - hvis han ellers fik lov.
Vi er begyndt at sætte den ind i et andet rum, for at undgå det (han har så derud over 1 anden kurv, en hule, en puf, et tæppe og self. sengen og sofaen at ligge i.
Nogle gange sidder han bare og stener ved døren hvor kurven står inde bag.
Når han har kurven inde igen, så prøver han straks at humpe den i tide og utide. Vi siger nej, og så stopper han, men graver sig så langt ned i den han kan. (jeg ved ikke om det giver mening).

Derud over så er han jo ikke glad for mine forældres hvalp på 4 mdr. snart. Han gør udfald mod den hvis den kommer tæt på ham, så derfor er de altid adskilt af børnelåge, når vi er hjemme ved mine forældre. Vi er derhjemme 1 gang om ugen hvor vi træner at de går ved siden af hinanden (går tur), og det går fint nok - når bare der ikke er en kæp eller noget som Milo vil lege med.
Indenfor ved mine forældre går det for det meste også ok, bortset fra hvis Kento kommer for tæt på lågen, når Milo sidder på den anden side. Så bliver Milo gal. Vi plejer at skubbe ham tilbage og sige nej, for at stoppe ham. Det er jeg så bare så meget i tvivl nu, om er det rigtige at gøre.

Nå men det helt mærkelige er så sket inden for de sidste par uger... Milo har sådan lidt trukket sig væk fra os. Han søger ikke kontakt for nus og kæl som førhen, kun når han vil lege, eller tigge, og han putter aldrig med os i sofaen mere.
Førhen sov han i sengen det meste af natten (nu hvor det er koldt), men nogle nætter kigger han bare lige forbi og går igen, og andre er han der slet ikke.

Når vi går tur med ham, så vil han slikke på alt - hvilket han ikke får lov til, så sætter vi en fod henover det han vil slikke på - så vi hiver ham ikke væk, han giver selv op og går videre.

Her i dag, der begyndte han at hyle og gø da vi gik eftermiddagstur, fordi der var en anden hund 6 meter foran os. Dvs. det skete 2 gange. Og der var ikke ret meget kontakt selvom jeg prøvede flere gange, og han sitrede og ville ikke spise.

Nu er jeg helt råvild!

Vi har bestilt tid ved kiropraktor til på torsdag, for at få tjekket at han ikke har ondt (for det kan også være en årsag til at han ikke kan lide den vilde hvalp tænker vi), og så er det min plan at ringe til en adfærdsbehandler på mandag.
MEN hende vi brugte da han kom i lømmelalderen, hun er self. på barsel til august.
Så har jeg en ide om en anden vi kan ringe til, men hvor ville jeg ønske at vi kunne få hende den oprindelige, fordi hun kender Milo.

Men en anden adfærdsbehandler kan vel spore sig ind lige så godt på hvad vi gør forkert?

Jeg ved ikke om det er hans hormoner der er vendt frygteligt tilbage, eller om det bare er os der gør noget helt forkert. Måske en blanding.. Det skal vi i hvert fald have gjort noget ved.

Hvad skal jeg gøre? Jeg kan næsten ikke holde ud at sidde med hænderne i skødet hele weekenden, og først få fat på den anden adfærdsbehandler på tirsdag - for så først at få en tid i uge 9, fordi hun har ferie i resten af uge 8.