{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.624 visninger | Oprettet:

Øv øv øv!! :-( {{forumTopicSubject}}

Puha, har lige brug for at få lidt luft smiley

For 2 uger siden tog vi Sally ind i vores hjem. En dejlig cavalier tæve på 16 mdr.
Hun er simpelthen en fantastisk hund, og ubeskriveligt kærlig! Jeg tabte mig hjerte til hende med det samme!

Nu står vi så her, 2 uger senere, med Mads vores anden hund som fuldstændig har ændret adfærd.
Han har altid været en meget meget glad fyr, og en tro følgesven! Men efter Sally kom ind i vores hjem, har han trukket sig tilbage. Han vil ikke have noget med os at gøre når Sally er i nærheden, og vil egentlig helst bare ligge under sofaen.
Vi har været ved dyrlæge med ham, for at sikre at han ikke havde smerter et sted, som forårsagede hans tilbagetrækning - men der var intet! Sund og rask som altid.
Når Sally er udenfor, og vi derfor har Mads alene, er han sig selv igen. Han kryber helt ind til mig, og putter, og nysser.

I samråd med dyrlægen, har vi valgt at Sally derfor ikke længere skal være en del af vores hjem.
Det er en meget hård beslutning, da jeg er blevet meget glad for hende, men dog en meget nødvendig beslutning.

Men nøj hvor gør det ondt i maven :'-(. Samtidig med at det gør ondt, er det også et kæmpe nederlag! Puha smiley

Sally skal tilbage til sin opdrætter, hvor jeg er sikker på hun bliver glad!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Øv øv øv!! :-(
  • #1   29. dec 2011 Øv hvor trist.. smiley

    Men syntes det er en flot beslutning i har taget.. Hatten af for det..

    Ønsker jer, Mads og selvfølgelig Sally alt det bedste i fremtiden..


  • #2   29. dec 2011 Mange tak Carina!
    Det hjælper at få skulderklap for vores beslutning, på trods af at det gør så ondt, og at det egentlig virker som en total dum beslutning lige pt smiley


  • #3   29. dec 2011 Havde selv en Lhasa tæve tidligere i år, men min Kato ændrede sig også meget, så hende måtte jeg desværre også gå af med..
    Gamle ejer ville ikke have hende tilbage så hun kom op og bo hos Kato's opdrætter i Nordjylland.. Det var den bedste beslutning jeg tog på mine hundes vegne..

    Så forstår dig 120%..


  • #4   29. dec 2011 Sally's gamle ejere kunne heller ikke tage hende tilbage, så Sally ender også ved opdrætter - og hun er rigtig flink.
    Havde du også en forfærdelig følelse i maven? :-(. Jeg føler mig som et meget skidt menneske.


  • #5   29. dec 2011 hej det er ikke for at kritisere din beslutning, men det er ikke unormalt nogle hunde reagere sådan. Mille vores gamle hund blev også mut den første rum tid vi havde kiwi, fordi nu skulle døjes med en irriterende hvalp som også var opmærksomhedsmagnet af H til ;-D. Her 3 år efter er der ingenting, jeg fornemmer at de nyder hinandens selvskab

  • #6   29. dec 2011 Sabina, du har ingen grund til at føle dig som "et skidt menneske". Tvært imod. Du gør det eneste rigtige i denne situation som en ansvarlig og kærlig "hundemor".

  • #7   29. dec 2011 Susanne DKK snob
    der vil jeg give dig fuldkommen ret, sidst vi tog en hund ind i familien gik der ca 4 måneder før alt var som før og alle er de bedste venner i dag...men ja beslutningen er jo ikke vores blot vores mening....men held og lykke med det hele og et velsignet nytår


  • #8   29. dec 2011 har lige overset de to uger..............


  • #9   29. dec 2011 jeg vil også sætte lidt ekstra tid af og se hvordan det går, de skal lige have lov til at se hinanden ad først...

  • #10   29. dec 2011 Hej, jeg vil også gerne give dig et skulderklap for en svær beslutning... Men vil også bare give min mening og erfaring...

    I januar mistede vi vores hund... I maj fik vi en voksen (19 mdr) hund ind i hjemmet vi var faldet over i søgning after hvalp, og i aogust fik vi så hvalp (9 uger)....
    Den første måned var der enten konstant kold skulder eller direkte hakken efter hvalpen, fra den stores side, og hun trak sig også fra os så vi troede hun havde en depression... hun blev også undersøgt for smerter og fik taget blpdprøver, da vi virkelig fandt hendes tærskel overfor hvalpen unaturlig lav... hun havde lidt ondt i ryggen og blev smertebehandlet, men det ændrede ikke meget....

    Her har 2 ting ændret forholdet, for det første tiden, de fælles gå og køreture, tage ud til skov og strand med dem, lade dem få en fornemmelse af hinanden og at nu er de 2 mens de er i situationer de fleste hunde elsker... og så har verden ændret sig på ingen tid da vi skiftede foder på den ældste, og jeg er IKKE en der fodrer af princip, men da vi gik fra den tørkost vi næsten skulle proppe i halsen på hende til det blandings BARF der hedder Natures Menu, så havde vi en anden og glad legesyg hund på under et døgn, vi troede ikke hvad vi så...

    Nu er det med maden jo ikke sikkert virker på alle, vores havde madproblemer, men jeg mener også at 2 uger er for kort tid, jeg synes I skal give det noget længere tid og så komme ud af huset og skabe nogle fælles oplevelser med dem, så I har nogle dejligt trætte hunde når I kommer hjem, der er tanket op med gide oplvelser og så se om ikke det kan skabe en balance mlm dem....


  • #11   29. dec 2011 Jeg ville vælge ar give det mere tid:) to af vores katte blev først venner efter et års tid:)

  • #12   29. dec 2011 Sabina - Jeg følte mig bogstaveligtalt som en lort overfor tæven..

    Og jeg prøvede endda i 6mdr, men det gik desværre ikke..


  • #13   29. dec 2011 Sabina
    Da vi fik Polly, gik der også en rum tid, hvor Disen valgte at trække sig. Hun lå godt nok ikke ligefrem under sofaen (det kan man ikke her), men ofte når vi sad i stuen om aftenen. lagde hun sig i en stol i køkkenet eller ovenpå i sengen, hvad hun stort set aldrig havde gjort tidligere.

    Hun virkede faktisk som om, hun var lidt bange for Polly. ret hurtigt kunne de lege, men hun gad stadig sjældent ligge f.eks. i sofaen, hvis Polly var der. Enten smuttede hun eller forsøgte sig med at knurre af Polly.

    Det er stadig ikke sådan, at hun lægger sig frivilligt for at putte med Polly, men de leger dagligt og Disen er kommet tilbage og putter nøjagtig som hun har gjort tidligere - måske endda lidt mere.

    Jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvor lang tid det tog, men det var langt over 2 uger før situationen havde normaliseret sig og i den tid var jeg ved at blive ædt op af dårlig samvittighed. Jeg sørgede i starten for, at Disen fik mange ture uden Polly men også at de kom på tur sammen og kunne lege og hygge. Og så længe kæresten boede her, gik den ene af os også ture med Polly, så Disen var alene hjemme.

    Nårh ja og så huskede jeg at opsøge hende og nusse der, hvor hun havde trukket sig hen


  • #14   29. dec 2011 Sabina

    Håber du kommer på igen og læser indlæggene her, for hvis I virkelig er faldet for Sally, så giv det lidt tid....


  • #15   29. dec 2011 Jeg ville også have ventet og givet det mere tid, herhjemme har vi også en lidt fornærmet hund der er vant til at være enebarn og nu skal dele. han er så småt ved at tø op, men i starten hold op hvor var det slemt og er sikker på at det nok skal blive godt, det er jo trods alt flokdyr smiley

  • #16   29. dec 2011 Jeg havde givet det længere tid. 2 uger er ingen tid.

  • #17   29. dec 2011 Så fik jeg mulighed for at komme på igen smiley

    Vi har valgt i samråd med vores dyrlæge, at vi ikke skal strække den længere, da Sally har bidt Mads i øret i en spise situation. Hun mente det ikke ondt, men dyrlægen kan også mærke stor forskel på Mads. Hans øre hænger meget, og han er slet ikke en glad hund mere.

    Jeg havde ikke taget denne beslutning, hvis jeg ikke mente det var nødvendigt.

    Som dyrlægen siger - hvis vi vælger at strække den til, lad os sige en måned, så risikere vi, at Mads tager varigt skade, og bliver en indadvendt hund som aldrig vil blive i stand til at tage en ny hund ind.

    Denne beslutning er baseret på, at både Mads og Sally skal trives, og det gør de ikke. Derfor har vi valgt at tage det svære valg, for ikke at gøre skade på hverken den ene eller den anden.

    Jeg vil ikke være egoistisk, og beholde Sally fordi jeg syntes hun er ubeskrivelig fantastisk - for så kommer dette hjem aldrig til at harmonere.

    Håber det var svar på jeres frustration over tidsperioden smiley

    Jeg kunne aldrig finde på at smide hende ud, uden nogen god grund, men man skal kende Mads og hans væsen før man kan se, at han bestemt ikke trives.


  • #18   29. dec 2011 klart I kender jres hund bedst, derom ingen tvivl... det var også blot erfaringer, hvis de nu kunne bruges til noget....

    øv en træls beslutning, det ville være så svært at skulle vælge en fra... og så kan man trods alt sige at der er jo hurtigere nok også jo bedre...


  • #19   29. dec 2011 Ja det er en rigtig træls beslutning, for hun er virkelig en fantastisk hund! Hvis Mads havde været stærkere psykisk, og ikke så nem at påvirke, så havde vi også klart beholdt hende, for jeg har mistet mit hjerte til hende! smiley

  • #20   29. dec 2011 Jeg vil ikke blande mig i jeres beslutning, men det er ikke unoirmalt at den gamle hund ændre adfærd i starten når en ny kommer ind, min gamle cavalier Gizmo trak sig også tilbage i starten da jeg fik Fluffy og jeg mener der gik omkring 1½ måned før han havde accepteret at hun var der for at blive og de kom hurtigt til at elske hinanden smiley

    Og da jeg fik Bazil for 4 mdr siden var Fluffy da heller ikke lykkelig for det i starten men i dag vil hun ikke engang gå tur uden han er med og tager jeg hende alligevl ud alene sætter hun sig med det samme og tisser og så skal hun bare hjem til Bazil, så nogen gange skal der altså noget tid til at en hund der har været alene vænner sig til at dele hjem med en ny, men en anden gang vil det nok værre nemmere for ham at tage imod en hvalp i stedet for en voksen hund.


  • #21   29. dec 2011 2 uger er dælme ikke lang tid at lade dem vænne sig til hinanden. Det kræver da tilvænning.

  • #22   29. dec 2011 Det skal så også lige siges, at Mads kun er 12 mdr, og Sally er 16 mdr.
    Som dyrlægen sagde, er Mads blevet stødt og ked af det, fordi der er en ældre og mere dominerende hund der har taget hans mor og far, og hans territorium.


  • #23   29. dec 2011 ..:: <~ Tinna ~> ::.. Life's Short - Play Naked
    Har du læst forklaringen længere oppe? Så er du nok mere forstående for tidsperioden..


  • #24   29. dec 2011 Jep det har jeg - og jeg har en veninde der har 2 hanhunde. De kom op og slås i starten. Nu her et år efter ligger de og sover sammen og leger sammen i ny og næ. Jeg går ikke ind for at give op - slet ikke efter sølle 14 dage.

  • #25   29. dec 2011 ..:: <~ Tinna ~> ::.. Life's Short - Play Naked
    Ja der er mange succeshistorier - bestemt. Men hvis du var til stede, ville du have et andet billed af situationen. Dette er hårdt nok i forvejen, så har ikke brug for endnu mere skidt samvittighed. Jeg tog ikke dette valg hvis det ikke var yderst nødvendigt - så kold og kynisk er jeg ikke!


  • #26   30. dec 2011 Det er fair nok - jeg er bare ikke enig med dig - udelukkende pga tiden. Du gav det ikke engang en chance.
    Din historie kunne også have været en succes, hvis du havde givet det mere end 14 dage. En tæve vil sætte en hanhund på plads - det er helt normalt.

    Silas første møde med Lilly var at blive gøet af hele vejen ind under sofaen - fordi han kom for tæt på. Silas er en meget forsigtig hund med sart sind. Lilly er en strid, dominerende tæve, som også bliver sur i madsituationer. Begge hunde lærte hinanden at kende og begge hunde elsker hinanden i dag - bare ikke når der er mad.

    Og så undre det mig at dyrlægen pludselig er adfærdsdims. De er dælme eksperter på mange områder...


  • #27   30. dec 2011 Jeg må også sige, at nej, jeg kender ikke din hund, men jeg er stadig heller ikke enig. Det er selvfølgelig ikke fedt, at hun har fået nappet ham, men en "madsituation" er jo noget, der nemt kan undgås så det ikke behøver at gentage sig.

    Jeg vd godt, det ikke er det, du gider høre, men når nu man selv sidder med en anden erfaring, er det altså ikke helt nemt at tie stille. Og to uger er stadig ikke meget.

    Jeg lover dig at jeg i starten af og til tudbrølede af dårlig samvittighed af og til. Dels overfor Disen, der jo ikke ligefrem var jublende glad og dels overfor Polly, som jeg havde taget fra hendes mor og trygge omgivelser og ført sammen med sådan et surt og uvenligt bæst.

    Heldigvis havde jeg folk omkring mig (og herinde) der kunne berolige med, at det slet ikke var usædvanligt og da jeg lige fik slået lidt koldt vand i blodet, kunne jeg også hurtigt se Disens tolerance vokse i små steps og Polly der begyndte at forstå, hvad der var ok og hvad der ikke var


  • #28   30. dec 2011 En hund kan altså ikke, efter min bedste overbevisning, blive stødt...

  • #29   30. dec 2011 Selvfølgelig er det fair nok, jeg havde bare givet det mere tid. 14 dage er ingen tid. Slet ikke.

  • #30   30. dec 2011 da jeg fik Cuba hjem gik der ca 2 uger før Milo overhovet gad se på hende, han lod bogstavligt som om hun ikke eksisterede.
    han gik ind i hende og trådte på hende, lige som om hun slet ikke var der.
    men efter ca 4 uger så var de pludselig de bedste lege venner i verden, og i dag ville jeg aldrig kunne skille mine 3 ad.

    Men jeg vil slet ikke blande mig i jeres beslutning, men vil berolige med at hvis det er opdrætter hun skal tilbage til og blive hos, så får hun det ikke meget bedre.
    hun er en super dejligt menneske med stor kærlighed til sine hunde, så der får hun det godt, og så bliver hun også lege kammerater med mine hunde smiley

    håber alt det bedste for Sally og jer.


  • #31   30. dec 2011 Jeg synes det er utroligt at en dyrlæge siger 'Giv op efter 14 dage, det kommer ikke til at fungere' agtigt. Det kunne godt være i skulle have kontaktet en adfærdsteapeut(staves?) i stedet for. nu har vi haft Ice i 3 uger og Felix er da stadig fornærmet og ligger sig ofte op på sofaens ryglæn, eller i hans kasse hvor Ice endnu ikke kan komme og de har deres små øjeblikke hvor Ice lige skal sættes på plads... Men aldrig om jeg vil give op så tidligt når jeg havde fundet en hund jeg ville have og de ellers begge to hver især var sunde og raske og uden problemer med andre hunde normalt.
    Jeg synes det er at give op.


  • #32   30. dec 2011 Det er også altid os selv herinde der skal træffe vores beslutninger, men man må også regne med at der kommer andre meninger end det man helst vil høre når man skriver...

    Mht til hendes bid i spisesituation, jamen vi var ved dyrlægen mde hvalpen efter en uge, da den havde fået et hak ved øjet i en situtation om et opgravet ben... vi troede virkelig længe vi skulle af med hvalpen igen, og vi var så skuffede, havde tidligere haft 2 sammen der klikkede fra dag 1... men det er der bare ikke alle der gør...

    Jeg må slutte mig til koret af af 2 uger er ingenting den sammenhængen med at føre 2 hunde sammen der måske ikke lige elsker det nye liv fra dag1, men det kan ved gud blive godt....


  • #33   30. dec 2011 Vil gerne give jer ret i jeres udtalelse om, at vi giver op - for ja det gør vi!
    Men kan Mads ikke klare det, da han i forvejen er lidt af en stille og følsom hund, så må vi tage et valg, selvom det er pisse hårdt.

    Der er ikke noget jeg hellere vil, end at beholde Sally, men efter dyrlægens vurdering har vi truffet dette valg..

    ..:: <~ Tinna ~> ::.. Life's Short - Play Naked :
    Ja, han er dyrlæge og adfærdsterapeut. Er ked af, at du mistror hele situationen.

    Sally bed Mads igen idag, nede ved halen, som har resulteret i et træls sår - så afsted til dyrlæge igen!


  • #34   30. dec 2011 Jeg er stadig ikke enig. Uanset hvor mange nye måder du prøver at undskylde det på. I gav op og længere er den ikke. Det er synd for Sally at hun nu skal ud til endnu et hjem. Lad os håbe hun snart finder sit for ever hjem og ikke ender hos andre der bare giver op

  • #35   30. dec 2011 ..:: <~ Tinna ~> ::.. Life's Short - Play Naked :
    Jeg er SÅ enig!


  • #36   30. dec 2011 Sabina jeg kan sagtens forstå dig. Mads er dit første "barn" og dermed ham du helt klart vil beskytte.

    Det kan godt være nogen mener 2 uger er kort tid, men hvis din mavefornemmelse siger dig at det bare ikke er godt for Mads, Sally og hele familien, at Sally er en del af jeres familie, så tag skyklapper på og overhør alle de kloge råd, for det var jo ikke dem du søgte da du skrev dit indlæg for at få luft i en svær situation (eller har jeg misforstået dit indlæg?)

    Jeg vil slet ikke kommentere at Sally's første ejer ikke vil tage hende retur - hun har nok mere travlt med bryllups,- og ferieforberedelser.........

    Så ja kom du trygt hjem til mig med lille Sally, for jeg er næsten sikker på hun nok skal få det godt her sammen med hendes mor og søster.
    God jeg aldrig mere skal have hvalpe, for har slet ikke hjerte til at tænke på om alle de kære små hvalpe vil få det godt (hmm jeg er nok for blød *gg*).



  • #37   30. dec 2011 Tak for dit søde svar Lone! Det varmer, at du forstår mig, tak smiley
    Du kender trodsalt også hele denne situation, og ved hvor ked af det jeg er..


  • #38   31. dec 2011 Lone
    jeg synes, det er lidt ærgerligt at se indlæggene her som "kloge råd", man skal tage skyklapper på overfor. Det er jo folk, der for nogles vedkommende, har stået i lignende situationer og med lignende frustrationer, der deler ud af deres erfaringer.

    Da jeg for et år siden pludselig boede alene med mine hunde, kunne jeg slet ikke overskue alle de ting, de nu måtte undvære. Jeg tudede dagligt af dårlig samvittighed og var SÅ meget i tvivl, om jeg udelukkende beholdt dem, fordi jeg ikke kunne se udover mine egne behov og finde en bedre løsning for dem.

    Jeg var faktisk næsten klar til at få Disen aflivet og aflevere Polly tilbage, hvor hun kom fra, men som ved mine frustrationer omkring Disen, da jeg fik Polly, var der venlige mennesker, bl.a. erinde som kunne berolige mig med, at det, jeg havde at tilbyde mine hunde, var ganske glimrende. Dem kan jeg formentlig i dag takke for, at Disen stadig er i live og at begge hunde er her hos mig, hvor de hører til og har det godt.

    Hundene er jo nok vores allesammens bløde punkt og jeg ved i hvert fald fra mig selv, at jeg kan gå helt i selvsving og fuldstændig miste overblikket, når jeg føler, de ikke har det optimalt. Når jeg kommer med "gode råd" i en tråd som denne, er det altså ikke for at slå nogen oveni hovedet, men et forsøg på at mane lidt til besindelse og fortælle, hvordan det OGSÅ kan udvikle sig.


  • #39   31. dec 2011 @ Marianne... godt skrevet... i sidste ende er der kun os selv til at tage beslutningerne, men det skader jo sjældent lige at vende andres erfaringer en omgang med indover når beslutningen skal tages.... min delen erfaringer er heller ikke råd, men som du skriver en beretning om at ting kan komme til at gå godt selvom det ser sort ud...

    Jeg synes også det er forkert at kalde folks indlæg herinde for råd, men når TS opretter emnet, er det vel ikke fordi hun så IKKE forventer kommentater og fortællinger, og det er jo det de er....

    Håber så for Sally at mor ig søster tager godt imod hende, når de har været fra hinanden så er det jo 3 tæver man sammenfører, og ikke 3 der opfatter sig som familie....

    Men pøj pøj til jer alle, mest til Sally som er kastebolden i det her...


Kommentér på:
Øv øv øv!! :-(

Annonce