{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.676 visninger | Oprettet:

Omplacering kontra aflivning. {{forumTopicSubject}}

Jeg har i en lille periode kigget efter en omplaceringshund og har også været heldig at finde den helt rigtige, men i den tid jeg har kigget har jeg også lagt mærke til nogle af de holdninger der bliver givet udtryk for her i hundegalleri når der er en omplaceringshund.

Jeg har valgt at anskaffe mig en omplaceringshund (får hende snart hjem og glæder mig helt vildt) af flere grunde.

1. Jeg har ikke lyst til at starte forfra med en hvalp (tørre lort, bide ting, basis træning osv.).
2. Jeg går på vandringer med min hund og har i sidste sæson været begrænset af at min nu voksne hund ikke kunne gå så langt og denne sæson ville blive det samme hvis jeg anskaffede mig en ny hvalp.
3. Der er mennesker som af den ene eller anden grund ikke har tiden, energien, boligen, helbredet eller som har opdaget at det at have hund bare ikke lige er dem, men som vælger at finde en anden der kan tage sig af deres hund istedet for at aflive den.

Jeg synes kritikken ofte hagler ned over de mennesker der prøver på at omplacere deres hunde, men som jeg ser det er de ansvarlige og prøver at få det bedste ud af en situation som de af den ene eller den anden grund er havnet i og som de prøver at løse til hundens bedste.

Jeg synes ikke man skal anskaffe sig en hvalp uden at vide hvad man går ind til.
Jeg mener også at det bedste er at hele hundens levetid er i den samme familie og man skal planlægge 10--12 år frem, når man anskaffer sig en hund.
Men livsituationer kan ændre sig og drømmen om den søde hund kan bliver et mareridt for den uforberedte hvalpe køber. Hunden kan være en for stor mundfuld og kræve mere end hvalpekøberen kan give.

Mit største ønske generelt i forhold til hunde og hundeejere er at man indfører en form for "hundekørekort" så mennesker der ønsker at anskaffe sig en hund i det mindste har en basis viden inden de køber hvalpen.

jeg ville også ønske at hvalpe sælgere sorterrede i køberne med hård hånd. Det sidste er nok nemmere end at få de folkevalgte politikere til at gøre det eneste fornuftige.

Jeg ville også ønske en lidt større forståelse for de mennesker der erkender at de ikke kan give hunden det der er det bedste for den og som prøver at finde nogen der gerne vil og kan give hunden det liv den fortjener.

Omplacering er ofte den bedste løsning for både den gamle og den nye ejer, men især også for den hund der ellers ville blive aflivet.


PS. jeg har valgt at jeg vil have to hunde. Den nye er altså ikke en der kommer til fordi jeg har skilt mig af med hvalpen fra sidste sæson, men fordi jeg vil have to hunde sammen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Omplacering kontra aflivning.
  • #1   24. jan 2012 Må jeg spørge om din nye hund er herinde fra ? smiley

  • #2   24. jan 2012 Jeg korser mig over alle de hunde der skal omplaceres/aflives fordi ejerne ikke gider dem mere/skal flytte/skal have barn/ osv osv osv.

    Når det så er sagt har jeg selv omplaceringshunde herhjemme. Se evt. min profil. Kun Zenta har været her fra hvalp.


  • #3   24. jan 2012 Jeg er enig med dig, og jeg forstår fuldt ud dine bevæggrunde. Vi har også igennem årene overtaget flere omplaceringshund på op til 3½ år, og det har primært været fordi hundene har været i familier, der slet ikke var klar over, hvor krævende racerne var (beagle og husky)

    De hunde havde givet seriøse problemer i deres familier, men de problemer oplevede vi aldrig selv.

    Så kan kun ønske dig al mulig held og lykke med din nye hund. Er sikker på, at I går en strålende fremtid i møde sammen smiley


  • #4   24. jan 2012 Thøger Mit indtryk er ikke at der herinde eller andre steder er modstand mod at man får en omplaceringshund enten fra en privat eller et internat, derimod advarer man forståeligt nok mod at man får en blanding der ligner en liste hund da det kan bliver en traumatisk oplevelse hvis det der ikke må ske, sker. Held og lykke med din nye hund

  • #5   24. jan 2012 måske skal alle bare respektere at livet kan ændre sig i en uventet retning for alle mennesker og at den enkelte hundeejer vælger den løsning som han/hun mener vil være det bedste for hunden. prøv at have positive forventninger til jeres medmenneskers handlinger, indtil det modsatte er bevist.
    jeg har selv haft flere omplaceringshunde uden problemer. en af dem er atter blevet omplaceret i en alder af 6 år, efter 5 års hos mig og den har det rigtig godt og trives super der hvor den bor nu.

    god dagtl jer alle


  • #6   24. jan 2012 Thøger - jeg synes det er fantastisk at du ønsker (og får) en omplaceringshund! Jeg synes det er skønt at folk vil give voksne hunde en chance mere for et godt liv.
    Jeg var såmænd selv parat til for kort tid siden at tage en omplaceringshund ind - heldigvis ændrede tingene sig for familien, så de kunne beholde deres dejlige hund.

    Jeg kender flere med hunde som er kommet fra internater eller lign, og de er alle faldet godt til. De har dog også nogle lidt underlige reaktioner på nogle ting, men sådan er det jo, når man ikke kender hele hundens historie.

    Jeg vil ønske dig stort tillykke med din nye hund og alt muligt held og lykke smiley


  • #7   24. jan 2012 Jeg er fuldstændig enig i hver en sætning, du skriver Thøger...



  • #8   24. jan 2012 Tror da de fleste mener det er ok og omplacere en hund. og at omplacering ikke kan undgået helt.

    Men tror også mange mmener at mange af de hunde der omplaceres, kunne have undgået en omplacering, hvis ejeren havde sat sig lidt ind i hvad det vil sige og have hund.
    Hvis man ved man skal flytte, så vent ved hund til man er flyttet. Det er svært og finde bolig med hund.
    Der er eksempler på folk der på 4 år har omplaceret 7 hunde, og som igen køber en ny hund.


  • #9   24. jan 2012 En ting, der slår mig herinde er, at brugere, der afliver deres hund fordi de ikke magter dem får mængder af skulderklap, hvorimod brugere, der omplacerer som regel får en lidt hård medfart..

  • #10   24. jan 2012 Jeg er i hvert fald Hollys tidligere ejer dybt taknemmelig, fordi hun valgte omplacering i stedet for aflivning af sin lille hund, da hun indså, hun ikke kunne opfylde hendes behov.
    Hun var alenemor med to små børn. De skulle afleveres i børnehave om morgenen, inden hun selv skulle på skole, hentes igen og så skulle der også handles ind på hjemvejen, laves mad osv..

    Der var ikke hverken overskud eller tid til Holly, som var alene 9 timer om dagen og i bur om natten.

    Jeg var på forhånd indstillet på evt, problemer, men var utroligt heldig :-)))

    MEN mange skulle alligevel tænke ud i fremtiden, INDEN de anskaffer sig en hund, og vælger man en "genbrugshund" skal man også være forberedt på, at den kán have nogle sten med i rygsækken.



  • #14   24. jan 2012 Det er også MEGET vigtigt at informere den evt. nye familie om ALLE de problemer, der evt. er med hunden, i stedet for at love guld og grønne skove for at få den ud af døren.

  • #15   24. jan 2012 Vi har 2 omplaceringeshunde og ingen af de ejere havde styr på hvad det var for en hund de havde valgt og det kom åbenbart bag på dem at de blev store.....
    Vi har også haft en 3 omplaceringshund, men hende blev vi desværre nødt til at gå af med da vores søn kom til verden. Det kunne hun ikke finde ud af og derfor fandt vi en god familie til hende.


  • #16   24. jan 2012 Ja, er også helt enig her..
    Vi har selv haft en omplacering hund som inden han kom til os, havde været hos 2 andre familier på 4 mdr. og vi endte med selv at måtte omplacere ham igen da jeg fik bækkenløsning under min graviditet, han var kun 7 mdr. da vi afleverede ham til hans nye familie, så han var desværre en rigtig laste bold, men da jeg fik bækkenløsning og han var en am.bull blanding så kunne vi ikke beholde ham, og vi kunne ALDRIG drømme om at skulle ha' aflivet ham..
    Så jeg sys også det er bedst at få dem omplaceret, men kan også godt se problemet med kasteboldene smiley
    Men man gør vel hvad man selv sys er bedst for hunden, i sidste ende har man jo taget en hund til sig som man mener og føler kan give et bedre liv ( forstå mig ret ) og at man så selv kan komme ud for en noget i sit liv der gør at man bliver nød til at gå af med hunden igen, er der jo ingen der er herrer over, desværre.. just life..


  • #17   24. jan 2012 Jeg er så enige med alle jer der syntes ar omplaceringshunde er fint, men der er for mange mennesker der ikke tænker sig om inden de skaffer hund, nogle gange tror man de har fået ideen om en hund en kedelig lørdag og så henter hunden søndag. Derfor ville en tvunget hundekursus til alle nye hundeejere være på sin plads, så kan man da håbe at nogle tænker sig om inden de skaffer et dyr.

  • #18   24. jan 2012 Det er jo lidt et tveægget sværd.

    Hvorfor bliver hunden omplaceret? Det folk som oftes stejler imod er når ejer ikke virker ansvarlig eller skifter hund som andre mennesker skifter underbukser. Er der en fornuftig grund til omplaceringen, så ser man jo heller ikke de voldsomme reaktioner. Heller ikke hvis ejer erkender at det at have hund bare ikke er noget han/hun er egnet til.

    Der er jo forskel på om man vil bytte sin blandingshund til noget mindre fordi den ikke længere passer i håndtasken (og det eksempel er ikke noget jeg bare finder på) og så hvis det viser sig ens barn er allergisk overfor hunde.

    og

    Er hunden omplaceringsegnet? Har man en hund, som man ikke kan have længere fordi den er syg eller har alvorlige adfærdsmæssige problemer, så burde hunden måske aflives istedet for omplaceres. Især fordi sådan en hund tit ender med at blive kastebold mellem forskellige hjem. Og lyver man om hundens problemer, så er det da først helt galt.

    Jeg har selv ledt efter en omplaceringshund, det var så godt nok i Schweiz, men af de 4 hunde jeg seriøst overvejede, var der kun en af dem hvor internatet sagde at det ikke ville være hunden for mig.

    Alle andre steder blev der tilbageholdt oplysninger, enten fordi internatet ikke vidste det, eller fordi de ventede med at fortælle mig de negative sider indtil jeg havde kørt de 1-2 timer det tog for at besøge hunden, måske fordi de satsede på at jeg ville falde for hunden når først jeg så den?

    Og det var ikke oplysninger der hørte til småtingsafdelingen. Vi snakker om hvorvidt hunden kunne med katte, angstbider, kræft, og malplaceret aggression (det endte faktisk med at jeg blev bidt).

    Jeg synes det er fantastisk hvis man kan give en voksen hund et godt hjem, og der er mange uproblematiske voksne hunde der søger et godt hjem, men man skal samtidig have øjnene godt åbne og vide hvad man går ind til, fordi der netop bliver løjet og der tilbageholdes oplysninger.


  • #19   24. jan 2012 Jeg synes det kommer helt an på den enkelte hund og om man kan finde den rette nye ejer.

    Jeg synes det for nogle hundes vedkommende er bedst med en aflivning, hvis de har adfærdsproblemer, er gamle, er syge, har været omplaceret før eller andet.

    Er hunden fysisk og mentalt rask og har den en passende alder, så ser jeg ingen problemer i at den kommer til en y familie.

    Vælger man at omplacere en hund med adfærdsproblemer, så bør man som et minimum gøre sig den ulejlighed at finde en ny ejer der kan magte den og har kendskab til, hvordan hunden kan rettes op igen.


  • #21   24. jan 2012 Vi tog i første omgang vores Rex hjem til videreformidling, men faldt jo for ham meget hurtigt, så nu bor han her:-)

    Han skulle omplaceres, da han havde brug for nogle specielle omgivelser og dem var vi så heldige at kunne give ham:-)

    Der var/er så megen god bulldog i ham, at verden ville blive et fattigere sted uden ham. :-))


  • #23   24. jan 2012 Palle -

    nogen gange er det så lidt der skal til smiley


  • #24   25. jan 2012 Ja man skal som opdrætter være kritisk og helst lidt af en menneskekender, og man kan ikke være forsigtig nok.
    Syntes du har den helt rigtige indstilling og dejlig du har valgt en omplaceringhund. held og lykke med den.


Kommentér på:
Omplacering kontra aflivning.

Annonce